Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 277/2013 af 19. marts 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2013.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare af plast med flere små åbninger. Den udgør isoleringsdelen i et stik. Den indeholder ikke metalkontakter, tilslutninger eller andre ledende materialer. Varen er bestemt til at isolere og holde elkabler med tilslutninger eller kontaktelementer ved enderne på plads. Kablerne isættes i hullerne i stikhuset. Varen beskytter og isolerer de ledende kontakter fra hinanden og forhindrer derved kortslutning og beskytter mod det omgivende miljø for at forhindre indtrængen af f.eks. snavs. Se billede. | 8547 20 00 | Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2, litra a), til afsnit XVI samt teksten til KN-kode 8547 og 8547 20 00 . Varen er udelukkende fremstillet af ikke-ledende materiale og er bestemt til isolerende formål; den er en isolationsdel af plast (se også forklarende bemærkninger til HS, pos. 8547 , punkt A, første afsnit). Tarifering under pos. 8538 som dele, som udelukkende eller hovedsageligt anvendes til apparater henhørende under pos. 8535 -8537 , er udelukket, da produktet hører under pos. 8547 og derfor tariferes under dens respektive pos. i overensstemmelse med bestemmelse 2, litra a), til afsnit XVI. Den bør derfor tariferes under KN-kode 8547 20 00 som isolationsdele af plast. |
Billedet er kun vejledende.