Search for a command to run...
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1829 af 23. april 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1144/2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande)
1. De forslagsstillende organisationer som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1144/2014 kan forelægge et forslag til et program for oplysningskampagner og salgsfremstød, såfremt de er repræsentative for den pågældende sektor eller produkt i henhold til følgende:
a)
Erhvervsorganisationer eller brancheorganisationer, der er etableret i en medlemsstat eller på EU-plan, jf. artikel 7, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for den sektor, som berøres af programmet:
i)
hvis de tegner sig for mindst 50 % af antallet af producenter eller 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor i den pågældende medlemsstat eller på EU-plan, eller
ii)
hvis de er en brancheorganisation, som er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 158 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 () eller i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 ().
b)
Sammenslutninger som defineret i artikel 3, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 () og som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 1144/2014, anses for at være repræsentative for den betegnelse, der er beskyttet i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012, og som er omfattet af det program, hvor de tegner sig for mindst 50 % af mængden eller værdien af den afsættelige produktion af det/de produkt(er), hvis betegnelse er beskyttet.
c)
Producentorganisationer eller sammenslutninger af producentorganisationer, jf. artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, betragtes som repræsentative for det/de produkt(er) eller den sektor, der er berørt af programmet, hvis de er anerkendt af medlemsstaten i henhold til artikel 154 eller artikel 156 i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1379/2013.
2. Uanset stk. 1, litra a), nr. i), og litra b), kan lavere tærskelværdier accepteres, hvis den forslagsstillende organisation dokumenterer i det fremlagte forslag, at der foreligger særlige omstændigheder, herunder dokumentation for markedsstrukturen, som gør det berettiget at behandle den forslagsstillende organisation som repræsentativ for det/de pågældende produkt(er) eller den berørte sektor.
3. Den forslagsstillende organisation har de nødvendige tekniske, økonomiske og faglige ressourcer til at gennemføre programmet på effektiv vis.
4. Med undtagelse af programmer, der gennemføres for at genoprette normale markedsvilkår i tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, tab af forbrugertillid eller andre specifikke problemer, kan en forslagsstillende organisation ikke modtage støtte til mere end to programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød for samme produkt eller ordning, der gennemføres parallelt eller fortløbende på det samme mållands område eller en del heraf. Efter at have modtaget støtte til to programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, der gennemføres parallelt eller fortløbende med samme produkt eller ordning, kan den forslagsstillende organisation kun modtage støtte til programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
i)
den forslagsstillende organisation ansøger om et nyt program efter afslutningen af gennemførelsen af de tidligere programmer og
ii)
startdatoen for gennemførelsen af det nye program skal være mindst 12 måneder efter afslutningen af gennemførelsen af de tidligere programmer.
Med henblik på første afsnit gennemføres der sideløbende to programmer for oplysningskampagner og salgsfremstød, når deres gennemførelsesperioder helt eller delvis overlapper hinanden, og de gennemføres fortløbende, når gennemførelsen af det andet program blev påbegyndt mindre end 12 måneder efter afslutningen af gennemførelsen af det første program.
5. Forslagsstillende organisationer skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter under udarbejdelsen af forslag, der forelægges til evaluering i henhold til artikel 11 og artikel 17 i forordning (EU) nr. 1144/2014, samt under gennemførelsen af programmet.
1. De forslagsstillende organisationer skal vælge de organer, der har ansvaret for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer, der giver det bedste forhold mellem kvalitet og pris, og som ikke giver interessekonflikter. De forslagsstillende organisationer skal i den forbindelse træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder under forberedelsen af forslaget, til at forhindre enhver situation, hvor en uvildig og objektiv gennemførelse af programmet bringes i fare på grund af økonomiske interesser, politiske eller nationale tilhørsforhold, familie- eller følelsesmæssige bånd eller enhver anden fælles interesse.
De forslagsstillende organisationer underretter medlemsstaterne om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre mest mulig valuta for pengene, når de udvælger de organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer, og om, at der ikke foreligger interessekonflikter, inden kontrakterne om gennemførelse af enkeltlandsprogrammer indgås.
2. Hvis den forslagsstillende organisation er et offentligretligt organ som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 4, i direktiv 2014/24/EU, skal den vælge organer, der har ansvaret for gennemførelsen af enkeltlandsprogrammer, i henhold til den nationale lovgivning, som gennemfører nævnte direktiv.
1. For at være støtteberettiget skal enkeltlandsprogrammer:
a)
være i overensstemmelse med EU-lovgivningen for de pågældende produkter og afsætningen af dem
b)
være af et betydeligt omfang, især med hensyn til den forventede målelige grænseoverskridende effekt. På det indre marked indebærer dette, at et program skal gennemføres i mindst to medlemsstater med en sammenhængende andel af det tildelte budget, navnlig med hensyn til markedets størrelse i hver af de berørte medlemsstater eller gennemføres i én medlemsstat, hvis denne medlemsstat ikke er den samme som de forslagsstillende organisationers oprindelsesmedlemsstat. Dette krav gælder ikke for programmer til formidling af et budskab, som vedrører Unionens kvalitetsordninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 1144/2014, og programmer til formidling af et budskab om sunde kostvaner
c)
have en EU-dimension, både med hensyn til budskabets indhold og effekt, og navnlig indeholde information om europæiske produktionsstandarder, europæiske fødevarers kvalitet og sikkerhed og europæiske kostvaner og madkultur, fremme billedet af europæiske produkter på det indre marked og internationale markeder, skabe øget bevidsthed om europæiske produkter og logoer i den brede offentlighed og erhvervsvirksomheder. Dette indebærer især, at et program på det indre marked, som dækker en eller flere ordninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, skal fokusere på denne/disse ordning(er) i sit vigtigste EU-budskab. Hvis et eller flere produkter i dette program illustrerer en eller flere ordninger, skal disse anføres som et underordnet budskab i tilknytning til det vigtigste EU-budskab.
2. Hvis et budskab, der formidles gennem et program, vedrører oplysninger om de sundhedsmæssige virkninger, skal dette budskab desuden:
a)
på det indre marked, være i overensstemmelse med bilaget til forordning (EF) nr. 1924/2006 eller godkendes af den nationale myndighed, som har ansvaret for folkesundheden i den medlemsstat, hvor foranstaltningerne gennemføres
b)
i tredjelande godkendes af den nationale myndighed med ansvaret for folkesundheden i det land, hvor foranstaltningerne gennemføres.
1. Omkostninger skal for at være berettiget til finansiering fra Unionen opfylde følgende betingelser:
a)
de er faktisk afholdt af den forslagsstillende organisation under programmets gennemførelse, med undtagelse af udgifter i forbindelse med endelige rapporter og evaluering
b)
de er angivet i det anslåede samlede budget for programmet
c)
de er nødvendige for gennemførelsen af det samfinansierede program
d)
de kan identificeres og kontrolleres og findes i den forslagsstillende organisations regnskaber og er fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som anvendes i den medlemsstat, hvor den forslagsstillende organisation er etableret
e)
de opfylder kravene i den gældende skattelovgivning og sociallovgivning
f)
de er rimelige og berettigede og opfylder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til principperne om sparsommelighed og effektivitet.
Uanset dette stykkes første afsnit finder kriterierne i nævnte afsnits litra a) og d) ikke anvendelse på faste beløb.
Uanset dette stykkes første afsnit finder kriterierne i nævnte afsnits litra b), c), e) og f) anvendelse på faste beløb med henblik på evaluering af forslag i henhold til artikel 11 i forordning (EU) nr. 1144/2014.
2. Indkaldelsen af forslag, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1144/2014 indeholder de omkostningskategorier der er berettiget til EU-finansiering.
Følgende omkostningskategorier er imidlertid støtteberettigede:
a)
uanset artikel 19, stk. 4, i forordning (EU) nr. 907/2014, omkostninger i forbindelse med en forhåndsgaranti fra en bank eller finansiel institution, som er indgivet af den forslagsstillende organisation, når denne garanti kræves i henhold til artikel 15, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1144/2014
b)
omkostninger i forbindelse med eksterne revisioner, når sådanne revisioner kræves til støtte for betalingsanmodninger
c)
personaleomkostninger begrænset til lønninger, bidrag til sociale sikringsordninger og andre omkostninger, som indgår i aflønningen af det personale, som er knyttet til gennemførelsen af programmet og som følger af gældende national lovgivning eller ansættelseskontrakten, omkostninger for fysiske personer, som arbejder i henhold til en direkte kontrakt med den forslagsstillende organisation, som ikke er en ansættelseskontrakt, eller som er udstationeret af en tredjepart mod betaling
1. I tilfælde af uregelmæssigheder skal den forslagsstillende organisation pålægges en administrativ sanktion, som skal bestå af betaling af det dobbelte af forskellen mellem det beløb, der oprindeligt er udbetalt eller anmodet om, og det beløb, som faktisk skal betales.
2. I tilfælde af en alvorlig forseelse, navnlig gentagelse af de uregelmæssigheder, der er omhandlet i stk. 1, eller hvis den forslagsstillende organisation er fundet skyldig i grov misligholdelse af sine forpligtelser i udvælgelsen af programmer eller deres gennemførelse, skal den forslagsstillende organisation udelukkes fra retten til at deltage i oplysningskampagner og salgsfremstød i en periode på tre år fra den dato, hvor overtrædelsen konstateres.
Forordning (EF) nr. 501/2008 ophæves. Den anvendes dog fortsat for programmer, der er godkendt i henhold til dens bestemmelser før den 1. december 2015.
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. december 2015 på forslag til programmer, som forelægges fra den 1. december 2015 og fremefter.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1).
() Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1)
d)
merværdiafgift (moms), som ikke kan tilbagebetales i henhold til gældende national momslovgivning og som er betalt af en støttemodtager, der ikke er en afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 13, stk. 1, første afsnit, i Rådets direktiv 2006/112/EF ()
e)
omkostninger i forbindelse med evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningskampagner og salgsfremstød, jf. artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1144/2014, udført af en uafhængig og kvalificeret ekstern instans.
3. Indirekte støtteberettigede omkostninger fastsættes ved anvendelse af en fast sats på 4 % af den forslagsstillende organisations samlede direkte støtteberettigede personaleomkostninger.
4. Indkaldelsen af forslag, jf. artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1144/2014, indeholder de tilskudsformer, der er berettiget til EU-finansiering blandt følgende:
a)
godtgørelse af støtteberettigede omkostninger, som en støttemodtager faktisk har afholdt under gennemførelsen af programmet, med undtagelse af omkostninger i forbindelse med endelige rapporter og evaluering samt godtgørelse af indirekte støtteberettigede omkostninger som omhandlet i stk. 3
b)
faste beløb.
5. Den forslagsstillende organisation fastsætter beløbene for det tilskud, der er omhandlet i stk. 4, litra b), på en af følgende måder:
a)
en rimelig, afbalanceret og kontrollerbar beregningsmetode baseret på:
i)
statistiske data, andre objektive oplysninger eller en ekspertvurdering
ii)
verificerede historiske data for individuelle støttemodtagere eller
iii)
anvendelse af individuelle støttemodtageres sædvanlige bogføringspraksis
b)
i overensstemmelse med de regler for anvendelse af tilsvarende faste beløb, der gælder i EU-politikker for lignende typer aktiviteter
c)
i overensstemmelse med reglerne for anvendelse af tilsvarende faste beløb, der anvendes under ordninger for tilskud, der finansieres fuldt ud af medlemsstaten til lignende aktiviteter.
