Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation EØS-relevant tekst)
1. Dette direktiv har til formål at lette og skabe incitamenter for etableringen af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation ved at fremme den fælles udnyttelse af eksisterende fysisk infrastruktur og muliggøre en mere effektiv etablering af ny fysisk infrastruktur, således at det bliver billigere at etablere sådanne net.
2. Dette direktiv fastsætter minimumskrav i forbindelse med anlægsarbejder og fysisk infrastruktur med henblik på at tilnærme visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de pågældende områder.
3. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med EU-retten opretholde eller indføre foranstaltninger, der går videre end de minimumskrav, som er fastsat i dette direktiv, med henblik på bedre at nå det i stk. 1 omhandlede mål.
4. Hvis en bestemmelse i dette direktiv er i modstrid med en bestemmelse i direktiv 2002/21/EF, direktiv 2002/19/EF, direktiv 2002/20/EF, direktiv 2002/22/EF eller direktiv 2002/77/EF, har de relevante bestemmelser i disse direktiver forrang.
Ved anvendelsen af dette direktiv gælder definitionerne i direktiv 2002/21/EF.
Endvidere forstås ved:
a) en tjeneste i forbindelse med produktion, transport eller distribution af
i) gas
ii) elektricitet, herunder offentlig belysning
iii) opvarmning
iv) vand, herunder deponering eller rensning af spildevand, og dræningssystemer
b) transporttjenester, herunder jernbaner, veje, havne og lufthavne
»fysisk infrastruktur«: et element i et net, som skal huse andre elementer i et net uden selv at blive et aktivt element i nettet, f.eks. rør, master, kabelkanaler, inspektionsbrønde, mandehuller, gadeskabe, bygninger eller adgangsveje til bygninger, antenneanlæg, tårne og pæle; kabler, herunder sort fiber, samt elementer i net, der bruges til levering af drikkevand som defineret i , er ikke fysisk infrastruktur som omhandlet i dette direktiv
»højhastighedsnet til elektronisk kommunikation«: et elektronisk kommunikationsnet, som kan levere bredbåndstilslutning med en hastighed på mindst 30 Mbps
»anlægsarbejde«: ethvert resultat af bygge- og anlægsarbejder, der som helhed er i stand til at varetage en økonomisk eller teknisk funktion, og som omfatter et eller flere elementer af en fysisk infrastruktur
»offentligt organ«: en statslig, regional eller lokal myndighed, et offentligretligt organ eller en sammenslutning af en eller flere sådanne myndigheder eller et eller flere sådanne offentligretlige organer
»offentligretlige organer«: organer med alle følgende karakteristika:
a) de er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter
b) de har status som juridisk person, og
c) de finansieres helt eller for størstedelens vedkommende af staten eller af regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol fra disse myndigheder eller organer, eller de har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
»bygningsintern fysisk infrastruktur«: fysisk infrastruktur eller installationer på slutbrugerens område, herunder samejede elementer, beregnet til at huse kablede og/eller trådløse adgangsnet, hvor sådanne adgangsnet kan levere elektroniske kommunikationstjenester og forbinde bygningens adgangspunkt med nettermineringspunktet
»højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur«: fysisk infrastruktur i bygninger, som er beregnet til at huse elementer eller muliggøre levering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation
»større renoveringsarbejde«: bygge- og anlægsarbejder på slutbrugerens område, der omfatter bygningsmæssige ændringer af hele den bygningsinterne fysiske infrastruktur eller en væsentlig del heraf, og som kræver byggetilladelse
»tilladelse«: en eksplicit eller implicit afgørelse truffet af en kompetent myndighed efter en procedure, der pålægger en virksomhed, der ønsker at udføre et bygge- eller anlægsarbejde, at træffe foranstaltninger for at kunne gøre det lovligt
»adgangspunkt«: et fysisk punkt i eller uden for bygningen, som virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, har adgang til, og som den højhastighedsforberedte bygningsinterne fysiske infrastruktur kan tilsluttes.
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle netoperatører har ret til at tilbyde virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet, adgang til deres fysiske infrastruktur med henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Ligeledes kan medlemsstaterne give operatører af offentlige kommunikationsnet ret til at tilbyde adgang til deres fysiske infrastruktur med henblik på etablering af andre net end elektroniske kommunikationsnet.
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle netoperatører har pligt til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til deres fysiske infrastruktur på retfærdige og rimelige vilkår og betingelser, herunder pris, med henblik på etablering af elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation efter skriftlig anmodning fra en virksomhed, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet. Denne skriftlige anmodning skal angive elementerne i det projekt, for hvilket der anmodes om adgang, herunder en specifik tidsramme.
3. Medlemsstaterne kræver, at ethvert afslag på adgang begrundes ud fra objektive, gennemsigtige og forholdsmæssige kriterier som f.eks.:
a) den tekniske egnethed af den fysiske infrastruktur, som der er søgt om adgang til, til at huse de elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, der er omhandlet i stk. 2
b) disponibel plads til at huse de elementer af højhastighedsnet til elektroniske kommunikationsnet, der er omhandlet i stk. 2, herunder netoperatørens fremtidige pladsbehov, der er påvist tilstrækkeligt
c) sikkerheds- og folkesundhedsmæssige betænkeligheder
d) alle nets integritet og sikkerhed, navnlig i forbindelse med kritisk national infrastruktur
e) risikoen for, at den planlagte elektroniske kommunikationstjeneste i væsentlig grad påvirker ydelsen af andre tjenester over den samme fysiske infrastruktur
f) netoperatørens rådighed over andre rentable midler til at få adgang til fysisk netinfrastruktur i engrosleddet, som er egnede til etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, forudsat at en sådan adgang tilbydes på retfærdige og rimelige vilkår og betingelser.
1. Med henblik på at anmode om adgang til fysisk infrastruktur i henhold til artikel 3, stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at alle virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, har ret til efter anmodning at få adgang til følgende minimumsoplysninger om alle netoperatørers eksisterende fysiske infrastruktur:
a) område og kabelføring
b) type og nuværende anvendelse af infrastrukturen, og
c) et kontaktpunkt.
Medlemsstaterne sikrer, at en virksomhed, der anmoder om adgang, angiver det område, hvor den agter at etablere elementer af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
Medlemsstaterne kan kun tillade, at adgangen til minimumsoplysningerne begrænses, når det er nødvendigt af hensyn til netsikkerheden og nettenes integritet, den nationale sikkerhed, folkesundheden eller den offentlige sikkerhed, fortrolighed eller drifts- og forretningshemmeligheder.
2. Medlemsstaterne kan kræve, at et offentligt organ, der i kraft af sine opgaver er i besiddelse af elementer, i elektronisk format, af de minimumsoplysninger om en netoperatørs fysiske infrastruktur, der er omhandlet i stk. 1, stiller dem til rådighed elektronisk via den centrale dokumentationstjeneste senest den 1. januar 2017; medlemsstaterne kræver, at sådanne offentlige organer efter anmodning stiller oplysningerne til rådighed for virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, jf. dog begrænsningerne i stk. 1. Eventuelle ajourføringer af disse oplysninger og eventuelle nye elementer af minimumsoplysninger, jf. stk. 1, som det offentlige organ modtager, stilles til rådighed for den centrale dokumentationstjeneste senest to måneder efter datoen for modtagelsen. Denne periode kan forlænges med højst en måned, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de oplysninger, der stilles til rådighed, er pålidelige.
3. Minimumsoplysninger, der stilles til rådighed for en central dokumentationstjeneste i henhold til stk. 2, gøres omgående tilgængelige via den centrale dokumentationstjeneste i elektronisk format og på forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og gennemsigtige vilkår. Medlemsstaterne sikrer, at minimumsoplysningerne stilles til rådighed via den centrale dokumentationstjeneste i henhold til dette stykke senest den 1. januar 2017.
4. Hvis de i stk. 1 omhandlede minimumsoplysninger ikke er tilgængelige via den centrale dokumentationstjeneste, kræver medlemsstaterne, at netoperatørerne giver adgang til disse oplysninger efter særlig skriftlig anmodning fra en virksomhed, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet. Denne anmodning skal angive det område, hvor det er hensigten at etablere elementer af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Der gives adgang til oplysningerne senest to måneder efter datoen for modtagelsen af den skriftlige anmodning på forholdsmæssige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår, jf. dog begrænsningerne i stk. 1.
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle netoperatører har ret til at forhandle aftaler om koordineringen af anlægsarbejder med virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet, med henblik på at etablere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle netoperatører, der direkte eller indirekte udfører helt eller delvis offentligt finansierede anlægsarbejder, imødekommer enhver rimelig anmodning om koordinering af anlægsarbejder på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår fra virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, om med henblik på at etablere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. En sådan anmodning skal imødekommes forudsat at
a) dette ikke vil medføre ekstraomkostninger, herunder på grund af yderligere forsinkelser, for det oprindeligt planlagte anlægsarbejde,
b) ikke vil hindre kontrollen med koordineringen af arbejderne, og
c) at anmodningen om koordinering indgives så tidligt som muligt, og under alle omstændigheder senest en måned inden det endelige projekt forelægges for de kompetente myndigheder med henblik på udstedelse af tilladelse.
Medlemsstaterne kan fastsætte regler for fordeling af omkostningerne i forbindelse med koordinering af anlægsarbejder.
3. Opnås der ikke senest en måned efter datoen for modtagelsen af den formelle anmodning om forhandlinger enighed om koordinering af anlægsarbejderne, jf. stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at hver af parterne har ret til at henvise spørgsmålet til det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan.
4. Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 3 omhandlede nationale tvistbilæggelsesorgan under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet træffer en afgørelse for at bilægge en tvist, der er forelagt i henhold til stk. 3, og fastsætter herunder retfærdige og ikke-diskriminerende vilkår, betingelser og priser, når det er relevant.
Det nationale tvistbilæggelsesorgan skal bilægge tvisten så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder efter datoen for modtagelsen af den fuldstændige anmodning, bortset fra under ekstraordinære omstændigheder, uden at dette dog udelukker, at hver af parterne kan indbringe sagen for en domstol.
5. Medlemsstaterne kan bestemme, at der kan dispenseres fra forpligtelserne i denne artikel ved ubetydelige anlægsarbejder, f.eks. med hensyn til værdi, størrelse eller varighed, eller i tilfælde af kritisk national infrastruktur. Sådanne undtagelser skal være behørigt begrundede. De berørte parter skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastene til undtagelser inden for en rimelig frist. Kommissionen underrettes om sådanne undtagelser.
1. For at forhandle aftaler om koordinering af anlægsarbejder som omhandlet i artikel 5 kræver medlemsstaterne, at netoperatørerne efter specifik skriftlig anmodning fra en virksomhed, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, stiller følgende minimumsoplysninger til rådighed om anlægsarbejder på deres fysiske infrastruktur, som der enten er udstedt tilladelse til, som afventer tilladelse, eller som der inden for de næste seks måneder agtes indgivet en første ansøgning om tilladelse til hos de kompetente myndigheder:
a) anlægsarbejdernes beliggenhed og type
b) hvilke netelementer der er tale om
c) forventet dato for påbegyndelse af anlægsarbejdet og dets varighed, og
d) et kontaktpunkt.
Anmodningen fra en virksomhed, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, skal angive det område, hvor det er hensigten at etablere elementer af et højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Netoperatøren stiller senest to uger efter datoen for modtagelsen af den skriftlige anmodning oplysningerne til rådighed på forholdsmæssige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår. Medlemsstaterne kan kun tillade, at adgangen til minimumsoplysningerne begrænses, når det anses for nødvendigt af hensyn til netsikkerheden og nettenes integritet, den nationale sikkerhed, folkesundheden eller den offentlige sikkerhed, fortrolighed eller drifts- og forretningshemmeligheder.
2. Netoperatøren kan afvise en anmodning, jf. stk. 1, hvis:
a) den har gjort de ønskede oplysninger offentligt tilgængelige i elektronisk format eller
b) der er adgang til sådanne oplysninger via den centrale dokumentationstjeneste.
3. Medlemsstaterne sikrer, at netoperatøren stiller de i stk. 1 omhandlede minimumsoplysninger, som der anmodes om, til rådighed via den centrale dokumentationstjeneste.
4. Medlemsstaterne sikrer, at hver part, hvis der opstår tvist i forbindelse med de rettigheder og pligter, der er omhandlet i denne artikel, har ret til at indbringe sagen for et nationalt tvistbilæggelsesorgan. Det nationale tvistbilæggelsesorgan træffer under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet en bindende afgørelse for at bilægge tvisten så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder, bortset fra under ekstraordinære omstændigheder, uden at dette dog udelukker, at hver af parterne kan indbringe sagen for en domstol.
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante oplysninger om de vilkår og procedurer, der gælder for udstedelse af tilladelser til anlægsarbejder, der er nødvendige for at etablere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, herunder eventuelle oplysninger om undtagelser, der gælder for sådanne elementer med hensyn til nogle af eller alle de tilladelser, der kræves i den nationale lovgivning, stilles til rådighed via den centrale dokumentationstjeneste.
2. Medlemsstaterne kan bestemme, at alle virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, har ret til via den centrale dokumentationstjeneste elektronisk at indgive ansøgninger om tilladelser til anlægsarbejder, der er nødvendige for at etablere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente myndigheder udsteder tilladelse eller giver afslag, senest fire måneder efter datoen for modtagelsen af den fuldstændige anmodning om tilladelse, uden at dette berører andre særlige frister eller forpligtelser, der er fastsat for en korrekt afvikling af proceduren for udstedelse af tilladelse, og som gælder for udstedelse af tilladelser efter national ret eller EU-retten, eller en klagesag. Medlemsstaterne kan bestemme, at denne frist undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde kan forlænges. En eventuel forlængelse må ikke være længere end nødvendigt for at udstede tilladelsen eller give afslag herpå. Afslag begrundes behørigt ud fra objektive, gennemsigtige, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier.
4. Medlemsstaterne kan sikre, at alle virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, og som har lidt skade som følge af manglende overholdelse af fristerne i stk. 3, har ret til erstatning for den lidte skade, i overensstemmelse med national ret.
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle nyopførte bygninger på slutbrugerens område, herunder samejede elementer heraf, som der er ansøgt om byggetilladelse til efter den 31. december 2016, er udstyret med højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur, der når frem til nettermineringspunkterne. Denne forpligtelse gælder også ved større renoveringsarbejder, som der er ansøgt om byggetilladelse til efter den 31. december 2016.
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle nyopførte flerfamiliehuse, som der er ansøgt om byggetilladelse til efter den 31. december 2016, er udstyret med et adgangspunkt. Denne forpligtelse gælder også ved større renoveringsarbejder på flerfamiliehuse, som der er ansøgt om byggetilladelse til efter den 31. december 2016.
3. Bygninger, der er udstyret i overensstemmelse med denne artikel, er berettiget til at få tildelt det frivillige »bredbåndsforberedt«-mærke i medlemsstater, som har valgt at indføre dette mærke.
4. Medlemsstaterne kan bestemme, at der ved visse kategorier af bygninger, navnlig enfamiliehuse, eller ved større renoveringsarbejder kan dispenseres fra forpligtelserne i stk. 1 og 2, i tilfælde hvor det har uforholdsmæssige konsekvenser at opfylde disse forpligtelser, f.eks. med hensyn til omkostningerne for individuelle ejere eller ejerforeninger eller med hensyn til bygningstypen, f.eks. specifikke kategorier af monumenter, historiske bygninger, ferieboliger, militærbygninger eller andre bygninger, der anvendes til nationale sikkerhedsformål. Sådanne undtagelser skal være behørigt begrundede. De berørte parter skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastene til undtagelser inden for en rimelig frist. Kommissionen underrettes om sådanne undtagelser.
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret til at etablere deres net for egen regning frem til adgangspunktet, jf. dog stk. 3, første afsnit.
2. Medlemsstaterne sikrer, at alle udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret til adgang til eksisterende bygningsintern fysisk infrastruktur med henblik på etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, hvor duplikering er teknisk umulig eller økonomisk ineffektiv, jf. dog stk. 3, første afsnit.
3. Medlemsstaterne sikrer, at indehavere af brugsretten til adgangspunktet og den bygningsinterne fysiske infrastruktur, imødekommer alle rimelige anmodninger om adgang fra udbydere af offentlige kommunikationsnet på retfærdige og ikke-diskriminerende vilkår og betingelser, herunder pris, hvor det er relevant.
Opnås der ikke inden to måneder efter datoen for modtagelsen af den formelle anmodning om adgang enighed om den i stk. 1 eller 2 omhandlede adgang, sikrer medlemsstaterne, at hver part har ret til at henvise spørgsmålet til det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan for at få vurderet, om kravene i nævnte stykker er opfyldt. Det nationale tvistbilæggelsesorgan træffer under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet en bindende afgørelse for at bilægge tvisten så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder, bortset fra under ekstraordinære omstændigheder, uden at dette dog udelukker, at hver af parterne kan indbringe sagen for en domstol.
4. Medlemsstaterne kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 for bygninger, hvor adgang til et eksisterende net, der tilsluttes slutbrugerens område, og som er egnet til udbud af elektroniske kommunikationstjenester over højhastighedsnet, er sikret på objektive, gennemsigtige, forholdsmæssige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser.
5. Hvor der ikke er højhastighedsforberedt bygningsintern fysisk infrastruktur, sikrer medlemsstaterne, at udbydere af offentlige kommunikationsnet har ret til efter aftale med abonnenten at tilslutte sit net hos abonnenten, forudsat at det minimerer indvirkningerne på tredjeparters private ejendom.
6. Denne artikel berører ikke ejendomsretten for ejeren af adgangspunktet eller den bygningsinterne fysiske infrastruktur, i tilfælde hvor indehaveren af brugsretten til den pågældende infrastruktur eller det pågældende adgangspunkt ikke er ejer heraf, eller ejendomsretten for andre tredjeparter såsom grundejere og bygningsejere.
Medlemsstaterne kan fastsætte regler om passende økonomisk erstatning til personer, der lider skade som følge af udøvelsen af de i denne artikel fastsatte rettigheder.
1. Medlemsstaterne sikrer, at et eller flere kompetente organer påtager sig alle opgaver, som er pålagt det nationale tvistbilæggelsesorgan.
2. Det nationale tvistbilæggelsesorgan, som en medlemsstat udpeger i henhold til stk. 1, skal være retligt adskilt fra og funktionelt uafhængige af enhver netoperatør. Medlemsstaterne kan tillade, at det nationale tvistbilæggelsesorgan opkræver gebyr for at dække omkostningerne ved at udføre de opgaver, det er blevet pålagt.
3. Medlemsstaterne kræver, at alle parter fuldt ud samarbejder med det nationale tvistbilæggelsesorgan.
4. Medlemsstaterne udpeger et eller flere kompetente organer på nationalt, regionalt eller lokalt plan til at udføre de funktioner, der påhviler den centrale dokumentationstjeneste, jf. artikel 4, 6 og 7. For at dække omkostningerne ved at udføre disse opgaver kan medlemsstaterne tillade, at der opkræves gebyr for brug af de centrale dokumentationstjenester.
5. Medlemsstaterne underretter senest den 1. juli 2016 Kommissionen om, hvilke kompetente organer der i overensstemmelse med denne artikel skal udøve en funktion i henhold til dette direktiv, og om enhver ændring heraf, før en sådan udpegning eller ændring træder i kraft.
6. Afgørelser, der er truffet af et af de ansvarlige organer, der er omhandlet i denne artikel, skal kunne indbringes for en domstol i overensstemmelse med national ret.
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre sanktionernes gennemførelse. De fastsatte sanktioner skal være hensigtsmæssige, effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Kommissionen forelægger senest den 1. juli 2018 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. Rapporten skal omfatte et resumé af virkningerne af de foranstaltninger, der er omfattet af dette direktiv, og en vurdering af de fremskridt, der gøres med at nå målene heri, herunder om og hvordan direktivet yderligere kan bidrage til at nå mere ambitiøse bredbåndsmål end dem, der er fastsat i den digitale dagsorden.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2016. De underretter Kommissionen herom.
Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 1. juli 2016.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
EUT C 327 af 12.11.2013, s. 102.
EUT C 280 af 27.9.2013, s. 50.
Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.5.2014.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010 (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
Medlemsstaterne sikrer, at netoperatøren angiver begrundelsen for afslaget inden for to måneder efter datoen for modtagelsen af den fuldstændige anmodning om adgang.
4. Hvis der nægtes adgang, eller hvis der senest to måneder efter datoen for modtagelsen af anmodningen om adgang ikke er indgået en aftale om specifikke vilkår og betingelser, bl.a. pris, sikrer medlemsstaterne, at hver part har ret til at henvise spørgsmålet til det kompetente nationale tvistbilæggelsesorgan.
5. Medlemsstaterne sikrer, at det nationale tvistbilæggelsesorgan, der er omhandlet i stk. 4, under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet træffer en bindende afgørelse for at bilægge en tvist, der er forelagt i henhold til stk. 4, og herunder fastsætter retfærdige og rimelige vilkår og betingelser, herunder priser, når det er relevant.
Det nationale tvistbilæggelsesorgan bilægger tvisten så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for fire måneder efter datoen for modtagelsen af den fuldstændige anmodning, bortset fra under ekstraordinære omstændigheder, uden at dette dog udelukker muligheden for, at hver af parterne indbringer sagen for en domstol.
Hvis tvisten omhandler adgang til infrastruktur hos en udbyder af elektroniske kommunikationsnet, og det nationale tvistbilæggelsesorgan er den nationale tilsynsmyndighed, tager det, hvor det er relevant, hensyn til målene i . Når tvistbilæggelsesorganet fastsætter en pris, sikres det, at adgangsudbyderen har rimelig mulighed for at få dækket sine omkostninger, og der tages højde for, hvordan den ønskede adgang påvirker adgangsudbyderens forretningsplan, herunder de investeringer, der er foretaget af den netoperatør, som anmodningen om adgang er stilet til, navnlig for de fysiske infrastrukturer, der bruges til at udbyde elektroniske kommunikationstjenester over højhastighedsnet.
6. Denne artikel berører ikke ejendomsretten for ejeren af den fysiske infrastruktur, i tilfælde hvor netoperatøren ikke er ejeren, eller ejendomsretten for enhver anden tredjepart såsom grundejere og ejere af privat ejendom.
5. Efter særlig skriftlig anmodning fra en virksomhed, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, kræver medlemsstaterne, at netoperatørerne imødekommer rimelige anmodninger om anlægsopmålinger af nærmere specificerede elementer af deres fysiske infrastruktur. Denne anmodning skal angive, hvilke elementer af nettet der skal opmåles med henblik på at etablere elementer af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Senest en måned efter datoen for modtagelsen af den skriftlige anmodning skal der gives tilladelse til anlægsopmåling af de specificerede netelementer på forholdsmæssige, ikkediskriminerende og gennemsigtige vilkår, jf. dog begrænsningerne i stk. 1.
6. Medlemsstaterne sikrer, at hver part, hvis der opstår tvist i forbindelse med de rettigheder og pligter, der er omhandlet i denne artikel, har ret til at indbringe sagen for et nationalt tvistbilæggelsesorgan. Det nationale tvistbilæggelsesorgan træffer under fuld hensyntagen til proportionalitetsprincippet en bindende afgørelse for at bilægge tvisten så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for to måneder, bortset fra under ekstraordinære omstændigheder, uden at dette dog udelukker, at hver af parterne kan indbringe sagen for en domstol.
7. Medlemsstaterne kan bestemme, at der kan dispenseres fra forpligtelserne i stk. 1-5, når eksisterende fysiske infrastrukturanlæg anses for at være teknisk uegnede til etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation, eller i tilfælde af kritisk national infrastruktur. Sådanne undtagelser skal være behørigt begrundede. De berørte parter skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastene til undtagelser inden for en rimelig frist. Kommissionen underrettes om sådanne undtagelser.
8. Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der udbyder eller har tilladelse til at udbyde offentlige kommunikationsnet, og som får adgang til oplysninger i henhold til denne artikel, træffer passende foranstaltninger for at sikre overholdelse af fortrolighed og drifts- og forretningshemmeligheder.
5. Medlemsstaterne kan bestemme, at der kan dispenseres fra de forpligtelser, der er fastsat i denne artikel ved anlægsarbejder af ubetydelig værdi eller i tilfælde af kritisk national infrastruktur. Sådanne undtagelser skal være behørigt begrundede. De berørte parter skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger til udkastene til undtagelser inden for en rimelig frist. Kommissionen underrettes om sådanne undtagelser.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 7).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51).
Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 249 af 17.9.2002, s. 21).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser på det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).
Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).