Kommissionens forordning (EF) nr. 904/2004 af 29. april 2004 om åbning af en licitation med henblik på tildeling af eksportlicenser efter A3-ordningen for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, æbler) "> EUR-Lex - 32004R0904 - DA
Avis juridique important
|
32004R0904
Kommissionens forordning (EF) nr. 904/2004 af 29. april 2004 om åbning af en licitation med henblik på tildeling af eksportlicenser efter A3-ordningen for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, æbler)
EU-Tidende nr. L 163 af 30/04/2004 s. 0043 - 0044
Kommissionens forordning (EF) nr. 904/2004
af 29. april 2004
om åbning af en licitation med henblik på tildeling af eksportlicenser efter A3-ordningen for frugt og grøntsager (tomater, appelsiner, æbler)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager(1), særlig artikel 35, stk. 3, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1961/2001(2) fastsættes der gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for frugt og grøntsager.
(2) I henhold til kan der, for så vidt som det er nødvendigt for at muliggøre en økonomisk vigtig eksport, ydes eksportrestitutioner til varer, der eksporteres af Fællesskabet, dog under hensyntagen til de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.
(3) Med henvisning til bør det sikres, at det handelsmønster, som restitutionsordningen tidligere har skabt, ikke forstyrres. Af denne grund og med henvisning til, at eksporten af frugt og grøntsager er sæsonbetonet, bør de anslåede mængder pr. produkt fastsættes ved hjælp af nomenklaturen for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som er fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3846/87(3). Mængderne skal fordeles under hensyntagen til, at de pågældende produkter er mere eller mindre fordærvelige.
(4) I henhold til skal restitutionerne fastsættes under hensyn til situationen og den forventede udvikling i dels priserne for frugt og grøntsager på Fællesskabets marked og de disponible mængder, dels priserne i den internationale handel. Der bør ligeledes tages hensyn til afsætnings- og transportomkostningerne samt det økonomiske aspekt i forbindelse med den påtænkte eksport.
(5) I henhold til fastsættes priserne for Fællesskabets marked under hensyntagen til de priser, som med henblik på eksport viser sig at være de gunstigste.
(6) Den internationale handelssituation eller de særlige krav, der gør sig gældende på visse markeder, kan gøre det nødvendigt at differentiere restitutionen for et givet produkt alt efter produktets destination.
(7) Tomater, appelsiner og æbler i kvalitetsklasse ekstra, I og II i de fælles handelsnormer kan i øjeblikket gøres til genstand for en økonomisk set betydelig eksport.
(8) For at sikre den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer bør der under hensyntagen til Fællesskabets eksportstruktur iværksættes en licitation, og de vejledende restitutionsbeløb og de anslåede mængder for den pågældende periode bør fastsættes.
(9) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Friske Frugter og Grøntsager -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: