Nye regler om antidumpingtold på import af PET-plast fra Indien

11.10.2005 DA Den Europæiske Unions Tidende L 266/10

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1646/2005

af 6. oktober 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 2604/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med oprindelse i bl.a. Indien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (grundforordningen), særlig artikel 11, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1) Ved forordning (EF) nr. 2604/2000 indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse typer polyethylenterephthalat (PET) med en viskositetskoefficient på 78 ml/g eller derover ifølge DIN (Deutsche Industrienorm) 53728 (den pågældende vare), normalt tariferet under KN-kode 3907 60 20 , med oprindelse i bl.a. Indien. Foranstaltningerne har form af en specifik told på 181,7 EUR pr. ton undtagen for importen fra en række udtrykkeligt nævnte selskaber, for hvilke der er fastsat individuelle toldsatser.

(2) Ved forordning (EF) nr. 2603/2000 indførte Rådet samtidig en endelig udligningstold på 41,3 EUR pr. ton for importen til Fællesskabet af samme vare med oprindelse i Indien undtagen for importen fra en række udtrykkeligt nævnte selskaber, for hvilke der er fastsat individuelle toldsatser.

B. NUVÆRENDE PROCEDURE

1. Anmodning om en fornyet undersøgelse

(3) Efter at der var indført endelige foranstaltninger, modtog Kommissionen fra en indisk eksporterende producent, South Asian Petrochem Limited (selskabet), en anmodning om indledning af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør af forordning (EF) nr. 2604/2000 i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 4. Selskabet hævdede, at det ikke var forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksporterende producenter i Indien, som var omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger for den pågældende vare. Det hævdede endvidere, at det ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode (1. oktober 1998-30. september 1999), men at det senere havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet.

2. Indledning af en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør

(4) Kommissionen undersøgte den dokumentation, selskabet havde fremlagt, og fandt den tilstrækkelig til at berettige, at der blev indledt en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen. Efter høring af det rådgivende udvalg og efter at have givet den pågældende EF-erhvervsgren lejlighed til at fremsætte bemærkninger indledte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 33/2005 en fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 2604/2000 for så vidt angår selskabet.

(5) Ved forordning (EF) nr. 33/2005 blev den antidumpingtold, der var indført ved forordning (EF) nr. 2604/2000, ophævet for importen af den pågældende vare produceret og eksporteret til Fællesskabet af selskabet. Samtidig blev toldmyndighederne i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 5, pålagt at tage de nødvendige skridt til at registrere en sådan import.

(6) Efter anmodning fra selskabet indledte Kommissionen samtidig og på samme baggrund en fremskyndet fornyet undersøgelse af forordning (EF) nr. 2603/2000 i henhold til af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af De Europæiske Fællesskaber .

3. Berørte parter

(7) Kommissionen underrettede officielt selskabet og repræsentanter for Indien (eksportlandet) om indledningen af undersøgelsen vedrørende den nye eksportør. Den gav desuden andre direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Kommissionen modtog imidlertid ingen sådanne anmodninger.

(8) Kommissionen sendte et spørgeskema til selskabet og modtog en rettidig besvarelse. Kommissionen indhentede og efterprøvede også alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af dumping. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos selskabet.

4. Undersøgelsesperiode

(9) Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004 (undersøgelsesperioden).

C. RESULTATER AF UNDERSØGELSEN

1. Status som ny eksportør

(10) Undersøgelsen bekræftede, at selskabet ikke havde eksporteret den pågældende vare i den oprindelige undersøgelsesperiode, og at det var begyndt at eksportere til Fællesskabet efter denne periode.

(11) Selskabet kunne desuden godtgøre, at det ikke havde nogen direkte eller indirekte forbindelse med nogen af de indiske eksporterende producenter, der er omfattet af de gældende antidumpingforanstaltninger for den pågældende vare.

(12) Det bekræftes derfor, at selskabet bør anses for at være en ny eksportør i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen, og at der derfor bør fastsættes en individuel margen for selskabet.

2. Dumping

Normal værdi

(13) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om selskabets samlede hjemmemarkedssalg af PET var repræsentativt i sammenligning med dets samlede eksportsalg til Fællesskabet. Da førstnævnte salg udgjorde over 5 % af det samlede eksportsalg til Fællesskabet, betragtedes det som repræsentativt.

(14) Kommissionen fastlagde derefter, hvilke af de typer PET, som selskabet solgte på hjemmemarkedet, der var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes til eksport til Fællesskabet.

(15) Undersøgelsen viste, at kun to produkttyper, der eksporteredes til Fællesskabet, var identiske eller direkte sammenlignelige med de produkter, der blev solgt på hjemmemarkedet. For hver af disse to produkttyper blev det så undersøgt, om hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i forhold til det tilsvarende eksportsalg. Da hjemmemarkedssalget af hver af disse typer lå betydeligt over 5 %-tærsklen, betragtedes begge produkttyper som repræsentative.

(16) Det blev også undersøgt, om hjemmemarkedssalget af hver produkttype kunne anses for at have fundet sted i normal handel. Det blev i den forbindelse fastslået, hvor stor en del af salget af samme vare der skete til en nettosalgspris, som var lig med eller højere end produktionsomkostningerne (rentabelt salg), og til uafhængige kunder. Da det rentable salg af den pågældende vare udgjorde mindre end 80 %, men 10 % eller derover af det samlede salg, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de rentable salg af hver type.

Eksportpris

(17) Da hele eksportsalget til Fællesskabet af den pågældende vare fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, fastsattes eksportprisen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 8, i grundforordningen, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

Sammenligning

(18) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, som påvirkede prisernes sammenlignelighed, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(19) Alle justeringer, som selskabet krævede for eksportsalget, accepteredes. De vedrører provisioner, landtransport, søtransport, forsikring, håndteringsomkostninger, emballeringsomkostninger og bankgebyrer.

(20) For hjemmemarkedssalget accepteredes justeringer for provisioner, landtransport, forsikring, emballeringsomkostninger og bankgebyrer. Justeringer, som selskabet krævede for indirekte skatter og importafgifter på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), og udgifter til filialer på grundlag grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra k), afvistes imidlertid af nedenstående grunde.

(21) Argumentet for at kræve en justering for indirekte skatter var, at selskabets indenlandske kunder betalte et ikke-godtgørelsesberettiget punktafgiftsbeløb, når de købte den pågældende vare på hjemmemarkedet, mens selskabets eksportkunder ikke skulle betale en sådan afgift. Selskabet krævede, at den normale værdi justeredes med dette ikke-godtgørelsesberettigede punktafgiftsbeløb. Den normale værdi, der blev sammenlignet med eksportprisen, blev imidlertid beregnet på grundlag af nettosalgsprisen på hjemmemarkedet eksklusive alle skatter. Den normale værdi omfattede derfor ingen punktafgift, der påvirkede prisen og prissammenligneligheden som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 10. Dertil kom, at en afgift, der skal betales af den eksporterende producents indenlandske kunder, ikke berettiger en justering efter grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra b), da en sådan afgift ikke »pålægges samme vare og materialer, der fysisk indgår heri«. Den punktafgift, selskabets indenlandske kunder betaler, beregnes af selskabets nettosalgspris og har ingen indvirkning på selskabets produktionsomkostninger og prisfastsættelse. Da der allerede var taget fuldt hensyn til enhver forskel i indirekte skatter på hjemmemarkedet og eksportmarkedet, eftersom selskabets nettosalgspriser på hjemmemarkedet blev sammenlignet med dets nettoeksportsalgspriser, afvistes selskabets krav om justering.

