9.11.2012 DA Den Europæiske Unions Tidende L 310/45
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1050/2012
af 8. november 2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer , særlig artikel 14,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer , særlig artikel 7, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der fastsættes i Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer, der er opført i bilag II og III til forordning (EF) nr. 1333/2008.
(2) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har afgivet udtalelse om sikkerheden ved polyglycitolsirup efter at have gennemgået de specifikationer for stoffet som fødevaretilsætningsstof, som ansøgeren forelagde den 24. november 2009 . Dette fødevaretilsætningsstof er senere blevet godkendt på grundlag af specifikke anvendelsesformål og blev tildelt nummeret E 964 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1049/2012 af 8. november 2012 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af polyglycitolsirup i en række fødevarekategorier . Der bør derfor vedtages specifikationer for det pågældende fødevaretilsætningsstof.
(3) Det er nødvendigt at tage hensyn til specifikationerne og analysemetoderne for tilsætningsstoffer som foreslået af Det Fælles FAO/WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer til Levnedsmidler (»Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives« — JECFA).
(4) Forordning (EU) nr. 231/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(5) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: