Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2402 af 12. oktober 2015 om revision af harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/877/EU)
De harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el og varme er fastsat i henholdsvis bilag I og II.
1. Medlemsstaterne anvender korrektionsfaktorerne i bilag III for at tilpasse de i bilag I fastsatte harmoniserede referenceværdier til deres gennemsnitlige klimaforhold.
Hvis de officielle meteorologiske data for en medlemsstats område viser forskelle i temperaturen på årsbasis på 5 °C eller derover, kan den pågældende medlemsstat med henblik på første afsnit, under forudsætning af, at den underretter Kommissionen, benytte flere klimazoner, idet den anvender metoden i bilag III.
2. Medlemsstaterne anvender korrektionsfaktorerne i bilag IV for at korrigere de harmoniserede referenceværdier i bilag I for sparet nettab.
3. Hvis en medlemsstat anvender både de korrektionsfaktorer, der er anført i bilag III, og dem, der er anført i bilag IV, anvendes bilag III, før bilag IV anvendes.
1. Medlemsstaterne anvender de i bilag I fastsatte harmoniserede referenceværdier for effektivitet, der svarer til kraftvarmeenhedens bygningsår. Disse harmoniserede referenceværdier for effektivitet anvendes i 10 år fra kraftvarmeenhedens bygningsår.
2. Fra det ellevte år efter kraftvarmeenhedens bygningsår anvender medlemsstaterne de harmoniserede referenceværdier for effektivitet, der i medfør af stk. 1 finder anvendelse på kraftvarmeenheder, der er 10 år gamle. Disse referenceværdier for effektivitet anvendes i ét år.
3. I denne artikel forstås ved en kraftvarmeenheds bygningsår det kalenderår, i hvilket enheden påbegynder elproduktionen.
1. Medlemsstaterne anvender de i bilag II fastsatte harmoniserede referenceværdier, der svarer til kraftvarmeenhedens bygningsår.
2. I denne artikel forstås ved en kraftvarmeenheds bygningsår det bygningsår, som er omhandlet i artikel 3.
Hvis investeringsomkostningerne ved ombygningen af en kraftvarmeenhed overstiger 50 % af investeringsomkostningerne til en ny, tilsvarende kraftvarmeenhed, er den ombyggede kraftvarmeenheds bygningsår, jf. artikel 3 og 4, det kalenderår, i hvilket den ombyggede kraftvarmeenhed påbegynder elproduktionen.
Hvis kraftvarmeenheden drives på mere end en brændselstype, anvendes de harmoniserede referenceværdier for effektivitet proportionalt med det vægtede gennemsnitsforbrug af de forskellige brændselstyper.
Afgørelse 2011/877/EU ophæves.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2016.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el
(som omhandlet i artikel 1)
De harmoniserede referenceværdier (%) for effektiviteten ved separat produktion af el i nedenstående tabel er baseret på den nedre brændværdi og standardatmosfære i henhold til ISO (temperatur: 15 °C, lufttryk: 1,013 bar, relativ luftfugtighed: 60 %).
| Kategori | Energikilde | Bygningsår | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Før 2016 | 2016-2023 | Fra 2024 | |||
| Faste stoffer | S1 | Stenkul og herunder anthracitkul, bituminøs kul, subbituminøs kul, koks, halvkoks og petroleumskoks | 44,2 | 44,2 | 53,0 |
| S2 |
| Brunkul, brunkulsbriketter og olieskifer |
| 41,8 |
| 41,8 |
| 53,0 |
| S3 | Tørv og tørvebriketter | 39,0 | 39,0 | 53,0 |
| S4 | Tør biomasse og herunder træ og anden fast biomasse, træpiller og -briketter, tørret træflis, rent og tørt affaldstræ, nøddeskaller samt olivensten og andre sten | 33,0 | 37,0 | 37,0 |
| S5 | Anden fast biomasse og herunder alt træ, som ikke hører under S4, samt sortlud og brunlud | 25,0 | 30,0 | 30,0 |
| S6 | Husholdnings- og industriaffald (ikke-fornyeligt og af ikkebiologisk oprindelse såsom plast, gummi og andre syntetiske materialer) og fornyeligt/biologisk nedbrydeligt affald | 25,0 | 25,0 | 25,0 |
| Flydende stoffer | L7 | Svær fuelolie, gasolie/dieselolie og andre olieprodukter | 44,2 | 44,2 | 53,0 |
| L8 | Flydende biobrændsler, herunder biomethanol, bioethanol, biobutanol, biodiesel, andre biobrændsler og alle flydende e-væsker | 44,2 | 44,2 | 44,2 |
| L9 | Flydende affald, herunder bionedbrydeligt og ikke-fornyeligt affald (herunder talg, fedt og mask) | 25,0 | 29,0 | 29,0 |
| Gasformige stoffer | G10 | Naturgas, LPG, LNG og biomethan | 52,5 | 53,0 | 53,0 |
| G11A | Handlet brint | 44,2 | 44,2 | 53,0 |
| G11B | Raffinaderigasser, syntesegas, brint (biprodukt), e-gasser | 44,2 | 44,2 | 44,2 |
| G12 | Biogas fra anaerob nedbrydning, deponering og behandling af spildevand | 42,0 | 42,0 | 42,0 |
| G13 | Koksværksgas, højovnsgas, grubegas og andre genvundne gasser (undtagen raffinaderigas) | 35,0 | 35,0 | 35,0 |
| Andet | O14A | Spildvarme, herunder procesafledte forbrændingsgasser og produkter fra eksoterme kemiske reaktioner) (input-temperatur > 200 °C) | 30,0 | 30,0 |
| O14B | Spildvarme, herunder procesafledte forbrændingsgasser og produkter fra eksoterme kemiske reaktioner (input-temperatur < 200 °C) | 30,0 | 20,0 |
| O15 | Atomkraft | 33,0 | 33,0 |
| O16 | Termisk solenergi | 30,0 | 30,0 |
| O17 | Geotermisk energi | 19,5 | 19,5 |
| O18 | Andre brændsler, som ikke er nævnt ovenfor | 30,0 | 30,0 |
| (1) Brint solgt fra en leverandør til en operatør af kraftvarmeenheder. (2) Ved e-gasser forstås et gasformigt syntetisk brændstof, der stammer fra vedvarende brint og kuldioxid, der opsamles enten fra en koncentreret kilde såsom røggasser fra et industrianlæg eller fra luften. |
BILAG II
Harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af varme
(som omhandlet i artikel 1)
De harmoniserede referenceværdier (%) for effektiviteten ved separat produktion af varme i nedenstående tabel er baseret på den nedre brændværdi og standardatmosfære i henhold til ISO (temperatur: 15 °C, lufttryk: 1,013 bar, relativ luftfugtighed: 60 %).
| Kategori | Energikilde | Bygningsår | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Før 2016 | 2016-2023 | Fra 2024 | |||||||||
| Varmt vand | Damp | Direkte anvendelse af forbrændingsgassen | Varmt vand | Damp | Direkte anvendelse af forbrændingsgassen | Varmt vand | Damp | Direkte anvendelse af forbrændingsgassen | |||
| Faste stoffer | S1 | Stenkul og herunder anthracitkul, bituminøs kul, subbituminøs kul, koks, halvkoks og petroleumskoks | 88 | 83 | 80 | 88 | 83 | 80 | 92 | 87 | 84 |
| S2 | Brunkul, brunkulsbriketter og olieskifer | 86 | 81 | 78 | 86 | 81 | 78 | 92 | 87 | 84 | |
| S3 | Tørv og tørvebriketter | 86 | 81 | 78 | 86 | 81 | 78 | 92 | 87 | 84 | |
| S4 | Tør biomasse og herunder træ og anden fast biomasse, træpiller og -briketter, tørret træflis, rent og tørt affaldstræ, nøddeskaller samt olivensten og andre sten | 86 | 81 | 78 | 86 | 81 | 78 | 86 | 81 | 78 | |
| S5 | Anden fast biomasse og herunder alt træ, som ikke hører under S4, samt sortlud og brunlud | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | |
| S6 | Husholdnings- og industriaffald (ikke-fornyeligt og af ikkebiologisk oprindelse såsom plast, gummi og andre syntetiske materialer) og fornyeligt/biologisk nedbrydeligt affald | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | |
| Flydende stoffer | L7 | Svær fuelolie, gasolie/dieselolie og andre olieprodukter | 89 | 84 | 81 | 85 | 80 | 77 | 92 | 87 | 84 |
| L8 | Flydende biobrændsler, herunder biomethanol, bioethanol, biobutanol, biodiesel, andre biobrændsler og alle flydende e-væsker | 89 | 84 | 81 | 85 | 80 | 77 | 85 | 80 | 77 | |
| L9 | Flydende affald, herunder bionedbrydeligt og ikke-fornyeligt affald (herunder talg, fedt og mask) | 80 | 75 | 72 | 75 | 70 | 67 | 75 | 70 | 67 | |
| Gasformige stoffer | G10 | Naturgas, LPG, LNG og biomethan | 90 | 85 | 82 | 92 | 87 | 84 | 92 | 87 | 84 |
| G11A | Handlet brint | 89 | 84 | 81 | 90 | 85 | 82 | 92 | 87 | 84 | |
| G11B | Raffinaderigasser, syntesegas, brint (biprodukt), e-gasser | 89 | 84 | 81 | 90 | 85 | 82 | 90 | 85 | 82 | |
| G12 | Biogas fra anaerob nedbrydning, deponering og behandling af spildevand | 70 | 65 | 62 | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | |
| G13 | Koksværksgas, højovnsgas, grubegas og andre genvundne gasser (undtagen raffinaderigas) | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | 80 | 75 | 72 | |
| Andet | O14A | Spildvarme, herunder procesafledte forbrændingsgasser og produkter fra eksoterme kemiske reaktioner (input-temperatur > 200 °C) | — | — | — | 92 | 87 | — | 92 | 87 | — |
| O14B | Spildvarme, herunder procesafledte forbrændingsgasser og produkter fra eksoterme kemiske reaktioner (input-temperatur < 200 °C) | — | — | — | 92 | 87 | — | 92 | 87 | — | |
| O15 | Atomkraft | — | — | — | 92 | 87 | — | 92 | 87 | — | |
| O16 | Termisk solenergi | — | — | — | 92 | 87 | — | 92 | 87 | — | |
| O17 | Geotermisk energi | — | — | — | 92 | 87 | — | 92 | 87 | — | |
| O18 | Andre brændsler, som ikke er nævnt ovenfor | — | — | — | 92 | 87 | — | 92 | 87 | — | |
| (1) Hvis dampanlæg ikke medregner tilbageført kondensat ved beregningen af CHP-varmevirkningsgrader, bør virkningsgraderne for damp, der er vist i tabellen, forhøjes med 5 procentpoint. (2) Værdierne for direkte varme skal anvendes, hvis temperaturen når op på 250 °C eller derover. |
BILAG III
Korrektionsfaktorer for de gennemsnitlige klimaforhold og metode til fastlæggelse af klimazoner med henblik på anvendelsen af de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion af el
(som omhandlet i artikel 2, stk. 1)
a) Korrektionsfaktorer for de gennemsnitlige klimaforhold
Temperaturkorrektionen er baseret på forskellen mellem den årlige gennemsnitstemperatur i medlemsstaten og en standard atmosfære i henhold til ISO (15 °C).
Korrektionen beregnes således:
et effektivitetstab på 0,1 procentpoint for hver grad over 15 °C
en effektivitetsgevinst på 0,1 procentpoint for hver grad under 15 °C.
Eksempel:
Hvis den årlige gennemsnitstemperatur i en medlemsstat er 10 °C, skal referenceværdien for en kraftvarmeenhed i den pågældende medlemsstat forøges med 0,5 procentpoint.
b) Temperaturkorrektionen gælder alene for gasformigt brændsel (G10, G11, G12 og G13).
c) Metode til fastlæggelse af klimazoner:
Klimazonerne afgrænses af isotermer (i hele grader celsius) for den årlige gennemsnitstemperatur med en forskel på mindst 4 °C. Forskellen mellem den årlige gennemsnitstemperatur i to naboklimazoner skal være mindst 4 °C.
Eksempel:
Hvis den årlige gennemsnitstemperatur i en given medlemsstat eksempelvis er 12 °C ét sted og 6 °C et andet sted inden for samme medlemsstat, har medlemsstaten mulighed for at indføre to klimazoner adskilt af isotermen 9 °C:
en første klimazone mellem isotermerne 9 °C og 13 °C (en forskel på 4 °C) med en årlig gennemsnitstemperatur på 11 °C, og
en anden klimazone mellem isotermerne 5 °C og 9 °C med en årlig gennemsnitstemperatur på 7 °C.
BILAG IV
Korrektionsfaktorer for sparet nettab med henblik på anvendelse af de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten ved separat produktion el
(som omhandlet i artikel 2, stk. 2)
| Tilslutningsspændingsniveau | Korrektionsfaktor (ekstern) | Korrektionsfaktor (intern) |
|---|---|---|
| ≥ 345 kV | 1 | 0,976 |
| ≥ 200-< 345 kV | 0,972 | 0,963 |
| ≥ 100-< 200 kV | 0,963 | 0,951 |
| ≥ 50-< 100 kV | 0,952 | 0,936 |
| ≥ 12-< 50 kV | 0,935 | 0,914 |
| ≥ 0,45-< 12kV | 0,918 | 0,891 |
| < 0,45 kV | 0,888 | 0,851 |
Eksempel:
En kraftvarmenhed på 100 kWel med en gasdrevet stempelmotor producerer strøm med en spænding på 380 V. Heraf går 85 % til eget forbrug, og 15 % leveres til nettet. Kraftvarmeenheden blev bygget i 2020. Den årlige gennemsnitstemperatur er 15 °C (derfor ingen klimakorrektion).
Efter korrektionen for sparet nettab beregnes referenceværdien for effektiviteten ved separat produktion af el i den pågældende kraftvarmeenhed baseret på det vægtede gennemsnit af de i bilaget anførte faktorer således:
Ref Εη = 53 % × (0,851 × 85 % + 0,888 × 15 %) = 45,4 %