(22) Selskabet anførte i den forbindelse, at det ville være uden betydning, om sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen blev foretaget på basis af nettopriser, dvs. eksklusive alle indirekte skatter. Det hævdede desuden, at punktafgiften blev pålagt samme vare, og at den påvirkede prissammenligneligheden, eftersom indenlandske kunder ikke ville opnå fuld godtgørelse og i sidste instans kom til at betale en del af punktafgiften. Selskabets kunder kom derfor til at betale en højere pris på hjemmemarkedet end kunderne på eksportmarkedet. Som tidligere nævnt indgik punktafgiften imidlertid ikke i den hjemmemarkedspris, der blev anvendt som normal værdi, og der kunne derfor ikke være tale om, at prissammenligneligheden påvirkedes. I øvrigt fremlagde selskabet ingen oplysninger eller dokumentation, der viste, at sammenligneligheden af den normale værdi og eksportprisen påvirkedes på anden måde. Disse argumenter måtte derfor afvises.

(23) Den krævede justering for importafgiftsfritagelse var baseret på, at selskabet, når det sælger den pågældende vare på hjemmemarkedet, skal betale importafgifter for råmaterialer i form af en »øget« punktafgift. Udtrykket »øget« punktafgift dækker over en anden afgiftsordning, der gælder for selskabet, da det er oprettet som et eksportorienteret selskab (EOU), set i sammenligning med andre indiske (ikke eksportorienterede) selskaber. Under denne ordning var EOU-selskaber fritaget for alle importafgifter på råmaterialer, men skulle betale en højere punktafgift, såfremt de varer, de producerede, blev solgt på hjemmemarkedet. Da der ikke skal betales en sådan punktafgift af eksportsalget, anmodede selskabet om, at den normale værdi blev justeret tilsvarende. Kravet afvistes, da selskabet købte råmaterialerne afgiftsfrit, uanset om den færdige vare blev solgt på hjemmemarkedet eller eksporteredes. Ved forbrug på hjemmemarkedet blev den samme vare og de materialer, der fysisk indgik heri, derfor ikke pålagt importafgifter, og disse afgifter blev heller ikke opkrævet eller refunderet for den vare, der eksporteredes til Fællesskabet, jf. artikel 2, stk. 10, litra b), i grundforordningen. Prissammenligneligheden mellem hjemmemarkedet og eksportmarkedet blev således ikke påvirket. Det skal også bemærkes, at selskabet ikke kunne bevise, at der blev betalt nogen anden tillægsafgift eller indirekte skat end den punktafgift på salget af den færdige vare, der er beskrevet i betragtning 21. I øvrigt kunne det under alle omstændigheder ikke klart fastslås, om og i hvilken grad det importerede eller lokalt indkøbte råmateriale blev anvendt til fremstillingen af den færdige vare.

(24) Selskabet forlangte også en justering for udgifterne til de lokale filialer, der forestod salget på hjemmemarkedet. Kravet blev afvist, da disse filialudgifter også omfattede salgs-, general- og administrationsomkostninger for salget af andre varer end den pågældende vare og i øvrigt ikke kunne kædes direkte sammen med salget af den pågældende vare på hjemmemarkedet. Selskabet påviste således ikke, at filialernes udgifter påvirkede prisen eller prissammenligneligheden. Selskabet anførte i den forbindelse, at det kun producerer en vare, nemlig den pågældende vare. Det svarede imidlertid ikke til, hvad der var konstateret. Desuden er det, der er relevant ved fastlæggelsen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, salgsprisen fra filialerne til den første uafhængige kunde. Da filialerne er en del af det samme selskab og den samme selskabsstruktur, blev selskabets argumenter afvist, og kravet om denne justering fandtes ikke berettiget.

Dumpingmargen

(25) I overensstemmelse med artikel 2, stk. 11, i grundforordningen blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver type af den pågældende vare, som eksporteredes til Fællesskabet, sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for hver tilsvarende type af den pågældende vare.

(26) Sammenligningen viste, at der forekom dumping. Den vejede gennemsnitlige dumpingmargen for selskabet fastsattes til 25,5 % af prisen, cif Fællesskabets grænse.

D. ÆNDRING AF DE FORANSTALTNINGER, DER ER OMFATTET AF DEN FORNYEDE UNDERSØGELSE

(27) På baggrund af resultaterne af undersøgelsen fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold svarende til den fastlagte dumpingmargen. Denne told bør i henhold til artikel 9, stk. 4, i grundforordningen ikke være højere end den landsdækkende skadesmargen, der fastsattes for Indien i den undersøgelse, der lå til grund for indførelsen af de eksisterende foranstaltninger.

(28) Der kan ikke fastsættes nogen individuel skadesmargen i en fornyet undersøgelse vedrørende en ny eksportør, da undersøgelsen i henhold til artikel 11, stk. 4, i grundforordningen er begrænset til spørgsmålet om den individuelle dumpingmargen. Dumpingmargenen blev derfor sammenlignet med den landsdækkende skadesmargen, der blev fastsat for Indien ved den endelige forordning. Da sidstnævnte var højere end dumpingmargenen, bør foranstaltningernes niveau baseres på dumpingmargenen.

(29) I henhold til artikel 14, stk. 1, i grundforordningen og må ingen vare pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering.

(30) I den sideløbende fremskyndede fornyede undersøgelse af forordning (EF) nr. 2603/2000 blev der for selskabet fastlagt en individuel udligningstold på 106,5 EUR pr. ton svarende til en udligningstold i form af en værditold på 13,9 %.

(31) Da samtlige subsidier i den sideløbende fremskyndede fornyede undersøgelse konstateredes at være eksportsubsidier, må antidumpingtolden tilpasses, så den afspejler den faktiske dumpingmargen, der er tilbage efter indførelsen af tolden til udligning af virkningerne af disse subsidier.

(32) Under hensyntagen til resultaterne af den sideløbende antisubsidieprocedure udgør antidumpingtolden på prisen, cif Fællesskabets grænse, derfor:

Selskab	Skadesmargen	Dumpingmargen	Udligningstoldsats	Antidumpingtoldsats	Foreslået antidumpingtold (EUR/t)
South Asian Petrochem Limited	44,3 %	25,5 %	13,9 %	11,6 %	88,9

E. OPKRÆVNING AF ANTIDUMPINGTOLDEN MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT

(33) Da den fornyede undersøgelse har ført til den konklusion, at der forekommer dumping for så vidt angår selskabet, bør antidumpingtolden for selskabet opkræves med tilbagevirkende kraft for den import af den pågældende vare, der er blevet registreret i henhold til .

F. TILSAGN

(34) Selskabet tilbød et pristilsagn for sin eksport af den pågældende vare til Fællesskabet i henhold til artikel 8, stk. 1, i grundforordningen.

(35) Efter at have undersøgt tilbuddet mente Kommissionen, at tilsagnet kunne godtages, da det ville fjerne dumpingens skadevirkninger. Desuden vil de regelmæssige og detaljerede rapporter, som selskabet har forpligtet sig til at forelægge Kommissionen, muliggøre en effektiv overvågning. I betragtning af varens art og selskabets salgsstruktur finder Kommissionen desuden, at risikoen for omgåelse af tilsagnet er begrænset.

(36) For at sikre, at tilsagnet rent faktisk overholdes og overvåges, er toldfritagelsen betinget af, at der ved fremsættelse af en anmodning om overgang til fri omsætning i henhold til tilsagnet fremlægges en gyldig »handelsfaktura« for den pågældende medlemsstats toldmyndigheder, udstedt af selskabet og indeholdende de oplysninger, der er anført i bilaget til forordning (EF) nr. 2604/2000. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal antidumpingtolden betales med den relevante sats for at sikre en effektiv anvendelse af tilsagnet.

(37) Hvis tilsagnet misligholdes eller trækkes tilbage, kan der indføres antidumpingtold, jf. artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen.

G. MEDDELELSE OM FORANSTALTNINGERNE OG DERES VARIGHED

(38) Selskabet blev underrettet om de kendsgerninger og betragtninger, som lå til grund for, at det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på dets import til Fællesskabet, og det fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil.

(39) Denne fornyede undersøgelse berører ikke den dato, hvor forordning (EF) nr. 2604/2000 udløber, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: