EU-regler for antidumpingtold på import af mononatriumglutamat fra Kina

22.1.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 15/31

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/83

af 21. januar 2015

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, 5 og 6, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Gældende foranstaltninger

(1) Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1187/2008 en endelig antidumpingtold på import af mononatriumglutamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2) Foranstaltningerne består af en værditold på 39,7 %, undtagen for Hebei Meihus MSG Group Co. Ltd. (33,8 %), Tongliao Meihua Bio-Tech Co. Ltd. (33,8 %) og Fujian Province Jianyang Wuyi MSG Co. Ltd. (36,5 %).

2. Anmodning om en udløbsundersøgelse

(3) Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende antidumpingforanstaltninger modtog Kommissionen en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4) Anmodningen blev indgivet af Ajinomoto Foods Europe SAS (»ansøgeren«), som er den eneste EU-producent af mononatriumglutamat, og som således tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion af mononatriumglutamat.

(5) Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

3. Indledning af en udløbsundersøgelse

(6) Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 29. november 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

4. Sideløbende antidumpingundersøgelse

(7) Sideløbende hermed offentliggjorde Kommissionen den samme dato en meddelelse om indledning af en antidumpingundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 5 vedrørende importen til Unionen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien .

(8) I forbindelse med nævnte undersøgelse indførte Kommissionen i august 2014 ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 904/2014 en midlertidig antidumpingtold på importen af mononatriumglutamat med oprindelse i Indonesien (»midlertidig forordning«). De midlertidige foranstaltninger blev indført for en periode på seks måneder.

(9) De to sideløbende undersøgelser omfattede den samme (nuværende) undersøgelsesperiode og den samme betragtede periode, jf. betragtning 10.

5. Undersøgelse

De af udløbsundersøgelsen omfattede perioder

(10) Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. april 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«) .

Parter, som er berørt af undersøgelsen og stikprøveudtagning

(11) Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, de eksporterende producenter, importørerne og de EU-brugere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for det berørte eksportland om indledningen af udløbsundersøgelsen.

(12) Interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og for at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13) I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina og ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører blev det i indledningsmeddelelsen angivet, at man påtænkte at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17.

(14) I betragtning af antallet af eksporterende producenter i Kina og for at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en repræsentativ stikprøve blev nævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Da kun to eksporterende producenter i Kina meddelte Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om, blev stikprøveudtagning ikke anset for at være nødvendig.

(15) For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve anmodede Kommissionen alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at give sig til kende og meddele de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(16) 14 ikke forretningsmæssigt forbundne importører gav sig til kende. Ingen af disse virksomheder importerede dog mononatriumglutamat fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det var derfor ikke nødvendigt at udtage stikprøver.

Spørgeskemaer og kontrol

(17) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser.

(18) Der blev sendt spørgeskemaer til begge de kinesiske eksporterede producenter, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, den eneste EU-producent og 33 identificerede EU-brugere.

(19) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent, fra én forhandler og fra fem brugere. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter indsendte spørgeskemabesvarelser.

(20) Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

EU-producent

— Ajinomoto Foods Europe SAS, Mesnil-Saint-Nicaise, Frankrig

Brugere

— AkzoNobel, Amersfoort, Nederlandene

— Unilever, Rotterdam, Nederlandene

Fremlæggelse af oplysninger

(21) Alle interesserede parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at anbefale, at den endelige antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina opretholdes. Parterne fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af oplysninger. Deres bemærkninger blev overvejet og taget i betragtning, i det omfang det var relevant.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

(22) Den vare, som er omfattet af denne undersøgelse, er den samme som den, der var omfattet af den oprindelige undersøgelse, dvs. mononatriumglutamat (»MNG«) med oprindelse i Kina, som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2922 42 00 (»den pågældende vare«). MNG er et fødevaretilsætningsstof, der hovedsagelig anvendes som smagsforstærker i supper, bouillon, fiske- og kødretter, krydderiblandinger og færdiglavede fødevarer. MNG bruges også inden for den kemiske industri til nonfoodformål, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler. Det fremstilles i form af hvide, lugtløse krystaller af forskellig størrelse. MNG findes i pakninger af forskellig størrelse fra forbrugerpakninger på 0,5 g til bulksække på 1 000 kg. De mindre pakningsstørrelser sælges gennem detailhandlere til private forbrugere, medens de større pakninger på 20 kg og derover er bestemt for industrielle brugere. Endvidere findes der forskellige renhedsgrader. Mononatriumglutamat har dog de samme egenskaber uanset pakningsstørrelse og renhedsgrad.

(23) MSH fremstilles hovedsagelig ved gæring af forskellige sukkerkilder (majsstivelse, tapiokastivelse, sukkersirup, sukkerrørsmelasse og sukkerroemelasse).

(24) Den nuværende undersøgelse bekræftede, at som i den oprindelige undersøgelse har den pågældende vare og MNG produceret og solgt på hjemmemarkedet i det pågældende land, MNG produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet og MNG produceret og solgt på de to potentielle referencelandsmarkeder Thailand og Indonesien de samme fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende anvendelsesformål.

(25) Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

C. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

1. Indledende bemærkninger

(26) Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgt, om der fandt dumping sted på det pågældende tidspunkt, og om de gældende foranstaltningers udløb sandsynligvis ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

(27) Som nævnt i betragtning 18 og 19 blev der sendt spørgeskemaer til begge de kinesiske eksporterede producenter, som gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen, men ingen af dem indsendte en spørgeskemabesvarelse, og ingen af dem samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Derfor var det nødvendigt at anvende de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(28) De kinesiske myndigheder og de ikke samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter blev underrettet om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(29) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, blev nedenstående resultater vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping derfor baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, navnlig på oplysninger i anmodningen om en udløbsundersøgelse og på foreliggende statistikker, dvs. Eurostats data og den kinesiske eksportdatabase.

2. Dumpingimport i den nuværende undersøgelsesperiode

a) Referenceland

(30) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi for de eksporterende producenter, der ikke var indrømmet markedsøkonomisk behandling, fastsat på grundlag af prisen eller en beregnet værdi i et tredjeland med markedsøkonomi. Derfor skulle der vælges et tredjeland med markedsøkonomi (»referencelandet«).

(31) I indledningsmeddelelsen underrettede Kommissionen de interesserede parter om, at den havde til hensigt at vælge Thailand eller Indonesien som eventuelt hensigtsmæssige referencelande og opfordrede parterne til at fremsætte bemærkninger. Thailand blev i den oprindelige undersøgelse anvendt som et hensigtsmæssigt referenceland. Indonesien blev foreslået i forbindelse med den nuværende undersøgelse, idet der som nævnt i betragtning 7 blev indledt en sideløbende antidumpingundersøgelse af importen til Unionen af MNG med oprindelse i Indonesien den samme dag som den nuværende udløbsundersøgelse . Én interesseret part hævdede, at Thailand ikke var et hensigtsmæssigt referenceland, idet den samarbejdsvillige thailandske producent var en del af den samme selskabsgruppe som ansøgeren. Endvidere hævdedes det, at der manglede konkurrence på det thailandske marked, og at salget på hjemmemarkedet i Thailand hovedsagelig omfattede mindre pakninger til detailniveauet, mens eksporten fra Kina til Unionen angiveligt omfattede større sække eller varer i bulk til industrielt brug.

(32) Kommissionen anmodede mere end fem kendte producenter af samme vare i Thailand om at indgive oplysninger. Kun én producent i Thailand gav sig til kende og indsendte en spørgeskemabesvarelse. Denne producent var en del af den samme gruppe som ansøgeren. I modsætning til det, som en interesseret part hævdede, er det at være en del af den samme gruppe som ansøgeren ikke ensbetydende med, at den normale værdi ikke er troværdig. Den berørte interesserede part forklarede heller ikke, hvordan forholdet kunne have indvirket på den normale værdi på hjemmemarkedet i Thailand. Dette argument bør derfor afvises.

(33) Som anført i betragtning 24 viste undersøgelsen, at MNG produceret og solgt på hjemmemarkedet i Thailand havde de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål som varen produceret og eksporteret af de kinesiske eksporterende procenter til Unionen. Endvidere lignede produktionsprocesserne i Kina dem på det thailandske marked. Endelig var der en betydelig konkurrence i Thailand med flere indenlandske producenter og import fra andre tredjelande, herunder Kina. Endvidere viste undersøgelsen — i modsætning til det, der hævdedes — at salget på hjemmemarkedet i Thailand omfattede varer i bulk og til detailniveauet. Derfor bør den påstand, at Thailand af nævnte grunde ikke ville egne sig til at blive valgt som referenceland, afvises.

(34) De eksporterende producenter fra Indonesien erklærede sig indforstået med, at de data, som de havde indgivet i forbindelse med den i betragtning 7 omhandlede sideløbende undersøgelse, blev brugt med henblik på den nuværende udløbsundersøgelse. Som anført i betragtning 24 viste undersøgelsen, at MNG produceret og solgt på hjemmemarkedet i Indonesien havde de samme grundlæggende tekniske, fysiske og kemiske egenskaber og de samme grundlæggende endelige anvendelsesformål som varerne produceret og eksporteret af de kinesiske eksporterende producenter til Unionen. Endvidere lignede produktionsprocesserne i Kina i henhold til de foreliggende oplysninger dem på det indonesiske marked. Endelig var der en betydelig konkurrence i Indonesien med flere indenlandske producenter og import fra andre tredjelande, herunder Kina. Endvidere viste undersøgelsen, at salget på hjemmemarkedet i Indonesien omfattede varer i bulk og til detailniveauet.

(35) Som det fremgår af ovenstående, ville begge lande — Thailand og Indonesien — potentielt egne sig til at blive valgt som referenceland. Da de foreliggende oplysninger fra de eksporterende producenter i Indonesien, som var omfattet af den sideløbende undersøgelse, var langt mere præcise end dem fra den eneste samarbejdsvillige producent i Thailand, anså Kommissionen det dog for mere rimeligt at vælge Indonesien som et hensigtsmæssigt referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

b) Normal værdi

(36) Oplysningerne fra de samarbejdsvillige producenter i Indonesien blev lagt til grund for fastsættelsen af den normale værdi for eksporterende producenter i Kina.

(37) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig producent i Indonesien var repræsentativt i den nuværende undersøgelsesperiode. Hjemmemarkedssalget blev anset for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det konstateredes, at hjemmemarkedssalget i Indonesien var repræsentativt for hver producent. Det blev endvidere undersøgt, om salget på hjemmemarkedet af samme vare kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastlægge, hvor stor en andel af salget på hjemmemarkedet til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode var rentabel.

(38) Da det konstateredes, at hjemmemarkedssalget omfattede tilstrækkelige mængder og havde fundet sted i normal handel, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på hele hjemmemarkedssalget i den nuværende undersøgelsesperiode.

c) Eksportpris

(39) Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev eksportprisen baseret på de foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(40) Eksportprisen blev således fastsat på grundlag af statistikker, dvs. Eurostats data, beregnet på et vejet gennemsnit.

d) Sammenligning og justeringer

(41) Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen på ab fabrik-basis. Hvis det var berettiget for at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen, tog Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, via justeringer hensyn til forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Der blev justeret for fragt- og transportomkostninger under hensyntagen til justeringerne af den normale værdi for de indonesiske eksporterende producenter som fastsat i den sideløbende undersøgelse, jf. betragtning 41 i forordningen om midlertidig told.

(42) Endvidere hævdede én interesseret part, at de kinesiske eksporterende producenter har omkostningsfordele sammenlignet med de thailandske producenter i forbindelse med produktionsprocessen (vertikal integration), udviklingen i priserne på råvarer og energiforbruget. Da Indonesien blev anvendt som referenceland, var dette argument irrelevant. For så vidt angår Indonesien og som beskrevet i betragtning 34, lignede produktionsprocesserne for MNG i Kina dem på det indonesiske marked. Det bør bemærkes, at alle MNG-producenter i hele verden anvender lignende produktionsmetoder. MNG fremstilles ved gæring af forskellige sukkerkilder (majsstivelse, tapiokastivelse, sukkersirup, sukkerrørsmelasse og sukkerroemelasse).

e) Dumpingmargen

(43) Én interesseret part hævdede, at eksporten fra Kina hovedsagelig omfattede varer i bulk, mens salget på hjemmemarkedet i Thailand hovedsagelig er til detailniveauet. Det hævdedes derfor, at dumpingmargenen udelukkende burde beregnes på grundlag af salg i bulk. Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, forelå der ingen oplysninger om salgsbetingelserne, handelsled eller pakninger i forbindelse med eksportsalg fra Kina.

(44) Da Indonesien blev anvendt som referenceland, var dette argument endvidere irrelevant. Under alle omstændigheder viste sammenligningen, at der som omhandlet i betragtning 47 i alle tilfælde var tale om væsentlige dumpingmargener, uanset om detailsalget blev medregnet eller ej.

(45) Endvidere beregnede Kommissionen dumpingmargener på grundlag af den normale værdi fastsat i referencelandet. Sammenligningen viste, at der som omhandlet i betragtning 47 var tale om væsentlige dumpingmargener.

(46) Kommissionen sammenlignede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, den vejede gennemsnitlige normale værdi med den vejede gennemsnitlige eksportpris. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, kunne de varetyper, som eksporteres fra Kina, ikke bestemmes. Derfor var det ikke muligt at foretage en sammenligning pr. varetype. I stedet skulle sammenligningen baseres på de statistiske data om eksportpriser, jf. betragtning 39 og 40.

(47) Følgelig udgjorde den vejede gennemsnitlige dumpingmargen i alle tilfælde over 25 % af cif-prisen, Unionens grænse.

3. Udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves

a) Indledende bemærkning

(48) Ud over konstateringen af dumping i den nuværende undersøgelsesperiode undersøgtes også sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves, og følgende elementer blev analyseret: mængden af og priserne på dumpingimport fra Kina, produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina samt EU-markedets tiltrækningskraft i relation til importen fra Kina.

b) Mængden af og priserne på dumpingimport fra Kina

(49) Til trods for de gældende foranstaltninger steg importmængderne fra Kina i den betragtede periode med 65 %, og markedsandelen steg tilsvarende med 68 %, jf. betragtning 81. Til trods for denne stigning i relative tal forblev importmængderne fra Kina og markedsandelen udtrykt i absolutte tal dog af begrænset omfang i hele den betragtede periode.

(50) Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev importpriserne fastsat på grundlag af Eurostats data. De gennemsnitlige importpriser fra Kina faldt konstant fra regnskabsåret 2010/11 og indtil den nuværende undersøgelsesperiode og samlet set med 20 % i den betragtede periode, jf. betragtning 84, og det viste sig, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. Det blev også konstateret, at importpriserne ville underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med mere end 10 % i gennemsnit, hvis der ikke blev taget hensyn til antidumpingtold.

c) Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina

(51) Produktionskapaciteten og den uudnyttede kapacitet i Kina blev fastlagt på grundlag af oplysningerne fra ansøgeren. Da disse data ikke var offentligt tilgængelige, krydstjekkede Kommissionen dem med andre offentligt tilgængelige kilder, herunder presseartikler i det åbne dossier, som kan konsulteres af interesserede parter. På dette grundlag er Kina verdens største MNG-producent med en årlig produktionskapacitet og årlig produktion, som steg i den betragtede periode. I 2012 var produktionskapaciteten for MNG på ca. 3,5 til 4 mio. ton, mens produktionen af MNG var på ca. 2,5 til 3 mio. ton. I 2012 var den uudnyttede produktionskapacitet således på ca. 600 000-900 000 ton.

(52) Ifølge den samme kilde vil produktionskapaciteten for MNG og produktionen i Kina stige endnu mere indtil 2017, idet der er stigende efterspørgsel efter MNG i Kina.

(53) I 2011 indførte den kinesiske regering gennem ministeriet for industri og informationsteknologi (MIIT) i Kina en overordnet politik med det formål at fjerne gammel og ineffektiv virksomhedsteknologi, og den omfattede 19 nøgleindustrier i Kina, herunder MNG. Resultatet har været et væsentligt fald i antallet af MNG-producenter i Kina. På det grundlag hævdede én interesseret part, at kapaciteten sandsynligvis ikke var steget i Kina. Undersøgelsen har på grundlag af oplysninger i anmodningen og presseartiklerne vist, at større virksomheder har øget deres kapacitet. Samlet set er produktionskapaciteten for MNG i Kina steget, og den pågældende parts argument bør derfor afvises.

(54) I henhold til oplysningerne fra ansøgeren er lagerbeholdningen af MNG i Kina desuden steget konstant i de senere år og var mere end dobbelt så stor som EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Én interesseret part hævdede, at da oplysningerne om de overskydende lagerbeholdninger ikke er gjort tilgængelige i det ikke-fortrolige dossier, kunne de ikke kontrolleres af de interesserede parter og burde ikke tages i betragtning. Det hævdedes endvidere, at det ikke virker sandsynligt med overskydende lagerbeholdninger i betragtning af den kinesiske regerings kapacitetsnedskæring. Det bør i den forbindelse bemærkes, at den pågældende interesserede part ikke fremlagde dokumentation til støtte for denne påstand. Endvidere samarbejdede ingen af de eksporterende producenter fra Kina i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 27. Derfor var det nødvendigt at anvende de foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I henhold grundforordningens artikel 19, stk. 3, kan Kommissionen desuden lade fortrolige oplysninger ude af betragtning, hvis der ikke indgives et informativt ikke-fortroligt sammendrag, men manglende indgivelse af et sådant sammendrag fører ikke automatisk til, at de fortrolige oplysninger afvises. Selv om det ikke var muligt at krydstjekke alle de forhold, som anmodningen vedrørte, herunder oplysningerne om kinesiske lagerbeholdninger, blev oplysningerne i dette tilfælde dog anset for at være rimelige og korrekte, idet de pegede i samme retning som oplysningerne fra ansøgeren, som kunne krydstjekkes. I betragtning af stigningen i den samlede produktionskapacitet i Kina, jf. betragtning 51, var den overskydende lagerbeholdning heller ikke det eneste forhold, som støttede den konklusion, at kinesiske eksporterende producenter har en betydelig uudnyttet kapacitet. Endvidere krydstjekkede Kommissionen om muligt med andre foreliggende kilder, f.eks. presseartikler, og anvendte kun oplysningerne, hvis den fandt det godtgjort, at de var rimelige og tilstrækkeligt troværdige. Dette argument bør derfor afvises.

(55) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede samme interesserede part, at Kommissionen ikke havde baseret sine resultater på faktiske oplysninger som krævet i artikel 11, stk. 3, i WTO's antidumpingaftale , men udelukkende på formodninger. Denne part gentog sine påstande om angivelig kapacitetsnedskæring og uudnyttet kapacitet i Kina.

(56) Som nævnt i betragtning 27 samarbejdede ingen af de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med undersøgelsen, og derfor var det nødvendigt for Kommissionen at basere sine resultater på faktisk foreliggende oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Som også beskrevet ovenfor i betragtning 29 og 51 hidrørte den anvendte information hovedsagelig fra ansøgerens information i anmodningen, som blev behørigt krydstjekket, hvis det var muligt. Da denne information var den eneste foreliggende troværdige information, blev påstanden om, at resultaterne udelukkende var baseret på formodninger, afvist.

(57) Oplysningerne fra den pågældende interesserede part blev også taget i betragtning. Den pågældende interesserede part indgav dog modstridende oplysninger om kapacitet og uudnyttet kapacitet i Kina. I modsætning til denne parts påstand viste den dokumentation, der var vedhæftet som bilag til partens indlæg, f.eks. en stigning i Kinas MNG-kapacitet og ikke et fald. Dette er på linje med Kommissionens resultater, jf. betragtning 53. Denne parts påstand om, at den samlede kapacitet i Kina sandsynligvis ville falde, blev derfor afvist.

(58) Det konkluderes derfor, at kinesiske eksporterende producenter har væsentlig uudnyttet kapacitet, som sandsynligvis vil blive anvendt til yderligere betydelig eksport til Unionen, jf. betragtning 61 og 62, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber.

d) EU-markedets tiltrækningskraft

(59) I den betragtede periode tegnede EU-markedet sig på grund af de gældende foranstaltninger kun for en mindre del af den kinesiske eksport. Én interesseret part hævdede, at Unionen ikke ville være et tiltrækkende marked for kinesiske eksporterende producenter, idet efterspørgslen efter MNG i Asien og andre nye økonomier, herunder Kina, forventes at stige. Denne part hævdede endvidere, at kinesiske eksporterende producenter ikke ville være tilskyndet til at øge deres eksport til EU-markedet, idet prisniveauerne ved eksport fra Kina til andre tredjelande i gennemsnit ville være højere eller svare til prisniveauerne ved eksport fra Kina til Unionen.

(60) Ifølge undersøgelsen var priserne ved eksport fra Kina til tredjelande i gennemsnit lidt højere end priserne ved eksport til Unionen, men dette kan meget vel skyldes, at kinesiske eksporterende producenter sænkede deres priser ved eksport til Unionen på grund af den gældende antidumpingtold. Dette giver derfor ikke nødvendigvis et indtryk af det eventuelle prisniveau, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af den gældende antidumpingtold ville kinesiske eksporterende producenter tværtimod kunne hæve deres eksportpriser og samtidig forblive på dumpingniveauer og underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(61) Selv om det indenlandske forbrug i Kina og forbruget i resten af Asien og på andre nye markeder forventes at stige, må omfanget af den produktionsmæssige overkapacitet i Kina antages at være et stærkt incitament til at finde alternative markeder til at absorbere denne overkapacitet.

(62) Kommissionen tog også hensyn til en eventuel indførelse af foranstaltninger mod eksport af MNG fra Kina til Amerikas Forenede Stater (»USA«) i kølvandet på de amerikanske myndigheders igangværende sideløbende antidumping- og antisubsidieundersøgelser af Kina vedrørende samme vare. Den 26. november 2014 indførte de amerikanske myndigheder rent faktisk endelige antidumpingforanstaltninger. Fire kinesiske eksporterende producenter blev indrømmet individuelle satser på 20,09 %, mens resttolden blev sat til 39,03 %. Derfor vil adgangen til det amerikanske marked for kinesisk eksport sandsynligvis blive begrænset, og store mængder kinesisk MNG vil med sandsynlighed blive omdirigeret til EU-markedet, navnlig hvis foranstaltningerne i Unionen samtidig får lov til at udløbe. I den forbindelse bør det bemærkes, at der blev eksporteret ca. 26 600 ton MNG fra Kina til USA i 2013, hvilket svarede til en væsentlig del af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode.

(63) Endvidere var både EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris og de indonesiske eksporterende producenters gennemsnitlige importpris til Unionen som fastsat i den sideløbende undersøgelse i betragtning 61 og 80 i forordningen om midlertidig told højere sammenlignet med de kinesiske gennemsnitlige importpriser til Unionen uden antidumpingtold og de kinesiske gennemsnitlige importpriser til andre tredjelande. Da de kinesiske eksporterende producenter ikke samarbejdede, blev denne analyse baseret på de foreliggende oplysninger, dvs. en kinesisk eksportdatabase. Hvis antidumpingforanstaltningerne får lov til at udløbe, vil Unionen i betragtning af de kinesiske eksportørers prispolitik blive et attraktivt marked for kinesiske eksportører, idet de rent faktisk vil kunne hæve deres eksportpriser til Unionen.

(64) Den kinesiske imports stigende markedsandel viste også, at de kinesiske eksporterende producenter til trods for de gældende foranstaltninger fortsat var interesseret i EU-markedet. På grundlag af de observerede prisniveauer er EU-markedet for MNG fortsat meget tiltrækkende for kinesisk eksport. Denne interesse vil sandsynligvis tage til, hvis foranstaltningen ophæves.

(65) Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog ovennævnte interesserede part sine påstande om den tiltagende indenlandske efterspørgsel efter MNG i Kina, de begrænsede eksportmængder fra Kina til Unionen, importens markedsandel og de højere priser for kinesisk MNG ved eksport til andre tredjelande sammenlignet med Unionen. Denne part hævdede, at der ikke var blevet taget hensyn til disse elementer i forbindelse med Kommissionens analyse.

(66) For det første er påstanden om, at udviklingen i den kinesiske produktionskapacitet og uudnyttede kapacitet, den stigende indenlandske efterspørgsel efter MNG i Kina, de begrænsede eksportmængder fra Kina til Unionen, importens markedsandel, jf. betragtning 49, og de kinesiske prisniveauer ved eksport til Unionen og andre tredjelande ikke blev taget i betragtning, ubegrundet. Disse elementer blev rent faktisk analyseret, jf. betragtning 49-64, og de relevante konklusioner blev forelagt for de interesserede parter. For det andet fremlagde den berørte part ikke ny dokumentation til støtte for sine påstande i tillæg til de elementer, som Kommissionen havde fastlagt i forbindelse med undersøgelsen.

(67) Endelig gjorde den berørte part indsigelse mod Kommissionens vurdering i betragtning 62, i henhold til hvilken kinesisk eksport kunne omdirigeres fra USA til Unionen som følge af de antidumpingforanstaltninger, som de amerikanske myndigheder havde indført mod eksport af MNG fra Kina til USA.

(68) Som allerede forklaret i betragtning 62 henvises der dog til, at hvis foranstaltningerne i Unionen får lov til at udløbe, vil den kinesiske eksport som følge af de antidumpingforanstaltninger, der er indført mod eksport af MNG fra Kina til USA, med sandsynlighed blive omdirigeret til EU-markedet.

(69) Derfor måtte partens påstande i den forbindelse afvises.

4. Konklusion vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping

(70) Ovenstående analyse viste, at kinesisk import fortsat kom ind på EU-markedet til dumpingpriser med betydelige dumpingmargener. I betragtning af resultaterne vedrørende den væsentlige uudnyttede produktionskapacitet i Kina og sandsynligheden for, at eksporten vil blive omdirigeret til EU-markedet i betydelige mængder til dumpingpriser, konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fjernes.

D. DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN

(71) Samme vare blev fremstillet af én EU-producent i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne udgør »EU-erhvervsgrenen«, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(72) Da EU-erhvervsgrenen kun består af en enkelt producent, måtte alle tal vedrørende følsomme data af fortrolighedshensyn indekseres eller opgives inden for et interval.

E. SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

1. EU-forbruget

(73) Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet til importen fra Kina og andre tredjelande på grundlag af Eurostats data og data fra de indonesiske eksporterende producenter, som var omfattet af den sideløbende antidumpingundersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(74) Én interesseret part hævdede, at de relevante KN-koder i Eurostat også omfatter andre varer end den pågældende vare, og derfor kan importmængden fra Kina omfatte glutaminsyre og salte deraf. Da importdataene er baseret på oplysninger fra Eurostat på Taric-kodeniveau (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif), omfattede de dog kun den pågældende vare, og denne påstand blev derfor afvist.

(75) Den samme interesserede part hævdede, at MNG produceret i Kina og eksporteret til Unionen ikke altid var af den renhedsgrad, som kræves i Unionen for fødevaretilsætningsstoffer, og satte spørgsmålstegn ved, om dette var afspejlet tilsvarende i importmængderne fra Kina. Som anført i betragtning 22 er alle typer MNG, uanset renhedsgrad, omfattet af den nuværende undersøgelse, og derfor blev denne påstand afvist.

(76) På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbrug (ton)

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Indeks (regnskabsåret 2010/regnskabsåret 2011 = 100)	100	87	93	98
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser/data fra de indonesiske eksporterende producenter.

(77) EU-forbruget faldt mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 og steg lidt igen i regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode. Forbruget faldt sammenlagt 2 % i den betragtede periode. Faldet i forbruget mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 skyldtes hovedsagelig et fald i EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som følge af et fald i produktionen i samme periode, jf. betragtning 100. Den samlede import forblev på samme niveau i den samme periode. Stigningen i forbruget i regnskabsåret 2012/13 skal næsten udelukkende kædes sammen med en stigning i den samlede import, da EU-erhvervsgrenens salg stort set forblev på samme niveau. Endelig forholdt det sig i den nuværende undersøgelsesperiode sådan, at mens EU-erhvervsgrenens salg faldt igen, steg importen, navnlig fra Indonesien, betydeligt, jf. betragtning 88.

(78) Én interesseret part hævdede, at beskrivelsen af udviklingen i forbruget ville blive ufuldstændig, idet der ikke blev taget højde for, at vietnamesisk import af MNG var erstattet af indonesisk import, og at brugerne derfor ikke længere forventede yderligere prisstigninger og reducerede deres lagre. Det er korrekt, at importen af MNG fra andre tredjelande, herunder Vietnam, faldt i den betragtede periode, og at importen fra Indonesien steg, men dette påvirker ikke udviklingen i det samlede forbrug i Unionen som sådan. Konsekvenserne af en eventuel udvikling i importstrømmene og økonomiske aktørers, f.eks. brugernes, eventuelle reaktion på denne udvikling, påvirker heller ikke udviklingen i forbruget som sådan. Dette argument blev derfor afvist.

2. Import fra det pågældende land

a) Mængde og markedsandel for importen fra det pågældende land

(79) Mængden og markedsandelen for importen fra Kina blev fastsat på grundlag af Eurostats data og data fra de indonesiske eksporterende producenter, som var omfattet af den sideløbende antidumpingundersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(80) Importmængden til Unionen fra det pågældende land og markedsandelen udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

Land		Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Kina	Mængde (ton)	1 518	758	1 923	2 509
Indeks	100	50	127	165
Markedsandel Indeks	100	57	136	168
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser/data fra de indonesiske eksporterende producenter.

(81) Importmængderne fra Kina faldt fra regnskabsåret 2010/11 til regnskabsåret 2011/12, men steg kraftigt i regnskabsåret 2012/13 og igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Importmængden fra Kina steg sammenlagt med 65 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel udviste en lignende tendens, dvs. den faldt først mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 og steg derefter kraftigt indtil den nuværende undersøgelsesperiode. Markedsandelen steg sammenlagt med 68 % i den betragtede periode. Til trods for disse stigninger i relative tal forblev både importmængden fra Kina og markedsandelen for importen udtrykt i absolutte tal af begrænset omfang i den betragtede periode.

b) Priser på import fra det pågældende land og prisunderbud

(82) Importpriserne blev fastsat på grundlag af Eurostats data.

(83) Tabellen viser gennemsnitsprisen for import fra Kina:

Tabel 3

Importpriser

Land		Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Kina	Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 234	1 199	1 143	992
Indeks	100	97	93	80
Kilde: Eurostat.

(84) De gennemsnitlige importpriser fra Kina faldt konstant fra regnskabsåret 2010/11 og indtil den nuværende undersøgelsesperiode og samlet set med 20 % i den betragtede periode.

(85)Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne: de vejede gennemsnitlige salgspriser,

— som EU-erhvervsgrenen forlangte af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, justeret til ab fabrik, og

— eksportprisen fastsat på grundlag af de importstatistikker, som Kommissionen har adgang til, dvs. Eurostats data, beregnet på grundlag af et vejet gennemsnit med passende justeringer ved tillæg af told, antidumpingtold og omkostninger efter importen.

(86) Sammenligningen viste, at EU-erhvervsgrenen ikke underbydes af importen fra Kina på EU-markedet. Hvis der ses bort fra virkningerne af antidumpingtolden, nåede underbudsmargenen dog op på over 10 %.

3. Import fra Indonesien

a) Mængde og markedsandel for importen fra Indonesien

(87) Kommissionen fastsatte importmængden fra Indonesien på grundlag af Eurostats data og data fra de indonesiske eksporterende producenter, som var omfattet af den sideløbende undersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(88) Importen til Unionen fra Indonesien og markedsandelen for importen udviklede sig som følger:

Tabel 4

Importmængde og markedsandel

Land		Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Indonesien	Mængde (ton)	8 638	9 478	18 317	24 385
Indeks	100	110	212	282
Markedsandel Indeks	100	126	227	287
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser/data fra de indonesiske eksporterende producenter.

(89) Importmængderne fra Indonesien tredobledes næsten i den betragtede periode. De steg støt og betydeligt med 182 % fra 8 638 ton i regnskabsåret 2010/11 til 24 385 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(90) Den tilsvarende markedsandel tredobledes næsten i den betragtede periode. Den steg med 187 % til trods for det samlede fald i forbruget (– 2 %).

b) Priserne på importen fra Indonesien

(91) Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af Eurostats data og data fra de stikprøveudvalgte indonesiske eksporterende producenter i den sideløbende undersøgelse, der er omhandlet i betragtning 7.

(92) De gennemsnitlige priser på importen til Unionen fra Indonesien udviklede sig som følger:

Tabel 5

Importpris

Land		Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Indonesien	Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 266	1 279	1 226	1 162
Indeks	100	101	97	92
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser/data fra de indonesiske eksporterende producenter.

(93) Den gennemsnitlige pris på importen af MNG fra Indonesien steg svagt mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, hvorefter den faldt i regnskabsåret 2012/13 og endnu mere i den nuværende undersøgelsesperiode. De gennemsnitlige priser på importen af MNG fra Indonesien faldt samlet med 8 % i den betragtede periode.

4. Import fra andre tredjelande, der ikke er omfattet af foranstaltninger

(94) Mængden, markedsandelen og priserne for import fra andre tredjelande udviklede sig som følger:

Tabel 6

Import fra andre tredjelande

Land		Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Brasilien	Mængde (ton)	2 321	969	1 070	889
Indeks	100	42	46	38
Markedsandel Indeks	100	48	49	39
Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 218	1 306	1 402	1 365
Indeks	100	107	115	112
Republikken Korea	Mængde (ton)	1 248	2 157	923	802
Indeks	100	173	74	64
Markedsandel Indeks	100	198	79	65
Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 231	1 296	1 293	1 277
Indeks	100	105	105	104
Vietnam	Mængde (ton)	5 707	6 042	1 820	769
Indeks	100	106	32	13
Markedsandel Indeks	100	121	34	14
Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 284	1 291	1 361	1 318
Indeks	100	101	106	103
Andre tredjelande	Mængde (ton)	993	681	478	434
Indeks	100	69	48	44
Markedsandel Indeks	100	79	52	45
Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 594	1 718	2 044	2 001
Indeks	100	108	128	126
Andre tredjelande i alt	Mængde (ton)	10 268	9 848	4 291	2 894
Indeks	100	96	42	28
Markedsandel Indeks	100	110	45	29
Gennemsnitspris (EUR/ton)	1 293	1 323	1 433	1 424
Indeks	100	102	111	110
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser/data fra de indonesiske eksporterende producenter.

(95) Importmængderne fra andre tredjelande faldt samlet fra 10 268 ton i regnskabsåret 2010/11 til 2 894 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. med 72 % i den betragtede periode. Den tilsvarende markedsandel faldt med 71 % i samme periode. I den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde markedsandelen for importen fra andre tredjelande kun ca. en fjerdedel af niveauet i regnskabsåret 2010/11. Samlet steg priserne på importen fra tredjelande med 10 % i den betragtede periode.

(96) En interesseret part hævdede, at den samlede import, herunder importen fra Kina og Indonesien, var uændret i den betragtede periode.

(97) Denne påstand var i modstrid med de foreliggende statistikker, som resultaterne af undersøgelsen bygger på, jf. tabel 7. Faktisk steg den samlede import til Unionen med 46 % i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(98) Den samlede import, herunder fra Kina og Indonesien, udviklede sig som følger:

Tabel 7

Import i alt

		Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Import i alt	Mængde (ton)	20 424	20 084	24 531	29 788
Indeks	100	98	120	146
Kilde: Eurostat og spørgeskemabesvarelser/data fra de indonesiske eksporterende producenter.

5. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(99) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

a) Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(100) Den samlede EU-produktion, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Produktionsmængde Indeks	100	95	107	91
Produktionskapacitet Indeks	100	100	100	100
Kapacitetsudnyttelse Indeks	100	95	107	91
Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(101) Produktionen svingede i den betragtede periode. Den faldt mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, steg mellem regnskabsåret 2011/12 og regnskabsåret 2012/13 og nåede sit laveste niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Undersøgelsen viste, at udsvingene hovedsagelig skyldtes produktionsstop på grund af det vedligeholdelsesarbejde, som EU-erhvervsgrenen udførte hver 15. måned, og de dårlige vejrforhold i vinteren 2010/11, der førte til, at leveringen af en af de vigtigste råvarer (ammoniak) blev afbrudt. I den nuværende undersøgelsesperiode blev produktionsstoppet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdet forlænget i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger. Samlet faldt produktionsmængden med 9 % i den betragtede periode.

(102) Én part hævdede, at produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen først faldt efter en kraftig stigning i perioden forud for den betragtede periode. På dette grundlag hævdede parten, at den faldende tendens blandt disse faktorer derfor ikke udviste skade. Da Kommissionen fastlagde tendenserne blandt de forskellige skadesindikatorer, baserede den sin vurdering på den betragtede periode, som blev bestemt ved indledningen af undersøgelsen. Den betragtede periode består af den nuværende undersøgelsesperiode og de tre forudgående regnskabsår, hvilket svarer til almindelig praksis. Det forhold, at visse skadesindikatorer udviser højere værdier forud for den betragtede periode, er ikke i sig selv tilstrækkelig grund til at afvige fra denne praksis. Derfor kan der kun tages hensyn til tendenser i den betragtede periode. Påstanden blev derfor afvist.

(103) Produktionskapaciteten var stort set uændret i den betragtede periode.

(104) Som følge af faldet i produktionsmængden og den uændrede produktionskapacitet udviklede kapacitetsudnyttelsen sig i takt med produktionsmængden, dvs. at den faldt i regnskabsåret 2011/12, steg i regnskabsåret 2012/13 og faldt igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet faldt kapacitetsudnyttelsen med 9 % i den betragtede periode i takt med faldet i produktionsmængden.

b) Salgsmængde og markedsandel

(105) EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Salgsmængde og markedsandel

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Salgsmængde i Unionen Indeks	100	84	85	83
Markedsandel Indeks	100	96	91	85
Kilde: Spørgeskemabesvarelser, Eurostat og spørgeskemabesvarelser/data fra de indonesiske eksporterende producenter.

(106) EU-erhvervsgrenens salg af MNG faldt med 17 % i den betragtede periode. Salgsmængden faldt især mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, mens den i de følgende år var forholdsvis stabil. Faldet i salgsmængden førte sammen med det fald i forbruget og den stigning i importen hovedsagelig fra Indonesien, der fandt sted samtidig, til, at EU-erhvervsgrenens markedsandel samlet faldt med ca. 15 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 4 % mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, mens markedsandelen for importen fra Indonesien og Kina steg i samme periode. Mellem regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel fortsat støt, mens importmængden og markedsandelen for importen fra Indonesien steg betydeligt. Importen og markedsandelen for importen fra Kina steg også i den betragtede periode, men forblev af begrænset omfang i hele denne periode.

c) Vækst

(107) Mens EU-forbruget faldt med 2 % i den betragtede periode, faldt EU-erhvervsgrenens salgsmængde med 17 %, hvilket gav sig udslag i et tab af markedsandel på 15 %.

d) Beskæftigelse og produktivitet

(108) Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Beskæftigelse og produktivitet

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Antal ansatte Indeks	100	103	107	108
Produktivitet (enhed/ansat) Indeks	100	92	100	85
Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(109) Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen steg støt og med i alt 8 % i den betragtede periode. Denne stigning skyldtes først og fremmest integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling.

(110) Produktivitetsfaldet skyldtes en kombination af en stigning i beskæftigelsen og faldet i produktionen, jf. tabel 8 i betragtning 100.

6. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(111) Den dumpingmargen, der blev fastsat for Kina, lå et godt stykke over bagatelgrænsen, og importmængden fra Kina forblev af begrænset omfang i hele den betragtede periode. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil virkningen af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen dog blive væsentlig i betragtning af den stigende importmængde og de faldende priser på importen fra Kina og den udvikling i den kinesiske import, der kan forventes, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Sideløbende hermed blev der i antidumpingundersøgelsen vedrørende import af MNG fra Indonesien, jf. betragtning 7, konstateret væsentlige dumpingmargener for de samarbejdsvillige eksporterende producenter fra Indonesien, hvilket øgede deres markedsandel i EU-markedet betydeligt i den betragtede periode.

(112) EU-erhvervsgrenen var endnu i en genrejsningsproces efter virkningerne af tidligere skadevoldende dumpingimport af MNG med oprindelse i Kina, jf. betragtning 124. Dumpingimporten fra Indonesien steg kraftigt i den betragtede periode og viste sig at have forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade , og derfor kunne det konkluderes, at denne genrejsningsproces var blevet vendt.

a) Priser og faktorer, som påvirker priserne

(113) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Gennemsnitlige salgspriser

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Gennemsnitlig enhedssalgspris i Unionen (EUR/ton) Indeks	100	107	101	97
Enhedsproduktionsomkostninger (EUR/ton) Indeks	100	120	124	130
Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(114) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 3 % i den betragtede periode. Den steg først med 7 % mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, men faldt derefter konstant indtil den nuværende undersøgelsesperiode. Prisstigningen mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 kan betragtes som en konsekvens af omkostningsstigningerne i samme periode, selv om omkostningsstigningen var mere markant end stigningen i priserne. Samtidig steg importen fra Indonesien og udøvede et betydeligt pristryk på EU-erhvervsgrenen. Som følge heraf faldt EU-erhvervsgrenens priser med 6 % mellem regnskabsåret 2011/12 og regnskabsåret 2012/13 og med yderligere 4 % mellem regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode.

(115) Enhedsproduktionsomkostningerne steg med 30 % i den betragtede periode. Der var en støt stigning fra regnskabsåret 2011/12, som hovedsagelig skyldtes en stigning i råvare- og arbejdskraftomkostningerne. Som nævnt ovenfor kunne der ikke kompenseres for denne omkostningsstigning med en tilsvarende prisstigning på grund af pristrykket fra dumpingimporten fra Indonesien.

