Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten frifandt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFS) i en prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse om offentliggørelse af to kendelser om aktindsigt og offentliggørelse i en verserende konkurrencesag mod Scandlines. Retten afgjorde ved stemmeflertal (2-1), at styrelsen har en lovbestemt pligt til at offentliggøre kendelserne i ikke-anonymiseret form, og at undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 13, stk. 4 er udtømmende. Mindretallet ønskede anonymisering ud fra proportionalitetsprincippet, da den materielle konkurrencesag verserede og kendelserne ikke kunne danne grundlag for erstatningskrav.
Sagsøger, Scandferries ApS (i daglig tale Scandlines), nedlagde to principale påstande:
Sagsøgte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, påstod frifindelse for begge påstande.
Scandlines driver via moderselskabet bl.a. færgeruten Rødby–Puttgarden. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indledte i 2019 en materiel konkurrencesag mod Scandlines efter konkurrencelovens § 11 og TEUF artikel 102 om muligt misbrug af dominerende stilling i form af urimeligt høje priser. Sagen verserer stadig og er ikke offentlig kendt.
Som led i undersøgelsen udsendte styrelsen en markedsundersøgelse til kunder på færgeruten. Den 12. november 2021 afslog styrelsen en anmodning fra Scandlines om aktindsigt i den præcise fordeling af respondenternes svar på to spørgsmål. Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen ved kendelse af 30. november 2022 (herefter aktindsigtskendelsen, sag nr. KL-1-2022).
Den 21. december 2022 traf styrelsen afgørelse om at offentliggøre aktindsigtskendelsen i henhold til konkurrencelovens § 13, stk. 2, nr. 5. Konkurrenceankenævnet stadfæstede offentliggørelsesafgørelsen den 14. december 2023 (herefter offentliggørelseskendelsen, sag nr. KL-1-2023).
For at afværge fuld offentliggørelse anlagde Scandlines sag ved Sø- og Handelsretten den 8. februar 2024. Kendelserne er foreløbigt offentliggjort i anonymiserede versioner, der ikke afslører virksomhedens identitet.
Sagens hovedbestemmelser er konkurrencelovens § 13.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør: … 5) Konkurrenceankenævnets kendelser.
Stk. 4. Ved offentliggørelse efter stk. 2 og 3 kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår.
Forarbejderne til § 13, stk. 2, nr. 5 (L 109/2009-10) angiver, at bestemmelsen er en kodifikation af hidtidig praksis, og at det overordnede formål er at udbrede kendskabet til praksis efter loven samt sikre muligheden for, at skadelidte kan rejse erstatningskrav.
Parternes anbringender er sammenfattet i det følgende.
Scandlines anførte, at offentliggørelse før endelig afgørelse i den materielle konkurrencesag er retssikkerhedsmæssigt betænkelig og strider mod proportionalitetsprincippet:
Styrelsen fastholdt, at der er en klar lovbestemt pligt til offentliggørelse:
Retten (flertal og mindretal) var enig om, at offentliggørelsespligten efter § 13, stk. 2, nr. 5, og undtagelsen i § 13, stk. 4, er de centrale bestemmelser. Der var imidlertid uenighed om rækkevidden af undtagelsesbestemmelsen og den forvaltningsretlige proportionalitetspligt.
Flertallet lagde til grund, at konkurrencelovens § 13, stk. 4, må anses for at være en udtømmende oplistning af de oplysninger, der skal fortroligholdes, når der skal ske offentliggørelse efter § 13, stk. 2, nr. 5.
Konkurrencelovens § 13, stk. 4, bestemmer hvilke oplysninger, der skal undtages fra offentliggørelse. … Konkurrencelovens § 13, stk. 4, må anses for at være udtryk for en udtømmende oplistning af de oplysninger, der skal fortroligholdes af hensyn til virksomheden, når der er tale om en kendelse, der skal offentliggøres efter § 13, stk. 2, nr. 5.
Flertallet fandt dermed, at hverken loven, forarbejderne eller retspraksis gav mulighed for at fortroligholde yderligere oplysninger – herunder virksomhedens navn – alene fordi den materielle sag verserede. Det forhold, at offentliggørelsen ville være byrdefuld for Scandlines, eller at kendelserne indeholdt citater fra styrelsens foreløbige hypotese, kunne ikke føre til et andet resultat. De afvejninger, som Scandlines påberåbte sig, ansås for allerede foretaget ved lovens vedtagelse.
Flertallet bemærkede, at der ikke i loven er fastsat et bestemt tidspunkt for offentliggørelse, men at styrelsens praksis – at offentliggøre umiddelbart efter kendelsen – var i overensstemmelse med loven. Da de omtvistede oplysninger ikke skulle fortroligholdes, var der ikke grundlag for at udsætte offentliggørelsen til efter den materielle sags afgørelse.
Mindretallet mente, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som forvaltningsmyndighed var underlagt proportionalitetsprincippet, og at tidspunktet for offentliggørelse derfor skulle afvejes konkret.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er som forvaltningsmyndighed underlagt grundlæggende forvaltningsretlige principper. Dette indebærer blandt andet, at styrelsens beslutning om tidspunktet for offentliggørelsen af kendelserne er underlagt disse principper. … Styrelsen skal derfor iagttage proportionalitetsprincippet, særligt i lyset af formålene med konkurrencelovens § 13, stk. 2, og betydningen af det indgreb, som offentliggørelsen vil udsætte Scandlines for.
Mindretallet fremhævede, at kendelserne ikke kunne danne grundlag for erstatningskrav, og at hensynet til at udbrede praksis var tilstrækkelig tilgodeset ved de anonymiserede versioner. En fuld offentliggørelse ville afsløre den verserende materielle sag, hvilket ikke ville være sket, hvis Scandlines ikke havde benyttet sin klageadgang. Der var derfor ikke væsentlige modhensyn, og offentliggørelse før den materielle afgørelse ville være unødvendig.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen frifindes for alle påstande.
Scandferries ApS skal inden 14 dage betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til styrelsen (der ikke er momsregistreret for de forhold, sagen vedrører). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.