Sag om hævelse af anpartskøb i K/S DMK-LYØ grundet bristede forudsætninger og ansvarspådragende handlinger

3.1Årsregnskaberne 1993 og 1994

Regnskab 1993 viste et overskud på 597 tkr., men nævnte intet om træk på sikkerhedsdepotet. Regnskab 1994 viste et negativt resultat for lejerselskabet, men anførte:

Driften af selskabets skib SIBOELF forløber ifølge det oplyste tilfredsstillende.

og

Størstedelen af Siboelf's egenkapital er pantsat til sikkerhed for lejegarantien.

Det fremgik også:

På længere sigt vil udviklingen i fragtrater og skibspriser være bestemmende for et eventuelt senere behov for styrkelse af selskabets egenkapital.

Ingen af regnskaberne oplyste, at lejen delvist blev betalt ved træk på sikkerhedsdepotet.

3.2De faktiske træk på sikkerhedsdepotet

Ifølge en revisorerklæring af 14. august 2000 (Ernst & Young) havde sikkerhedsdepotet udviklet sig således (i USD):

De årlige træk til charterhyre var:

3.3Oplysningerne til investorerne i 1997

Først ved generalforsamlingen den 22. april 1997 og ved skrivelse af 24. juni 1997 blev investorerne informeret om, at sikkerhedsdepotet var reduceret, og at der skulle indkaldes yderligere kapital. Jens Simonsen reagerede straks og anmodede om en redegørelse, som han modtog den 17. september 1997.

4.1Jens Simonsens synspunkter

Simonsen gjorde gældende:

• Prospektet gav indtryk af, at bankgarantien var den primære sikkerhed, og at sikkerhedsdepotet først ville blive brugt efter garantiperioden. Han henviste til formuleringen »Sydbank A/S supplerer med en bankgaranti«.
• Revisorredegørelsen tog ikke forbehold for træk på sikkerhedsdepotet. Den omtalte kun det forventede depot ved udløb af garantiperioden.
• Årsregnskaberne gav fortsat indtryk af en stabil drift, mens reelt over en tredjedel af lejen i 1993 og næsten halvdelen i 1994 blev betalt via sikkerhedsdepotet. Dette var en væsentlig oplysning, der skulle have været i en note.
• Han ville ikke have købt anparterne, hvis han havde kendt til trækkene. Købet byggede således på bristede forudsætninger og vildledning.
• DMK-Holding havde som udbyder et skærpet professionsansvar, og den manglende oplysning var ansvarspådragende.

4.2DMK-Holdings synspunkter

DMK-Holding anførte:

• Prospektet og revisorredegørelsen viste klart, at bankgarantien var subsidiær. Sætningen »der i givet fald ikke dækkes af det norske kommanditselskabs garantikapital« var en tydelig angivelse heraf.
• Regnskaberne var udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabsregler. Oplysningen om træk på sikkerhedsdepotet var ikke væsentlig, da bankgarantien stadig dækkede, og lejekontrakten var uopsigelig i 16 år.
• I 1994-regnskabet fremgik det, at lejers egenkapital var reduceret, og at depotet dermed ikke var intakt.
• Simonsen var en erfaren investor med regnskabsmæssig baggrund og havde selv undladt at indhente yderligere oplysninger.
• Simonsens køb var sket på det sekundære marked, og der var intet direkte kontraktsforhold til DMK-Holding; et eventuelt ansvar var over for sælger DAI, ikke DMK-Holding.
• Anparterne var ikke værdiløse; det endelige resultat afhænger af skibets salg og fremtidig drift.

5.1Udbudsmaterialet var ikke misvisende

Retten fandt, at prospektet og revisorredegørelsen klart tilkendegav, at bankgarantien var sekundær i forhold til sikkerhedskapitalen. Om prospektet udtalte retten:

Det fremgår således heraf, at der primært trækkes på sikkerhedskapitalen, således at bankgarantien bliver sekundær.

Og om revisorredegørelsen:

Herefter er det angivet, at Sydbanks bankgaranti dække for den del af lejebetalingerne, der i givet fald ikke dække af garantikapitalen. Det anføres således også i revisorredegørelsen, at bankgarantien er sekundær i forhold til kontant- og garantikapitalen.

Investorerne havde derfor ingen berettiget forventning om et urørt sikkerhedsdepot.

5.2Regnskabernes manglende noteoplysning var ikke ansvarspådragende

Selv om det havde været korrekt at anføre trækkene i en note i 1993- og 1994-regnskaberne, fandt retten, at den manglende oplysning ikke var af en så væsentlig karakter, at det kunne begrunde et erstatningsansvar. Retten udtalte:

Dog er en oplysning herom ikke af en så væsentlig karakter, henset til tidspunktet i forløbet, når der er tale om en uopsigelig lejekontrakt på 16 år samt Sydbanks bankgaranti frem til år 2001, at den manglende angivelse heraf er ansvarspådragende.

Retten bemærkede endvidere, at 1994-regnskabet indeholdt oplysninger om, at lejers egenkapital var formindsket, hvilket indikerede, at depotet ikke længere var intakt, og at driften var negativ i forhold til budgetterne. Samlet set var regnskaberne aflagt i overensstemmelse med lovgivningen, og hverken sagsøgte, dets ledelse eller revisor havde fortiet oplysninger, der kunne begrunde et ansvar.