(116) Én interesseret part anmodede Kommissionen om at undersøge, om den eventuelle medregning af biprodukter i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger kunne have øget EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige produktionsomkostninger kunstigt. I henhold til undersøgelsen var biprodukterne fordelt korrekt og forvred ikke på nogen måde skadesbilledet. Påstanden blev derfor afvist.

b) Arbejdskraftomkostninger

(117) EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat (EUR) Indeks	100	117	125	124
Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(118) De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 24 %. Dette kunne hovedsagelig forklares med EU-erhvervsgrenens stigende indsats for at forbedre arbejdstagernes og personalets præstationer med henblik på at optimere produktionsprocessen.

c) Lagerbeholdninger

(119) EU-producentens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

Lagerbeholdninger

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Slutlagre Indeks	100	82	164	143
Slutlagre i procent af produktionen Indeks	100	86	153	156
Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(120) Slutlagrene voksede samlet med 43 % i den betragtede periode. Fra regnskabsåret 2010/11 til regnskabsåret 2011/12 mindskedes slutlagrene efter et fald i produktionsmængden og en stigning i eksportsalgsmængden. Fra regnskabsåret 2011/12 til regnskabsåret 2012/13 voksede lagrene som følge af en stigning i produktionen, mens EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet var næsten uændret. Fra regnskabsåret 2012/13 til den nuværende undersøgelsesperiode mindskedes slutlagrene igen, hovedsagelig som følge af en beslutning om at nedsætte produktionen i et forsøg på at nedbringe de store lagerbeholdninger.

(121) Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen mindskedes mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, men fordobledes næsten mellem regnskabsåret 2011/12 og regnskabsåret 2012/13. De voksede yderligere mellem regnskabsåret 2012/13 og den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet steg de med 56 % i den betragtede periode. Stigningen i regnskabsåret 2012/13 og i den nuværende undersøgelsesperiode skal ses i lyset af de stigende mængder af dumpingimport fra Indonesien, mens EU-salget var næsten uændret i samme periode.

d) Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(122) EU-producentens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 14

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

	Regnskabsåret 2010/11	Regnskabsåret 2011/12	Regnskabsåret 2012/13	Nuværende undersøgelsesperiode
Rentabilitet ved salg i Unionen til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder (% af omsætningen) Indeks	100	30	– 31	– 80
Likviditet (EUR) Indeks	100	39	– 48	– 19
Investeringer (EUR) Indeks	100	182	143	197
Investeringsafkast Indeks	100	14	– 61	– 110
Kilde: Spørgeskemabesvarelse.

(123) Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 faldt rentabiliteten betydeligt, men var stadig positiv. Fra regnskabsåret 2012/13 blev rentabiliteten negativ. Den faldt endnu mere i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet faldt rentabiliteten med 180 % i den betragtede periode. Denne udvikling skyldtes hovedsagelig pristrykket fra importen fra Indonesien til Unionen til dumpingpriser, som ikke gav EU-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte priser, der afspejlede omkostningsstigningerne. Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten viste samme tendens som rentabiliteten, dvs. et vedvarende fald i den betragtede periode med negative resultater fra regnskabsåret 2012/13. Denne tendens forstærkedes i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet faldt nettolikviditeten med 119 % i den betragtede periode.

(124) Investeringerne steg med 97 % i den betragtede periode. Der var hovedsagelig tale om investeringer, som var nødvendige for vedligeholdelse og overholdelse af gældende sikkerhedsforskrifter. EU-erhvervsgrenen var endnu ved at overvinde virkningerne af tidligere dumping fra kinesiske eksporterende producenter forud for den betragtede periode, men dens situation begyndte at blive bedre, og den var rentabel i begyndelsen af den betragtede periode indtil regnskabsåret 2011/12. Under disse omstændigheder blev der foretaget en række investeringer, som ikke længere kunne udsættes, hvilket forklarer den store stigning i investeringerne i regnskabsåret 2011/12 og de efterfølgende år.

(125) Investeringsafkastet er fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Som det var tilfældet med de øvrige finansielle indikatorer, var investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare negativt fra regnskabsåret 2012/13, hvilket afspejler den negative tendens i rentabiliteten. Samlet faldt investeringsafkastet med 210 % i den betragtede periode.

(126) Den faldende rentabilitet og likviditet medvirkede til, at virksomhedens evne til at rejse kapital også blev påvirket negativt.

e) Konklusion vedrørende skade

(127) Næsten alle de vigtigste skadesindikatorer viste en negativ tendens. Således faldt produktionsmængden og kapacitetsudnyttelsen med ca. 9 % og salgsmængden med 17 % i den betragtede periode. I et forsøg på at kompensere for den faldende salgsmængde og markedsandel blev EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige priser nedsat med 3 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne steg med 30 %. Som følge heraf faldt rentabiliteten, der var positiv i begyndelsen af den betragtede periode, og den blev negativ i regnskabsåret 2012/13 og fortsatte med at falde i den nuværende undersøgelsesperiode. Samme negative tendens kunne iagttages for nettolikviditeten og investeringsafkastet.

(128) Beskæftigelsen steg med 8 % i den betragtede periode. Denne stigning kan forklares med integration af en tidligere tilknyttet virksomhed i 2011 og udvidelse af EU-erhvervsgrenens vedligeholdelsesafdeling. Investeringerne viste også en positiv tendens. De vedrørte hovedsagelig forebyggende foranstaltninger og sikkerhedskrav, men førte ikke til kapacitetsstigninger. Disse positive tendenser udelukkede derfor ikke, at der forekom skade.

(129) Én interesseret part hævdede, at en negativ tendens inden for kun nogle af skadesindikatorerne ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at der er tale om væsentlig skade. Grundforordningens artikel 3, stk. 5, indeholder ikke et krav om, at alle skadesindikatorer skal udvise en negativ tendens, men EU-erhvervsgrenens situation skal undersøges ved at vurdere udviklingen i alle skadesindikatorer som helhed. I denne sag udviste næsten alle skadesindikatorerne en negativ tendens, herunder vigtige indikatorer som f.eks. salgs- og produktionsmængde, markedsandel, gennemsnitlige salgspriser og rentabilitet.

(130) På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

F. SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET ELLER FORTSAT SKADE

1. Indledende bemærkning

(131) I den nuværende undersøgelsesperiode led EU-erhvervsgrenen, som det fremgår af betragtning 99-130, væsentlig skade. I hele den betragtede periode var import fra Kina kun tilstede på EU-markedet i begrænsede mængder, mens importmængden fra Indonesien og Indonesiens markedsandel næsten tredobledes i den samme periode. I forbindelse med den sideløbende undersøgelse vedrørende import af MNG fra Indonesien, jf. betragtning 7, blev det konkluderet, at importen fra Indonesien blev dumpet og forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, mens importen fra Kina på grund af den begrænsede mængde og det lave prisniveau ikke bidrog til denne skade . Samtidig har undersøgelsen vist, jf. betragtning 48 og 70, at importen fra Kina skete til dumpingpriser i den nuværende undersøgelsesperiode, og at der var sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne fik lov til at udløbe.

2. Konsekvenser af den forventede importmængde fra Kina og de prismæssige virkninger, hvis foranstaltningerne ophæves

(132) Kommissionen vurderede sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, dvs. den kinesiske imports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(133) I forbindelse med denne analyse blev der fokuseret på de kinesiske eksporterende producenters uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de kinesiske producenters prispolitik i Unionen. Endelig blev der også taget hensyn til antidumpingforanstaltningerne i forhold til import af MNG fra Indonesien.

(134) Som anført i betragtning 51 blev Kinas samlede uudnyttede MNG-kapacitet anslået til ca. 600 000-900 000 ton i 2012. Denne mængde oversteg i høj grad det samlede EU-forbrug af MNG i den samme periode.

(135) Der kan i betragtning af EU-markedets tiltrækningskraft, jf. betragtning 59-64, med rimelighed forventes at være stor sandsynlighed for, at i det mindste en del af denne uudnyttede kapacitet vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(136) Som omtalt i betragtning 50 ville de kinesiske importpriser uden antidumpingtold underbyde salgspriserne i Unionen med mere end 10 % i gennemsnit. De ville også være lavere end de indonesiske importpriser. På dette grundlag blev det konkluderet, at uden foranstaltninger vil de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis øge pristrykket på EU-markedet og således forværre den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen er forvoldt. I denne forbindelse skal der mindes om den sideløbende antidumpingundersøgelse, som viste, at importen fra Indonesien udøvede et pristryk på EU-markedet, så EU-erhvervsgrenen ikke kunne hæve sine priser i takt med stigningen i omkostningerne, men tværtimod var nødt til at sænke sine priser i den betragtede periode.

