Search for a command to run...
(Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer)
20.12.2006 DA Den Europæiske Unions Tidende L 364/5
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler , særlig artikel 2, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001 af 8. marts 2001 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler er blevet ændret på væsentlige punkter mange gange. Det er nødvendigt at ændre grænseværdierne for visse forurenende stoffer endnu en gang for at tage hensyn til nye oplysninger og den seneste udvikling i Codex Alimentarius. Samtidig bør teksten tydeliggøres, hvor der er behov for det. Forordning (EF) nr. 466/2001 bør derfor erstattes.
(2) For at beskytte folkesundheden er det afgørende nødvendigt, at forekomsten af forurenende stoffer holdes på et niveau, der er toksikologisk acceptabelt.
(3) På baggrund af de indbyrdes forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger og den dermed forbundne risiko for konkurrenceforvridning må der nødvendigvis træffes EF-foranstaltninger vedrørende visse forurenende stoffer for at sikre markedets enhed, samtidig med at proportionalitetsprincippet respekteres.
(4) Der bør fastsættes lave grænseværdier, som med rimelighed kan forventes overholdt under iagttagelse af god landbrugs-, fiskeri- og fremstillingspraksis, under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med forbruget af de pågældende fødevarer. For forurenende stoffer, der betragtes som genotoksiske carcinogener, og i tilfælde, hvor den nuværende eksponering af befolkningen eller af sårbare befolkningsgrupper ligger tæt på eller overstiger det tolerable indtag, bør grænseværdierne sættes så lavt, som det med rimelighed er muligt (ALARA). Med denne fremgangsmåde sikres det, at fødevarevirksomhedslederne træffer foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening så meget som muligt med henblik på beskyttelse af folkesundheden. For at beskytte sundheden hos spædbørn og småbørn, der er en sårbar gruppe, bør der desuden fastsættes de laveste grænseværdier, der kan overholdes ved hjælp af en omhyggelig udvælgelse af de råvarer, der anvendes til fremstilling af fødevarer til spædbørn og småbørn. Denne omhyggelige udvælgelse af råvarer bør også finde sted i forbindelse med fremstilling af visse særlige fødevarer såsom klid til direkte konsum.
(5) For at grænseværdierne skal kunne anvendes på tørrede, fortyndede, forarbejdede og sammensatte fødevarer, for hvilke der ikke er fastsat specifikke EF-grænseværdier, bør fødevarevirksomhedslederne fremlægge nærmere oplysninger om koncentrerings- og fortyndingsfaktorer samt de relevante forsøgsdata, der er lagt til grund for den foreslåede faktor.
(6) Med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse af folkesundheden bør produkter med et indhold af forurenende stoffer, der overstiger de fastsatte grænseværdier, hverken markedsføres som sådanne, blandet med andre fødevarer eller som ingredienser i andre fødevarer.
(7) Det er et anerkendt faktum, at sortering eller andre former for fysisk behandling kan reducere aflatoxinindholdet i sendinger af jordnødder, nødder, tørret frugt og majs. For at mindske indvirkningen på handelen mest muligt bør der tillades et større aflatoxinindhold i disse produkter, når de ikke er bestemt til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer. Grænseværdierne for aflatoxiner bør i disse tilfælde fastsættes under hensyntagen til, hvor effektivt ovennævnte behandlinger reducerer aflatoxinindholdet i jordnødder, nødder, tørret frugt og majs til under de grænseværdier, der er fastsat for sådanne produkter til direkte konsum eller til anvendelse som ingrediens i fødevarer.
(8) For at sikre en effektiv håndhævelse af grænseværdierne for visse forurenende stoffer i bestemte fødevarer bør der fastsættes passende mærkningsbestemmelser for disse.
(9) Klimaforholdene i visse medlemsstater gør det vanskeligt at sikre, at grænseværdierne ikke overskrides i frisk salat og frisk spinat. De pågældende medlemsstater bør i en overgangsperiode fortsat kunne tillade markedsføring af frisk salat og frisk spinat, der produceres og skal forbruges på deres område og har et nitratindhold, der overstiger de fastsatte grænseværdier. Salat- og spinatproducenterne i de medlemsstater, der har givet sådanne tilladelser, bør gradvis ændre deres dyrkningsmetoder og følge god landbrugspraksis i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.
(10) Visse fiskearter fra Østersøområdet kan indeholde større mængder dioxiner og dioxinlignende PCB'er. En stor del af de pågældende østersøfisk overholder ikke grænseværdierne og ville derfor ikke kunne indgå i kosten. Der er noget, der tyder på, at det kan influere negativt på sundhedssituationen i Østersøområdet at fjerne fisk fra kosten.
(11) Sverige og Finland opererer med en ordning, der kan sikre, at forbrugerne er fuldt orienteret om kostanbefalingerne vedrørende begrænsning af identificerede udsatte befolkningsgruppers indtagelse af fisk fra Østersøområdet med henblik på at undgå potentielle sundhedsrisici. Der bør af samme grund dispenseres for Finland og Sverige, så de midlertidigt kan markedsføre visse fiskearter, der stammer fra Østersøområdet, er bestemt til konsum på disse landes område og har et indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, der ligger over de i denne forordning fastsatte grænseværdier. De fornødne foranstaltninger skal træffes for at sikre, at fisk og fiskevarer, der ikke overholder grænseværdierne, ikke markedsføres i andre medlemsstater. Finland og Sverige meddeler hvert år Kommissionen resultaterne af deres overvågning af indholdet af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fisk fra Østersøområdet og om, hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på at reducere menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er hidrørende fra fisk fra Østersøområdet.
(12) For at sikre en ensartet håndhævelse af grænseværdierne bør de kompetente myndigheder i hele Fællesskabet anvende de samme kriterier for prøveudtagning og analysemetoders ydeevne. Det er også vigtigt, at analyseresultaterne rapporteres og fortolkes på ensartet vis. De i denne forordning fastsatte foranstaltninger vedrørende prøveudtagning og analyser sikrer ensartede regler for rapportering og fortolkning.
(13) Medlemsstaterne og de berørte parter bør for visse forurenende stoffers vedkommende overvåge og rapportere om niveauerne samt om, hvordan det går med at gennemføre forebyggende foranstaltninger, så Kommissionen kan vurdere behovet for at ændre allerede iværksatte foranstaltninger eller vedtage supplerende foranstaltninger.
(14) Grænseværdier, der er vedtaget på fællesskabsplan, kan tages op til revision i takt med den videnskabelige og tekniske udvikling samt forbedret landbrugs-, fiskeri- og fremstillingspraksis.
(15) Klid og kim kan markedsføres til direkte konsum, og der bør derfor fastsættes en grænseværdi for deoxynivalenol og zearalenon i disse produkter.
(16) Codex Alimentarius opstillede for nylig en grænseværdi for indholdet af bly i fisk, som Fællesskabet tilsluttede sig. De nuværende regler for bly i fisk bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(17) I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer defineres det, hvad animalske fødevarer er, og visse af oplysningerne vedrørende animalske fødevarer bør derfor tilpasses i overensstemmelse med terminologien i nævnte forordning.
(18) Det er nødvendigt at fastsætte, at grænseværdierne for forurenende stoffer ikke finder anvendelse på fødevarer, der lovligt er markedsført i Fællesskabet inden den dato, hvorfra de pågældende grænseværdier har fundet anvendelse.
(19) Hvad angår nitrat er grøntsager den største kilde til menneskers indtag af nitrat. I udtalelse af 22. september 1995 erklærede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, at det samlede indtag af nitrat normalt ligger et godt stykke under det acceptable daglige indtag (ADI) på 3,65 mg/kg legemsvægt (lgv). Komitéen anbefalede dog fortsatte bestræbelser på at begrænse eksponeringen for nitrat via fødevarer og via vandet.
(20) Da klimaforholdene i høj grad influerer på nitratindholdet i visse grøntsager såsom salat og spinat, bør der fastsættes forskellige grænseværdier for nitrat, så der tages hensyn til, hvilken årstid der er tale om.
(21) Med hensyn til aflatoxiner udtalte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 23. september 1994, at aflatoxiner er genotoksiske carcinogener . På baggrund af denne udtalelse bør såvel det samlede aflatoxinindhold i fødevarer (summen af aflatoxin B1, B2, G1 og G2) som indholdet af aflatoxin B1 isoleret set reduceres — aflatoxin B1 er nemlig langt den mest toksiske forbindelse. Muligheden af at nedsætte den nuværende grænseværdi for aflatoxin M1 i fødevarer til spædbørn og småbørn bør overvejes i lyset af udviklingen inden for analyseprocedurer.
(22) Med hensyn til ochratoksin A (OTA) vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler en udtalelse den 17. september 1998 . Der er blevet gennemført en vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af OTA via kosten inden for rammerne af Rådets direktiv 93/5/EØF af 25. februar 1993 om bistand til Kommissionen og samarbejde fra medlemsstaternes side ved den videnskabelige gennemgang af spørgsmål vedrørende levnedsmidler (SCOOP). Den 4. april 2006 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) efter anmodning fra Kommissionen en opdateret videnskabelig udtalelse om ochratoksin A i fødevarer i overensstemmelse med de seneste videnskabelige oplysninger og fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 120 ng/kg lgv.
(23) Der bør på grundlag af disse udtalelser fastsættes grænseværdier for korn, kornprodukter, tørrede druer, ristet kaffe, vin, druesaft og fødevarer til spædbørn og småbørn, som alle i væsentlig grad bidrager til befolkningens eksponering for OTA generelt set eller til eksponeringen af sårbare grupper af forbrugere såsom børn.
(24) Det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for OTA i fødevarer såsom anden tørret frugt end tørrede druer, kakao og kakaoprodukter, krydderier, kødprodukter, grøn kaffe, øl og lakrids samt i en ændring af de nuværende grænseværdier, navnlig for OTA i tørrede druer og druesaft, vil blive vurderet i lyset af den videnskabelige udtalelse, EFSA afgav for nylig.
(25) Hvad angår patulin godkendte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler på sit møde den 8. marts 2000 det provisoriske maksimale tolerable daglige indtag (PMTDI) på 0,4 μg/kg lgv for patulin .
(26) I 2001 vurderedes inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF som en SCOOP-opgave Fællesskabets befolknings indtag af patulin via kosten .
(27) På grundlag af den vurdering bør der under hensyntagen til PMTDI fastsættes grænseværdier for patulin i visse fødevarer for at beskytte forbrugerne mod uacceptabel forurening. Disse grænseværdier bør tages op til revision og om nødvendigt nedsættes under hensyntagen til den videnskabelige og teknologiske udvikling samt gennemførelsen af Kommissionens henstilling 2003/598/EF af 11. august 2003 om forebyggelse og reduktion af patulinforureningen i æblesaft og æblesaftingredienser i andre drikkevarer .
(28) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har vedtaget en række udtalelser om fusariumtoksiner, nemlig om deoxynivalenol i december 1999 , hvor der fastlagdes et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 1 μg/kg lgv, zearalenon i juni 2000 , hvor der fastlagdes en provisorisk TDI på 0,2 μg/kg lgv, fumonisiner i oktober 2000 (opdateret i april 2003) , hvor der fastlagdes en TDI på 2 μg/kg lgv, nivalenol i oktober 2000 , hvor der fastlagdes en provisorisk TDI på 0,7 μg/kg lgv, T-2-toksin og HT-2-toksin i maj 2001 , hvor der fastlagdes en kombineret provisorisk TDI på 0,06 μg/kg lgv, og trichothecener som gruppe i februar 2002 .
(29) Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF gennemførte og afsluttede man i september 2003 en SCOOP-opgave med indsamling af data om forekomsten af fusariumtoksiner i fødevarer og vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af disse toksiner via kosten .
(30) Der bør på grundlag af de videnskabelige udtalelser og vurderingen af det daglige indtag fastsættes grænseværdier for deoxynivalenol, zearalenon og fumonisiner. For så vidt angår fumonisiner tyder kontrolresultaterne for de seneste års høst på, at majs og majsprodukter kan være stærkt forurenede med fumonisiner, og der bør træffes foranstaltninger til at forhindre, at sådanne uacceptabelt forurenede majs og majsprodukter indgår i fødevarekæden.
(31) Skøn over indtaget indikerer, at forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin kan være problematisk for folkesundheden. Udvikling af en pålidelig og følsom metode, indsamling af flere data om forekomst og yderligere undersøgelser/forskning i faktorer, der har betydning for forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter, navnlig havre og havreprodukter, er derfor nødvendig og bør prioriteres højt.
(32) Som følge af samtidig forekomst er det ikke nødvendigt at overveje særlige foranstaltninger for 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol og fumonisin B3, da foranstaltninger med hensyn til navnlig deoxynivalenol og fumonisin B1 og B2 også ville kunne beskytte befolkningen mod en uacceptabel eksponering for 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol og fumonisin B3. Det samme gælder nivalenol, for hvilket der i et vist omfang kan observeres samtidig forekomst med deoxynivalenol. Befolkningens eksponering for nivalenol vurderes desuden at ligge væsentligt under den provisoriske TDI (t-TDI). De begrænsede foreliggende oplysninger tyder på, at de øvrige trichothecener, der blev vurderet i ovennævnte SCOOP-opgave, såsom 3-acetyldeoxynivalenol, 15-acetyldeoxynivalenol, fusarenon-X, T2-triol, diacetoxyscirpenol, neosolaniol, monoacetoxyscirpenol og verrucol, ikke forekommer i vid udstrækning og generelt kun er fundet i små mængder.
(33) Klimaforhold under væksten, navnlig under blomstringen, har stor indflydelse på indholdet af fusariumtoksiner. God landbrugspraksis, hvor risikofaktorerne reduceres til et minimum, kan imidlertid i et vist omfang forhindre forureningen med fusariumsvampe. Kommissionens henstilling 2006/583/EF af 17. august 2006 om forebyggelse og reduktion af fusariumtoksiner i korn og kornprodukter indeholder overordnede principper for forebyggelse og reduktion af forurening med fusariumtoksiner (zearalenon, fumonisiner og trichothecener) i korn, som anbefales gennemført ved udformning af nationale retningslinjer baseret på disse principper.
(34) Der bør fastsættes grænseværdier for fusariumtoksiner for uforarbejdet korn, der markedsføres til første forarbejdning. Rensnings-, sorterings- og tørringsprocedurer betragtes ikke som første forarbejdningsled, for så vidt der ikke sker en fysisk påvirkning af selve kernen. Afskalning betragtes som en første forarbejdning.
(35) Eftersom den mængde fusariumtoksiner, der fjernes ved rensning og forarbejdning af uforarbejdet korn, kan variere, bør der fastsættes grænseværdier for kornprodukter, der markedsføres som færdigvarer til den endelige forbruger, og for visse vigtige fødevareingredienser, der er fremstillet på basis af korn, for at sikre lovgivning, der kan håndhæves til gavn for beskyttelsen af folkesundheden.
(36) For så vidt angår majs kendes endnu ikke nøjagtigt alle de faktorer, der medvirker til dannelsen af fusariumtoksiner, herunder især zearalenon og fumonisin B1 og B2. Derfor får fødevarevirksomhedslederne i kornkæden en frist, der giver dem mulighed for at undersøge kilderne til dannelse af disse mykotoksiner og fastsætte de forvaltningsforanstaltninger, der skal træffes for at forhindre deres forekomst mest muligt. Der foreslås grænseværdier, som er baseret på de tilgængelige data om forekomst, og som skal gælde fra 2007, hvis der ikke inden dette tidspunkt er fastsat særlige grænseværdier på basis af nye oplysninger om forekomst og dannelse.
(37) På grund af de lave niveauer for forurening med fusariumtoksiner, der er konstateret i ris, foreslås der ikke grænseværdier for ris eller risprodukter.
(38) Senest den 1. juli 2008 bør grænseværdierne for deoxynivalenol, zearalenon og fumonisin B1 og B2 tages op til revision, og det hensigtsmæssige i at fastsætte en grænseværdi for T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter overvejes under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og teknologiske viden om disse toksiner i fødevarer.
(39) Med hensyn til bly vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 19. juni 1992 en udtalelse , hvori den godkendte det provisoriske tolerable ugentlige indtag (PTWI) på 25 μg/kg lgv, som WHO foreslog i 1986. Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i sin udtalelse, at gennemsnitsindholdet i fødevarer ikke umiddelbart giver anledning til bekymring.
(40) Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF vurderede man i 2004 som SCOOP-opgave 3.2.11 Fællesskabets befolknings indtagelse af arsen, cadmium, bly og kviksølv via kosten . På baggrund af denne vurdering samt udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der træffes foranstaltninger til at reducere forekomsten af bly i fødevarer så meget som muligt.
(41) Hvad angår cadmium godkendte Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 2. juni 1995 en PTWI på 7 μg/kg lgv og anbefalede en intensiveret indsats for at reducere tilførslen af cadmium via kosten, idet fødevarer er hovedkilden til menneskers indtag af cadmium. Der blev foretaget en vurdering af eksponeringen via kosten i SCOOP-opgave 3.2.11. På baggrund af denne vurdering samt udtalelsen fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler bør der træffes foranstaltninger til at reducere forekomsten af cadmium i fødevarer så meget som muligt.
(42) Med hensyn til kviksølv vedtog EFSA den 24. februar 2004 en udtalelse om kviksølv og methylkviksølv i fødevarer og godkendte det provisoriske tolerable ugentlige indtag på 1,6 μg/kg lgv. Methylkviksølv er den mest problematiske kemiske form og kan udgøre over 90 % af det samlede kviksølvindhold i fisk og fiskevarer. EFSA konkluderede på baggrund af resultaterne af SCOOP-opgave 3.2.11, at kviksølvniveauerne i andre fødevarer end fisk og fiskevarer var mindre problematiske. Disse andre kategorier af fødevarer indeholder normalt andre former for kviksølv end methylkviksølv og anses derfor for at være forbundet med en mindre risiko.
(43) Ud over fastsættelse af grænseværdier er også målrettet forbrugervejledning et velegnet middel til at beskytte sårbare befolkningsgrupper mod risikoen ved methylkviksølv. Med dette for øje har Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse offentliggjort en informationsbrochure om methylkviksølv i fisk og fiskevarer på sin hjemmeside . Flere af medlemsstaterne har også offentliggjort informationsmateriale om dette emne med udgangspunkt i de nationale forhold.
(44) Hvad angår uorganisk tin konkluderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 12. december 2001 , at et indhold af uorganisk tin på 150 mg/kg i drikkevarer på dåse og 250 mg/kg i anden fødevarekonserves kan forårsage maveirritation hos nogle personer.
(45) For at beskytte folkesundheden mod denne sundhedsrisiko er det nødvendigt at fastsætte grænseværdier for uorganisk tin i fødevarekonserves og drikkevarer på dåse. Indtil der foreligger data om spædbørns og småbørns følsomhed over for uorganisk tin i fødevarer, er det nødvendigt som en sikkerhedsforanstaltning at beskytte denne sårbare befolkningsgruppes sundhed og fastsætte lavere grænseværdier.
