7.1.2010 DA Den Europæiske Unions Tidende L 3/10
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 9/2010
af 23. december 2009
om godkendelse af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (ATCC PTA 5588) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner, ænder og slagtekalkuner (indehaver af godkendelsen er Danisco Animal Nutrition, Finnfeeds International Limited)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer , særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.
(2) Der er i overensstemmelse med indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til .
(3) Ansøgningen vedrører godkendelse i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (ATCC PTA 5588) som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger, æglæggende høner, ænder og slagtekalkuner.
(4) Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sine udtalelser af 12. og 19. september 2007 , 22. november 2007 og 2. juli 2009 , at enzympræparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Trichoderma reesei (ATCC PTA 5588) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet, og at dyrenes tilvækst forbedres gennem anvendelse af præparatet. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav vedrørende overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium.
(5) Vurderingen af præparatet viser, at betingelserne for godkendelse, jf. , er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning.
(6) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
VEDTAGET FØLGENDE FORORDNING: