Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF (EØS-relevant tekst))
1. Formålet med dette direktiv er at forbedre sikkerheden til søs og forebyggelsen af forurening fra skibe og mindske risikoen for fremtidige ulykker til søs ved at:
a)
fremme en hurtig gennemførelse af sikkerhedsundersøgelser og en grundig analyse af ulykker og hændelser til søs for at fastslå årsagerne til dem, og
b)
sikre en rettidig og nøjagtig indberetning af sikkerhedsundersøgelser og af forslag til afhjælpende foranstaltninger.
2. Da formålet med sikkerhedsundersøgelser til søs (»sikkerhedsundersøgelser«) i henhold til dette direktiv ikke er at placere ansvar eller skyld, må skyld eller ansvar ikke udledes af resultaterne af disse undersøgelser. Medlemsstaterne sikrer, at søfartssikkerhedsundersøgelsesmyndighederne (»sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne«) ikke forhindres eller hindres i at foretage en tilbundsgående rapportering af årsagerne til ulykken eller hændelsen til søs.
1. Dette direktiv finder anvendelse på ulykker og hændelser til søs, som
a)
involverer skibe, der sejler under en medlemsstats flag
b)
finder sted i medlemsstaternes ydre og indre territorialfarvand som defineret i UNCLOS, eller
c)
har betydning for andre af medlemsstaternes væsentlige interesser.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på ulykker og hændelser til søs, som kun involverer:
a)
krigsskibe eller troppetransportskibe eller andre skibe, der tilhører eller anvendes af en medlemsstat udelukkende til statslige, ikke-erhvervsmæssige formål
b)
skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, træskibe af primitiv konstruktion og fritidsfartøjer, der ikke benyttes erhvervsmæssigt, medmindre de er eller bliver bemandet og befordrer mere end 12 passagerer i erhvervsmæssigt øjemed
c)
flod- og kanalfartøjer, som sejler ad indre vandveje
e)
faste offshore-boreenheder.
I dette direktiv forstås ved:
»IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker«: koden for internationale standarder og anbefalet praksis vedrørende en sikkerhedsundersøgelse af ulykker eller hændelser til søs i bilaget til IMO-resolution MSC.255(84) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 16. maj 2008, i dens ajourførte udgave
»IMO-retningslinjerne for bistand til undersøgelsesmedarbejdere i forbindelse med gennemførelsen af koden vedrørende undersøgelse af ulykker«: retningslinjerne i bilaget til IMO-resolution A.1075(28) vedtaget af IMO-forsamlingen den 4. december 2013, i deres ajourførte udgave
følgende udtryk skal forstås i overensstemmelse med definitionerne i IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker:
a)
»ulykke til søs«
b)
»meget alvorlig ulykke til søs«
c)
»hændelse til søs«
d)
»søfartssikkerhedsundersøgelse«
e)
»søfartssikkerhedsundersøgelsesmyndighed«
f)
»søfartssikkerhedsundersøgelsesstat«
g)
»stat med en væsentlig interesse i sagen«
h)
»alvorlig kvæstelse«
»IMO-retningslinjerne for fair behandling af søfarende i forbindelse med en skibsulykke«: retningslinjerne i bilaget til IMO-resolution LEG.3(91) som vedtaget af IMO's juridiske komité den 27. april 2006 og som godkendt af ILO's styrelsesråd på dets 296. møde den 12.-16. juni 2006, i deres ajourførte udgave
»ro-ro-passagerskib«: »ro-ro-passagerskib« som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110 ()
»højhastighedspassagerfartøj«: »højhastighedspassagerfartøj« som defineret i artikel 2, nr. 2), i direktiv (EU) 2017/2110
»udstyr til registrering af rejsedata« (voyage data recorder) (»VDR«): »udstyr til registrering af rejsedata« som defineret i punkt 4.1 i bilaget til IMO-resolution MSC.333(90) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 22. maj 2012, i dens ajourførte udgave, og suppleret med de relevante IMO-ydeevnestandarder, der var gældende på datoen for installationen af den pågældende VDR, og uden at dette berører EU-retten
1. Medlemsstaterne definerer i overensstemmelse med deres retssystemer sikkerhedsundersøgelsens retlige status således, at sådanne undersøgelser kan foretages så effektivt og hurtigt som muligt.
Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med deres lovgivning og i givet fald i samarbejde med de myndigheder, der er ansvarlige for den retslige undersøgelse, at sikkerhedsundersøgelser:
a)
holdes adskilt fra strafferetlige eller andre sideløbende undersøgelser, der har til formål at placere ansvar eller skyld, og at sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne er i stand til at rapportere om resultaterne af sikkerhedsundersøgelser uden instruks eller indblanding fra personer, organisationer eller parter, som kan blive berørt af resultatet af disse sikkerhedsundersøgelser
b)
ikke i urimelig grad hindres, suspenderes eller forsinkes på grund af sådanne undersøgelser.
2. De regler, som medlemsstaterne skal fastsætte, skal bl.a., i overensstemmelse med det permanente samarbejde, der er omhandlet i artikel 10, indeholde bestemmelser, som giver mulighed for:
a)
samarbejde og gensidig bistand i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser, som ledes af andre medlemsstater, eller overdragelse til en anden medlemsstat af opgaven med at lede en sådan undersøgelse i henhold til artikel 7, og
b)
koordination af de aktiviteter, deres respektive sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder udfører, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde dette direktivs mål.
1. Hver medlemsstat sikrer, at den i artikel 8 omhandlede sikkerhedsundersøgelsesmyndighed gennemfører en sikkerhedsundersøgelse efter enhver meget alvorlig ulykke til søs:
a)
som involverer et skib, der sejler under dens flag, uanset hvor ulykken har fundet sted
b)
som finder sted i dens ydre eller indre territorialfarvand som defineret i UNCLOS, uanset hvilket flag det skib eller de skibe, der er involveret i ulykken, sejler under, eller
c)
som har betydning for dens væsentlige interesser, uanset hvor ulykken har fundet sted, og hvilket flag det skib eller de skibe, der er involveret i ulykken, sejler under.
2. Er der tale om et fiskerfartøj med en længde på under 15 meter, foretager sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden straks og senest to måneder efter den i stk. 1 omhandlede meget alvorlige ulykke til søs en foreløbig vurdering for at afgøre, om der skal foretages en sikkerhedsundersøgelse. Træffer sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden afgørelse om ikke at foretage en sådan sikkerhedsundersøgelse, skal begrundelsen for denne afgørelse straks og senest to måneder efter den meget alvorlige ulykke til søs registreres og meddeles i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3.
3. Når sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en sikkerhedsundersøgelse i overensstemmelse med stk. 2, tager den hensyn til den foreliggende dokumentation og til muligheden for, at resultaterne af sikkerhedsundersøgelsen fører til forebyggelse af fremtidige ulykker og hændelser til søs.
4. Er der tale om en ulykke eller hændelse til søs, der ikke er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, træffer sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en sikkerhedsundersøgelse.
5. Omfanget af og de praktiske foranstaltninger for foretagelsen af sikkerhedsundersøgelsen fastlægges af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, i samarbejde med de tilsvarende myndigheder i de andre stater med en væsentlig interesse i sagen, på en måde, som sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, finder vil være bedst egnet til at opfylde dette direktivs mål og med henblik på at forebygge fremtidige ulykker og hændelser til søs.
6. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden skal, når den gennemfører sikkerhedsundersøgelser, følge IMO-retningslinjerne for bistand til undersøgelsesmedarbejdere i forbindelse med gennemførelsen af koden vedrørende undersøgelse af ulykker. Undersøgelsesmedarbejderne kan fravige disse retningslinjer, når det efter deres professionelle skøn er begrundet som nødvendigt med henblik på at opfylde sikkerhedsundersøgelsens mål. Kommissionen kan vedtage henstillinger vedrørende gennemførelsen af disse retningslinjer, under hensyntagen til eventuelle relevante erfaringer fra sikkerhedsundersøgelser, og efter høring af sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne inden for rammerne af det permanente samarbejde, der er omhandlet i artikel 10.
Hver medlemsstat fastsætter indenfor rammerne af dens retssystem, at dens sikkerhedsundersøgelsesmyndighed straks skal underrettes af de ansvarlige myndigheder eller af de involverede parter eller af begge om alle ulykker og hændelser til søs, der finder sted, og som er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
1. I princippet bør en ulykke eller hændelse til søs kun gøres til genstand for en enkelt undersøgelse, der gennemføres af en medlemsstat eller en hovedansvarlig medlemsstat med deltagelse af andre medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen.
Ved sikkerhedsundersøgelser, der involverer to eller flere medlemsstater, samarbejder de berørte medlemsstater derfor med henblik på hurtigt at nå til enighed om, hvem af dem der skal lede undersøgelsen. De bestræber sig mest muligt på at blive enige om, hvordan undersøgelsen skal foretages. Inden for rammerne heraf har andre stater med en væsentlig interesse i sagen samme rettigheder og adgang til vidner og dokumentation som den medlemsstat, der foretager sikkerhedsundersøgelsen. De har også ret til at få deres synspunkt taget med i betragtning af den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen.
Foretagelse af sideløbende sikkerhedsundersøgelser af samme ulykke eller hændelse til søs må kun finde sted i ekstraordinære situationer. I sådanne situationer underretter medlemsstaterne Kommissionen om grundene til foretagelsen af sådanne sideløbende sikkerhedsundersøgelser. Medlemsstater, der foretager sideløbende sikkerhedsundersøgelser, samarbejder med hinanden. De berørte sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder udveksler navnlig relevante oplysninger, som er indsamlet under deres respektive sikkerhedsundersøgelser, på en rettidig måde, navnlig med henblik på så vidt muligt at nå frem til fælles konklusioner.
Medlemsstaterne afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der uretmæssigt vil kunne hindre, udsætte eller forsinke gennemførelsen af en sikkerhedsundersøgelse i henhold til dette direktiv.
1a. Under foretagelsen af sikkerhedsundersøgelsen bistår medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen i det omfang, det er praktisk muligt, den medlemsstat eller de medlemsstater, der undersøger søfartssikkerheden, med adgang til oplysninger, der er relevante for sikkerhedsundersøgelsen. Den undersøgelsesmedarbejder eller de undersøgelsesmedarbejdere, der gennemfører en sikkerhedsundersøgelse, skal, hvis det findes nødvendigt, også gives adgang til oplysninger fra statslige inspektører, kystvagter, operatører af skibstrafiktjenester, lodser og andet søfartspersonale fra staten med en væsentlig interesseret i sagen, i overensstemmelse med dens nationale ret.
2. Uanset stk. 1 er hver medlemsstat ansvarlig for sikkerhedsundersøgelsen og samordningen med andre medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen, indtil der foreligger en fælles aftale om, hvem af dem der skal have hovedansvaret for undersøgelsen.
3. En medlemsstat kan i konkrete tilfælde, uden at dette berører dens forpligtelser i henhold til dette direktiv og til folkeretten, efter fælles aftale overdrage en anden medlemsstat hovedansvaret for en sikkerhedsundersøgelse eller specifikke opgaver i forbindelse med en sådan undersøgelse.
1. Medlemsstaterne sikrer, at sikkerhedsundersøgelser foretages under ansvar af en upartisk, uafhængig og permanent sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, der har de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige midler og finansielle ressourcer og behørigt kvalificerede undersøgelsesmedarbejdere med kompetence inden for ulykker og hændelser til søs, med henblik på at opfylde deres forpligtelser i henhold til dette direktiv.
Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder er ikke udelukket fra midlertidigt at udpege passende undersøgelsesmedarbejdere med de nødvendige specialistfærdigheder til at deltage i en sikkerhedsundersøgelse eller fra at anvende konsulenter til at yde dem ekspertrådgivning angående ethvert aspekt af en sikkerhedsundersøgelse.
For at kunne foretage en upartisk sikkerhedsundersøgelse skal sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i sin organisation, retlige struktur og beslutningstagning være uafhængig af andre parter, hvis interesser kunne komme i konflikt med den opgave, den har fået pålagt.
Indlandsmedlemsstater, som hverken har skibe eller fartøjer, der sejler under deres flag og er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, udpeger et uafhængigt organ, der skal fungere som kontaktpunkt for samarbejde om sikkerhedsundersøgelsen i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c).
2. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden sikrer, at de enkelte undersøgelsesmedarbejdere har et praktisk kendskab til og erfaringer med de emneområder, der indgår i deres almindelige undersøgelsesopgaver. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden sikrer derudover, at der i nødvendigt omfang er direkte adgang til relevant ekspertise.
3. De aktiviteter, det er pålagt sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden at udføre, kan udvides til at omfatte indsamling og analyse af data vedrørende sikkerhed til søs, især til forebyggende formål, for så vidt som disse aktiviteter ikke påvirker myndighedens uafhængighed eller indebærer et ansvar for regulering, administration eller standardisering.
4. Medlemsstaterne, som handler inden for rammerne af deres respektive retssystemer, sikrer, at undersøgelsesmedarbejderne i deres egen sikkerhedsundersøgelsesmyndighed eller i enhver anden sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, som de har overdraget sikkerhedsundersøgelsesopgaverne til, hvor det er hensigtsmæssigt i samarbejde med de myndigheder, der har ansvaret for den retslige undersøgelse, modtager alle oplysninger og teknologiske midler, der er relevante for foretagelsen af sikkerhedsundersøgelsen, og derfor er bemyndiget til at:
a)
få adgang til ethvert relevant område eller ulykkessted, samt til ethvert skib, ethvert vrag eller enhver konstruktion, herunder last, udstyr eller vragrester
b)
1. Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (), sikrer en medlemsstat inden for rammerne af sit retssystem, at følgende oplysninger ikke er til rådighed til andre formål end sikkerhedsundersøgelsen, medmindre denne medlemsstats kompetente myndighed konkluderer, at der er en tvingende samfundsinteresse forbundet med deres videregivelse, herunder hvor denne kompetente myndighed konkluderer, at fordelene ved videregivelse vejer tungere end de negative indenlandske og internationale konsekvenser, en sådan videregivelse kunne afstedkomme for denne eller en eventuel fremtidig sikkerhedsundersøgelse:
a)
alle erklæringer, som sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden har modtaget fra personer under sikkerhedsundersøgelsen
b)
oplysninger, der afslører identiteten af personer, der har afgivet forklaringer som led i sikkerhedsundersøgelsen
c)
oplysninger, som er indsamlet af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden, og som er af særlig følsom og personlig karakter, herunder oplysninger vedrørende personers helbredstilstand
d)
materiale, der efterfølgende udarbejdes under sikkerhedsundersøgelsen, såsom notater, udkast og udtalelser fra undersøgelsesmedarbejdere og holdninger, som kommer til udtryk i analysen af oplysninger
e)
oplysninger og bevismateriale, der tilvejebringes af undersøgelsesmedarbejdere fra andre medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med internationale standarder og anbefalet praksis, såfremt deres sikkerhedsundersøgelsesmyndighed anmoder herom
f)
udkast til midlertidige, kortfattede eller endelige rapporter
g)
al kommunikation mellem personer, som var involveret i skibsdriften
h)
skriftlige eller elektroniske optagelser og transskriptioner af optagelser fra skibstrafiktjenester, herunder rapporter og resultater, der er udarbejdet til intern brug.
2. Registreringer fra VDR og S-VDR fra en sikkerhedsundersøgelse må ikke stilles til rådighed for eller anvendes til andre formål end sikkerhedsundersøgelsen eller skibssikkerhed, medmindre sådanne registreringer er anonymiserede eller videregives under anvendelse af sikre procedurer.
3. Til de formål, der er omhandlet i stk. 1, må kun data, der er strengt nødvendige, videregives.
4. Medlemsstaterne kan under overholdelse af EU-retten beslutte at begrænse de tilfælde, hvor videregivelse som omhandlet i stk. 3 kan finde sted.
1. Medlemsstaterne etablerer i tæt samarbejde med Kommissionen et permanent samarbejde, der gør det muligt for deres respektive sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder at samarbejde med hinanden i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde dette direktivs mål.
2. Forretningsordenen for det permanente samarbejde og den organisatoriske tilrettelæggelse heraf fastsættes efter forskriftsproceduren i artikel 19, stk. 2.
3. Inden for rammerne af det permanente samarbejde aftaler sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne navnlig, hvordan samarbejdet bedst kan tilrettelægges med henblik på at:
a)
sætte sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder i stand til at dele anlæg, faciliteter og udstyr til den tekniske undersøgelse af vragdele og skibsudstyr og andre genstande, der er relevante for sikkerhedsundersøgelserne, herunder udtræk og evaluering af oplysninger fra VDR eller S-VDR og andre elektroniske anordninger
b)
yde hinanden den nødvendige tekniske bistand eller ekspertise til specifikke opgaver
c)
indhente og udveksle oplysninger, der er relevante for analysen af ulykkesdata og for udarbejdelsen af hensigtsmæssige sikkerhedsanbefalinger på fællesskabsplan
d)
udarbejde fælles principper for opfølgningen af sikkerhedsanbefalinger og for tilpasningen af undersøgelsesmetoder til den tekniske og videnskabelige udvikling
e)
forvalte tidlige varslingssystemer hensigtsmæssigt som omhandlet i artikel 16
f)
udarbejde regler for fortrolig udveksling under overholdelse af nationale regler af vidneforklaringer og databehandling samt andre oplysninger som omhandlet i artikel 9, også i forhold til tredjelande
g)
tilrettelægge relevante uddannelsesaktiviteter for enkelte undersøgelsesmedarbejdere, hvor dette er hensigtsmæssigt
h)
fremme samarbejdet med tredjelandes sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder og med internationale organisationer for undersøgelse af ulykker til søs på de områder, der er omfattet af dette direktiv
i)
tilvejebringe relevante oplysninger til sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder, der foretager sikkerhedsundersøgelser.
1. Hvis en sikkerhedsundersøgelse involverer to eller flere medlemsstater, ydes der ikke vederlag for arbejdet.
2. Hvis der anmodes om bistand fra en medlemsstat, der ikke er involveret i sikkerhedsundersøgelsen, træffer medlemsstaterne aftale om godtgørelse af de påløbne omkostninger.
1. Medlemsstaterne samarbejder i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser i videst muligt omfang med tredjelande, der har en væsentlig interesse i sagen.
2. Tredjelande med en væsentlig interesse i sagen gives efter fælles aftale tilladelse til at deltage i en sikkerhedsundersøgelse, som ledes af en medlemsstat i henhold til dette direktiv, på et hvilket som helst trin i undersøgelsen.
3. En medlemsstats samarbejde i forbindelse med en sikkerhedsundersøgelse, der foretages af et tredjeland med en væsentlig interesse i sagen, berører ikke dens opfyldelse af kravene til foretagelse og indberetning af sikkerhedsundersøgelser i henhold til dette direktiv. Hvis et tredjeland, der har en væsentlig interesse i sagen, har hovedansvaret for en sikkerhedsundersøgelse, der involverer en eller flere medlemsstater, kan disse medlemsstater beslutte ikke at foretage en sideløbende sikkerhedsundersøgelse, forudsat at den sikkerhedsundersøgelse, som tredjelandet har hovedansvaret for, foretages i overensstemmelse med IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker. I sådanne tilfælde finder artikel 14 ikke anvendelse på sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at parter, der er berørt af ulykker og hændelser inden for rammerne af dette direktiv, gør deres yderste for at:
a)
gemme alle oplysninger fra kort, logbøger og elektroniske og magnetiske indspilnings- og videobånd, herunder oplysninger fra VDR eller S-VDR og andre elektroniske anordninger, for perioden før, under og efter en ulykke
b)
sikre, at sådanne oplysninger ikke overskrives eller på anden måde ændres
c)
forhindre forstyrrelse fra andet udstyr, som med rimelighed kan anses for at være relevant for sikkerhedsundersøgelsen af ulykken
d)
indsamle og sikre alt bevismateriale hurtigst muligt i forbindelse med sikkerhedsundersøgelser.
1. Når der i henhold til dette direktiv er gennemført sikkerhedsundersøgelser, offentliggøres en ulykkesrapport, der udarbejdes i et format, der fastsættes af den kompetente sikkerhedsundersøgelsesmyndighed, og er i overensstemmelse med de relevante afsnit i bilag I.
En sikkerhedsundersøgelsesmyndighed kan beslutte kun at offentliggøre en kortfattet rapport om en sikkerhedsundersøgelse, hvis:
a)
sikkerhedsundersøgelsen ikke vedrører en meget alvorlig ulykke til søs, eller
b)
resultaterne af sikkerhedsundersøgelsen vedrørende en ulykke eller hændelse til søs ikke indebærer muligheden for at føre til forebyggelse af fremtidige ulykker eller hændelser til søs.
2. En sikkerhedsundersøgelsesmyndighed gør deres yderste for, at den i stk. 1 omhandlede ulykkesrapport, herunder dens konklusioner og eventuelle anbefalinger, gøres tilgængelig for offentligheden og navnlig søfartssektoren inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor ulykken eller hændelsen til søs fandt sted. Såfremt det, i tilfælde af en meget alvorlig ulykke til søs, ikke er muligt at fremlægge den endelige ulykkesrapport inden for dette tidsrum, offentliggøres en midlertidig ulykkesrapport inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor ulykken eller hændelsen til søs fandt sted.
3. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den medlemsstat, der har hovedansvaret for undersøgelsen, fremsender en kopi af den endelige eller midlertidige rapport til Kommissionen. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden tager hensyn til Kommissionens eventuelle tekniske bemærkninger til den endelige rapport, forudsat at disse bemærkninger ikke berører de faktiske resultater af undersøgelsen, med henblik på at forbedre ulykkesrapportens kvalitet på den måde, der er bedst egnet med henblik på at opfylde dette direktivs mål.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at ændre følgende dele af bilag I til dette direktiv: »2. Faktuelle oplysninger«, »3. Redegørelse« og 4. »Analyse«.
1. Medlemsstaterne sikrer, at adressaterne tager behørigt hensyn til sikkerhedsundersøgelsesmyndighedernes sikkerhedsanbefalinger, navnlig med henblik på at forebygge fremtidige ulykker, og sikrer, hvor det er relevant, at de får en passende opfølgning i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten.
2. Hvor det er hensigtsmæssigt, udarbejder en sikkerhedsundersøgelsesmyndighed eller Kommissionen sikkerhedsanbefalinger på grundlag af en abstrakt dataanalyse og de samlede resultater af gennemførte sikkerhedsundersøgelser.
3. En sikkerhedsanbefaling må under ingen omstændigheder vedrøre placeringen af skyld eller ansvar i forbindelse med en ulykke.
Uden at det berører sikkerhedsundersøgelsesmyndighedens ret til at foretage tidlig varsling, underretter den på et hvilket som helst trin i en sikkerhedsundersøgelse straks Kommissionen om behovet for en tidlig varsling, hvis den finder, at hasteforanstaltninger er nødvendige på EU-plan for at forebygge risikoen for nye ulykker.
Om nødvendigt udsender Kommissionen en varslingsmeddelelse til de ansvarlige myndigheder i alle de øvrige medlemsstater, søtransportsektoren og andre relevante parter.
1. Data om ulykker og hændelser til søs opbevares og analyseres ved hjælp af en europæisk elektronisk database, der oprettes af Kommissionen, og benævnes Den Europæiske Informationsplatform for Ulykker til Søs (European Marine Casualty Information Platform (EMCIP)).
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke myndigheder der er berettigede til at opnå adgang til databasen.
2a. Medlemsstaterne underretter EMCIP om alle ulykker og hændelser til søs i overensstemmelse med modellen i bilag II og leverer, når der gennemføres en sikkerhedsundersøgelse, data fra denne sikkerhedsundersøgelse i henhold til ordningen for EMCIP-databasen. For fiskerfartøjer med en længde på under 15 meter kræves der kun indberetning af meget alvorlige ulykker til søs. Hvis meget alvorlige ulykker til søs, der involverer fiskerfartøjer med en længde på under 15 meter, ikke undersøges, indberettes begrundelsen for ikke at gøre dette til EMCIP.
3. Sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne underretter EMCIP om alle meget alvorlige ulykker til søs. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om og udpege den kompetente myndighed eller de kompetente nationale myndigheder til at rapportere om alle andre ulykker og hændelser til søs. Når Kommissionen har kendskab til en ulykke eller hændelse til søs, underretter den de kompetente nationale myndigheder herom.
4. Kommissionen og medlemsstaterne udvikler databaseordningen og en metode for anmeldelse af data inden for passende tidsfrister.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 for at ændre bilag II til dette direktiv for at ajourføre listen over anmeldelsesdata for ulykker eller hændelser til søs for at tage hensyn til IMO's ændringer af IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker.
1. Med bistand fra agenturet og i samarbejde med medlemsstaterne fremmer Kommissionen kapacitetsudvikling i og udveksling af viden mellem sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne ved at tilbyde regelmæssig uddannelse i ny juridisk og teknologisk udvikling, specifikke teknikker og værktøjer og teknologier vedrørende skibe, deres udstyr og drift afhængigt af sikkerhedsundersøgelsesmyndigheders behov.
2. Efter anmodning fra sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne og under forudsætning af, at der ikke opstår interessekonflikter, yder Kommissionen driftsmæssig støtte til medlemsstaterne ved foretagelsen af deres sikkerhedsundersøgelser. Sådan støtte kan omfatte levering af specialiserede analytiske værktøjer eller udstyr samt særlig ekspertise, forudsat at ydelsen af støtte ikke medfører, at de pågældende sikkerhedsundersøgelsesmyndigheders uafhængighed bringes i fare.
I overensstemmelse med national lovgivning skal medlemsstaterne tage hensyn til de relevante bestemmelser i IMO-retningslinjerne for fair behandling af søfarende i forbindelse med en skibsulykke i farvande under deres jurisdiktion.
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ().
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 4, og artikel 17, stk. 5, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 26. december 2024.
3. Den i artikel 14, stk. 4, og artikel 17, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres heri. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ().
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 4, og artikel 17, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Ændringerne af IMO-koden vedrørende undersøgelse af ulykker finder anvendelse med forbehold af proceduren for overensstemmelseskontrol i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2099/2002.
Dette direktiv er ikke til hinder for, at en medlemsstat kan træffe yderligere foranstaltninger om søfartssikkerhed, som ikke er omfattet af dette direktiv, forudsat at sådanne foranstaltninger ikke er i strid med dette direktiv eller på nogen måde påvirker opfyldelsen af dets mål eller bringer virkeliggørelsen af dets mål i fare.
Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Kommissionen forelægger senest den 27. juni 2032 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og overholdelsen af dette direktiv og foreslår om nødvendigt, hvilke yderligere foranstaltninger i lyset af anbefalingerne i rapporten, herunder overvejelse af muligheden for at medtage obligatoriske sikkerhedsundersøgelser for fiskerfartøjer med en længde på under 15 meter i dette direktivs anvendelsesområde og hvilken virkning dette vil have på arbejdsbyrden for sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne.
1. Artikel 12 i direktiv 1999/35/EF udgår.
2. Artikel 11 i direktiv 2002/59/EF udgår.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 17. juni 2011.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
Undersøgelsesrapportens indhold
Indledning
Her oplyses det, hvad der er sikkerhedsundersøgelsens eneste formål, og det angives, at en sikkerhedsanbefaling i intet tilfælde kan skabe en formodning om ansvar eller skyld, og at rapporten med hensyn til indhold og stil ikke er udarbejdet med henblik på at blive brugt i retssager.
(Rapporten bør ikke indeholde henvisninger til vidneforklaringer eller kæde personer, som der henvises til i rapporten, sammen med en person, som har afgivet vidneforklaring under sikkerhedsundersøgelsen.)
1. RESUMÉ
Her resumeres de grundlæggende oplysninger om ulykken eller hændelsen til søs: hvad der er sket, hvornår, hvor og hvordan; det oplyses endvidere, om ulykken eller hændelsen har forårsaget dødsfald, tilskadekomne, skader på skibet og dets last, skader hos tredjeparter eller miljøskader.
2. FAKTUELLE OPLYSNINGER
Denne del skal indeholde en række specifikke afsnit, hvorunder der fremlægges tilstrækkelige oplysninger, som undersøgelsesinstansen anser for at være faktuelle, til at begrunde analysen og lette forståelsen.
Disse afsnit skal navnlig indeholde følgende oplysninger:
2.1. Skibsdata
Flagstat/registreringssted
Identifikation
Væsentligste kendetegn
Rederi og operatør
Konstruktionsdata
Minimumsbemanding
Autoriseret last
For så vidt angår fiskerfartøjer, hvilken type fiskeri der udøvedes på ulykkestidspunktet.
2.2. Sejladsdata
Anløbshavne
Sejladstype
Oplysninger om lasten
Bemanding.
2.3. Oplysninger om ulykken eller hændelsen til søs
Ulykkens eller hændelsens type
Dato og tidspunkt
Position og sted for ulykken eller hændelsen til søs
Ydre og indre omstændigheder
Skibsdrift og rejseafsnit
Plads om bord
Ved ulykker eller hændelser til søs, der involverer landarbejdere eller havnearbejdere, den last, der transporteres
Oplysninger om menneskelige faktorer
Konsekvenser (for mennesker, skib, last, miljø, andet).
2.4. Assistance fra myndighederne på land og alarmberedskab
Hvem var involveret
Anvendte midler
Reaktionstid
Trufne foranstaltninger
Resultater.
3. REDEGØRELSE
I denne del gøres der udførligt rede for ulykken eller hændelsen til søs gennem en kronologisk beskrivelse af hændelsesforløbet op til, under og efter ulykken eller hændelsen med angivelse af de enkelte medvirkende faktorer (dvs. personer, materiel, miljø, udstyr eller eksterne forhold). Den periode, som redegørelsen skal dække, afhænger af tidsaspekterne i forbindelse med de specifikke hændelige begivenheder, der har været direkte medvirkende til ulykken eller hændelsen. Denne del omfatter også eventuelle relevante enkeltheder i den foretagne sikkerhedsundersøgelse, herunder resultaterne af undersøgelser eller afprøvninger.
»forenklet udstyr til registrering af rejsedata« (simplified voyage data recorder (»S-VDR«)): »forenklet udstyr til registrering af rejsedata« som defineret i punkt 4.1 i bilaget til IMO-resolution MSC. 163(78) vedtaget af IMO's Komité for Sikkerhed på Søen den 17. maj 2004, i dens ajourførte udgave, og suppleret med de relevante IMO-ydeevnestandarder, der var gældende på datoen for installationen af den pågældende S-VDR, og uden at dette berører EU-retten
»sikkerhedsanbefaling«: et forslag, herunder til registrerings- og kontrolformål, der er fremsat af:
a)
sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden i den stat, der foretager eller leder sikkerhedsundersøgelsen, og som er udarbejdet på grundlag af oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med denne undersøgelse, eller
b)
Kommissionen, hvor det er relevant, som handler på grundlag af en abstrakt dataanalyse og resultaterne af de gennemførte sikkerhedsundersøgelser
»et fiskerfartøjs længde«: »et fiskerfartøjs længde« i den i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1130 () anvendte betydning
»dødbringende kvæstelse«: en kvæstelse, som en person har pådraget sig ved en ulykke, og som medfører døden inden for 30 dage fra datoen for ulykken, hvis de relaterede oplysninger er tilgængelige.
7. Når det afgøres, hvorvidt en ulykke eller hændelse til søs, der finder sted, når et skib er fortøjet eller i havn, og som involverer landarbejdere eller havnearbejdere, indtraf »direkte i forbindelse med et skibs drift« og derfor er genstand for en sikkerhedsundersøgelse, tager medlemsstaterne, i overensstemmelse med deres nationale ret, særligt hensyn til, i hvilket omfang skibets konstruktion, udstyr, procedurer, besætning og ledelse har betydning og er relevante for den aktivitet, der udføres.
8. En sikkerhedsundersøgelse skal indledes straks efter, at ulykken eller hændelsen til søs har fundet sted, og under alle omstændigheder senest to måneder derefter.
9. I overensstemmelse med national ret underretter sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden, hvis det under en sikkerhedsundersøgelse bliver kendt eller der opstår mistanke om, at der er blevet begået en overtrædelse som omhandlet i artikel 3, 3 bis, 3 ter eller 3 quater i IMO-konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden af 10. marts 1988, i dens ajourførte udgave, omgående de maritime sikkerhedsmyndigheder i medlemsstaten eller medlemsstaterne og i eventuelle berørte tredjelande herom.
4. Når et ro-ro-passagerskib eller et højhastighedspassagerfartøj er involveret i en ulykke eller hændelse til søs, indledes sikkerhedsundersøgelsesproceduren af den medlemsstat, i hvis ydre eller indre territorialfarvand, som defineret i UNCLOS, ulykken eller hændelsen til søs finder sted. Hvis ulykken eller hændelsen til søs finder sted i andet farvand, indledes sikkerhedsundersøgelsesproceduren af den sidste medlemsstat, som det pågældende ro-ro-passagerskib eller højhastighedspassagerfartøj befandt sig i. Den medlemsstat, der indledte sikkerhedsundersøgelsesproceduren, har fortsat ansvaret for sikkerhedsundersøgelsen og for koordineringen med andre medlemsstater med en væsentlig interesse i sagen, indtil der er opnået enighed om, hvilken af disse medlemsstater, der skal have hovedansvaret for undersøgelsen.
foretage den øjeblikkelige indsamling af bevismateriale og kontrolleret eftersøgning efter og fjernelse af vragdele, vragrester samt andre bestanddele eller stoffer med henblik på undersøgelse eller analyse
c)
iværksætte undersøgelsen eller analysen af de under litra b) omhandlede genstande og få uhindret adgang til resultaterne af en sådan undersøgelse eller analyse
d)
få uhindret adgang til og have mulighed for at kopiere og anvende alle relevante oplysninger og registrerede data, herunder VDR- eller S-VDR-data, vedrørende et skib, registreringer fra skibstrafiktjenester, en rejse, en last, en besætning eller andre personer, genstande, betingelser eller omstændigheder
e)
få uhindret adgang til resultaterne af undersøgelser af ofres lig eller til analyser af udtagninger af prøver fra ofres lig
f)
anmode om og opnå uhindret adgang til resultaterne af undersøgelser af, eller analyser af udtagning af prøver fra, personer, der har været involveret i skibsdriften, eller andre relevante personer
g)
afhøre vidner uden tilstedeværelse af personer, hvis interesser vil kunne anses for at være skadelige for sikkerhedsundersøgelsen
h)
indhente synsrapporter og relevante oplysninger fra flagstaten, rederne, klassifikationsselskaber eller andre relevante parter, når disse parter eller deres repræsentanter er etableret i medlemsstaten
i)
indhente bistand fra de respektive staters relevante myndigheder, herunder flag- og havnestaternes inspektører, kystvagter, skibstrafiktjenester, eftersøgnings- og redningshold, lodser eller andet havne- eller søfartspersonale.
5. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden skal kunne reagere omgående, når som helst når den underrettes om en ulykke, og bevilges tilstrækkelige midler til at varetage sine funktioner på uafhængig vis. Dens undersøgelsesmedarbejdere skal have en status, der sikrer dem den nødvendige uafhængighed.
6. Sikkerhedsundersøgelsesmyndigheden kan kombinere sine opgaver i henhold til dette direktiv med undersøgelser af andre hændelser end ulykker eller hændelser til søs, såfremt sådanne sikkerhedsundersøgelser ikke bringer dens uafhængighed i fare.
7. Hver medlemsstat kan udvikle, gennemføre og opretholde et kvalitetsstyringssystem for sin sikkerhedsundersøgelsesmyndighed.
8. Det permanente samarbejde, der er omhandlet i artikel 10, støtter sikkerhedsundersøgelsesmyndighederne og forbedrer deres sikkerhedsundersøgelseskapacitet ved at udarbejde retningslinjer og anbefalinger for at sikre, at sikkerhedsundersøgelser foretages på en ensartet måde, og udvikler og gennemfører i den forbindelse et peer review-program.
4. ANALYSE
Denne del omfatter en række specifikke afsnit, hvorunder de enkelte hændelser af betydning analyseres, med bemærkninger i relation til resultaterne af eventuelle relevante undersøgelser eller afprøvninger, der er gennemført under sikkerhedsundersøgelsen, og til eventuelle sikkerhedstiltag, som man allerede har gennemført for at forebygge ulykker til søs.
Disse afsnit bør omfatte spørgsmål som f.eks.:
—
de hændelige begivenheders kontekst og omstændigheder
—
menneskelige fejl og undladelser, hændelsesforløb, hvori der er indgået farlige materialer, miljøvirkninger, fejl eller svigt i udstyr og eksterne faktorer
—
medvirkende faktorer, der har relation til personers funktioner, operationer om bord, forvaltning i land eller forskrifter.
På baggrund af analysen og bemærkningerne skal der i rapporten drages en række logiske konklusioner med fastlæggelse af alle medvirkende faktorer, herunder risikofaktorer, for hvilke det skønnes, at de eksisterende foranstaltninger med henblik på at forebygge en hændelig begivenhed og/eller mindske konsekvenserne heraf mangler eller er utilstrækkelige.
5. KONKLUSIONER
I denne del opsummeres de konstaterede medvirkende faktorer og de manglende eller utilstrækkelige foranstaltninger (materielle, funktionelle, symbolske eller proceduremæssige), i forbindelse med hvilke der bør udvikles sikkerhedstiltag med henblik på at forebygge ulykker til søs.
6. SIKKERHEDSANBEFALINGER
Denne del skal i de tilfælde, hvor det er relevant, indeholde sikkerhedsanbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af analysen og konklusionerne vedrørende specifikke områder som f.eks. lovgivning, udformning, procedurer, inspektion, forvaltning, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uddannelse, reparation, vedligeholdelse, assistance fra land og alarmberedskab.
Sikkerhedsanbefalingerne er stilet til dem, der bedst kan gennemføre dem, f.eks. skibsredere, operatører, anerkendte organisationer, søfartsmyndigheder, skibstrafiktjenester, redningstjenester, internationale søfartsorganisationer og europæiske institutioner, med henblik på at forebygge ulykker til søs.
Denne del omfatter også eventuelle midlertidige sikkerhedsanbefalinger, som måtte være blevet udarbejdet, eller sikkerhedsforanstaltninger, der måtte være blevet truffet under sikkerhedsundersøgelsen.
7. TILLÆG
Rapporten kan eventuelt suppleres med de oplysninger, der er anført på følgende ikke-udtømmende liste, i papirform eller elektronisk format:
—
fotografier, videoer, lydoptagelser, kort, tegninger
—
gældende standarder
—
anvendte tekniske termer og forkortelser
—
særlige sikkerhedsundersøgelser
—
andre oplysninger.
BILAG II
ANMELDELSESDATA FOR ULYKKER ELLER HÆNDELSER TIL SØS
(Del af Den Europæiske Informationsplatform for Ulykker til Søs)
Bemærk: De understregede tal angiver, at der skal anføres data for hvert enkelt skib, hvis der er mere end et skib involveret i en ulykke eller hændelse til søs.
01. Ansvarlig medlemsstat/kontaktperson
02. Medlemsstatens undersøgelsesinstans
03. Medlemsstatens rolle
04. Berørt kyststat
05. Antal stater med en væsentlig interesse i sagen
06. Stater med en væsentlig interesse i sagen
07. Anmeldende instans
08. Anmeldelsestidspunkt
09. Anmeldelsesdato
10. Skibets navn
11. IMO-nummer/kendingsbogstaver
12. Skibets flag
13. Ulykkens eller hændelsens type
14. Skibstype
15. Dato for ulykken eller hændelsen
16. Tidspunkt for ulykken eller hændelsen
17. Position — breddegrad
18. Position — længdegrad
19. Stedet for ulykken eller hændelsen
20. Afgangshavn
21. Bestemmelseshavn
22. Trafiksepareringssystem
23. Rejseafsnit
24. Skibsdrift
25. Plads om bord
26. Omkomne:
—
Besætning
—
Passagerer
—
Andre
27. Alvorligt tilskadekomne:
—
Besætning
—
Passagerer
—
Andre
28. Forurening
29. Skader på skib
30. Skader på lasten, herunder containere, der er gået tabt på havet
31. Andre skader
32. Kort beskrivelse af ulykken eller hændelsen
33. Kortfattet beskrivelse af grundene til ikke at gennemføre en sikkerhedsundersøgelse.
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/2110 af 15. november 2017 om en inspektionsordning med henblik på sikker drift af ro-ro-passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer i rutefart og om ændring af direktiv 2009/16/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/35/EF (EUT L 315 af 30.11.2017, s. 61).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1130 af 14. juni 2017 om definition af fiskerfartøjers karakteristika (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
() EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