(46) Med hensyn til 3-monochlorpropan-1,2-diol (3-MCPD) vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 30. maj 2001 en videnskabelig udtalelse om 3-MCPD i fødevarer , som var en opdatering af udtalelsen af 16. december 1994 baseret på nye videnskabelige oplysninger, og fastlagde et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 2 μg/kg lgv for 3-MCPD.
(47) Inden for rammerne af direktiv 93/5/EØF gennemførte og afsluttede man i juni 2004 en SCOOP-opgave med indsamling og sammenholdelse af data om indholdet af 3-MCPD og beslægtede stoffer i fødevarer . Det er primært gennem sojasauce og produkter fremstillet på basis af sojasauce, at 3-MCPD indtages. I visse lande har også visse andre fødevarer, der indtages i store mængder, som f.eks. brød og nudler, vist sig at være væsentlige kilder til indtaget, hvilket snarere skyldes det høje forbrug end høje 3-MCPD-niveauer i disse fødevarer.
(48) På denne baggrund bør der fastsættes grænseværdier for 3-MCPD i hydrolyseret vegetabilsk protein (HVP) og sojasauce under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med indtagelse af disse fødevarer. Medlemsstaterne opfordres til at undersøge andre fødevarer for forekomst af 3-MCPD, så det kan vurderes, om der er behov for at fastsætte grænseværdier for flere fødevarer.
(49) Hvad angår dioxiner og PCB'er vedtog Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 30. maj 2001 en udtalelse om dioxiner and dioxinlignende PCB'er i fødevarer , som var en opdatering af udtalelsen af 22. november 2000 , idet komitéen fastsatte det tolerable ugentlige indtag (TWI) til 14 pg WHO(Verdenssundhedsorganisationen)-TEQ(toksicitetsækvivalent)/kg lgv for dioxiner og dioxinlignende PCB'er.
(50) Dioxiner efter betydningen i denne forordning omfatter en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) (kongenere) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere); heraf er de 17 toksiske. Polychlorerede biphenyler (PCB'er) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: 12 kongenere har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte dioxinlignende PCB'er. De øvrige PCB'er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.
(51) Kongenere af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har hver deres toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af dioxin-kongenerne og de toksiske dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig TCDD toksicitetsækvivalent (TEQ).
(52) Skøn over eksponeringen, hvori der tages hensyn til SCOOP-opgaven med vurdering af Fællesskabets befolknings indtag af dioxiner og beslægtede PCB'er via kosten, som blev afsluttet i juni 2000 , tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har et indtag via kosten, der overstiger TWI.
(53) Fra et toksikologisk synspunkt burde en grænseværdi, uanset niveauet, gælde for både dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der blev i 2001 kun fastsat EF-grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Der er imidlertid siden 2001 fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er, og der er af samme grund i 2006 fastsat grænseværdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en gnidningsløs overgang bør de eksisterende værdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med værdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. De pågældende fødevarer skal i overgangsperioden overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Senest den 31. december 2008 tages der stilling til, om der skal dispenseres med hensyn til de grænseværdier, der gælder specifikt for dioxiner.
(54) For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer og foder blev der fastsat indgrebsværdier ved Kommissionens henstilling 2006/88/EF af 6. februar 2006 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB'er i foderstoffer og fødevarer . Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, fastsættes der separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side. Denne proaktive indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer og dermed de gældende grænseværdier bør tages op til revision inden for et nærmere fastsat tidsrum med det formål at fastsætte lavere værdier. Grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er tages således op til revision senest den 31. december 2008 med henblik på en markant nedsættelse af dem.
(55) Det er nødvendigt, at virksomhedslederne udbygger deres kapacitet med henblik på at fjerne dioxiner, furaner og dioxinlignende PCB'er fra marinolie. Den markant lavere grænseværdi, der skal tages stilling til senest den 31. december 2008, skal være baseret på de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive rensningsmetode.
(56) Hvad angår fastsættelse af grænseværdier for andre fødevarer senest den 31. december 2008 skal der lægges særlig vægt på behovet for at fastsætte særlige lavere grænseværdier for dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn på grundlag af de overvågningsdata, der indsamles via programmerne i 2005, 2006 og 2007 for overvågning af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer til spædbørn og småbørn.
(57) Med hensyn til polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) konkluderede Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i udtalelse af 4. december 2002 , at en række polycykliske aromatiske hydrocarboner er genotoksiske carcinogener. Det Fælles FAO-WHO-ekspertudvalg for Tilsætningsstoffer i Levnedsmidler (JECFA) gennemførte i 2005 en risikovurdering af PAH og beregnede eksponeringsmargenerne (MOE) for PAH som grundlag for vejledning om forbindelser, der er både genotoksiske og kræftfremkaldende .
(58) Ifølge Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler kan benzo(a)pyren anvendes som markør for forekomsten og virkningen af kræftfremkaldende PAH, herunder benz(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, benzo(g,h,i)perylen, chrysen, cyclopenta(c,d)pyren, dibenz(a,h)anthracen, dibenzo(a,e)pyren, dibenzo(a,h)pyren, dibenzo(a,i)pyren, dibenzo(a,l)pyren, indeno(1,2,3-cd)pyren og 5-methylchrysen i fødevarer. Der vil være behov for yderligere undersøgelser af det relative indhold af disse PAH i fødevarer med henblik på en fremtidig revurdering af benzo(a)pyrens fortsatte egnethed som markør. I overensstemmelse med JECFA's anbefaling bør benzo(c)fluoren desuden analyseres.
(59) Fødevarer kan blive forurenet med PAH under røgnings-, opvarmnings- og tørringsprocesser, hvor forbrændingsprodukter kan komme i direkte kontakt med fødevarerne. Derudover kan miljøforurening være skyld i forurening med PAH, navnlig i fisk og fiskevarer.
(60) I 2004 blev der inden for rammerne af Rådets direktiv 93/5/EØF, som en særskilt SCOOP-opgave, indsamlet data om forekomsten af PAH i fødevarer . Man fandt høje niveauer i tørrede frugter, olie af olivenpresserester, røgede fisk, vindruekerneolie, røgede kødprodukter, ferske bløddyr, krydderier/saucer og krydret tilbehør.
(61) For at beskytte folkesundheden er det nødvendigt med grænseværdier for benzo(a)pyren i bestemte fødevarer, der indeholder fedtstoffer og olier, og i fødevarer, der kan blive stærkt forurenede under røgnings- og tørringsprocesser. Det er også nødvendigt med grænseværdier for fødevarer, der kan blive stærkt forurenede på grund af miljøforurening, herunder især fisk og fiskevarer, f.eks. som følge af olieudslip fra skibe.
(62) I nogle fødevarer som f.eks. tørrede frugter og kosttilskud har man fundet benzo(a)pyren, men de foreliggende data viser ikke klart, hvilke niveauer der med rimelighed kan forventes overholdt. Der skal foretages yderligere undersøgelser for at klarlægge, hvilke niveauer der med rimelighed kan forventes overholdt i disse fødevarer. I mellemtiden bør der anvendes grænseværdier for benzo(a)pyren i relevante ingredienser som f.eks. olier og fedtstoffer, der indgår i kosttilskud.
(63) Grænseværdierne for PAH og behovet for at fastsætte en grænseværdi for PAH i kakaosmør bør revurderes senest den 1. april 2007 under hensyntagen til den aktuelle videnskabelige og teknologiske viden om forekomsten af benzo(a)pyren og andre kræftfremkaldende PAH i fødevarer.
(64) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
