Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EF) nr. 1244/2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2074/2005 vedrørende gennemførelsesbestemmelser for kødinspektion og animalske fødevarer)
I forordning (EF) nr. 2074/2005 foretages følgende ændringer:
1) Følgende indsættes som artikel 6b:
»Artikel 6b
Krav til offentlig kontrol med hensyn til inspektion af kød, jf. forordning (EF) nr. 854/2004
Krav til offentlig kontrol med hensyn til inspektion af kød er fastsat i bilag VIb.«
2) Bilag III, kapitel II, ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.
3) Teksten i bilag II til nærværende forordning indsættes som bilag VIb.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2007.
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 83. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).
EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.
EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006.
EUT L 338 af 22.12.2005, s. 27. Ændret ved forordning (EF) nr. 1664/2006 (EUT L 320 af 18.11.2006, s. 13).
EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 479/2007 (EUT L 111 af 28.4.2007, s. 46).
Kapitel II i bilag III til forordning (EF) nr. 2074/2005 affattes således:
Det samlede indhold af amnesifremkaldende skaldyrsgift (ASP) i bløddyrs spiselige dele (hele kroppen eller enhver spiselig del heraf) skal påvises ved anvendelse af højtryksvæskechromatografi (HPLC) eller anden internationalt anerkendt metode.
Til screeningformål kan 2006.02-ASP-ELISA-metoden, der er offentliggjort i AOAC Journal fra juni 2006, dog også anvendes til påvisning af det samlede indhold af ASP i bløddyrs spiselige dele.
Hvis resultaterne bestrides, er referencemetoden HPLC-metoden.«
1. I dette bilag forstås ved:
a) »kontrollerede opstaldningsforhold og integrerede produktionssystemer«: en type husdyrhold, hvor dyr holdes under forhold, der opfylder kriterierne i tillægget
b) »ungkvæg«: kvæg, uanset køn, der højst er 8 måneder gamle
c) »ungfår«: får, uanset køn, der ikke har en frembrudt blivende fortand og højst er 12 måneder gamle
d) »ungged«: ged, uanset køn, der højst er 6 måneder gammel
e) »besætning«: et dyr eller en gruppe af dyr, der holdes på en bedrift som en epidemiologisk enhed; findes der mere end én besætning på en bedrift, skal de hver udgøre en særskilt epidemiologisk enhed
f) »bedrift«: enhver virksomhed, enhver bygning eller, hvis der er tale om en frilandsbedrift, ethvert sted beliggende inden for samme medlemsstats område, hvor dyr holdes, opdrættes eller håndteres
g) »virksomhed, der ikke løbende gennemfører slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter«: et slagteri eller en vildthåndteringsvirksomhed, der er udpeget af den kompetente myndighed på grundlag af en risikoanalyse, og hvor det bl.a. er sådan, at slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter ikke finder sted enten gennem hele arbejdsdagen eller på arbejdsdage i direkte forlængelse af hinanden.
2. Inspektion efter slagtning på virksomheder, der ikke løbende gennemfører slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter
a) I henhold til afsnit III, kapitel II, punkt 2, litra b), i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan den kompetente myndighed beslutte, at embedsdyrlægen ikke behøver at være permanent til stede ved inspektion efter slagtning, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:
i) Den pågældende virksomhed er en virksomhed, der ikke løbende gennemfører slagtninger eller vildthåndteringsaktiviteter, og som har tilstrækkelige faciliteter til at opbevare kød, der udviser abnormiteter, indtil embedsdyrlægen kan foretage en endelig inspektion efter slagtning.
ii) En officiel medhjælper foretager inspektionen efter slagtning.
iii) Embedsdyrlægen er til stede på virksomheden mindst en gang om dagen, når der foretages slagtninger, eller når der er foretaget slagtninger.
iv) Den kompetente myndighed har etableret en procedure for regelmæssig vurdering af de officielle medhjælperes præstationer på de pågældende virksomheder, herunder:
— overvågning af individuelle præstationer
— verifikation af dokumentation vedrørende resultater af inspektionerne og sammenligning med de tilsvarende slagtekroppe
— kontrol af slagtekroppe i lagerrummet.
b) Ved den risikoanalyse, som den kompetente myndighed gennemfører, jf. punkt 1, litra g), for at identificere, hvilke virksomheder der kan være omfattet af dispensationen omhandlet i punkt 2, litra a), skal der som minimum tages hensyn til følgende elementer:
i) antallet af slagtede eller håndterede dyr pr. time eller pr. dag
ii) de slagtede eller håndterede dyrs art og klasse
iii) virksomhedens produktion (antal dyr)
iv) historik med hensyn til slagtninger eller håndteringsaktiviteter
v) effektiviteten af eventuelle supplerende foranstaltninger i fødevarekæden vedrørende tilvejebringelse af slagtedyr med henblik på at sikre fødevaresikkerheden
vi) effektiviteten af det eksisterende HACCP-baserede system
vii) optegnelser vedrørende audit
viii) den kompetente myndigheds historiske data vedrørende inspektioner før slagtning og inspektioner efter slagtning.
3. Krav vedrørende en risikobaseret kødinspektion uden indsnit
a) I henhold til afsnit IV, kapitel IV, del B, punkt 2, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan den kompetente myndighed beslutte, at procedurerne for inspektion efter slagtning af slagtesvin kun omfatter besigtigelse, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:
i) Fødevarevirksomhedslederen sikrer, at dyrene holdes under kontrollerede opstaldningsforhold og integrerede produktionssystemer som fastsat i tillægget til dette bilag.
ii) Fødevarevirksomhedslederen er ikke omfattet af de overgangsordninger vedrørende information om fødevarekæden, der er fastsat i .
iii) Den kompetente myndighed gennemfører eller lader gennemføre regelmæssig serologisk og/eller mikrobiologisk overvågning af et udvalgt antal dyr på grundlag af en risikoanalyse af farer for fødevaresikkerheden, som forekommer hos levende dyr, og som er relevante på bedriftsniveau.
b) Uanset de særlige krav i afsnit IV, kapitel I og II, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 kan procedurerne for inspektion efter slagtning af ungkvæg, ungfår og unggeder begrænses til kun at omfatte besigtigelse med begrænset palpering, under forudsætning af at følgende betingelser er opfyldt:
i) Fødevarevirksomhedslederen sikrer, at ungkvæget holdes under kontrollerede opstaldningsforhold og i et integreret produktionssystem som fastsat i tillægget til dette bilag.
ii) Fødevarevirksomhedslederen sikrer, at ungkvæget holdes i en officielt kvægtuberkulosefri besætning.
iii) Fødevarevirksomhedslederen er ikke omfattet af de overgangsordninger vedrørende information om fødevarekæden, der er fastsat i .
iv) Den kompetente myndighed gennemfører eller lader gennemføre regelmæssig serologisk og/eller mikrobiologisk overvågning af et udvalgt antal dyr på grundlag af en risikoanalyse af farer for fødevaresikkerheden, som forekommer hos levende dyr, og som er relevante på bedriftsniveau.
v) Inspektionen efter slagtning af ungkvæg omfatter altid palpering af de retropharyngeale, bronchiale og mediastinale lymfeknuder.
c) Hvis der påvises abnormiteter, skal slagtekroppen og slagteaffaldet underkastes en komplet inspektion efter slagtning, jf. afsnit IV, kapitel I og II, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004. Den kompetente myndighed kan dog på grundlag af en risikoanalyse beslutte, at kød med mindre abnormiteter som nærmere defineret af den kompetente myndighed, som ikke udgør nogen risiko for dyrs eller menneskers sundhed, ikke behøver at blive underkastet en komplet inspektion efter slagtning.
d) Ungkvæg, ungfår, unggeder og fravænnede svin, der ikke sendes direkte fra den bedrift, hvor de er født, til et slagteri, kan flyttes én gang til en anden bedrift (til opdræt eller opfedning), inden de sendes til et slagteri. I sådanne tilfælde:
i) kan der anvendes forskriftsmæssige samlesteder til ungkvæg, ungfår eller unggeder mellem oprindelsesbedriften og opdræts-/opfedningsbedriften såvel som mellem sådanne bedrifter og slagteriet
ii) skal der sikres sporbarhed for det enkelte dyr eller parti af dyr.
4. Supplerende krav til inspektion efter slagtning af dyr af hestefamilien
a) Fersk kød af dyr af hestefamilien, som er opdrættet i lande, der ikke er fri for snive, jf. artikel 2.5.8.2. i den zoosanitære kodeks vedrørende landdyr fra Verdensorganisationen for Dyresundhed, må ikke markedsføres, medmindre det pågældende kød stammer fra dyr af hestefamilien, der er undersøgt for snive i overensstemmelse med afsnit IV, kapitel IX, punkt D, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.
b) Fersk kød af dyr af hestefamilien med snive erklæres uegnet til konsum som fastsat i afsnit IV, kapitel IX, punkt D, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004.
Ved anvendelsen af dette bilag betyder »kontrollerede opstaldningsforhold og integrerede produktionssystemer«, at fødevarevirksomhedslederen skal overholde nedenstående kriterier:
a) Alt foder kommer fra et anlæg, der fremstiller foder i overensstemmelse med kravene i og . Når dyrene får grovfoder eller afgrøder som foder, skal det behandles på passende vis og om muligt tørres og/eller pelleteres.
b) Der anvendes så vidt muligt et alt ind-alt ud-system. Når der indsættes dyr i besætningen, skal de holdes i isolation, så længe det kræves af veterinærtjenesterne, for at forhindre indslæbning af sygdomme.
c) Ingen af dyrene har adgang til udendørsfaciliteter, medmindre fødevarevirksomhedslederen med en risikoanalyse kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at varigheden af udendørsadgangen og faciliteterne og forholdene i den forbindelse ikke indebærer en fare for indslæbning af sygdom til besætningen.
d) Der skal foreligge detaljerede oplysninger om dyrene fra fødsel til slagtning og deres driftsforhold som fastsat i afsnit III i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004.
e) Hvis dyrene får strøelse, skal forekomst eller indslæbning af sygdom undgås ved passende behandling af strøelsesmaterialet.
f) Personalet på bedriften skal overholde de almindelige hygiejnebestemmelser i bilag I til forordning (EF) nr. 852/2004.
g) Der skal være etableret procedurer for kontrol med adgangen til de steder, hvor der holdes dyr.
h) Bedriften omfatter ikke turist- eller campingfaciliteter, medmindre fødevarevirksomhedslederen med en risikoanalyse kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at faciliteterne er tilstrækkeligt adskilt fra dyreopdrætsenheden til, at direkte og indirekte kontakt mellem mennesker og dyr ikke er mulig.
i) Dyrene har ikke adgang til steder med henkastet affald eller husholdningsaffald.
j) Der skal være etableret en skadedyrsbekæmpelsesplan.
k) Der fodres ikke med ensilage, medmindre fødevarevirksomhedslederen med en risikoanalyse kan godtgøre over for den kompetente myndighed, at foderet ikke kan overføre farer til dyrene.
l) Spildevand og slam fra rensningsanlæg udledes ikke til områder, som dyrene har adgang til, og anvendes ikke til gødskning af græsningsarealer, der anvendes til dyrkning af afgrøder, som anvendes til foder, medmindre det behandles på passende vis og lever op til den kompetente myndigheds krav.
«