(137) Som anført i betragtning 60 vil de kinesiske importpriser muligvis stige, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. I betragtning af de væsentlige underbudsmargener, der fremkommer, når antidumpingtolden fratrækkes, ville der dog derfor, selv om de kinesiske importpriser rent faktisk steg, være en margen, som ville give de kinesiske eksportører mulighed for at holde importpriserne under EU-erhvervsgrenens priser, hvilket med stor sandsynlighed ville sætte dem i stand til at erhverve yderligere markedsandele på EU-markedet. Hvis det skulle ske, ville EU-erhvervsgrenen stå over for et øjeblikkeligt fald i salget og salgspriserne.

(138) Endelig forventes EU-erhvervsgrenen i betragtning af den sideløbende undersøgelse vedrørende Indonesien og de tilsvarende foranstaltninger over for importen af MNG fra dette land at kunne genrejse sig efter den væsentlige skade, som den har lidt. Denne genrejsningsproces ville blive bragt i fare, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, og importen fra Kina genoptages i væsentlige mængder og til dumpingpriser.

3. Bemærkninger modtaget efter fremlæggelsen af oplysninger

(139) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede en enkelt interesseret part, at EU-producentens situation ikke ville blive forbedret ved opretholdelse af foranstaltningerne, idet den pågældendes situation hovedsagelig ville blive forringet af andre forhold end import af MNG fra Kina. Nævnte part hævdede, at disse forhold navnlig ville tælle virkningerne af EU-erhvervsgrenens investeringspolitik på rentabiliteten, stigningen i arbejdskraftomkostningerne og den angiveligt ineffektive anvendelse af ressourcer. Det hævdedes, at der ikke var blevet taget tilstrækkeligt hensyn til virkningen af disse forhold i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens generelle situation.

(140) Det bør bemærkes, at den pågældende interesserede part ikke fremlagde nye oplysninger eller dokumentation til støtte for disse påstande.

(141) For så vidt angår EU-erhvervsgrenens investeringer forklarede denne part ikke, hvordan disse investeringer kunne have indvirket på rentabiliteten. Som beskrevet i betragtning 124 var EU-erhvervsgrenens investeringer baseret på rimelige forretningsmæssige beslutninger og kan ikke betragtes som uberettigede. Desuden afskrives investeringsomkostninger over længere tid, og de havde således ingen væsentlige virkninger for EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(142) For så vidt angår stigningen i arbejdskraftomkostningerne har undersøgelsen, selv om der af fortrolighedshensyn ikke kan opgives præcise tal, vist, at denne stigning ikke havde en signifikant indvirkning på de samlede produktionsomkostninger.

(143) For så vidt angår den ineffektive anvendelse af ressourcer undlod parten at præcisere den angivelige ineffektivitet nærmere, og undersøgelsen bragte heller ikke eventuel ineffektivitet i EU-erhvervsgrenen for dagen.

(144) På den baggrund blev disse påstande afvist.

4. Konklusion

(145) I betragtning af undersøgelsesresultaterne, dvs. den uudnyttede kapacitet, EU-markedets tiltrækningskraft og de forventede priser på kinesisk import, anses ophævelse af foranstaltningerne for med stor sandsynlighed at føre til fornyet skade og at forringe EU-erhvervsgrenens skadelige situation yderligere på grund af den sandsynlige stigning i importen fra Kina til dumpingpriser, som underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

G. UNIONENS INTERESSER

(146) I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastsat på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(147) Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(148) På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der fandtes tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de eksisterende foranstaltninger trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat dumping og skade.

1. EU-erhvervsgrenens interesser

(149) Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Som nævnt i betragtning 131 blev den væsentlige skade forvoldt af dumpingimport fra Indonesien. Undersøgelsen viste også, at der er sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne mod import fra Kina får lov til at udløbe. I tilfælde af fornyet kinesisk dumpingimport af MNG på EU-markedet vil navnlig EU-erhvervsgrenens forventede genrejsning som følge af antidumpingforanstaltninger mod Indonesien efter skade forvoldt af importen fra dette land sandsynligvis blive bragt i fare.

(150) Hvis foranstaltningerne opretholdes, forventes virkningerne af de foranstaltninger, der er indført i forbindelse med den sideløbende undersøgelse vedrørende importen af MNG fra Indonesien, til fulde at komme EU-erhvervsgrenen til nytte, dvs. den vil genrejse sig efter den væsentlige skade, som den har lidt. Den burde kunne forbedre sin rentabilitet på sigt.

(151) Det blev derfor konkluderet, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger mod Kina.

2. Importørernes og forhandlernes interesser

(152) 14 virksomheder gav sig til kende efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Ingen af disse virksomheder importerede dog MNG fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode.

(153) Én forhandler i EU, der beskæftiger sig med videresalg af MNG i og uden for Unionen, gav sig til kende som bruger, mens undersøgelsen stod på. Denne forhandler købte hovedsagelig MNG fra EU-erhvervsgrenen, men også fra importører. Forhandleren købte ikke MNG af kinesisk oprindelse, men MNG med oprindelse i Indonesien og i andre tredjelande. Forhandlerens MNG-relaterede aktiviteter var marginale i forhold til forhandlerens samlede aktiviteter. Derfor blev de gældende foranstaltninger mod import af MNG fra Kina anset for ikke at have en væsentlig negativ virkning på denne forhandlers situation.

3. Brugernes interesser

(154) Brugerne er hovedsagelig aktive i føde- og drikkevaresektoren, hvor MNG anvendes i produktionen af krydderiblandinger, supper og færdiglavede fødevarer. MNG bruges også til specifikke noonfoodformål, f.eks. til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler.

(155) 33 virksomheder gav sig til kende og modtog et spørgeskema. Fem virksomheder samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Heraf var fire aktive i føde- og drikkevaresektoren og én i nonfoodsektoren. To af de samarbejdsvillige virksomheder, hvoraf den ene opererede i føde- og drikkevaresektoren, og den anden fremstillede vaske- og rengøringsmidler, blev underkastet kontrol på stedet.

a) Føde- og drikkevaresektoren

(156) Undersøgelsen viste, at MNG i gennemsnit tegnede sig for ca. 5 % af de samlede omkostninger for varer, hvori der indgår MNG, fremstillet af de samarbejdsvillige virksomheder, der leverede de fornødne data.

(157) Kun én af de fire samarbejdsvillige brugere importerede MNG fra Kina. Denne samarbejdsvillige virksomhed købte MNG fra EU-erhvervsgrenen og importerede ca. 40 % af sit samlede køb af MNG fra Kina. Aktiviteterne knyttet til de varer, hvori der indgår MNG, tegnede sig for ca. en tredjedel af virksomhedens samlede aktiviteter. I den nuværende undersøgelsesperiode viste virksomheden sig at være rentabel.

(158) De øvrige tre virksomheder importerede ikke MNG fra Kina i den nuværende undersøgelsesperiode. To af disse virksomheder havde relativt begrænsede MNG-relaterede aktiviteter sammenlignet med deres samlede aktiviteter. Desuden var disse to virksomheder ifølge de forelagte oplysninger rentable i den nuværende undersøgelsesperiode. Selv om den tredje virksomheds aktiviteter, hvori der indgår MNG, tegnede sig for ca. en tredjedel af dens samlede aktiviteter, viste virksomheden sig at være rentabel i den nuværende undersøgelsesperiode.

b) Nonfoodsektoren

(159) Én af de samarbejdsvillige virksomheder anvendte MNG til fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. MNG tegnede sig for 15-20 % af omkostningerne til produktion af disse varer. I den nuværende undersøgelsesperiode købte virksomheden hovedsagelig MNG af EU-erhvervsgrenen. Den importerede også MNG fra andre tredjelande, men ikke fra Kina. Kun en mindre del af dens aktiviteter vedrørte de varer, hvori der indgår MNG, set i forhold til virksomhedens samlede aktiviteter, der i øvrigt udviste en positiv fortjenstmargen på 5-10 % i undersøgelsesperioden.

