Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten tog stilling til, om Thomas Kønigsfeldt og Jan Busch Carlsen havde drevet modemesserne Cph Vision som et interessentskab, hvem der havde ret til varemærket Cph Vision, og hvordan det økonomiske opgør efter samarbejdets ophør skulle fordeles. Retten fandt, at parterne havde drevet et interessentskab, og at Jan Busch Carlsen ved aftale havde overtaget rettighederne til navnet mod at udløse Kønigsfeldt. Kønigsfeldt fik medhold i krav om ligedeling af overskud og virksomhedsværdi, i alt 543.706 kr., mens han ikke fik eneret til navnene.
Thomas Kønigsfeldt (sagsøger) og Jan Busch Carlsen (sagsøgte) havde begge tidligere været ansat i Bella Centret. Kønigsfeldt var kommunikationschef hos Brüel og Kjær, mens Busch Carlsen blev fritstillet i august 1997. I efteråret 1997 indledte de et samarbejde om at afholde en modemesse i Øksnehallen i København under navnet Cph Vision.
Kønigsfeldt havde i forvejen firmaet Expro, som blev benyttet som momsnummer og kontraktpart over for Øksnehallen. Parterne oprettede en kassekredit og afholdt den første messe i februar 1998. Der blev ikke indgået en skriftlig selskabsaftale.
Februarmessen 1998 blev en succes med et dækningsbidrag på 1.052.889 kr. Augustmessen 1998 blev gennemført af Jan Busch Carlsen alene, efter at samarbejdet var brudt sammen. Parterne var uenige om arbejdsfordelingen og den indbyrdes aflønning.
Kønigsfeldt stod for det overordnede koncept, pressearbejde og kontrakter, mens Busch Carlsen havde kontakten til udstillere og det praktiske. Begge ægtefæller deltog. Der var ikke aftalt løn til Busch Carlsen undervejs, men parterne forventede at dele overskuddet efter augustmessen.
I juni 1998 opstod uenighed, da Kønigsfeldt opdagede, at Busch Carlsen havde hævet 50.000 kr. på kassekreditten. Efter et forgæves møde skrev Busch Carlsen den 23. juni 1998, at samarbejdet måtte anses for ophørt, og at han ville fortsætte messeaktiviteterne i eget regi.
Kønigsfeldt svarede den 24. juni 1998 med en betinget accept, hvorefter Busch Carlsen måtte stå for augustmessen, mod fuld indsigt og fælles godkendelse af dispositioner. Busch Carlsen sendte et budget og indgik den 30. juni 1998 kontrakt med Øksnehallen i eget navn. Han registrerede efterfølgende navnet Cph Vision som varemærke.
Sagen angik både rettighederne til messenavnene og det økonomiske mellemværende.
Thomas Kønigsfeldt nedlagde påstand om, at han havde alle rettigheder til navnene Cph Vision, Skandinavisk Modemesse Cph Vision og Copenhagen Vision, subsidiært at parterne havde rettighederne i fællesskab. Endvidere påstod han, at overskuddet fra messerne skulle deles ligeligt med 50 % til hver. Han krævede i alt 1.197.878 kr., opgjort således:
| Krav | Beløb |
|---|---|
| Halvdelen af korrigeret overskud (708.343,10 kr.) | 354.171,55 kr. |
| Fratrukket modtaget beløb (giroindestående og hævning) | -156.294,00 kr. |
| Restoverskud | 197.877,55 kr. |
| Halvdelen af messens anslåede værdi (2 mio. kr.) | 1.000.000,00 kr. |
| Samlet påstand | 1.197.878,00 kr. |
Jan Busch Carlsen påstod frifindelse. Han gjorde gældende, at der ikke var stiftet et interessentskab, og at han var den egentlige initiativtager og drivkraft bag modemessen. Han mente, at han havde ret til varemærket alene, og at Kønigsfeldt allerede havde fået sin andel af overskuddet via girokontoen.
Sø- og Handelsretten nåede frem til, at der var opstået et interessentskab, og at Jan Busch Carlsen havde overtaget rettighederne til navnet mod udløsning af Kønigsfeldt. Overskud og virksomhedsværdi blev delt ligeligt.
Retten lagde til grund, at parterne havde samarbejdet om at skabe en erhvervsvirksomhed, som de drev i fællesskab, og at dette stiftede et interessentskab.
Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at parterne har samarbejdet om at skabe en erhvervsvirksomhed, som de har drevet i fællesskab, og det lægges derfor til grund, at der herved er opstået et interessentskab.
Kendetegnet Cph Vision blev taget i brug af interessentskabet i forbindelse med februarmessen 1998. Jan Busch Carlsen kunne derfor ikke senere erhverve retten til navnet ved varemærkeregistrering.
Kendetegnet Cph Vision blev taget i brug første gang af interessentskabet i forbindelse februarmessen i 1998. Jan Busch Carlsen kunne ikke ved at registrere kendetegnet som varemærke erhverve ret hertil, da retten i forvejen tilkom interessentskabet, jfr. Varemærkelovens § 7, 1. pkt..
Spørgsmålet var herefter, om Thomas Kønigsfeldt i forhold til Jan Busch Carlsen havde givet afkald på interessentskabets ret til navnet.
Retten fortolkede korrespondancen mellem parterne som en aftale om opløsning af interessentskabet, jf. Aftalelovens § 6, stk. 1. Jan Busch Carlsens skrivelse af 23. juni 1998 var et tilbud om opløsning, og Thomas Kønigsfeldts svar af 24. juni 1998 indeholdt sådanne ændringer, at det måtte anses som et afslag kombineret med et nyt tilbud. Busch Carlsen accepterede dette nye tilbud ved sin efterfølgende adfærd, herunder fremsendelse af budget.
Retten afsagde følgende dom:
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Retten fandt, at Busch Carlsen havde en vis føje til at opfatte Kønigsfeldts mail og efterfølgende passivitet som en accept af, at Busch Carlsen overtog messeaktiviteterne mod at udløse Kønigsfeldt.
Retten finder, at Jan Busch Carlsen har haft en vis føje til at forstå Thomas Kønigsfeldts mail af 24. juni 1998 og hans efterfølgende adfærd som en indforståelse med, at Jan Busch Carlsen overtog messeaktiviteterne mod at udløse Thomas Kønigsfeldt.
Da kendetegnene Cph Vision mv. ikke kunne adskilles fra messeaktiviteterne, tilkom retten til navnene herefter Jan Busch Carlsen. Han blev derfor frifundet for påstanden om, at Kønigsfeldt havde rettighederne alene.
Retten fastslog, at aftalen ikke indebar, at Jan Busch Carlsen skulle aflønnes særskilt for sit arbejde. Dette understøttedes af, at han ikke havde afsat løn til sig selv i det budget, han fremsendte den 29. juni 1998.
Aftalen indebar ikke, at Jan Busch Carlsen skulle aflønnes særskilt for sit arbejde i interessentskabet.
I mangel af anden aftale skulle overskuddet deles ligeligt. Retten fastsatte efter et samlet skøn overskuddet til 700.000 kr., således at hver part skulle have 350.000 kr. Kønigsfeldt havde allerede modtaget 156.294 kr., og hans resterende overskudsandel var derfor 193.706 kr.
Ved opløsningen af interessentskabet havde Thomas Kønigsfeldt krav på ligedeling af aktiverne. Selv om messen efter de to afholdelser havde vist sig bæredygtig, fandt retten, at der fortsat var en vis økonomisk risiko. Vidnet Jesper Åndahls forklaring om, at Bella Centret ville have betalt 1 mio. kr. for messen efter augustmessen, kunne derfor ikke tillægges afgørende betydning.
Retten finder, at værdien af virksomheden på opløsningstidspunktet har været 700.000 kr., svarende til værdien af det overskud, der var realiseret gennem de to messer.
Kønigsfeldts andel heraf var 350.000 kr. Sammen med den resterende overskudsandel på 193.706 kr. blev det samlede tilgodehavende 543.706 kr.
