Search for a command to run...
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv)
1. Dette direktiv finder anvendelse på søfarende, som omhandlet i dette direktiv, der gør tjeneste om bord på søgående skibe, der fører en medlemsstats flag, med undtagelse af:
a) krigsskibe, marinehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller administreres af en medlemsstat, og som udelukkende anvendes i ikke-kommerciel statstjeneste
b) fiskerfartøjer
c) fritidsfartøjer, der ikke benyttes erhvervsmæssigt
d) træskibe af primitiv konstruktion.
2. Artikel 5b finder anvendelse på søfarende, der er i besiddelse af et bevis, som er udstedt af en medlemsstat, uanset deres nationalitet.
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at søfarende, som gør tjeneste om bord på et skib, jf. artikel 2, mindst uddannes i overensstemmelse med kravene i STCW-konventionen, jf. bilag I til dette direktiv, og er i besiddelse af et bevis som defineret i artikel 1, nr. 36) og 37), og/eller dokumentation som defineret i artikel 1, nr. 38).
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at besætningsmedlemmer, der skal have et bevis efter regel III/10.4 i SOLAS 74, er uddannet og i besiddelse af et bevis efter bestemmelserne i dette direktiv.
1. Medlemsstaterne sikrer, at sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser kun udstedes til ansøgere, som opfylder kravene i denne artikel.
2. Beviser for skibsførere, officerer og radiooperatører påtegnes af medlemsstaten som foreskrevet i denne artikel.
3. Sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser udstedes i henhold til reglement I/2, stk. 3, i bilaget til STCW-konventionen.
3a. Sønæringsbeviser må kun udstedes af medlemsstaterne, efter de har gennemført en kontrol af ægthed og gyldighed af den nødvendige dokumentation i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
4. For radiooperatører kan medlemsstaterne:
a) medtage de yderligere kundskaber, der kræves i de pågældende reglementer, ved eksamination med henblik på udstedelse af et bevis i henhold til radioreglementet, eller
b) udstede et særskilt bevis, der viser, at indehaveren har de yderligere kundskaber, der kræves i de pågældende reglementer.
5. Hvis medlemsstaten ønsker det, kan påtegningen indgå i de beviser, der udstedes i henhold til afsnit A-I/2 i STCW-koden. I så fald anvendes den formular, der beskrives i afsnit A-I/2, stk. 1. Udstedes beviset på anden måde, foretages påtegningen som anført i stk. 2 i afsnit A-I/2. Påtegninger foretages i overensstemmelse med artikel VI, stk. 2, i STCW-konventionen.
Påtegninger, der attesterer udstedelse af et sønæringsbevis, og påtegninger, der attesterer et kvalifikationsbevis til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilag I, foretages kun, hvis alle krav i STCW-konventionen og i nærværende direktiv er overholdt.
6. En medlemsstat, som anerkender et sønæringsbevis eller et kvalifikationsbevis, som er udstedt til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilaget til STCW-konventionen i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 2 i dette direktiv, må først påtegne dette bevis for at attestere anerkendelsen, når den har sikret, at beviset er autentisk og gyldigt. Påtegningen skal foretages i henhold til stk. 3 i afsnit A-I/2 i STCW-koden.
7. De i stk. 5 og 6 nævnte påtegninger:
a) kan udstedes som særskilte dokumenter
b) må kun udstedes af medlemsstaterne
c) skal forsynes med et entydigt nummer; dog kan påtegninger, der attesterer udstedelse af et sønæringsbevis, gives samme nummer som sønæringsbeviset, forudsat at dette nummer er unikt, og
d) udløber, når det påtegnede sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, som er udstedt til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilaget til STCW-konventionen, udløber eller tilbagekaldes, inddrages eller ophæves af den medlemsstat eller det tredjeland, der har udstedt det, og under alle omstændigheder senest fem år efter udstedelsesdatoen.
8. Den stilling, som bevisindehaveren er autoriseret til at udfylde, skal fremgå af påtegningen med samme betegnelse, som benyttes i medlemsstatens gældende forskrifter for sikker bemanding.
9. Medlemsstaterne kan anvende et andet format end det, der er angivet i afsnit A-I/2 i STCW-koden, forudsat at den krævede oplysning mindst foreligger med latinske bogstaver og arabertal under hensyntagen til de variationer, der er tilladt i henhold til afsnit A-I/2.
10. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, skal de beviser, der kræves i henhold til nærværende direktiv, forefindes i original om bord på det skib, hvor indehaveren er tjenstgørende, i papirform eller elektronisk form, idet deres ægthed og gyldighed kan verificeres efter proceduren i denne artikels stk. 12, litra b).
11. Alle, der ansøger om bevis, skal forelægge fyldestgørende bevis for følgende:
a) deres identitet
b) at de mindst har den påkrævede alder for det pågældende sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis som fastsat i reglementerne i bilag I
c) at de opfylder kravene om sundhedsmæssig egnethed, der er angivet i afsnit A-I/9 i STCW-koden
d) at de har den påkrævede fartstid til søs og har afsluttet anden påkrævet uddannelse i henhold til reglementerne i bilag I for det pågældende sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, og
e) at de opfylder uddannelses- og kvalifikationskravene i henhold til reglementerne i bilag I for så vidt angår den stilling, den funktion og det niveau, der fremgår af sønæringsbevisets påtegning.
Dette stykke finder ikke anvendelse på anerkendelse af påtegninger i henhold til reglement I/10 i STCW-konventionen.
12. Hver medlemsstat forpligter sig til:
a) at føre register over alle sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser og påtegninger for skibsførere og officerer og, i påkommende tilfælde, menige, som er udstedt eller udløbet eller er blevet fornyet, inddraget, ophævet eller meldt bortkommet eller ødelagt, samt udstedte dispensationer
b) at stille oplysninger om status for sønæringsbeviser, påtegninger og dispensationer til rådighed for andre medlemsstater eller andre parter i STCW-konventionen og virksomheder, der ønsker at verificere, at sønæringsbeviser og/eller beviser, som er udstedt til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i bilag I, og som er blevet dem forelagt af søfarende, der ønsker anerkendelse i henhold til reglement I/10 i STCW-konventionen eller ønsker beskæftigelse på et skib, er ægte og gyldige.
13. Når de relevante ændringer af STCW-konventionen og del A i STCW-koden vedrørende digitale beviser for søfarende træder i kraft, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a for at ændre dette direktiv ved at afstemme alle de relevante bestemmelser deri med de pågældende ændringer med henblik på at digitalisere søfarendes beviser og påtegninger.
Med henblik på artikel 20, stk. 8, og artikel 21, stk. 2, og udelukkende til brug for medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med politikformulering og til statistiske formål indsender medlemsstaterne hvert år de oplysninger, som er angivet i bilag V til dette direktiv, om sønæringsbeviser og påtegninger, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviserne, til Kommissionen. De kan også på frivilligt grundlag fremlægge oplysninger om de kvalifikationsbeviser, der er udstedt til menige i overensstemmelse med kapitel II, III og VII i bilaget til STCW-konventionen, såsom de oplysninger, der er angivet i bilag V til dette direktiv.
1. Enhver medlemsstat accepterer kvalifikationsbeviser og dokumentation, som er udstedt af en anden medlemsstat eller under dennes myndighed, i papirform eller elektronisk form, med henblik på at tillade søfarende at gøre tjeneste på skibe, der fører dens flag.
2. Enhver medlemsstat anerkender sønæringsbeviser, som er udstedt af en anden medlemsstat, eller kvalifikationsbeviser, som er udstedt af en anden medlemsstat, til skibsførere og officerer i henhold til reglement V/1-1 og V/1-2 i bilag I til dette direktiv ved at påtegne disse beviser for at attestere deres anerkendelse. Påtegningen, som attesterer anerkendelsen, begrænses til de stillinger, funktioner og kompetence- eller kvalifikationsniveauer, der er foreskrevet heri. Påtegningen udstedes kun, hvis alle krav i STCW-konventionen er opfyldt i henhold til reglement I/2, stk. 7, i STCW-konventionen. Den anvendte påtegningsform er den, der er gengivet i afsnit A-I/2, stk. 3, i STCW-koden.
3. Enhver medlemsstat accepterer med henblik på at tillade søfarende at gøre tjeneste på skibe, der fører dens flag, helbredsattester, som er udstedt under en anden medlemsstats myndighed i henhold til artikel 11.
4. Værtsmedlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede afgørelser træffes inden for en rimelig frist. Værtsmedlemsstaterne sikrer også, at søfarende i overensstemmelse med national lovgivning og nationale procedurer har ret til at påklage afgørelser, hvorved der nægtes påtegning eller accept af et gyldigt bevis, og klage over manglende svar, og at søfarende ydes tilstrækkelig rådgivning og bistand i forbindelse med sådanne klager i overensstemmelse med fastlagt national lovgivning og fastlagte nationale procedurer.
5. Uanset denne artikels stk. 2 kan en værtsmedlemsstats kompetente myndigheder indføre yderligere begrænsninger med hensyn til stillinger, funktioner og kompetence- eller kvalifikationsniveauer, der vedrører kystfart, som omhandlet i artikel 7 eller alternative beviser, der er udstedt i henhold til reglement VII/1 i bilag I.
6. Uanset stk. 2 kan en værtsmedlemsstat om fornødent tillade en søfarende at gøre tjeneste i et tidsrum på ikke over tre måneder om bord på et skib, der fører medlemsstatens flag, med et behørigt og gyldigt bevis, som er udstedt og påtegnet af en anden medlemsstat, men som endnu ikke er blevet påtegnet af den pågældende værtsmedlemsstat.
Der skal foreligge dokumentation for, at der er blevet indsendt en ansøgning om påtegning til de kompetente myndigheder.
7. En værtsmedlemsstat sikrer, at søfarende, som med henblik på anerkendelse fremlægger beviser for funktioner på lederniveau, har tilstrækkeligt kendskab til den del af den pågældende medlemsstats søfartslovgivning, som er relevant for de funktioner, de har ret til at udføre.
Den uddannelse, der kræves i henhold til artikel 3, skal udformes i passende forhold til den teoretiske viden og de praktiske færdigheder, der kræves i henhold til bilag I, især med hensyn til brug af livrednings- og brandslukningsudstyr, og skal godkendes af den kompetente myndighed eller instans, der er udpeget af den enkelte medlemsstat.
1. Når medlemsstaterne definerer kystfart, må de ikke stille krav vedrørende uddannelse, erfaring eller bevis for søfarende, der gør tjeneste om bord på skibe, som har ret til at føre en anden medlemsstats eller en anden STCW-konventionsparts flag, og som sejler i kystfart, på en sådan måde, at det medfører strengere krav for disse søfarende end for søfarende på skibe, som fører medlemsstaternes eget flag. I intet tilfælde må en medlemsstat stille større krav end de i dette direktiv nævnte til søfarende på skibe, som fører en anden medlemsstats eller en anden STCW-konventionsparts flag, og som ikke sejler i kystfart.
1a. En medlemsstat skal i forbindelse med skibe, som er indrømmet fordelene ved STCW-konventionens bestemmelser for kystfart, hvilket omfatter kystfart ud for en anden medlemsstats eller en anden STCW-konventionsparts kyst inden for grænserne af kystlinjen, i samarbejde med medlemsstaterne eller berørte parter specificere både detaljerne for de pågældende handelsområder og andre relevante bestemmelser.
2. For skibe, som har ret til at føre en medlemsstats flag, og som regelmæssigt sejler i kystfart ud for en anden medlemsstats eller en anden STCW-konventionsparts kyst, skal den medlemsstat, hvis flag skibet har ret til at føre, fastsætte kravene til uddannelse, erfaring og bevis for søfarende på disse skibe, og disse krav skal mindst svare til kravene i den medlemsstat eller den part i STCW-konventionen, ud for hvis kyst skibet sejler, men må dog ikke være strengere end dette direktivs krav til skibe, der ikke sejler i kystfart. Søfarende på et skib, som udstrækker en rejse til farvande, der ikke er defineret som kystfart af en medlemsstat, og som sejler ind i et farvand, der ikke er omfattet af denne definition, skal opfylde kravene i dette direktiv.
3. En medlemsstat kan indrømme et skib, som har ret til at føre dets flag, fordelene ved direktivets bestemmelser om kystfart, når det regelmæssigt driver kystfart i henhold til medlemsstatens definition heraf ud for kysten af et land, der ikke er part i STCW-konventionen.
3a. Sønæringsbeviser til søfarende, som er udstedt af en medlemsstat eller en part i STCW-konventionen for kystfart inden for landets afgrænsede kyster, kan accepteres af andre medlemsstater for så vidt angår tjeneste inden for landets afgrænsede kyster, forudsat at medlemsstaterne eller de berørte parter i samarbejde udarbejder detaljerne for de pågældende handelsområder og andre relevante betingelser derfor.
3b. Medlemsstater, der definerer kystfart, skal i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel:
a) opfylde de principper for kystfart, der er angivet i afsnit A-I/3 i STCW-koden
b) indarbejde grænserne for kystfart i de påtegninger, der udstedes i henhold til artikel 5.
1. Medlemsstaterne træffer og håndhæver passende foranstaltninger for at forebygge svig og anden ulovlig adfærd i forbindelse med udstedte beviser og påtegninger og fastsætter sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne udpeger de nationale myndigheder, som har kompetence til at afsløre og bekæmpe falskneri og anden ulovlig adfærd og udveksle oplysninger med andre medlemsstaters og tredjelandes kompetente myndigheder om udstedelse af beviser til søfarende.
Medlemsstaterne underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen herom.
Medlemsstaterne underretter også straks de tredjelande, med hvilke de har indgået en aftale i overensstemmelse med reglement I/10, paragraf 1.2, i STCW-konventionen.
3. På anmodning af værtsmedlemsstaten fremsender en anden medlemsstats kompetente myndigheder skriftlig bekræftelse eller benægtelse af ægtheden af søfarendes beviser, de tilsvarende påtegninger eller anden skriftlig dokumentation for uddannelse, som denne medlemsstat har udstedt.
1. Medlemsstaterne fastsætter retningslinjer og procedurer for uvildig undersøgelse af enhver anmeldt inkompetence, handling, undladelse eller sikringsrisici, som kan udgøre en direkte trussel for sikkerhed for liv og ejendom til søs eller for havmiljøet, og som er forårsaget af indehavere af sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser eller påtegninger, der er udstedt af den pågældende medlemsstat i forbindelse med tjeneste forbundet med deres sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser, samt for tilbagekaldelse, inddragelse og ophævelse af sådanne sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser af ovennævnte grunde og for at forebygge svig.
2. Medlemsstaterne træffer og håndhæver passende foranstaltninger for at forebygge svig og anden ulovlig adfærd i forbindelse med udstedte sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser og påtegninger.
3. Sanktioner eller disciplinære foranstaltninger skal fastsættes og håndhæves i følgende tilfælde:
a) et rederi eller en skibsfører har ansat en person, der ikke har det af dette direktiv påkrævede bevis
b) en skibsfører har tilladt, at en funktion eller en opgave, der i henhold til dette direktiv skal udføres af en person med behørigt bevis, udføres af en person, der ikke har det krævede bevis, en gyldig dispensation eller dokumentation i henhold til artikel 19, stk. 7, eller
c) en person er ved hjælp af svig eller forfalskede dokumenter blevet ansat til at udføre en funktion eller arbejde i en stilling, der i henhold til dette direktiv skal udføres eller besættes at en person med et bevis eller en dispensation.
4. Hvis der er klare grunde til at formode, at et rederi eller en person er ansvarlig for eller har kendskab til en åbenbar manglende overholdelse af dette direktiv som nærmere anført i stk. 3, skal den medlemsstat, under hvis jurisdiktion rederiet eller personen hører, samarbejde med enhver anden medlemsstat eller enhver anden part i STCW-konventionen, som informerer medlemsstaten om, at den agter at indlede retsforfølgelse inden for sin egen jurisdiktion.
1. Medlemsstaterne sikrer følgende:
a) Al uddannelse, bedømmelse af kvalifikationer, certificering, herunder udstedelse af medicinske certifikater, påtegning og fornyelse af gyldighed, som udføres af andre end regeringsorganer eller -myndigheder i henhold til deres bemyndigelse, skal løbende overvåges ved hjælp af et kvalitetsstyringssystem for at sikre, at definerede målsætninger, herunder læreres og bedømmeres kvalifikationer og erfaring, opfyldes i overensstemmelse med afsnit A-I/8 i STCW-koden.
b) I de tilfælde, hvor regeringsorganer eller -enheder udfører sådanne aktiviteter, skal der forefindes et kvalitetsstyringssystem, jf. afsnit A-I/8 i STCW-koden.
c) Uddannelsesmålsætningen og dertil svarende kvalitetskrav til kompetencer skal defineres klart og fastlægge det niveau af viden, forståelse og færdigheder, der i henhold til STCW-konventionen kræves ved de pågældende eksamener og bedømmelser.
d) Anvendelsesområdet for kvalitetskravene omfatter administrationen af bevisudstedelsesordningen, alle uddannelseskurser og -programmer, eksamener og bedømmelser, der udføres af eller autoriseres af medlemsstaten, og de kvalifikationer og den erfaring, der kræves af undervisere og bedømmere under hensyntagen til de retningslinjer, de systemer, den kontrol og den interne kvalitetssikringsovervågning, der er fastsat med henblik på at sikre, at den definerede målsætning opnås.
Målsætningen og kvalitetskravene i første afsnit, litra c), kan specificeres særskilt for de enkelte kurser og uddannelsesprogrammer og skal omfatte administrationen af bevisudstedelsesordningen.
2. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at en uafhængig evaluering af kravene til viden, forståelse, færdigheder og kvalifikationer, af bedømmelsesaktiviteterne og af administrationen af bevisudstedelsesordningen foretages af kvalificerede personer, som ikke selv er involveret i disse aktiviteter, med mindst fem års mellemrum for at sikre:
a) at alle interne forvaltnings- og overvågningsforanstaltninger samt opfølgningsaktioner er i overensstemmelse med planlagte arrangementer og dokumenterede procedurer og på effektiv måde sikrer opfyldelsen af de definerede målsætninger
b) at resultaterne af de uafhængige evalueringer dokumenteres og tilgår de ansvarlige for det evaluerede område
c) at eventuelle mangler afhjælpes rettidigt.
d) At alle gældende bestemmelser i STCW-konventionen og -koden, herunder ændringer, er omfattet af kvalitetsstyringssystemet. Medlemsstaterne kan også lade de andre gældende bestemmelser i dette direktiv være omfattet af dette system.
3. En rapport om evalueringen, der udføres i henhold til stk. 2, meddeles af den pågældende medlemsstat til Kommissionen i overensstemmelse med det format, der er angivet i afsnit A-I/7 i STCW-koden, inden for seks måneder efter evalueringen.
1. Hver medlemsstat fastsætter de krav til sundhedsmæssig egnethed, som de søfarende skal opfylde, og procedurerne for udstedelse af en helbredsattest i overensstemmelse med denne artikel og afsnit A-I/9 i STCW-koden, og i påkommende tilfælde under hensyn til afsnit B-I/9 i STCW-koden.
2. Hver medlemsstat sikrer, at de, der er ansvarlige for at vurdere de søfarendes sundhedsmæssige egnethed, er læger, der er anerkendt af denne medlemsstat til at gennemføre lægeundersøgelser af søfarende i overensstemmelse med afsnit A-I/9 i STCW-koden.
3. Alle søfarende, der er indehavere af et sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis, som er udstedt i henhold til konventionen, og som gør tjeneste til søs, skal også være i besiddelse af en gyldig helbredsattest, der er udstedt i overensstemmelse med denne artikel og afsnit A-I/9 i STCW-koden.
4. Enhver, der ansøger om en helbredsattest, skal:
a) være mindst 16 år
b) fremlægge fyldestgørende dokumentation for sin identitet og
c) opfylde de gældende standarder for sundhedsmæssig egnethed, der er fastsat af den pågældende medlemsstat.
5. En helbredsattest skal være gyldig i en periode på højst to år, medmindre den søfarende er under 18 år, idet den maksimale gyldighedsperiode i så fald skal være et år.
6. Hvis gyldighedsperioden for en helbredsattest udløber under en rejse, finder reglement I/9 i bilaget til STCW-konventionen anvendelse.
7. I hastetilfælde kan en medlemsstat tillade, at en søfarende arbejder uden en gyldig helbredsattest. I sådanne tilfælde finder reglement I/9 i bilaget til STCW-konventionen anvendelse.
1. Skibsførere, officerer og radiooperatører med et bevis, der er udstedt af eller anerkendt i henhold til kapitlerne i bilag I, bortset fra reglement V/3 i kapitel V eller kapitel VI, som gør tjeneste til søs eller har til hensigt at vende tilbage til søen efter en periode i land, skal med henblik på fortsat fartstid til søs med mellemrum på højst fem år:
a) opfylde kravene til sundhedsmæssig egnethed i artikel 11, og
b) bevise, at de fortsat er i besiddelse af deres faglige kvalifikationer i henhold til afsnit A-I/11 i STCW-koden.
2. Skibsførere, officerer og radiooperatører skal for fortsat at kunne gøre tjeneste på søgående skibe, for hvilke man internationalt har fastsat særlige uddannelseskrav, have afsluttet den relevante uddannelse med tilfredsstillende resultat.
2a. Enhver skibsfører og officer skal for fortsat at kunne gøre tjeneste om bord på tankskibe opfylde kravene i stk. 1 i denne artikel, og det kræves, at han med mindst fem års mellemrum dokumenterer, at han fortsat besidder den professionelle kompetence til at arbejde om bord på tankskibe i henhold til afsnit A-I/11, stk. 3, i STCW-koden.
2b. Skibsførere eller officerer skal med henblik på fortsat fartstid til søs om bord på skibe, som opererer i polare farvande, opfylde kravene i stk. 1 og med mellemrum på højst fem år bevise, at de fortsat er i besiddelse af deres faglige kvalifikationer til skibe, som opererer i polare farvande, i henhold til afsnit A-I/11, stk. 4, i STCW-koden.
3. Medlemsstaterne sammenligner de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for udstedelse af sønæringsbeviser og/eller kvalifikationsbeviser indtil den 1. januar 2017, med specifikationerne for de pågældende sønærings- og/eller kvalifikationsbeviser i del A i STCW-koden og fastsætter, hvorvidt indehaverne af sådanne sønærings- og/eller kvalifikationsbeviser skal gennemgå relevant genopfrisknings- og ajourføringsuddannelse eller underkastes bedømmelse.
3a. Medlemsstaterne sammenligner de uddannelses- og kvalifikationskrav, der kræves for personer, som gør tjeneste på gasdrevne skibe før den 1. januar 2017, med uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/3 i STCW-koden og fastsætter, hvorvidt disse personer skal ajourføre sine kvalifikationer.
4. Medlemsstaterne skal i samarbejde med de berørte parter udarbejde eller fremme udarbejdelsen af en ordning for genopfrisknings- og ajourføringskurser i henhold til afsnit A-I/11 i STCW-koden.
5. Med henblik på at opdatere skibsføreres, officerers og radiooperatørers viden sikrer hver medlemsstat, at teksten vedrørende de seneste ændringer i nationale og internationale forordninger om sikkerhed for liv til søs, sikring og beskyttelse af havmiljøet stilles til rådighed for skibe, der har ret til at føre dens flag, under overholdelse af artikel 14, stk. 3, litra b), og artikel 18.
1. De krav til ydeevne og de andre bestemmelser, der skal opfyldes for at opnå bevis i henhold til STCW-kodens afsnit A-I/12 og del A, gælder for:
a) al obligatorisk simulatorbaseret uddannelse
b) bedømmelse af kvalifikationer i henhold til STCW-kodens del A, som udføres med simulator
c) demonstration ved hjælp af simulator af fortsat duelighed i henhold til STCW-kodens del A.
1. En medlemsstat skal i henhold til stk. 2 og 3 holde rederierne ansvarlige for, at søfarende, der mønstres på deres skibe, opfylder bestemmelserne i dette direktiv, og skal kræve, at ethvert rederi sikrer:
a) at ansatte søfarende på dets skibe har et behørigt bevis, der opfylder bestemmelserne i dette direktiv, og dem, som medlemsstaten har fastsat
b) at skibene er bemandet i henhold til medlemsstatens gældende forskrifter for sikker bemanding
c) at relevant dokumentation om alle søfarende, der er ansat på dets skibe, holdes ajour og er lettilgængelig og omfatter, men ikke er begrænset til, dokumentation og data om deres erfaring, uddannelse, sundhedsmæssige egnethed og kvalifikationer til at udføre de arbejdsopgaver, som de får pålagt
d) at alle nymønstrede søfarende på et af dets skibe orienteres om deres specifikke arbejdsopgaver og om alle skibets arrangementer, installationer, udstyr, procedurer og karakteristika, som er relevante såvel for deres rutinemæssige opgaver som for deres opgaver i en nødsituation
e) at skibets besætningsmedlemmer effektivt kan samordne deres opgaver i en nødsituation og ved udførelse af funktioner, som er af afgørende vigtighed for sikkerheden eller for forebyggelse eller begrænsning af forurening.
f) at søfarende på et af dets skibe har modtaget genopfrisknings- og ajourføringsuddannelse som foreskrevet af STCW-konventionen
g) at der på alle skibe opretholdes en effektiv mundtlig kommunikation i overensstemmelse med kapitel V, reglement 14, stk. 3 og 4, i SOLAS 74 som ændret.
2. Rederierne, skibsførerne og besætningsmedlemmerne har alle ansvar for at sikre, at forpligtelserne i denne artikel får fuld virkning, og dette gælder også for enhver anden foranstaltning, der kan vise sig nødvendig for at sikre, at det enkelte besætningsmedlem kan yde et kvalificeret bidrag til sikker drift af skibet.
3. Rederiet giver alle skibsførere af skibe, som falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, skriftlige instrukser om de retningslinjer og procedurer, der skal følges for at sikre, at alle søfarende, som er nymønstrede på skibet, får rimelige muligheder for, inden de pålægges arbejdsopgaver, at gøre sig bekendt med udstyret om bord, med driftsprocedurerne og andre nødvendige arrangementer for at kunne udføre arbejdsopgaverne korrekt. Disse retningslinjer og procedurer skal omfatte følgende:
a) der skal afsættes tilstrækkelig tid til, at enhver nyansat søfarende får mulighed for at gøre sig bekendt med:
i) det specifikke udstyr, som den søfarende skal anvende eller betjene, og
ii) de for skibet specifikke forhold med hensyn til vagt, sikkerhed, miljøbeskyttelse, nødprocedurer og arrangementer, som den søfarende skal have kendskab til for at udføre de ham tildelte arbejdsopgaver korrekt
1. For at forebygge træthed skal medlemsstaterne:
a) fastsætte og håndhæve hvileperioder for vagtpersonale og for personale, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed, sikring og forebyggelse af forurening i overensstemmelse med stk. 3-13, og
b) kræve, at vagterne arrangeres således, at vagtpersonalets effektivitet ikke hæmmes af træthed, samt at arbejdsopgaverne organiseres på en sådan måde, at den første vagt ved rejsens påbegyndelse og de følgende vagtafløsere er tilstrækkeligt udhvilede og i enhver henseende arbejdsdygtige.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes de nødvendige foranstaltninger for at forebygge stof- og alkoholmisbrug i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel.
3. Medlemsstaterne tager højde for den fare, som trætte søfarende udgør, især de søfarende, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikring og sikker drift af skibet.
4. Enhver person, der pålægges at arbejde som vagthavende navigatør eller som menig på vagtholdet, eller en person, hvis arbejde omfatter opgaver i forbindelse med sikkerhed, forebyggelse af forurening og sikringsopgaver, skal have en hvileperiode på mindst:
a) ti timer over en 24-timersperiode og
b) 77 timer over en syvdages periode.
5. Hviletiden kan opdeles i højst to perioder, hvoraf en skal være på mindst seks timer, og tidsrummet mellem på hinanden følgende hvileperioder må ikke overskride 14 timer.
6. De i stk. 4 og 5 nævnte krav til hvileperioder skal ikke nødvendigvis overholdes i en nødsituation eller under andre driftsforhold af ekstraordinær karakter. Mønstrings-, brand- og bådøvelser og øvelser, som er foreskrevet af nationale love og forskrifter og ved internationale aftaler, gennemføres således, at de griber mindst mulig ind i hvileperioderne og ikke medfører træthed.
7. Medlemsstater skal kræve, at vagtplaner opsættes således, at der er let adgang til dem. Vagtplanerne skal udfærdiges i et standardformat på det eller de sprog, der er skibets arbejdssprog, og på engelsk.
8. Når en søfarende har tilkaldevagt, som f.eks. når maskinrummet er ubemandet, skal den søfarende have en tilstrækkelig kompenserende hvileperiode, hvis den normale hvileperiode afbrydes ved tilkaldelse til arbejde.
9. Medlemsstater skal kræve, at der føres daglige optegnelser over de søfarendes daglige hvileperioder. Disse skal udarbejdes i et standardformat på det eller de sprog, der er skibets arbejdssprog, og på engelsk, for at gøre det muligt at kontrollere, om denne artikel overholdes. Søfarende skal modtage en kopi af de optegnelser, der vedrører dem, og den skal påtegnes af skibsføreren eller en person, som skibsføreren har bemyndiget hertil, og af de søfarende.
1. Under forhold, hvor der er et ganske særligt behov derfor, kan de kompetente myndigheder, såfremt de skønner, at der ikke derved opstår fare for personer, ejendom eller omgivelser, udstede en dispensation, der tillader en nærmere angivet søfarende at gøre tjeneste i et bestemt skib for et bestemt tidsrum af højst seks måneders varighed i en stilling, for hvilken han ikke er i besiddelse af forskriftsmæssigt bevis, dog bortset fra radiooperatør, medmindre andet er fastsat i det gældende radioreglement; det er en forudsætning, at den person, til hvem dispensationen er meddelt, er tilstrækkelig kvalificeret til at beklæde den ledige stilling på betryggende måde til myndighedernes tilfredshed. Dispensationer må dog ikke meddeles en skibsfører eller maskinchef, medmindre der foreligger force majeure, og da kun for det kortest mulige tidsrum.
2. Dispensation til at gøre tjeneste i en stilling må kun meddeles en person, der har forskriftsmæssigt bevis for at beklæde den umiddelbart lavere stilling. Såfremt der ikke foreskrives bevis for den lavere stilling, kan dispensation gives til en person, hvis kvalifikationer og erfaring eller de kompetente myndigheders opfattelse klart kan sidestilles med de krav, der er foreskrevet for den stilling, der skal besættes; dog skal en person, der ikke er i besiddelse af forskriftsmæssigt bevis, bestå en prøve, der af myndighederne accepteres som bevis for, at sådan dispensation kan gives uden risiko. Den pågældende kompetente myndighed skal sikre, at den omhandlede stilling snares muligt besættes af en person, der er i besiddelse af forskriftsmæssigt bevis.
1. Medlemsstaterne udpeger de myndigheder eller instanser, som:
a) forestår den i artikel 3 omhandlede uddannelse
b) tilrettelægger og/eller fører tilsyn med eksamenerne, når det er krævet
c) udsteder de i artikel 5 omhandlede beviser
d) meddeler dispensationer i medfør af artikel 16.
2. Medlemsstaterne sikrer følgende:
a) Al uddannelse og bedømmelse af søfarende skal:
i) struktureres i henhold til de skriftlige programmer, herunder de metoder, midler, procedurer og undervisningsmaterialer, der er nødvendige for at opfylde de foreskrevne kompetencekrav, og
ii) udføres, overvåges, evalueres og støttes af personer, der er kvalificerede i henhold til litra d), e) og f).
b) Personer, der varetager uddannelse eller bedømmelse under tjeneste om bord på skibet, skal kun gøre dette, når sådan uddannelse og bedømmelse ikke påvirker skibets normale drift negativt, og når de kan bruge al deres tid og henvende al deres opmærksomhed på uddannelsen eller bedømmelsen.
c) Undervisere, tilsynsførende og bedømmere skal være tilstrækkeligt kvalificeret med hensyn til de særlige typer og niveauer af uddannelse eller bedømmelse af søfarendes kvalifikationer enten om bord eller i land.
d) Enhver person, der enten om bord eller på land varetager uddannelse under tjeneste af søfarende, for at disse kan opnå bevis i henhold til dette direktiv, skal:
i) være fortrolig med uddannelsesprogrammet og bekendt med den specifikke uddannelses målsætning for denne type uddannelse
ii) være kvalificeret til den arbejdsopgave, som uddannelsen omfatter
iii) hvis simulator anvendes, endvidere
— have modtaget behørig vejledning i undervisningsteknikker med anvendelse af simulatorer, og
— have praktisk erfaring med betjening af den type simulator, der anvendes.
e) Enhver person, der har ansvar for at føre tilsyn med uddannelse under tjeneste af søfarende, der uddanner sig for at opnå bevis, skal have fuldstændigt kendskab til uddannelsesprogrammet og de specifikke målsætninger for de enkelte typer uddannelse.
f) Enhver person, der enten om bord eller på land foretager bedømmelse af søfarendes kvalifikationer i forbindelse med uddannelse under tjeneste, som tager sigte på opnåelse af bevis i henhold til dette direktiv, skal:
i) have tilstrækkelig viden om og kendskab til de kvalifikationer, der bedømmes:
ii) være kvalificeret til den arbejdsopgave, der bedømmes
iii) have modtaget behørig vejledning i bedømmelsesmetoder og -praksis
Medlemsstaterne drager omsorg for:
a) at der om bord på ethvert skib, som fører en medlemsstats flag, på ethvert tidspunkt er mulighed for effektiv mundtlig kommunikation vedrørende sikkerhed mellem alle medlemmer af skibets besætning, navnlig således, at meddelelser og instrukser modtages betids og forstås korrekt, jf. dog litra b) og d)
b) at der på ethvert passagerskib, der fører en medlemsstats flag, og på ethvert passagerskib, der påbegynder og/eller afslutter en rejse i en medlemsstats havn, etableres et arbejdssprog, som skal anføres i skibsdagbogen for at sikre en effektiv indsats fra besætningen i sikkerhedsanliggender.
Rederiet eller skibsføreren, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt, afgør, hvilket arbejdssprog der er det mest hensigtsmæssige. Hver søfarer skal kunne forstå og, hvor det er nødvendigt, give ordrer og instrukser samt kunne rapportere tilbage på dette sprog.
Hvis arbejdssproget ikke er et officielt sprog i medlemsstaten, skal alle planer og lister, som kræves opsat på skibet, indeholde en oversættelse til arbejdssproget
c) at det personale, der om bord på passagerskibe ifølge mønstringsrullen har til opgave at bistå passagererne i nødsituationer, let kan identificeres og besidder kommunikationsfærdigheder, som er tilstrækkelige til dette formål under hensyn til en passende og hensigtsmæssig kombination af nedenstående kriterier:
i) det/de sprog, der tales af de nationaliteter af passagerer, som hovedsagelig befordres på en bestemt rute
ii) sandsynligheden for, at et elementært engelsk ordforråd kan være et middel til at give simple anvisninger til passagerer, der har behov for hjælp, hvad enten passageren og besætningsmedlemmet har et fælles sprog eller ej
iii) det mulige behov for at kommunikere på andre måder i en nødsituation, når verbal kommunikation ikke er mulig (f.eks. udføre demonstrationer, anvende tegnsprog, henvende opmærksomheden på placeringen af anvisninger, mønstringssteder, redningsudstyr eller flugtveje)
iv) det omfang, i hvilket der er givet passagererne sikkerhedsinstrukser på deres modersmål
v) de sprog, som katastrofemeldinger, der måtte blive udsendt i en nødsituation eller under en øvelse for at viderebringe livsvigtig vejledning til passagererne og gøre det lettere for besætningsmedlemmerne at bistå passagererne, bliver givet på
d) at skibsfører, officerer og menige om bord på olietankskibe, kemikalieskibe og gastankskibe, der fører en medlemsstats flag, kan kommunikere med hinanden på et fælles arbejdssprog
e) at der er passende kommunikationsmuligheder mellem skibet og myndighederne på land; denne kommunikation foretages i overensstemmelse med kapitel V, reglement 14, stk. 4, i SOLAS 74
1. Søfarende, der ikke er i besiddelse af sønæringsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og/eller kvalifikationsbeviser, som er udstedt af medlemsstaterne til skibsførere og officerer i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i STCW-konventionen, kan opnå ret til at gøre tjeneste på skibe, som fører en medlemsstats flag, hvis der er truffet afgørelse om anerkendelse af deres sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser under anvendelse af de procedurer, der er fastsat i denne artikels stk. 2-6.
2. En medlemsstat, som tilsigter ved påtegning at anerkende de sønæringsbeviser eller kvalifikationsbeviser som omhandlet i denne artikels stk. 1, der er udstedt af et tredjeland til en skibsfører, officer eller radiooperatør med henblik på tjeneste på skibe, der fører dens flag, indsender en anmodning til Kommissionen om anerkendelse af det pågældende tredjeland ledsaget af en foreløbig analyse af tredjelandets opfyldelse af kravene i STCW-konventionen ved at indsamle de oplysninger, der er omhandlet i bilag II til dette direktiv. I denne foreløbige analyse giver medlemsstaten yderligere oplysninger om årsagerne til anerkendelse af tredjelandet til støtte for sin anmodning.
Efter en medlemsstat har indsendt en sådan anmodning, behandler Kommissionen straks denne anmodning og træffer afgørelse efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2, om indledning af vurderingen af uddannelses- og bevisudstedelsessystemet i tredjelandet inden for rimelig tid under behørig hensyntagen til den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 3.
Når der er vedtaget en positiv afgørelse om at indlede vurderingen, indsamler Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og i påkommende fald med deltagelse af den medlemsstat, der har indsendt anmodningen, og eventuelle andre interesserede medlemsstater de i bilag II til dette direktiv nævnte oplysninger og foretager en vurdering af uddannelses- og bevisudstedelsessystemerne i det tredjeland, som anerkendelsesanmodningen vedrører, for at verificere, at det pågældende land opfylder alle kravene i STCW-konventionen, og at der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre svig med beviser, og tage hensyn til, om det har ratificeret konventionen fra 2006 om søfarendes arbejdsforhold.
3. Hvis Kommissionen som følge af den i denne artikels stk. 2 omhandlede vurdering konkluderer, at alle disse krav er opfyldt, vedtager den gennemførelsesretsakter, der fastsætter dens afgørelse om anerkendelse af et tredjeland. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2, inden for 24 måneder fra en medlemsstat har indsendt anmodningen som omhandlet i nærværende artikels stk. 2.
Hvis det pågældende tredjeland skal træffe større korrigerende foranstaltninger, herunder ændringer af dets lovgivning samt dets uddannelses- og bevisudstedelsessystem for at opfylde kravene i STCW-konventionen, vedtages de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, inden for 36 måneder fra en medlemsstat har indsendt anmodningen som omhandlet i stk. 2 i denne artikel.
1. Uanset kriterierne i bilag II orienterer en medlemsstat, når den mener, at et anerkendt tredjeland ikke længere opfylder kravene i STCW-konventionen, øjeblikkelig Kommissionen herom med angivelse af grunde.
Kommissionen henviser øjeblikkelig sagen til det i artikel 28, stk. 1, anførte udvalg.
2. Uanset kriterierne i bilag II orienterer Kommissionen, når den mener, at et anerkendt tredjeland ikke længere opfylder kravene i STCW-konventionen, øjeblikkelig medlemsstaterne herom med angivelse af grunde.
Kommissionen henviser øjeblikkelig sagen til det i artikel 28, stk. 1, anførte udvalg.
3. Agter en medlemsstat at inddrage påtegningen af alle beviser, der er udstedt af et tredjeland, orienterer den øjeblikkelig Kommissionen og de andre medlemsstater herom med angivelse af grunde.
4. Kommissionen foretager med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed en ny vurdering af anerkendelsen af det pågældende tredjeland for at kontrollere, om det pågældende land ikke har opfyldt kravene i STCW-konventionen.
5. Er der grund til at antage, at en bestemt søfartsskole ikke længere opfylder STCW-konventionens krav, meddeler Kommissionen det pågældende land, at anerkendelsen af beviser fra dette land vil blive inddraget inden for en frist på to måneder, medmindre der træffes foranstaltninger til at sikre, at alle STCW-konventionens krav overholdes.
6. Afgørelsen om inddragelse af anerkendelsen træffes af Kommissionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2. De pågældende medlemsstater træffer passende foranstaltninger til at gennemføre afgørelsen.
7. Påtegninger, der attesterer anerkendelse af beviser, som er udstedt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 6, før datoen for en afgørelse om inddragelse af anerkendelse af et tredjeland, forbliver gyldige. Søfolk, der er indehavere af sådanne påtegninger, kan imidlertid ikke anmode om en påtegning til anerkendelse af opgradering af deres kvalifikationer, medmindre denne opgradering udelukkende bygger på yderligere erfaringer til søs.
8. Hvis der ikke er nogen påtegninger, der attesterer den anerkendelse, som er udstedt af en medlemsstat for så vidt angår de i artikel 19, stk. 1, omhandlede sønæringsbeviser eller kvalifikationsbeviser, som er udstedt af et tredjeland i en periode på mere end otte år, skal anerkendelsen af dette lands beviser undersøges på ny. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter dens afgørelse efter denne fornyede undersøgelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2, efter underretning af medlemsstaterne samt det pågældende tredjeland mindst seks måneder i forvejen.
1. De tredjelande, der er blevet anerkendt efter proceduren i artikel 19, stk. 3, første afsnit, herunder de tredjelande, der henvises til i artikel 19, stk. 6, genvurderes regelmæssigt og mindst hvert tiende år af Kommissionen med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed for at verificere, at de opfylder de relevante kriterier i bilag II, og om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre svig med beviser.
2. Kommissionen foretager med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed genvurderingen af tredjelandene baseret på prioritetskriterier. Disse prioritetskriterier omfatter følgende:
a) resultaterne af havnestatskontrollen i henhold til artikel 23
b) antallet af de påtegninger, der attesterer anerkendelsen, for så vidt angår sønæringsbeviser, eller kvalifikationsbeviser, der er udstedt i overensstemmelse med reglement V/1-1 og V/1-2 i STCW-konventionen, og som er udstedt af tredjelandet
c) antallet af søfartsuddannelsesinstitutioner, som er akkrediteret af tredjelandet
d) antallet af programmer for uddannelse og faglig udvikling af søfarende, som er godkendt af tredjelandet
e) datoen for Kommissionens sidste vurdering af tredjelandet og antallet af mangler i kritiske processer, der er identificeret under denne vurdering
f) alle væsentlige ændringer i tredjelandets søfartsuddannelses- og bevisudstedelsessystem
g) det samlede antal søfarende, der har modtaget bevis fra tredjelandet, og som gør tjeneste om bord på skibe, der fører medlemsstaternes flag, og disse søfarendes uddannelses- og kvalifikationsniveau
h) oplysninger om uddannelsesstandarderne i tredjelandet fra berørte myndigheder eller andre interessenter, hvis sådanne foreligger.
Hvis et tredjeland ikke opfylder kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med dette direktivs artikel 20, har genvurderingen af nævnte tredjeland prioritet i forbindelse med de øvrige tredjelande.
3. Kommissionen forelægger medlemsstaterne en rapport om resultaterne af vurderingen.
1. Uanset hvilket flag de fører, skal skibe, der ligger i en medlemsstats havn, bortset fra de skibskategorier, der er undtaget ved artikel 2, underkastes havnestatskontrol af denne medlemsstats behørigt autoriserede embedsmænd for at undersøge, om alle søfarende, som gør tjeneste om bord, og som skal være i besiddelse af et sønæringsbevis og/eller et kvalifikationsbevis og/eller dokumentation i henhold til STCW-konventionen, faktisk er indehavere af et sådant sønæringsbevis eller en gyldig dispensation og/eller et kvalifikationsbevis og/eller dokumentation.
2. Under udøvelse af havnestatskontrol i henhold til dette direktiv påser medlemsstaterne, at alle relevante bestemmelser og procedurer i direktiv 95/21/EF finder anvendelse.
1. Havnestatskontrol i henhold til artikel 22 skal begrænses til kun at omfatte følgende, jf. dog direktiv 95/21/EF:
a) Det kontrolleres, at alle søfarende, som gør tjeneste om bord, og som skal være i besiddelse af et sønæringsbevis og/eller et kvalifikationsbevis i henhold til STCW-konventionen, faktisk er indehavere af et sådant sønæringsbevis eller en gyldig dispensation og/eller et kvalifikationsbevis eller kan forelægge dokumentation for, at en ansøgning om en påtegning, der attesterer anerkendelse af et sønæringsbevis, er blevet indsendt til flagstatens myndigheder.
b) Det sikres, at antal af og beviser for de søfarende, der gør tjeneste om bord, er i overensstemmelse med flagstatens myndigheders krav til sikker bemanding.
2. Vurderingen i henhold til del A i STCW-koden af, om de til skibet hørende søfarende er egnede til at opretholde de vagttjeneste- og sikringsnormer, der er foreskrevet ved STCW-konventionen, foretages, hvis der er åbenbare grunde til at antage, at sådanne normer ikke overholdes som følge af, at en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:
a) Skibet har været udsat for kollision, grundstødning eller stranding.
b) En i henhold til internationale konventioner ulovlig udtømning af stoffer har fundet sted fra skibet under sejlads, til ankers eller på liggeplads.
c) Skibet er blevet manøvreret på usikker eller farlig måde, hvorved man ikke har fulgt rutemæssig praksis som vedtaget af IMO eller sikker navigationspraksis og sikre navigationsprocedurer.
d) Skibet er på anden måde blevet håndteret på en sådan måde, at der har været fare for personer, ejendom eller miljøet, eller på en sådan måde at der er opstået sikringsrisici.
e) Et bevis er erhvervet på svigagtig måde, eller bevisets indehaver er ikke den person, som beviset oprindeligt blev udstedt til.
f) Skibet fører flag fra et land, der ikke har ratificeret STCW-konventionen, eller skibsfører, officerer eller menige er i besiddelse af beviser udstedt af et tredjeland, der ikke har ratificeret STCW-konventionen.
3. Uanset verificering af beviset kan det i forbindelse med vurderingen i henhold til stk. 2 kræves, at den søfarende beviser, at han er i besiddelse af kvalifikationerne til det arbejde, han udfører. Dette kan bl.a. indebære, at man sikrer, at vagttjenestenormerne er blevet opfyldt, og at den søfarende reagerer korrekt i nødsituationer inden for sit faglige område.
Med forbehold af direktiv 95/21/EF er nedennævnte mangler de eneste grunde i henhold til dette direktiv til, at en medlemsstat må tilbageholde et skib, såfremt den myndighedsperson, der udfører havnestatskontrollen, har fastslået, at disse mangler udgør en fare for mennesker, ejendom eller miljø:
a) de søfarende har ikke et bevis, har ikke et behørigt bevis, har ikke en gyldig dispensation eller kan ikke forelægge dokumentation for, at en ansøgning om påtegning af anerkendelsesattestation er blevet indsendt til flagstatens myndigheder
b) skibet opfylder ikke de gældende krav til sikker bemanding i flagstaten
c) navigations- og maskinvagtordningerne opfylder ikke de krav, der er fastsat for skibet af flagstaten
d) fravær på en vagt af en person, der er kvalificeret til at betjene udstyr, som er af væsentlig betydning for sikker navigation, radiokommunikation om sikkerhedsaspekter eller forebyggelse af havforurening
e) manglende duelighedsbevis med henblik på udførelsen af de arbejdsopgaver, der påhviler søfarende med hensyn til skibets sikkerhed og forebyggelse af forurening
f) det er ikke muligt at skaffe personer, som er tilstrækkeligt udhvilede og i enhver henseende arbejdsdygtige, til den første vagt ved rejsens begyndelse og til efterfølgende afløservagter.
Uden at dette berører Kommissionens beføjelser i henhold til traktatens artikel 226, kontrollerer Kommissionen regelmæssigt og mindst hvert femte år med bistand fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, at medlemsstaterne overholder de minimumskrav, som er fastsat i dette direktiv.
1. Medlemsstaterne meddeler de oplysninger, der er omhandlet i bilag V, til Kommissionen med henblik på artikel 20, stk. 8, og artikel 21, stk. 2, samt til brug af medlemsstaterne og Kommissionen ved politikformulering.
2. Disse oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen af medlemsstaterne på årsbasis og i elektronisk format og skal omfatte oplysninger, der er registreret indtil den 31. december i det foregående år. Medlemsstaterne bevarer alle ejendomsrettigheder til oplysningerne i deres rådataformat. Behandlede statistikker, der er udarbejdet på grundlag af sådanne oplysninger, offentliggøres i overensstemmelse med bestemmelserne om gennemsigtighed og beskyttelse af oplysninger, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1406/2002.
3. For at sikre beskyttelsen af personoplysninger anonymiserer medlemsstaterne alle personoplysninger, jf. bilag V, før de sendes til Kommissionen, ved brug af software, der er leveret eller accepteret af Kommissionen. Kommissionen anvender kun disse anonymiserede oplysninger.
4. Medlemsstaterne og Kommissionen sikrer, at foranstaltninger til indsamling, forelæggelse, lagring, analyse og formidling af sådanne oplysninger udformes på en sådan måde, at det er muligt at foretage en statistisk analyse.
Kommissionen vedtager med henblik på første afsnit detaljerede foranstaltninger vedrørende de tekniske krav, der er nødvendige for at sikre en passende forvaltning af de statistiske oplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 28, stk. 2.
Senest den 2. august 2024 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport, herunder forslag til opfølgende foranstaltninger, der skal træffes i lyset af denne evaluering. I denne evalueringsrapport undersøger Kommissionen gennemførelsen af ordningen om gensidig anerkendelse af søfarendes beviser, som er udstedt af medlemsstaterne, og enhver udvikling vedrørende digitale beviser til søfarende på internationalt plan. Kommissionen evaluerer desuden enhver udvikling vedrørende en fremtidig overvejelse af de europæiske beviser for søfartsuddannelse på højt niveau, som understøttes af anbefalingerne fra arbejdsmarkedets parter.
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a om ændring af bilag I til dette direktiv og de tilhørende bestemmelser i dette direktiv for at afstemme nævnte bilag og disse bestemmelser med ændringerne i STCW-konventionen og del A i STCW-koden.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a om ændring af bilag V til dette direktiv vedrørende specifikt og relevant indhold og detaljer vedrørende de oplysninger, der skal indberettes af medlemsstaterne, forudsat at de pågældende retsakter er begrænset til at tage hensyn til ændringerne i STCW-konventionen og del A i STCW-koden og overholder forholdsreglerne om databeskyttelse. Sådanne delegerede retsakter må ikke ændre bestemmelserne om anonymisering af oplysninger som fastsat i artikel 25a, stk. 3.
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 13, og artikel 27, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. august 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 5, stk. 13, og artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 13, og artikel 27, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2099/2002 (). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ().
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendes.
Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser i henhold til artikel 3, 5, 7, 9 til 15, 17, 18, 19, 22, 23 og 24 og bilag I, og skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for anvendelse af disse sanktioner. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
For søfarende, som har påbegyndt godkendt fartstid til søs og et godkendt undervisnings- og uddannelsesprogram eller et godkendt uddannelseskursus før den 1. juli 2013, kan medlemsstaterne fortsat udstede, anerkende og påtegne sønæringsbeviser indtil den 1. januar 2017 i overensstemmelse med kravene i dette direktiv på samme måde som før den 3. januar 2013.
Indtil den 1. januar 2017 kan medlemsstaterne fortsat forlænge og forny sønæringsbeviser og påtegninger i overensstemmelse med kravene i dette direktiv på samme måde som før den 3. januar 2013.
Medlemsstaterne meddeler omgående Kommissionen teksten til alle de bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.
Direktiv 2001/25/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
UDDANNELSESKRAV I STCW-KONVENTIONEN, JF. ARTIKEL 3
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Enhver henvisning til et krav i et reglement er også henvisning til det tilsvarende afsnit i del A i STCW-koden.
Navigation
Lastbehandling og stuvning
Kontrol af skibsoperationen og af ombordværendes sikkerhed
Driftsovervågning og kontrol af maskineri
Driftsovervågning og kontrol af elektriske og elektroniske systemer
Vedligeholdelse og reparation
Radiokommunikation
på følgende ansvarsniveau:
Lederniveau
Operatørniveau
Assistentniveau.
Funktioner og ansvarsniveau angives ved undertitel i oversigterne over uddannelses- og kvalifikationskrav i kapitel II, III og IV i STCW-kodens del A.
KAPITEL II
SKIBSFØRER — DÆKKET
Reglement II/1
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som vagthavende navigatør på skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover
Enhver vagthavende navigatør i et søgående skib med en bruttotonnage på 500 eller derover skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 18 år
2.2. have mindst 12 måneders godkendt fartstid til søs som del af et godkendt uddannelsesprogram, som omfatter uddannelse om bord i henhold til kravene i afsnit A-II/1 i STCW-koden, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, eller have mindst 36 måneders godkendt fartstid til søs
BILAG II
KRITERIER FOR ANERKENDELSE AF TREDJELANDE, DER HAR UDSTEDT ET BEVIS, ELLER UNDER HVIS MYNDIGHED ET BEVIS ER UDSTEDT, SOM ANFØRT I ARTIKEL 19, STK. 2
Tredjelandet skal være part i STCW-konventionen.
IMO’s Maritime Sikkerhedskomité skal have fastslået, at tredjelandet har vist, at det har givet fuld virkning til bestemmelserne i STCW-konventionen.
Kommissionen har med bistand af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og med størst mulig inddragelse af alle berørte medlemsstater og gennem en evaluering af denne part, som kan omfatte inspektion af faciliteter og procedurer, bekræftet, at STCW-konventionens krav vedrørende kompetenceniveau, uddannelse og udstedelse af beviser og kvalitetsstandarder overholdes fuldt ud.
Medlemsstaten er ved at forhandle en aftale med den pågældende medlemsstat om, at der straks vil blive givet meddelelse om enhver vigtig ændring vedrørende uddannelse og bevisudstedelse, der foretages i overensstemmelse med STCW-konventionen.
Medlemsstaten har indført foranstaltninger for at sikre, at søfarende, som med henblik på anerkendelse fremlægger beviser for funktioner på ledelsesniveau, har tilstrækkeligt kendskab til den del af medlemsstatens søfartslovgivning, som er relevant for de arbejdsopgaver, de har ret til at udføre.
Hvis en medlemsstat ønsker at supplere overholdelsesvurderingen for et tredjeland ved at vurdere bestemte søfartsskoler, sker dette i henhold til bestemmelserne i afsnit A-I/6 i STCW-koden.
BILAG III
DEL A
Ophævet direktiv med oversigt over ændringer
(jf. artikel 32)
| Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/25/EF (EFT L 136 af 18.5.2001, s. 17) | |
|---|---|
| Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53) | udelukkende artikel 11 |
| Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/103/EF (EUT L 326 af 13.12.2003, s. 28) | |
| Kommissionens direktiv 2005/23/EF (EUT L 62 af 9.3.2005, s. 14) | |
| Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/45/EF (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 160) | udelukkende artikel 4 |
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 32)
| Direktiv | Gennemførelsesfrist |
|---|---|
| 2002/84/EF | 23. november 2003 |
| 2003/103/EF | 14. maj 2005 |
BILAG IV
SAMMENLIGNINGSTABEL
| Direktiv 2001/25/EF | Nærværende direktiv |
|---|---|
| Artikel 1 | Artikel 1 |
| Artikel 2, indledning | Artikel 2, indledning |
| Artikel 2, første til fjerde led | Artikel 2, litra a) til d) |
| Artikel 3 til 7 | Artikel 3 til 7 |
| Artikel 7a | Artikel 8 |
| Artikel 8 | Artikel 9 |
| Artikel 9, stk. 1, indledning | Artikel 10, stk. 1, første afsnit, indledning |
| Artikel 9, stk. 1, litra a) og b) | Artikel 10, stk. 1, første afsnit, litra a) og b) |
| Artikel 9, stk. 1, litra c), første punktum |
BILAG V
TYPE OPLYSNINGER, DER SKAL SENDES TIL KOMMISSIONEN TIL STATISTISKE FORMÅL
Sønæringsbeviser/påtegninger, der attesterer udstedelse:
— den søfarendes id-nummer, hvis et sådant foreligger (*)
— den søfarendes navn (*)
— den søfarendes fødselsdato
— den søfarendes nationalitet
— den søfarendes køn
— påtegningsnummer for sønæringsbevis (*)
— nummer for påtegning, der attesterer udstedelse (*)
— færdighed(er)
— udstedelsesdato eller dato for seneste dato for forlængelse af dokumentet
— udløbsdato
— status for beviset
— begrænsninger.
Påtegninger, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af andre lande:
— den søfarendes id-nummer, hvis et sådant foreligger (*)
— den søfarendes navn (*)
— den søfarendes fødselsdato
— den søfarendes nationalitet
— den søfarendes køn
— land, der udsteder det oprindelige sønæringsbevis
— oprindeligt nummer på sønæringsbeviset (*)
— nummer for påtegning, der attesterer anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af andre lande (*)
— færdighed(er)
— udstedelsesdato eller dato for seneste dato for forlængelse af dokumentet
— udløbsdato
— status for påtegningen
— begrænsninger.
— den søfarendes id-nummer, hvis et sådant foreligger (*)
— den søfarendes navn (*)
— den søfarendes fødselsdato
— den søfarendes nationalitet
— den søfarendes køn
— nummer på kvalifikationsbeviset (*)
— færdighed(er)
— udstedelsesdato eller dato for seneste dato for forlængelse af dokumentet
— udløbsdato
— status for kvalifikationsbeviset.
() EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.
4. Når en medlemsstat træffer beslutning om definitionen af kystfart og betingelserne for uddannelse hertil i henhold til kravene i stk. 1, 2 og 3, skal den meddele Kommissionen de nærmere bestemmelser, den har vedtaget.
b) udpegelse af et erfarent besætningsmedlem, som har ansvaret for at sikre, at nyansatte søfarende får mulighed for at modtage væsentlige oplysninger på et sprog, som de forstår.
4. Rederierne sikrer, at skibsførere, officerer og andet personale, som er tildelt specifikke opgaver og ansvar om bord på ro-ro-passagerskibe, har gennemført orienteringsuddannelsen for at opnå de kompetencer, der er relevante i forhold til den kapacitet, der skal udfyldes, og de ansvarsområder og opgaver, der skal varetages, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-I/14 i STCW-koden.
10. Uanset bestemmelserne i stk. 3-9 har skibsføreren på et skib ret til at kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt for skibets, ombordværendes eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød. I overensstemmelse hermed kan skibsføreren se bort fra arbejds- eller hviletid og kræve, at en søfarende arbejder det antal timer, som er nødvendigt, indtil den normale situation er genoprettet. Så snart som muligt efter, at den normale situation er genoprettet, sørger skibsføreren for, at søfarende, som har udført arbejde i en planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.
11. Forudsat at der tages behørigt hensyn til de generelle principper om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og i overensstemmelse med direktiv 1999/63/EF, kan medlemsstaterne, i medfør af nationale love eller bestemmelser eller en procedure for den kompetente myndighed, godkende eller registrere kollektive overenskomster, der tillader undtagelser fra de grænser, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, litra b), og stk. 5, forudsat at hvileperioden er mindst 70 timer over en syvdagesperiode og under overholdelse af de begrænsninger, der er fastsat i denne artikels stk. 12 og 13. Sådanne undtagelser følger så vidt muligt de givne normer, men der kan tages hensyn til hyppigere eller længere fridagsperioder eller sikring af kompenserende fridage for vagtpersonale og søfarende, som arbejder på skibe på korte rejser. Undtagelser tager i videst mulig udstrækning hensyn til vejledningen angående forebyggelse af træthed som fastsat i afsnit B-VIII/1 i STCW-koden. Undtagelser fra minimumshvileperioderne i denne artikels stk. 4, litra a), tillades ikke.
12. De i stk. 11 omhandlede undtagelser angående de i stk. 4, litra b), fastsatte ugentlige hvileperioder må ikke gives for mere end to på hinanden følgende uger. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder om bord skal være mindst det dobbelte af varigheden for undtagelsen.
13. Inden for rammerne af de i stk. 11 anførte eventuelle undtagelser fra stk. 5 kan den i stk. 4, litra a), anførte minimumshviletid i en vilkårlig periode på 24 timer højst opdeles i tre hvileperioder, hvoraf den ene skal være på mindst seks timer, og ingen af de to perioder må være mindre end en time. Tidsrummet mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige 14 timer. Undtagelserne må ikke vare længere end to 24-timersperioder i en given syvdagesperiode.
14. Medlemsstaterne fastsætter for at forhindre alkoholmisbrug en promillegrænse på højst 0,05 % eller for alkohol i udåndingsluften på 0,25 mg/l eller en mængde af alkohol, der medfører denne alkoholkoncentration, for skibsførere, officerer og andre søfarende, mens de udfører de udpegede opgaver i forbindelse med sikkerhed, sikring og havmiljø.
iv) være i besiddelse af praktisk bedømmelseserfaring
v) hvis bedømmelsen involverer anvendelsen af simulatorer, have praktisk bedømmelseserfaring med den særlige type simulator, der anvendes, og have indvundet denne erfaring under tilsyn af en erfaren bedømmer og til dennes tilfredshed.
g) Når en medlemsstat godkender et kursus, en skole eller en skoles udstedelse af kvalifikation, og når dette kursus eller denne kvalifikation indgår i kravene for at opnå bevis, skal skolens undervisere og bedømmere være i besiddelse af kvalifikationer og erfaring i henhold til bestemmelserne om kvalitetskrav i artikel 10; kvalifikationer, erfaringer og anvendelse af kvalitetskrav skal omfatte behørig uddannelse i undervisningsteknikker, uddannelses- og bedømmelsesmetoder og -praksis og skal overholde de gældende krav i litra d), e) og f).
f) at de, når der foretages havnestatskontrol i henhold til direktiv 95/21/EF, også undersøger, om skibe, der fører en ikke-medlemsstats flag, overholder denne artikel.
Den medlemsstat, der har indsendt denne anmodning, kan ensidigt beslutte at anerkende et tredjeland, indtil der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til dette stykke. I tilfælde af en sådan ensidig anerkendelse meddeler medlemsstaten Kommissionen antallet af de påtegninger, der attesterer anerkendelsen, og som er udstedt for så vidt angår de i stk. 1 omhandlede sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser, som er udstedt af tredjelandet, indtil gennemførelsesretsakten vedrørende anerkendelsen af nævnte tredjeland vedtages.
4. En medlemsstat kan for de skibe, der fører dens flag, beslutte at påtegne beviser, der er udstedt af tredjelande, som er anerkendt af Kommissionen, under hensyntagen til bestemmelserne i punkt 4 og 5 i bilag II.
5. Anerkendelser af beviser, der er udstedt af et anerkendt tredjeland og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, inden den 14. juni 2005, forbliver gyldige.
Disse anerkendelser kan anvendes af alle medlemsstater, medmindre Kommissionen har inddraget dem i medfør af artikel 20.
6. Kommissionen udarbejder og ajourfører en fortegnelse over de tredjelande, der er anerkendt. Fortegnelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven.
7. Uanset artikel 5, stk. 6, kan en medlemsstat, hvis omstændighederne kræver det, tillade en søfarende at gøre tjeneste i en anden kapacitet end radioofficer eller radiooperatør, undtagen som fastsat i radioreglementet, i et tidsrum på ikke over tre måneder om bord på et skib, der fører medlemsstatens flag, med et behørigt og gyldigt bevis, som er udstedt og i fornødent omfang påtegnet af et tredjeland, men som endnu ikke er blevet påtegnet af den pågældende medlemsstat med henblik på anerkendelse for tjeneste om bord på et skib, der fører medlemsstatens flag.
Der skal foreligge dokumentation for, at der er blevet indsendt ansøgning om påtegning til de kompetente myndigheder.
2.3. under den påkrævede fartstid til søs have forrettet mindst seks måneders vagttjeneste på broen under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer
2.4. opfylde de gældende krav i reglementerne i kapitel IV for udførelse af foreskrevet radiotjeneste i henhold til radioreglementet
2.5. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/1 i STCW-koden og
2.6. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3 i STCW-koden.
Reglement II/2
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som skibsfører og overstyrmand på skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover
Skibsfører og overstyrmand i skibe med en bruttotonnage på 3000 eller derover
Enhver skibsfører og overstyrmand i et søgående skib med en bruttotonnage på 3 000 eller derover skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. opfylde kravene for erhvervelse af bevis som vagthavende navigatør i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og have følgende godkendte fartstid til søs i den egenskab:
2.1.1. for erhvervelse af bevis som overstyrmand i mindst 12 måneder og
2.1.2. for erhvervelse af bevis som skibsfører i mindst 36 måneder, dog således, at dette tidsrum kan nedsættes til ikke under 24 måneder, hvis mindst 12 måneder af fartstiden er erhvervet som overstyrmand, og
2.2. have fuldendt godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/2 i STCW-koden for skibsførere og overstyrmænd i skibe med en bruttotonnage på 3 000 eller derover.
Skibsfører og overstyrmand i skibe med en bruttotonnage mellem 500 og 3000
Enhver skibsfører og overstyrmand i et søgående skib med en bruttotonnage mellem 500 og 3 000 skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
4.1. for erhvervelse af bevis som overstyrmand, opfylde kravene som vagthavende navigatør i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover
4.2. for erhvervelse af bevis som skibsfører opfylde kravene som vagthavende navigatør i skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover og have godkendt fartstid til søs på mindst 36 måneder i den egenskab, dog således, at dette tidsrum kan nedsættes til ikke under 24 måneder, hvis mindst 12 måneder af fartstiden er erhvervet som overstyrmand, og
4.3. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/2 i STCW-koden for skibsførere og overstyrmænd i skibe med en bruttotonnage mellem 500 og 3 000 .
Reglement II/3
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som vagthavende navigatør og som fører af skibe med en bruttotonnage under 500
Skibe, der ikke sejler i kystfart
Enhver vagthavende navigatør, der gør tjeneste i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, som ikke sejler i kystfart, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis for skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover.
Enhver skibsfører, der gør tjeneste i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, som ikke sejler i kystfart, skal være i besiddelse af sønæringsbevis for tjeneste som skibsfører på skibe med en bruttotonnage mellem 500 og 3 000 .
Skibe, der sejler i kystfart
Vagthavende navigatør
Enhver vagthavende navigatør i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Enhver, der ansøger om bevis som vagthavende navigatør i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal
4.1. være mindst 18 år
4.2. have fuldført
4.2.1. særlig uddannelse, herunder en passende fartstid til søs efter medlemsstatens krav, eller
4.2.2. godkendt dækstjeneste til søs i mindst 36 måneder
4.3. opfylde de gældende bestemmelser i reglementerne i kapitel IV med henblik på udførelse af radiotjeneste i henhold til radioreglementet
4.4. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/3 i STCW-koden for vagthavende navigatører på skibe med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, og
4.5. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3 i STCW-koden.
Skibsfører
Enhver skibsfører, der gør tjeneste i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Enhver, der ansøger om bevis som skibsfører i et søgående skib med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, skal
6.1. være mindst 20 år
6.2. have godkendt fartstid til søs på mindst 12 måneder som vagthavende navigatør
6.3. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/3 i STCW-koden for førere af skibe med en bruttotonnage under 500, der sejler i kystfart, og
6.4. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3 i STCW-koden.
Dispensationer
Reglement II/4
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menig, der indgår i brovagten
Enhver menig, der indgår i brovagten på et søgående skib med en bruttotonnage på 500 eller derover, og som ikke er under uddannelse, eller hvis pligter under brovagten er af ufaglært art, skal være i besiddelse af et behørigt bevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 16 år
2.2. have fuldført
2.2.1. godkendt fartstid til søs med mindst seks måneders uddannelse og erfaring, eller
2.2.2. særlig uddannelse, enten før første udmønstring eller om bord i et skib, herunder tjeneste på mindst to måneder i et søgående skib og
2.3. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/4 i STCW-koden.
Reglement II/5
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menig, som fungerer som befaren søfarende i dækstjeneste
Enhver befaren søfarende i dækstjeneste, der gør tjeneste på et søgående skib med en bruttotonnage på 500 eller derover, skal være i besiddelse af behørigt bevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 18 år
2.2. opfylde kravene for erhvervelse af bevis som menig, der indgår i brovagten
2.3. være kvalificeret til at fungere som menig, der indgår i brovagten, og samtidig have fuldført godkendt dækstjeneste i søgående skibe i
2.3.1. mindst 18 måneder eller
2.3.2. mindst 12 måneder og have afsluttet godkendt uddannelse, og
2.4. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-II/5 i STCW-koden.
Hvad angår beviser, der er udstedt før den 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for befarne sømænd, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/5 i STCW-koden anførte bevis, og fastsætter, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.
Indtil den 1. januar 2017 kan en medlemsstat, der er part i International Labour Organisation Certification of Able Seamen Convention 1946 (nr. 74), fortsat forlænge og forny beviser og påtegninger i henhold til bestemmelserne i nævnte konvention.
En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling i mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv.
KAPITEL III
MASKINAFDELING
Reglement III/1
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som vagthavende maskinmester i et bemandet maskinrum eller som tilsynshavende maskinofficer i et periodisk ubemandet maskinrum
Enhver vagthavende maskinmester i et bemandet maskinrum eller den tilsynshavende maskinmester i et periodisk ubemandet maskinrum i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 18 år
2.2. have afsluttet kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs på mindst 12 måneder som del af et godkendt uddannelsesprogram, som omfatter uddannelse om bord, der opfylder kravene i afsnit A-III/1 i STCW-koden, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, eller skal på anden måde have fuldført kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs på mindst 36 måneder, hvoraf mindst de 30 måneder skal være fartstid til søs i maskinafdelingen
2.3. under den påkrævede fartstid til søs have udført vagtopgaver i maskinrummet under tilsyn af den øverste maskinmester eller en kvalificeret maskinmester i en periode på mindst seks måneder
2.4. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/1 i STCW-koden og
2.5. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3, i STCW-koden.
Reglement III/2
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som maskinmester og første maskinmester i skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 3 000 kW eller derover
Enhver maskinmester og første maskinmester i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 3 000 kW eller derover, skal være i besiddelse af sønæringsbevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. opfylde kravene for erhvervelse af bevis som vagthavende maskinmester i søgående skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på 750 kW eller derover, og have gennemført godkendt fartstid til søs i den egenskab:
2.1.1. for erhvervelse af bevis som første maskinmester have gennemført mindst 12 måneder som kvalificeret maskinmester og
2.1.2. for erhvervelse af bevis som maskinmester i mindst 36 måneder, dog således, at dette tidsrum kan nedsættes til mindst 24 måneder, hvis mindst 12 måneder af fartstiden til søs er erhvervet som første maskinmester, og
2.2. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/2 i STCW-koden.
Reglement III/3
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som maskinmester og første maskinmester i skibe, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er mellem 750 kW og 3 000 kW
Enhver maskinmester og første maskinmester i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er på mellem 750 kW og 3 000 kW, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. opfylde kravene for erhvervelse af bevis som vagthavende maskinmester, og
2.1.1. for erhvervelse af bevis som første maskinmester have mindst 12 måneders godkendt fartstid til søs som maskinassistent eller maskinmester og
2.1.2. for erhvervelse af bevis som maskinmester have mindst 24 måneders godkendt fartstid til søs, heraf mindst 12 måneder efter at have opfyldt betingelserne for at erhverve bevis som første maskinmester, og
2.2. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/3 i STCW-koden.
Reglement III/4
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menige, der indgår i maskinvagten i et bemandet maskinrum, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum
Enhver menig, der indgår i maskinvagten, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum på et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, undtagen menige under uddannelse og menige, hvis pligter er af ufaglært art, skal være i besiddelse af behørigt bevis til at udføre disse hverv.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 16 år
2.2. have fuldført
2.2.1. godkendt fartstid til søs med mindst seks måneders uddannelse og erfaring, eller
2.2.2. særlig uddannelse, enten før første udmønstring eller om bord i et skib, herunder tjeneste på mindst to måneder i et søgående skib, og
2.3. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/4 i STCW-koden.
Reglement III/5
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som menige, der fungerer som befarne søfarende i maskintjeneste i et bemandet maskinrum, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum
Enhver befarende søfarende i maskintjeneste, der gør tjeneste på et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af behørigt bevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 18 år
2.2. overholde kravene for erhvervelse af bevis som menig, der indgår i maskinvagten i et bemandet maskinrum, eller som pålægges at udføre hverv i et periodisk ubemandet maskinrum
2.3. være kvalificeret til at fungere som menig, der indgår i maskinvagten, og samtidig have fuldført godkendt dækstjeneste i søgående skibe i:
2.3.1. mindst 12 måneder eller
2.3.2. mindst 6 måneder og have afsluttet godkendt uddannelse og
2.4. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/5 i STCW-koden.
Hvad angår beviser, der er udstedt før den 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for menige i maskinrummet, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/5 i STCW-koden anførte bevis, og fastsætter, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.
En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling i maskinrummet i mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv.
Reglement III/6
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som elektroteknisk officer
Enhver elektroteknisk officer, der gør tjeneste i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdrivningseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 18 år
2.2. have afsluttet mindst 12 måneders kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs, hvoraf mindst seks måneder skal være fartstid til søs som del af et godkendt uddannelsesprogram, som opfylder kravene i afsnit A-III/6 i STCW-koden, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, eller mindst 36 måneders kombineret værkstedsuddannelse og godkendt fartstid til søs, hvoraf mindst 30 måneder skal være fartstid til søs i maskinrummet
2.3. have afsluttet godkendt uddannelse og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/6 i STCW-koden og
2.4. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/1, stk. 2, afsnit A-VI/2, stk. 1-4, afsnit A-VI/3, stk. 1-4 og afsnit A-VI/4, stk. 1-3, i STCW-koden.
Hvad angår beviser, der er udstedt før den 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for elektrotekniske officerer, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/6 i STCW-koden anførte bevis, og skal derefter fastsætte, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.
En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling om bord på et skib i en periode på mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv, og opfylder de kvalifikationskrav, der er angivet i afsnit A-III/6 i STCW-koden.
Uanset ovenstående krav i artikel 1-4 kan en passende kvalificeret person af medlemsstaten anses for at være i stand til at udføre bestemte funktioner i afsnit A-III/6.
Reglement III/7
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som elektroteknisk menig
Enhver elektroteknisk menig, der gør tjeneste i et søgående skib, hvor hovedmaskineriets fremdriftseffekt er 750 kW eller derover, skal være i besiddelse af behørigt bevis.
Alle, der ansøger om bevis, skal
2.1. være mindst 18 år
2.2. have afsluttet godkendt fartstid til søs med mindst 12 måneders uddannelse og erfaring, eller
2.3. have afsluttet godkendt uddannelse, herunder en godkendt fartstid til søs på mindst 6 måneder, eller
2.4. have kvalifikationer, der opfylder de tekniske kvalifikationer i tabel A-III/7 i STCW-koden og en godkendt fartstid til søs på mindst tre måneder, og
2.5. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-III/7 i STCW-koden.
Hvad angår beviser, der er udstedt før d. 1. januar 2012, skal alle medlemsstater sammenligne de uddannelses- og kvalifikationskrav, som kræves for elektrotekniske menige, med specifikationerne, der angives for det i afsnit A-II/7 i STCW-koden anførte bevis, og skal derefter fastsætte, hvorvidt dette personale skal ajourføre deres kvalifikationer.
En søfarende kan af medlemsstaten anses for at have opfyldt kravene i dette reglement, hvis han har gjort tjeneste i en relevant stilling om bord på et skib i en periode på mindst 12 måneder inden for de sidste 60 måneder forud for ikrafttrædelsen af dette direktiv, og opfylder de kvalifikationskrav, der er angivet i afsnit A-III/7 i STCW-koden.
Uanset ovenstående krav i artikel 1-4 kan en passende kvalificeret person af medlemsstaten anses for at være i stand til at udføre bestemte funktioner i afsnit A-III/7.
KAPITEL IV
RADIOKOMMUNIKATION OG RADIOOPERATØRER
Forklarende note
Obligatoriske forskrifter for vagthold ved radiostationer findes i radioreglementet og i SOLAS 74 som ændret. Forskrifter for vedligeholdelse af radiostationer findes i SOLAS 74 som ændret samt i de retningslinjer, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation.
Reglement IV/1
Anvendelse
Med forbehold af punkt 2 skal bestemmelserne i dette kapitel finde anvendelse på radiooperatører på et skib, der sejler under det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS) som foreskrevet i SOLAS 74 som ændret.
Radiooperatører på skibe, som ikke er forpligtet til at opfylde bestemmelserne i GMDSS i kapitel IV i SOLAS 74, skal ikke opfylde bestemmelserne i dette kapitel. Radiooperatører på disse skibe skal dog overholde radioreglementet. Medlemsstaterne skal sikre, at forskriftsmæssige beviser i henhold til radioreglementet udstedes til eller anerkendes for sådanne radiooperatører.
Reglement IV/2
Obligatoriske minimumskrav for erhvervelse af bevis som GMDSS-radiooperatører
Enhver person, der har ansvaret for eller udfører radiotjeneste på et skib, der skal deltage i GMDSS, skal være i besiddelse af behørigt GMDSS-bevis, som er udstedt af eller anerkendt af medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i radioreglementet.
Derudover skal enhver, der ansøger om kvalifikationsbevis i henhold til dette reglement til tjeneste på et skib, der i henhold til SOLAS 74 som ændret skal være udstyret med radioinstallation,
2.1. være mindst 18 år og
2.2. have afsluttet godkendt uddannelse og oplæring og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A/IV-2 i STCW-koden.
KAPITEL V
SÆRLIGE UDDANNELSESKRAV TIL PERSONEL I SÆRLIGE TYPER SKIBE
Reglement V/1-1
Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer og menige på olie- og kemikalietankskibe
Officerer og menige, som pålægges særlige hverv og ansvar i forbindelse med last og lastbehandlingsudstyr på olie- og kemikalietankskibe, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe.
Enhver, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe, skal have fuldført en grundlæggende træning i henhold til bestemmelserne i afsnit A-VI/1 i STCW-koden og skal have afsluttet
2.1. mindst tre måneders godkendt fartstid til søs om bord på olie- eller kemikalietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 1, i STCW-koden eller
2.2. en godkendt grunduddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 1, i STCW-koden.
Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmester og enhver anden person med direkte ansvar for lastning, losning, kontrol med lasten i transit, håndtering af cargo, tankrensninger eller andet lastrelateret arbejde på olietankskibe skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på olietankskibe.
Enhver, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på olietankskibe, skal
4.1. opfylde kravene til udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og
4.2. ud over at opfylde betingelserne for udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe have
4.2.1. mindst tre måneders godkendt fartstid til søs på olietankskibe eller
4.2.2. mindst en måneds godkendt uddannelse om bord på kemikalietankskibe i overtallig kapacitet, som omfatter mindst tre forekomster af arbejde med lastning og losning, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-V/1 i STCW-koden, og
4.3. have afsluttet godkendt videreuddannelse i lastarbejde på olietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 2, i STCW-koden.
Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmester og enhver anden person med direkte ansvar for lastning, losning, kontrol med lasten i transit, håndtering af ladningen, tankrensninger eller andet lastrelateret arbejde på kemikalietankskibe skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på kemikalietankskibe.
Enhver, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på kemikalietankskibe, skal
6.1. opfylde kravene til udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og
6.2. ud over at opfylde betingelserne for udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe have
6.2.1. mindst tre måneders godkendt fartstid til søs på kemikalietankskibe eller
6.2.2. mindst en måneds godkendt uddannelse om bord på kemikalietankskibe i overtallig kapacitet, som omfatter mindst tre forekomster af arbejde med lastning og losning, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-V/1 i STCW-koden, og
6.3. have afsluttet godkendt videreuddannelse i lastarbejde på kemikalietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-1, stk. 3, i STCW-koden.
Reglement V/1-2
Obligatoriske minimumskrav vedrørende uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer og menige i gastankskibe
Officerer og menige, som pålægges særlige hverv og ansvar i forbindelse med last og lastbehandlingsudstyr i gastankskibe, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på gastankskibe.
Enhver, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i lastarbejde på gastankskibe, skal have fuldført en grundlæggende uddannelse i henhold til bestemmelserne i afsnit A-VI/1 i STCW-koden og skal have afsluttet
2.1. mindst tre måneders godkendt fartstid til søs om bord på gastankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-2, stk. 1, i STCW-koden eller
2.2. en godkendt grunduddannelse i lastarbejde på gastankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-2, stk. 1, i STCW-koden.
Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmester og enhver anden person med direkte ansvar for lastning, losning, kontrol med lasten i transit, håndtering af cargo, tankrensninger eller andet lastrelateret arbejde på gastankskibe skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på gastankskibe.
Enhver, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i lastarbejde på gastankskibe, skal
4.1. opfylde kravene for udstedelse af bevis i grundlæggende uddannelse for lastarbejde på olie- og kemikalietankskibe og
4.2. ud over at opfylde betingelserne for udstedelse af bevis for grundlæggende uddannelse i gastankskibe have
4.2.1. mindst tre måneders godkendt fartstid til søs på gastankskibe
4.2.2. mindst en måneds godkendt uddannelse om bord på gastankskibe i overtallig kapacitet, som omfatter mindst tre forekomster af arbejde med lastning og losning, og som er dokumenteret i en godkendt uddannelsesbog, idet der tages hensyn til vejledningen i afsnit B-V/1 i STCW-koden, og
4.3. have afsluttet godkendt videreuddannelse i lastarbejde på olietankskibe og opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-V/1-2, stk. 2, i STCW-koden.
Reglement V/2
Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer, menige og andet personale på passagerskibe
Dette reglement gælder for skibsførere, officerer, menige og andet personale om bord på passagerskibe i udenrigsfart. Medlemsstaterne fastsætter, hvorvidt disse krav gælder for personale på passagerskibe i indenrigsfart.
Alle personer, som gør tjeneste på et passagerskib, skal, før de tildeles pligter om bord, opfylde kravene i afsnit A-VI/1, stk. 1 i STCW-koden.
Skibsførere, officerer, menige og andet personale, som gør tjeneste om bord på passagerskibe, skal gennemføre den i punkt 5-9 krævede uddannelse og orientering i henhold til deres stilling, pligter og ansvar.
Skibsførere, officerer, menige og andet personale, som skal gennemgå den obligatoriske uddannelse i henhold til punkt 7-9, skal mindst hvert femte år gennemgå relevant genopfriskningsuddannelse eller kunne fremlægge bevis for at have opnået det krævede kvalifikationsniveau inden for de foregående fem år.
Personale, som gør tjeneste om bord på passagerskibe, skal gennemføre den orientering vedrørende nødsituationer om bord på passagerskibe, der er relevant for deres stilling, pligter og ansvar som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 1, i STCW-koden.
Personale, som direkte betjener passagerer i passagerområderne om bord på passagerskibe, skal gennemføre sikkerhedsuddannelse som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 2, i STCW-koden.
Skibsførere, officerer og menige med kvalifikationer i henhold til kapitel II, III og VII i dette bilag, samt andet personale, som på mønstringsrullen er udpeget til at assistere passagerer i nødsituationer om bord på passagerskibe, skal gennemføre uddannelse i vejledning af passagererne i nødsituationer (»crowd management«) som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 3, i STCW-koden.
Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmestre og enhver person, der ifølge mønstringsrullen har ansvaret for passagerernes sikkerhed i nødsituationer om bord på passagerskibe, skal gennemføre godkendt uddannelse i krisestyring (»crisis management«) og menneskelig adfærd som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 4, i STCW-koden.
Skibsførere, maskinmestre, overstyrmænd, førstemaskinmestre og enhver person, der har umiddelbart ansvar for indskibning og udskibning af passagerer, for losning, lastning eller sikring af lasten eller for lukning af åbninger i skroget om bord på ro-ro-passagerskibe, skal gennemføre godkendt uddannelse i passagersikkerhed, lastsikkerhed og skrogintegritet som specificeret i afsnit A-V/2, stk. 5, i STCW-koden.
Medlemsstaterne sikrer, at alle, der gennemfører uddannelsen, og som er kvalificeret i henhold til punkt 6-9 i dette reglement, modtager dokumentation herfor.
Reglement V/3
Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere, officerer, menige og andet personale på skibe, som er omfattet af IGF-koden
Dette reglement gælder for skibsførere, officerer, menige og andet personale om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden.
Søfarende skal, før de tildeles pligter om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, have gennemført den i punkt 4-9 krævede uddannelse i henhold til deres stilling, pligter og ansvar.
Alle søfarende, der gør tjeneste om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal, før de tildeles pligter om bord, modtage relevant skibs- og udstyrsspecifik orientering som specificeret i artikel 14, stk. 1, litra d), i dette direktiv.
Søfarende med ansvar for udpegede sikkerhedsopgaver i forbindelse med behandlingen af, brugen af eller beredskabet vedrørende brændstoffer om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden.
Alle, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal have gennemført den grundlæggende uddannelse i henhold til bestemmelserne i afsnit A-V/3, stk. 1, i STCW-koden.
Søfarende med ansvar for udpegede sikkerhedsopgaver i forbindelse med behandlingen af, brugen af eller beredskabet vedrørende brændstoffer om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden, og som har kvalifikationer og et bevis i henhold til reglement V/1-2, punkt 2 og 5, eller reglement V/1-2, punkt 4 og 5, om gastankskibe, anses for at have opfyldt de krav, der er specificeret i afsnit A-V/3, stk. 1, i STCW-koden for grundlæggende uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden.
Skibsførere, maskinofficerer og alt personale med direkte ansvar for behandlingen og brugen af brændstoffer og brændstofsystemer på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden.
Alle, der ansøger om et bevis for videregåede uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden, skal ud over at være i besiddelse af sønæringsbeviset, der er beskrevet i punkt 4:
8.1. have gennemført godkendt videregående uddannelse i tjeneste på skibe, som er omfattet af IGF-koden, og opfylde de uddannelses- og kvalifikationskrav, der er specificeret i afsnit A-V/3, stk. 2, i STCW-koden, og
8.2. have gennemført mindst én måneds godkendt fartstid til søs, som omfatter mindst tre bunkringsoperationer om bord på skibe, som er omfattet af IGF-koden. To af de tre bunkringsoperationer kan erstattes med godkendt simulatortræning i bunkringsoperationer som del af uddannelsen i punkt 8.1 ovenfor.
9.1. opfylder kravene i punkt. 6
9.2. opfylder kravene i punkt 8.2 vedrørende bunkring eller har deltaget i lastarbejde tre gange om bord på gastankskibet og
9.3. har tre måneders fartstid til søs inden for de foregående fem år om bord på:
9.3.1. skibe, som er omfattet af IGF-koden
9.3.2. tankskibe, der som last transporterer brændstoffer, der falder ind under IGF-koden, eller
9.3.3. skibe, der bruger gas eller brændstoffer med lavt flammepunkt som brændstof.
Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes et kvalifikationsbevis til søfarende med kvalifikationer i henhold til punkt 4 eller 7 alt efter omstændighederne.
Søfarende med kvalifikationsbeviser i henhold til punkt 4 eller 7 ovenfor skal mindst hvert femte år gennemgå relevant genopfriskningsuddannelse eller kunne fremlægge bevis for at have opnået det krævede kvalifikationsniveau inden for de foregående fem år.
Reglement V/4
Obligatoriske minimumskrav til uddannelse og kvalifikationer for skibsførere eller dæksofficerer på skibe, som opererer i polare farvande
Skibsførere, overstyrmænd og vagthavende navigatører på skibe, som opererer i polare farvande, skal være i besiddelse af et bevis for grundlæggende uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, jf. polarkoden.
Alle, der ansøger om et bevis for grundlæggende uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, skal have gennemført en godkendt grundlæggende uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, og opfylde de uddannelses- og kvalifikationskrav, der er specificeret i afsnit A-V/4, stk. 1, i STCW-koden.
Skibsførere og overstyrmænd på skibe, som opererer i polare farvande, skal være i besiddelse af et bevis for videregående uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, jf. polarkoden.
Alle, der ansøger om et bevis for videregående uddannelse i skibe, der opererer i polare farvande, skal:
4.1. opfylde kravene for erhvervelse af bevis for grundlæggende uddannelse i skibe i polare farvande
4.2. have mindst to måneders godkendt fartstid til søs på dækket, på lederniveau eller under varetagelse af vagttjeneste på operatørniveau, i polare farvande eller anden tilsvarende godkendt fartstid til søs og
4.3. have gennemført godkendt videregående uddannelse i skibe, som opererer i polare farvande, og opfylde de uddannelses- og kvalifikationskrav, der er specificeret i afsnit A-V/4, stk. 2, i STCW-koden.
Medlemsstaterne sikrer, at der udstedes et kvalifikationsbevis til søfarende med kvalifikationer i henhold til punkt 2 eller 4 alt efter omstændighederne.
Indtil den 1. juli 2020 skal søfarende, som har påbegyndt godkendt fartstid til søs i polare farvande før den 1. juli 2018, kunne dokumentere, at de opfylder kravene i punkt 2, ved:
6.1. at de har gennemført godkendt fartstid til søs om bord på et skib, som opererer i polare farvande, eller tilsvarende godkendt fartstid til søs i form af dæktjeneste på operatør- eller lederniveau i en periode på mindst tre måneder i alt inden for de foregående fem år, eller
6.2. at de med positivt resultat har gennemført et uddannelseskursus, der er tilrettelagt i henhold til den uddannelsesvejledning, som Den Internationale Søfartsorganisation har udarbejdet for skibe, som opererer i polare farvande.
7.1. de har gennemført godkendt fartstid til søs om bord på et skib, som opererer i polare farvande, eller tilsvarende godkendt fartstid til søs i form af dæktjeneste på lederniveau i en periode på mindst tre måneder i alt inden for de foregående fem år, eller
7.2. at de med positivt resultat har gennemført et uddannelseskursus i overensstemmelse med den uddannelsesvejledning, som Den Internationale Søfartsorganisation har fastlagt for skibe, som opererer i polare farvande, og har gennemført godkendt fartstid til søs om bord på et skib, som opererer i polare farvande, eller tilsvarende godkendt fartstid til søs i form af dækshverv på lederniveau i en periode på mindst to måneder i alt inden for de foregående fem år.
KAPITEL VI
NØDSITUATIONER, SIKKERHED PÅ ARBEJDSPLADSEN, SIKRING, SYGDOMSBEHANDLING OG OVERLEVELSESFUNKTIONER
Reglement VI/1
Obligatoriske minimumskrav for sikkerhedsorientering og grundlæggende uddannelse og vejledning for alle søfarende
Søfarende skal modtage orientering og grundlæggende uddannelse eller vejledning i henhold til afsnit A-VI/1 i STCW-koden og skal opfylde de forskriftsmæssige uddannelses- og kvalifikationskrav.
Hvis grundlæggende uddannelse ikke er opført i klassificeringen for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus i grundlæggende uddannelse.
Reglement VI/2
Obligatoriske minimumskrav for udstedelse af kvalifikationsbevis i betjening af redningsflåder, redningsbåde og hurtige mand-over-bord-både
1.1. være mindst 18 år
1.2. have mindst 12 måneders godkendt fartstid til søs eller have deltaget i et godkendt uddannelseskursus og have mindst seks måneders godkendt fartstid til søs og
1.3. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene for kvalifikationsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder i henhold til afsnit A-VI/2, stk. 1-4, i STCW-koden.
2.1. være i besiddelse af kvalifikationsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder bortset fra hurtige mand-over-bord-både
2.2. have deltaget i et godkendt uddannelseskursus og
2.3. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene for kvalifikationsbevis i betjening af hurtige mand-over-bord-både i henhold til afsnit A-VI/2, stk. 7-10, i STCW-koden.
Reglement VI/3
Obligatoriske minimumskrav for avanceret uddannelse i brandbekæmpelse
Søfarende, der er udpeget til at tilrettelægge brandbekæmpelsesoperationer, skal med positivt resultat have gennemført avanceret uddannelse i brandbekæmpelsesteknikker med særlig vægt på tilrettelæggelse, taktik og ordregivning i henhold til bestemmelserne i artikel 1-4, afsnit A-VI/3, i STCW-koden, og de skal opfylde de heri specificerede uddannelses- og kvalifikationskrav.
Hvis avanceret uddannelse i brandbekæmpelse ikke er omfattet af kravene for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et avanceret kursus i brandbekæmpelse.
Reglement VI/4
Obligatoriske minimumskrav til førstehjælp og sygdomsbehandling
Søfarende, der er udpeget til at give førstehjælp om bord, skal opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i førstehjælp som fastsat i afsnit A-VI/4, stk. 1, 2 og 3, i STCW-koden.
Søfarende, der er udpeget til at tage sig af sygdomsbehandling om bord, skal opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i sygdomsbehandling om bord som fastsat i afsnit A-VI/4, stk. 4, 5 og 6, i STCW-koden.
Hvis uddannelse i førstehjælp eller sygdomsbehandling ikke indgår i kravene for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus i førstehjælp eller i sygdomsbehandling.
Reglement VI/5
Obligatoriske minimumskrav for udstedelse af kvalifikationsbeviser til skibets sikringsofficerer
1.1. have godkendt fartstid til søs på mindst 12 måneder eller passende fartstid til søs og viden om skibets drift og
1.2. opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene for kvalifikationsbevis som sikringsofficer i henhold til afsnit A-VI/5, stk. 1-4, i STCW-koden.
Reglement VI/6
Obligatoriske minimumskrav for sikringsrelateret uddannelse og vejledning for alle søfarende
Søfarende skal modtage sikringsrelateret introduktion og grundlæggende uddannelse i sikring eller vejledning i henhold til afsnit A-VI/6, stk. 1-4, i STCW-koden, og de skal opfylde de heri specificerede uddannelses- og kvalifikationskrav.
Hvis sikringsbevidsthed ikke er opført i klassificeringen for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus i sikkerhedsbevidsthed.
Hver medlemsstat skal sammenligne den sikringsrelaterede uddannelse eller vejledning, der kræves for søfarende, der er i besiddelse af eller kan dokumentere deres kvalifikationer inden dette direktivs ikrafttræden, med den uddannelse eller vejledning, der er specificeret i afsnit A-VI/6, stk. 4, i STCW-koden, og skal fastsætte, om disse søfarende skal ajourføre deres kvalifikationer.
Søfarende med udpegede sikringsopgaver
Søfarende med udpegede sikringsopgaver skal opfylde uddannelses- og kvalifikationskravene i afsnit A-VI/6, punkt 6 til 8, i STCW-koden.
Hvis uddannelse i udpegede sikringsopgaver ikke er inkluderet i kravene for det pågældende bevis, skal der udstedes et kvalifikationsbevis, som viser, at indehaveren har deltaget i et kursus for udpegede sikringsopgaver.
Hver medlemsstat skal sammenligne den sikringsrelaterede uddannelse, der kræves for søfarende, med udpegede sikringsopgaver, der er i besiddelse af eller kan dokumentere kvalifikationer, inden dette direktivs ikrafttræden, med dem, der er angivet i afsnit A-VI/6, stk. 8, i STCW-koden, og skal fastsætte, om disse søfarende skal ajourføre deres kvalifikationer.
KAPITEL VII
UDSTEDELSE AF ALTERNATIVE BEVISER
Reglement VII/1
Udstedelse af alternative beviser
1.1. de funktioner og ansvarsniveauer, som beviserne og påtegningerne gælder for, vælges fra og er identiske med funktioner og ansvarsniveauer i afsnit A-II/1, A-II/2, A-II/3, A-II/4, A-II/5, A-III/1, A-III/2, A-III/3, A-III/4, A-III/5 og A-IV/2 i STCW-koden
1.2. ansøgerne har gennemført godkendt uddannelse og opfylder uddannelses- og kvalifikationskravene i de relevante afsnit i STCW-koden og i afsnit A-VII/1 i koden for de funktioner og niveauer, der står i beviserne og påtegningerne
1.3. ansøgerne har gennemført godkendt fartstid til søs svarende til udførelse af de funktioner og de niveauer, der fremgår af beviset. Varigheden af fartstiden til søs skal mindst svare til varigheden af fartstiden til søs i kapitel II og III i dette bilag. Fartstiden til søs skal dog mindst være som krævet i afsnit A-VII/2 i STCW-koden
1.4. ansøgere om bevis, som skal foretage navigation på operationelt niveau, skal opfylde de gældende krav i reglementerne i kapitel IV for udførelse af foreskrevet radiotjeneste i henhold til radioreglementet
1.5. beviserne udstedes i henhold til kravene i dette direktivs artikel 5 og bestemmelserne i kapitel VII i STCW-koden.
Reglement VII/2
Udstedelse af beviser til søfarende
Enhver søfarende, der udfører en funktion eller funktioner, der er specificeret i tabel A-II/1, A-II/2 og A-II/3, A-II/4 eller A-II/5 i kapitel II eller i tabel A-III/1, A-III/2, A-III/3 eller A-III/4 eller A-III/5 i kapitel III eller A-IV/2 i kapitel IV i STCW-koden, skal være i besiddelse af et sønæringsbevis eller i påkommende tilfælde et kvalifikationsbevis.
Reglement VII/3
Principper for udstedelse af alternative beviser
1.1. en ordning for alternative beviser må kun indføres, hvis den sikrer sikkerhed til søs og forureningsforebyggelse mindst svarende til de øvrige kapitler, og
1.2. enhver ordning for alternative beviser skal sikre, at disse beviser er indbyrdes udskiftelige med beviser udstedt i henhold til de andre kapitler.
2.1. at søfarende, der har modtaget bevis i henhold til ordningerne i kapitel II og/eller III, og søfarende, som har modtaget bevis i henhold til kapitel VII, kan arbejde på skibe, som har en traditionel ordning eller en anden ordning om bord, og
2.2. at søfarende ikke uddannes med henblik på specifikke ordninger om bord således, at de ikke er i stand til at bruge deres færdigheder andetsteds.
3.1. Udstedelse af alternative beviser må ikke som sådan anvendes til
3.1.1. at reducere antallet af besætningsmedlemmer om bord
3.1.2. at sænke fagets niveau eller gøre søfarende »mindre faglærte« eller
3.1.3. at begrunde, at en og samme bevisindehaver pålægges kombineret maskin- og dæksvagt på en og samme vagt, og
3.2. den person, der fører kommandoen, er skibsføreren; skibsførerens og andres retsstilling og beføjelser må ikke påvirkes negativt ved indførelse af en ordning for alternative beviser.
| 2005/23/EF | 29. september 2005 |
| 2005/45/EF | 20. oktober 2007 |
| Artikel 10, stk. 1, første afsnit, litra c) |
| Artikel 9, stk. 1, litra c), andet punktum | Artikel 10, stk. 1, andet afsnit |
| Artikel 9, stk. 1, litra d) | Artikel 10, stk. 1, første afsnit, litra d) |
| Artikel 9, stk. 2 og 3 | Artikel 10, stk. 2 og 3 |
| Artikel 10 | Artikel 11 |
| Artikel 11 | Artikel 12 |
| Artikel 12 | Artikel 13 |
| Artikel 13 | Artikel 14 |
| Artikel 14 | Artikel 15 |
| Artikel 15 | Artikel 16 |
| Artikel 16, stk. 1, indledning | Artikel 17, stk. 1, indledning |
| Artikel 16, stk. 1, første til fjerde led | Artikel 17, stk. 1, litra a) til d) |
| Artikel 16, stk. 2, indledning | Artikel 17, stk. 2, indledning |
| Artikel 16, stk. 2, litra a), nr. 1) og 2) | Artikel 17, stk. 2, litra a), nr. i) og ii) |
| Artikel 16, stk. 2, litra b) og c) | Artikel 17, stk. 2, litra b) og c) |
| Artikel 16, stk. 2, litra d), nr. 1) og 2) | Artikel 17, stk. 2, litra d), nr. i) og ii) |
| Artikel 16, stk. 2, litra d), nr. 3), i) og ii) | Artikel 17, stk. 2, litra d), nr. iii), første og andet led |
| Artikel 16, stk. 2, litra e) | Artikel 17, stk. 2, litra e) |
| Artikel 16, stk. 2, litra f), nr. 1) til 5) | Artikel 17, stk. 2, litra f), nr. i) til v) |
| Artikel 16, stk. 2, litra g) | Artikel 17, stk. 2, litra g) |
| Artikel 17 | Artikel 18 |
| Artikel 18, stk. 1 og 2 | – |
| Artikel 18, stk. 3, indledning | Artikel 19, stk. 1 |
| Artikel 18, stk. 3, litra a) | Artikel 19, stk. 2 |
| Artikel 18, stk. 3, litra b) | Artikel 19, stk. 3, første afsnit |
| Artikel 18, stk. 3, litra c) | Artikel 19, stk. 3, andet afsnit |
| Artikel 18, stk. 3, litra d) | Artikel 19, stk. 4 |
| Artikel 18, stk. 3, litra e) | Artikel 19, stk. 5 |
| Artikel 18, stk. 3, litra f) | Artikel 19, stk. 6 |
| Artikel 18, stk. 4 | Artikel 19, stk. 7 |
| Artikel 18a, stk. 1, første og andet punktum | Artikel 20, stk. 1, første og andet afsnit |
| Artikel 18a, stk. 2, første og andet punktum | Artikel 20, stk. 2, første og andet afsnit |
| Artikel 18a, stk. 3 til 5 | Artikel 20, stk. 3 til 5 |
| Artikel 18a, stk. 6, første og andet punktum | Artikel 20, stk. 6, første og andet afsnit |
| Artikel 18a, stk. 7 | Artikel 20, stk. 7 |
| Artikel 18b | Artikel 21 |
| Artikel 19 | Artikel 22 |
| Artikel 20, stk. 1, indledning | Artikel 23, stk. 1, indledning |
| Artikel 20, stk. 1, første og andet led | Artikel 23, stk. 1, litra a) og b) |
| Artikel 20, stk. 2, indledning | Artikel 23, stk. 2, indledning |
| Artikel 20, stk. 2, første til sjette led | Artikel 23, stk. 2, litra a) til f) |
| Artikel 20, stk. 3 | Artikel 23, stk. 3 |
| Artikel 21 | Artikel 24 |
| Artikel 21a | Artikel 25 |
| – | Artikel 26, stk. 1 |
| Artikel 21b, første punktum | Artikel 26, stk. 2, første afsnit |
| Artikel 21b, første punktum | Artikel 26, stk. 2, andet afsnit |
| Artikel 22, stk. 1, første punktum | Artikel 27, stk. 1, første afsnit |
| Artikel 22, stk. 1, andet punktum | Artikel 27, stk. 1, andet afsnit |
| – | Artikel 27, stk. 1, tredje afsnit |
| Artikel 22, stk. 3 og 4 | Artikel 27, stk. 2 og 3 |
| Artikel 23, stk. 1 og 2 | Artikel 28, stk. 1 og 2 |
| – | Artikel 28, stk. 3 |
| Artikel 23, stk. 3 | – |
| Artikel 24, stk. 1 og 2 | – |
| Artikel 24, stk. 3, nr. 1) og 2) | Artikel 29, litra a) og b) |
| Artikel 25 | Artikel 30 |
| Artikel 26, første punktum | Artikel 31, første afsnit |
| Artikel 26, andet punktum | Artikel 31, andet afsnit |
| Artikel 27 | Artikel 32 |
| Artikel 28 | Artikel 33 |
| Artikel 29 | Artikel 34 |
| Bilag I og II | Bilag I og II |
| Bilag III | – |
| Bilag IV | – |
| – | Bilag III |
| – | Bilag IV |
() EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