(160) Denne interesserede part hævdede, at MNG, i betragtning af EU's bestemmelser, som forbyder anvendelsen af fosfater og andre fosforholdige stoffer , sandsynligvis vil blive brugt i større mængder som erstatning for fosfater og andre fosforholdige stoffer ved fremstilling af vaske- og rengøringsmidler. Det forventes derfor, at efterspørgslen efter MNG i Unionen vil stige betydeligt, og en antidumpingtold på importen af MNG ville få en skadelig virkning på udviklingen af dette nye marked. Parten hævdede navnlig, at omfanget af de eksisterende antidumpingforanstaltninger mod importen af MNG fra Kina ville forhindre importen fra i Kina i at komme ind på EU-markedet, og at der derfor var risiko for manglende forsyninger i Unionen. Virksomheden hævdede endvidere, at der også ville være mangel på alternative forsyningskilder, idet der også er truffet foranstaltninger mod import af MNG fra Indonesien.

(161) Denne bruger hævdede endvidere, at EU-erhvervsgrenen i betragtning af den forventede stigning i forbruget af MNG ville drage fordel heraf og endvidere øge sine salgsmængder på EU-markedet. På den anden side hævdede brugeren, at EU-erhvervsgrenen ikke ville have tilstrækkelig kapacitet til at dække den øgede efterspørgsel på EU-markedet.

(162) Det er imidlertid på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudse, hvordan den nye retlige ramme vil påvirke EU-markedet, og hvorvidt eller i hvilket omfang den vil sætte skub i produktionen af MNG-baserede vaske- og rengøringsmidler og dermed få indvirkning på efterspørgslen efter MNG i Unionen. Den interesserede part forelagde heller ikke nogen dokumentation for, i hvilket omfang en antidumpingtold kunne få en skadelig virkning. I denne forbindelse skal det bemærkes, at hensigten med antidumpingtolden er at genetablere lige vilkår på EU-markedet. I undersøgelsen blev der også kortlagt en række alternative forsyningskilder såsom Brasilien, Vietnam og Korea.

(163) Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte den samme interesserede part på ny sin påstand om, at efterspørgslen efter MNG ville stige betydeligt i Unionen på grund af forbuddet mod fosfater, og at EU-erhvervsgrenen ikke ville kunne dække denne stigende efterspørgsel i Unionen. Den pågældende part fremlagde dog ikke nye oplysninger eller dokumentation til støtte for påstanden, og derfor blev denne påstand afvist.

(164) For så vidt angår de alternative forsyningskilder var markedsandelen for importen fra andre tredjelande betydelig i regnskabsåret 2010/11 og aftog kun på grund af de urimelige priser på importen fra Indonesien. Indførelsen af told på import af MNG fra Indonesien i forbindelse med den sideløbende undersøgelse forventes at sætte andre tredjelande i stand til at genvinde tabte markedsandele i Unionen. Hvis foranstaltningerne mod Kina ophæves, bringes den forventede virkning af antidumpingtolden mod Indonesien i fare, idet importen fra Kina sandsynligvis vil trænge ind på EU-markedet i betydelige mængder til dumpingpriser, som underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet (jf. betragtning 149-151).

(165) Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog ovennævnte interesserede part, at der ikke fandtes egentlige alternative forsyningskilder, idet producenterne på andre tredjelandsmarkeder tilhørte den samme gruppe som EU-erhvervsgrenen.

(166) Som nævnt i betragtning 94 og 95 ovenfor findes der alternative MNG-forsyningskilder i flere tredjelande, f.eks. i Brasilien, Republikken Korea og Vietnam. I den nuværende undersøgelsesperiode svarede markedsandelen for importen fra andre tredjelande end Kina eller Indonesien kun til en fjerdedel af niveauet i regnskabsåret 2010/11. Hvis foranstaltningerne mod import fra Kina opretholdes, er der ikke noget til hinder for, at importen fra andre tredjelande kan dække, i det mindste delvist, MNG-brugernes behov, og at den tilsvarende markedsandel genfinder eller overstiger niveauet i regnskabsåret 2010/11. I henhold til de oplysninger, som parterne havde adgang til i det ikke-fortrolige dossier, hører disse alternative kilder endvidere enten til virksomheder/virksomhedsgrupper, som er uafhængige af Ajinomoto-gruppen, eller til denne gruppe. Under alle omstændigheder er der ikke noget, som tyder på, at disse alternative kilder ikke ville forsyne EU-markedet på rimelige vilkår, også selv om de skulle tilhøre Ajinomoto-gruppen. Påstanden bør derfor afvises.

(167) Den samme part hævdede også, at EU-erhvervsgrenen havde en dominerende stilling, og at der ville mangle konkurrence på EU-markedet. Parten hævdede, at EU-erhvervsgrenens stilling på EU-markedet endda ville blive forstærket yderligere, hvis foranstaltningerne mod MNG fra Kina opretholdes.

(168) Det fremgik klart af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne opretholde sin salgsmængde i Unionen, fordi den navnlig tabte markedsandele til importen fra Indonesien. Desuden var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at hæve sine priser i takt med de stigende råvareomkostninger på grund af prispresset fra dumpingimporten fra Indonesien, og den led betydelige tab i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen bemærkede også, at der er konkurrence fra importen med oprindelse i en række andre tredjelande, som har fri adgang til EU-markedet. På baggrund heraf var der utilstrækkelige beviser for EU-erhvervsgrenens angiveligt dominerende stilling, og påstanden måtte afvises.

(169) Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den pågældende interesserede part, at det ikke ville være i Unionens interesse, at brugere i Unionen er afhængige af EU-erhvervsgrenen, og at der burde være tilstrækkelige alternative forsyningskilder. Den berørte part bemærkede til støtte for denne påstand, at faldet i forbruget mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12 hovedsagelig skyldtes et fald i EU-erhvervsgrenens produktionsmængde.

(170) Som nævnt ovenfor i betragtning 100 faldt produktionen med 5 % mellem regnskabsåret 2010/11 og regnskabsåret 2011/12, mens forbruget faldt med 13 % i den samme periode (jf. betragtning 76 og 78). I regnskabsåret 2011/12 lå kapacitetsudnyttelsen 5 % under niveauet i regnskabsåret 2010/11, hvilket er ensbetydende med, at der var reservekapacitet i regnskabsåret 2011/12. EU-erhvervsgrenens produktion kan derfor ikke siges at have haft indvirkning på faldet i forbruget i regnskabsåret 2011/12. Under alle omstændigheder findes der som nævnt ovenfor i betragtning 166 alternative forsyningskilder i andre tredjelande. Påstanden bør derfor afvises.

(171) Derfor, og navnlig i betragtning af at foranstaltningerne mod Kina ikke syntes at have haft en væsentlig negativ virkning på de samarbejdsvillige brugere, konkluderede Kommissionen, at opretholdelse af foranstaltningerne sandsynligvis ikke vil få en væsentlig virkning på disse aktørers økonomiske situation.

4. Leverandørernes interesser

(172) Fire EU-leverandører af råvarer gav sig til kende og besvarede spørgeskemaet. Deres salg af råvarer til EU-erhvervsgrenen udgjorde kun en lille del af deres samlede omsætning. To af disse leverandører gjorde indsigelse mod denne konklusion og hævdede, at det vil få en væsentlig virkning på deres forretningsaktiviteter, hvis EU-erhvervsgrenen forsvinder. Disse leverandører argumenterede, at et eventuelt stop for Unionens produktion af MNG ville få en skadelig indvirkning på deres samlede forretningsaktiviteter, idet sukkeranlæg ikke kan undgå at producere en vis mængde sukkersirup og -melasse, hvoraf EU-erhvervsgrenen er den vigtigste køber. Hvis disse former for sukker ikke sælges, ville det påvirke det pågældende anlægs samlede effektivitet.

(173) Disse påstande blev dog ikke underbygget med dokumentation og blev derfor afvist.

5. Andre påstande

(174) Én interesseret part hævdede, at virkningerne af de gældende foranstaltninger mod Kina burde vurderes sammen med virkningerne af de foranstaltninger, der var truffet mod import af MNG fra Indonesien.

(175) Begge foranstaltningers virkning på brugerne blev analyseret i forbindelse med forekomsten af alternative forsyningskilder. Denne analyse viste, at en række tredjelande faktisk kunne eksportere MNG til Unionen. Disse tredjelande var faktisk til stede på EU-markedet, før dumpingimporten fra Indonesien kom ind i Unionen i større mængder.

6. Konklusion vedrørende Unionens interesser

(176) I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina.

H. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(177) Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(178) Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af MNG med oprindelse i Kina, der indførtes ved forordning (EF) nr. 1187/2008, bør opretholdes, således som det er muligt i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(179) En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen. Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, som finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændring i Den Europæiske Unions Tidende.

(180) Det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, afgav ikke udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: