Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EU) nr. 779/2010 af 2. september 2010 om godkendelse af mindre ændringer i varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Thüringer Rotwurst (BGB)))
Ændringerne i varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Thüringer Rotwurst« som beskrevet i bilag I godkendes.
Det ajourførte enhedsdokument er anført i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. september 2010.
EFT L 327 af 18.12.1996, s. 11.
EUT L 330 af 18.12.2003, s. 13.
I varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Thüringer Rotwurst« foretages følgende ændringer:
1) Det tredje afsnit under punkt »4.2. Beskrivelse« affattes således:
» »Thüringer Rotwurst« sælges fersk i svinekrusetarm eller svineblære eller som konserves i glas eller andre beholdere, med undtagelse af kunsttarm.«
2) Under punkt »4.5. Produktionsmetode« affattes syvende punktum således:
»Derpå stoppes blandingen, ikke for hårdt pakket, i svinekrusetarme eller -blærer og koges i vandbad i 80 minutter ved 85 °C eller (for blærer) 105 minutter ved 85 °C, eller den konserveres i glas eller andre beholdere, med undtagelse af kunsttarm.«
»Thüringer Rotwurst«
Tyskland
Kategori 1.2. Kødprodukter
»Thüringer Rotwurst« er en blodpølsespecialitet af udsøgte råvarer af høj kvalitet, som giver pølsen dens jævne skæreflade, klare røde farve og stærkt krydrede smag. Et særligt kendetegn er de terningformede stykker magert kød, som er indlagt i pølsen (mindst 35 %, en del kan være erstattet med stykker af lever, hjerte eller tunge), og kæbe uden svær (op til 35 %). Ud over blandingen af blod og svær indeholder pølsen også ca. 5 % lever. »Thüringer Rotwurst« sælges fersk i svinekrusetarm eller svineblære eller som konserves i glas eller andre beholdere, med undtagelse af kunsttarm.
Sammensætning:
100 kg pølse indeholder 55 kg forkogt svinekød uden sener med højst 5 % synligt fedt, 25 kg forkogt kæbe uden svær, 5 kg rå svinelever, 7,5 kg saltet svineblod, 7,5 kg kogt svær, nitrit, krydderiblanding (navnlig med stødt sort peber, Thüringer-merian og løg).
—
—
Alle etaper i produktionen af blodpølsen finder sted i det definerede geografiske område.
—
—
Bundesland Thüringen
I Thüringen er der en århundreder gammel tradition for at fremstille »Thüringer Rotwurst«. Pølsen er et basisprodukt hos slagterne i Thüringen, og den er fra gammel tid blevet fremstillet til de meget populære slagtefester i Thüringen. I dag fremstilles den overalt i regionen Thüringen. Her findes der også flere større producenter. Oprindelsesbetegnelsen er blevet bibeholdt, fordi den i det tidligere DDR kun blev anvendt som ægte geografisk oprindelsesbetegnelse.
Pølsevarer fra Thüringen, heriblandt »Thüringer Rotwurst«, har i over 200 år været meget værdsatte både i Tyskland og i udlandet. »Thüringer Rotwurst« er velkendt og efterspurgt på grund af sin udsøgte smag, og den kaldes også »blodpølsernes konge«.
Pølsens gode renommé skyldes Thüringen-slagternes håndelag og erfaring og de nedarvede opskrifter.
()
Markenblatt Vol. 20 of 16.5.2008, Part 7a-bb, p. 33365
http://register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/150