Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/938 af 9. juni 2015 om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og kongeriget Norge (kodifikation))
Kommissionen kan beslutte at rette henvendelse til Den Blandede Komité, der er nedsat ved overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og kongeriget Norge (»overenskomsten«), vedrørende de foranstaltninger, der er fastsat i overenskomstens artikel 22, 24, 24a og 26. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 6, stk. 2, i denne forordning.
Kommissionen informerer medlemsstaterne, hvis den beslutter at henvise et anliggende til Den Blandede Komité.
1. Såfremt der foreligger en praksis, der kan begrunde, at Unionen anvender de i artikel 23 i overenskomsten omhandlede foranstaltninger, afgiver Kommissionen, efter enten på eget initiativ eller efter begæring af en medlemsstat at have undersøgt akterne, udtalelse om foreneligheden af denne praksis med overenskomsten. Kommissionen vedtager om nødvendigt disse foranstaltninger efter undersøgelsesproceduren i artikel 6, stk. 2, i denne forordning.
2. Såfremt der foreligger en praksis, som vil kunne stille Unionen over for beskyttelsesforanstaltninger i medfør af artikel 23 i overenskomsten, afgiver Kommissionen, efter at have undersøgt akterne, udtalelse om foreneligheden af denne praksis med de i overenskomsten anførte principper. I givet fald afgiver den passende henstillinger.
Såfremt der foreligger en praksis, der vil kunne begrunde, at Unionen anvender de i artikel 25 i overenskomsten omhandlede foranstaltninger, finder de procedurer, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 og Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 , anvendelse.
1. Når særlige omstændigheder gør øjeblikkelig indgriben nødvendig i de i artikel 24, 24a og 26 i overenskomsten omhandlede situationer samt i tilfælde af eksportstøtte med direkte og øjeblikkelig indvirkning på samhandelen, kan de i artikel 27, stk. 3, litra e), i overenskomsten fastsatte beskyttelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 6, stk. 2, i denne forordning eller i hastende tilfælde i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i denne forordning.
2. Såfremt en medlemsstat anmoder Kommissionen om at gribe ind, skal Kommissionen tage stilling til denne anmodning inden for en periode på højst fem arbejdsdage efter modtagelsen heraf.
Unionens meddelelse til Den Blandede Komité i henhold til artikel 27, stk. 2, i overenskomsten foretages af Kommissionen.
1. Kommissionen bistås af det udvalg for beskyttelsesforanstaltninger, der er nedsat ved artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011, sammenholdt med dennes artikel 5.
Kommissionen indarbejder oplysninger om gennemførelsen af denne forordning i sin årlige rapport om anvendelse og gennemførelse af handelsbeskyttelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentet og Rådet i medfør af artikel 22a i forordning (EF) nr. 1225/2009.
Forordning (EØF) nr. 1692/73 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 9. juni 2015.
Europa-Parlamentets holdning af 29.4.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.5.2015.
Rådets forordning (EØF) nr. 1692/73 af 25. juni 1973 om de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i overenskomsten mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Kongeriget Norge (EFT L 171 af 27.6.1973, s. 103).
Se bilag I.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93).
Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/478 af 11. marts 2015 om fælles ordninger for indførsel (EUT L 83 af 27.3.2015, s. 16).
| Rådets forordning (EØF) nr. 1692/73 (EFT L 171 af 27.6.1973, s. 103) | |
|---|---|
| Rådets forordning (EØF) nr. 641/90 (EFT L 74 af 20.3.1990, s. 5) | |
| Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 37/2014 (EUT L 18 af 21.1.2014, s. 1) | Alene punkt 3 i billaget |
| Forordning (EØF) nr. 1692/73 | Nærværende forordning |
|---|---|
| Artikel 1-4 | Artikel 1-4 |
| Artikel 6 | Artikel 5 |
| Artikel 7 | Artikel 6 |
| Artikel 8 | Artikel 7 |
| — | Artikel 8 |
| — | Artikel 9 |
| — | Bilag I |
| — | Bilag II |