Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten behandlede en sag mellem konkurrenterne ENABL A/S og Liftra ApS, efter at ENABL i 2016 fik gennemført en bevissikring hos Liftra på mistanke om krænkelse af patent DK 177006. ENABL frafaldt alle sine påstande om forbud og erstatning kort før hovedforhandlingen i 2022, hvorefter Liftra krævede erstatning for tort samt sagsomkostninger. Retten fandt, at Liftra havde krav på torterstatning efter , men ikke for økonomisk tab, og tilkendte 15.000 kr. samt 199.900 kr. i sagsomkostninger, idet ENABL’s frafald udgjorde et tab i sagen.
ENABL A/S (tidligere AH Industries A/S og Eltronic Wind Solutions A/S) udvikler og leverer løfte- og transportløsninger til vindmølleindustrien. Selskabet fik den 22. november 2010 udstedt det danske patent DK 177006, der vedrører en ”Fremgangsmåde til styring af orientering af en last ophængt i en bære-wire omkring wiren samt et spilarrangement”. Patentet beskytter bl.a. et master/slave-styresystem til styring af en last via spillet på wiren.
Liftra ApS, der ligeledes leverer løfte- og transportydelser inden for vindmølleindustrien, indgav i 2014-2015 patentansøgninger i Danmark (PA 2014 00235) og internationalt (WO 2015/165463 A1) om automatisk styring af en byrde i en kranwire. I 2015 udarbejdede Liftra en brochure, der beskrev et ”4TL-system” til offshore installation og afinstallation af vindmøllekomponenter. Brochuren viste en teoretisk funktion, men produktet var hverken sat i produktion eller solgt.
ENABL, repræsenteret af advokat Eva Aaen Skovbo, indgav den 13. januar 2016 begæring om bevissikring hos Fogedretten i Aalborg (sag FS 15-379/2016) med påstand om, at Liftra krænkede patentet. Fogedretten gennemførte den 10. marts 2016 en udkørende forretning uden forudgående underretning. Efter forelæggelse og procedure – først uden advokat, senere med advokat Kim Munk-Petersen – afsagde fogedretten kendelse om at fremme sagen, idet det fandtes sandsynliggjort, at Liftra havde begået eller ville begå krænkelse. Fogedretten lagde vægt på patenterne og brochuren, men tog ikke stilling til betydningen af vinkelmåling.
Efter angivelsen i rekvirentens patent sammenholdt med beskrivelsen i de patentansøgninger, som Liftra Aps har indgivet, finder fogedretten det sandsynliggjort, at Liftra Aps har begået eller vil begå en krænkelse af rekvirentens patentrettighed.
Bevissikringen omfattede undersøgelse af IT-systemer og materiale på Liftras adresse. Liftra frafaldt krav om sikkerhedsstillelse for skade og ulempe, jf. retsplejelovens § 653 a, stk. 6. Den sagkyndige Lars Krüger gennemgik materiale, herunder fakturaer, men fandt ingen produkter og intet færdigt system. Der forelå alene en brochure og IT-materiale. En efterfølgende IT-undersøgelse den 30. november 2016 bekræftede, at der ikke var dokumentation for kommerciel udnyttelse. Den samlede rapport af 30. marts 2017 konkluderede, at der ikke var belæg for krænkelse.
ENABL anlagde sag ved Sø- og Handelsretten den 19. oktober 2017 med påstand om: (1) stadfæstelse af bevissikringen, (2) forbud mod Liftra i at anvende 4TL-systemet, og (3) foreløbig erstatning på 100.000 kr. Liftra nedlagde frifindelsespåstand og selvstændig påstand om ophævelse af patentet som ugyldigt samt betaling af 100.000 kr. i erstatning for tab og tort som følge af den uberettigede bevissikring, jf. retsplejelovens § 653 c, stk. 3.
Der blev gennemført syn og skøn med skønsmanden Claus Elmeros, som afgav tre erklæringer (17. oktober 2019, 17. november 2020 og 11. januar 2021). Erklæringerne omfattede både gyldighedsspørgsmål (fra Liftra) og krænkelsesspørgsmål (fra ENABL). Skønsmanden havde intet fysisk produkt at besigtige og baserede sig alene på dokumenter og patenttekniske analyser. Han fandt ingen dokumentation for krænkelse.
Den 24. august 2020 frafaldt Liftra sin ugyldighedspåstand efter en afgørelse fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO), der indsnævrede ENABL’s patent til et master/slave-system. Den 26. marts 2021 frafaldt ENABL påstanden om stadfæstelse af bevissikringen, og den 11. januar 2022 – få uger før hovedforhandlingen – frafaldt ENABL de resterende forbuds- og erstatningspåstande. Dermed resterede alene Liftras påstand om erstatning for tab og tort samt spørgsmålet om sagsomkostninger.
Liftra gjorde gældende, at ENABL var ansvarlig på objektivt grundlag efter retsplejelovens § 653 c, stk. 3, da bevissikringen var uberettiget, og ENABL ikke havde løftet bevisbyrden for krænkelse. Liftra anførte, at den langvarige proceskamp havde skadet selskabets omdømme og afholdt kunder fra at kontakte dem, hvilket havde forhindret markedsføringen af 4TL-systemet. Liftra fremlagde ingen konkret tabsdokumentation, men påstod en symbolsk erstatning på 100.000 kr.
Det er ligeså klart, at når denne bastante påstand om patentkrænkelse – uden nogen form for dokumentation i den foretagne bevissikring – fastholdes og opretholdes under en efterfølgende retssag gennem næsten 5 år, så rygtes dette ikke bare lokalt, men blandt de fleste potentielle kunder på det europæiske marked.
ENABL påstod frifindelse og anførte, at Liftra ikke havde dokumenteret hverken økonomisk tab eller tort. ENABL påpegede, at Liftra under fogedrettens behandling havde frafaldet krav om sikkerhedsstillelse, hvilket måtte tages som udtryk for, at der ikke var risiko for skade eller ulempe. Desuden var det Liftras eget valg ikke at producere eller sælge systemet, og der var derfor ingen kausalitet mellem bevissikringen og et eventuelt tab. Endvidere anførte ENABL med henvisning til retspraksis (U.1976.408V, U.1989.726H, U.2011.263H), at godtgørelse for tort kræver dokumenteret ideel skade, hvilket ikke var tilfældet.
Liftra krævede fuld refusion af afholdte omkostninger, opgjort til i alt 557.150 kr. ekskl. moms, fordelt på retsafgift, advokatbistand (bevissikringssagen: 55.000 kr.; hovedsagen: 275.000 kr. – i alt 330.000 kr.), patentsagkyndig bistand (Marc Münzer, Guardian IP Consulting: 200.000 kr.) samt refusion af udgifter til to supplerende skønserklæringer (24.400 kr.). Liftra henviste til retsplejelovens § 316, stk. 1 og og påberåbte sig EU-Domstolens dom i samt Østre Landsrets dom , hvorefter udgifter til eksperterklæringer – herunder patentagentbistand – kunne kræves godtgjort.
Retten lagde til grund, at ENABL havde frafaldet sine påstande om forbud og erstatning og ikke havde godtgjort, at Liftra havde krænket patentet. Liftra havde derfor krav på erstatning efter retsplejelovens § 653 c, stk. 3. Retten fandt imidlertid, at Liftra ikke havde ført bevis for et økonomisk tab.
Da imidlertid Liftra ikke har godtgjort at have lidt et økonomisk tab som følge af bevissikringsforretningen, er der ikke grundlag for at tilkende Liftra et beløb i erstatning herfor.
Dog fandt retten, at omstændighederne omkring den to omgange lange bevissikringsforretning kunne begrunde en torterstatning, som passende fastsattes til 15.000 kr. Beløbet tillagdes procesrente fra påstandens fremsættelse i svarskriftet den 8. december 2017.
Efter oplysningerne om bevissikringsforretningens forløb for Retten i Aalborg ad to omgange kan retten imidlertid tiltræde, at Liftra har krav på en torterstatning, som passende kan fastsættes til 15.000 kr., jf. retsplejelovens § 653 c, stk. 3.
Retten skulle tage stilling til omkostningerne både for bevissikringssagen (hvor fogedretten havde henskudt afgørelsen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 653 d, jf. § 643) og for hovedsagen. I den samlede vurdering indgik, at ENABL havde frafaldet sine hovedpåstande kort før hovedforhandlingen, at Liftra havde frafaldet ugyldighedspåstanden uden at ENABL havde indgivet processkrift herom, samt sagens værdi og omfang, herunder afholdelsen af syn og skøn med tre erklæringer og den berammede 2-dages hovedforhandling.
Retten bemærkede, at sagen var omfattet af retshåndhævelsesdirektivets artikel 14, som fortolket af EU-Domstolen i . Under disse omstændigheder fandtes ENABL at skulle betale sagsomkostninger til Liftra til delvis dækning af advokatudgifter, passende fastsat til 175.000 kr.
ENABL bestred Liftras opgørelse og gjorde gældende, at ENABL skulle anses som vindende part i bevissikringssagen, da fogedretten havde fremmet sagen. ENABL krævede derfor sagsomkostninger for denne del, bl.a. 64.137 kr. i advokatomkostninger, 31.750 kr. til patentbureauet Patrade for kravmatrix, 100.000 kr. til IT-sagkyndig og 12.115 kr. til oversættelse. For hovedsagen anførte ENABL, at Liftra som vindende på forbuds- og erstatningspåstandene alene kunne få refunderet omkostninger ud fra en sagsværdi på 200.000 kr., svarende til ENABL’s oprindelige angivelse, og dermed mellem 28.000-43.000 kr. ekskl. moms. For Liftras frafaldne ugyldighedspåstand krævede ENABL derimod sagsomkostninger baseret på patentets økonomiske værdi, som ENABL skønnede til 57 mio. kr., svarende til en omkostningstildeling på ca. 1,15 mio. kr. ENABL modsatte sig desuden dækning af Liftras generelle patentrådgiverudgifter, idet retspraksis (bl.a. Sø- og Handelsrettens kendelser i BS-49973/2020-SHR, BS-23061/2020-SHR, BS-43585/2020-SHR og BS-33041/2020-SHR) kun hjemlede godtgørelse for konkrete eksperterklæringer, ikke for almindelig rådgivning.
Liftra fik endvidere dækning af retsafgift med 500 kr. og de foreløbigt afholdte udgifter til de to supplerende skønserklæringer (17. november 2020 og 11. januar 2021) vedrørende krænkelsesspørgsmålet med 24.400 kr.
Særligt vedrørende patentsagkyndig bistand fastslog retten, at der ikke forelå oplysninger om særlige forhold, der kunne begrunde godtgørelse heraf som sagsomkostninger. Ingen af parterne fik således dækket sådanne generelle rådgiverudgifter. De øvrige faktiske udgifter, herunder til tekniske erklæringer, syn og skøn samt retsafgifter, afholdtes endeligt af hver part selv.
| Post | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Advokatudgifter (delvis dækning) | 175.000 |
| Retsafgift | 500 |
| Supplerende skønserklæringer | 24.400 |
| Samlede sagsomkostninger | 199.900 |
I alt skulle ENABL betale 199.900 kr. i sagsomkostninger til Liftra.