Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten fastslog, at ECIT Account A/S som kartelfacilitator havde medansvar for en geografisk markedsdelingsaftale mellem diskoteker i NOX-samarbejdet. Aftalen, kaldet "Gentlemanaftalen", forbød medlemmerne at åbne filialer i hinandens byer/kommuner inden for 20 km. ECIT Account, der fungerede som totaladministrator og havde centrale bestyrelsesposter, havde i perioden 2004-2020 bidraget til formaliseringen og opretholdelsen af aftalen. Retten fandt, at adfærden udgjorde en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, og idømte en civil bøde på 20 mio. kr. – en reduktion fra Konkurrencerådets påstand om 30 mio. kr. under hensyn til formildende omstændigheder.
Sagsøger: ECIT Account A/S (advokat Michael Honoré; prøveadvokat Asbjørn Godsk Fallesen)
Sagsøgt: Konkurrencerådet v/ Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (advokat Jacob Pinborg)
Deltagende dommere: Vicepræsident Jette-Marie Sonne og de sagkyndige medlemmer Anne Christina Skjønnemand og Anders Dybro.
Efter opløsningen af Crazy Daisy-kæden i 1997 stiftede de tidligere ansatte Flemming Snejstrup og Ivan Nielsen i 1997 ECIT Account A/S (herefter ECIT Account), der tilbød bogholderi, administration og rådgivning til diskotekerne. I 2004 blev NOX Network ApS stiftet som et kædesamarbejde, der bl.a. forestod fælles indkøb, uddannelse og sparring for de selvstændige diskoteker.
Allerede inden NOX eksisterede en uformel markedsdelingsaftale, som blev formaliseret på et møde den 13. juli 2004. Aftalen indebar:
Aftalen blev nedfældet som en "gentlemanaftale" og indarbejdet i NOX' aftalegrundlag den 1. november 2004 som et centralt vilkår. Aftalegrundlaget foreskrev, at overtrædelse kunne medføre advarsel og ved gentagelse eksklusion. Aftalen blev løbende revideret i 2013/2014 og 2016, men forblev i det væsentlige uændret. Først den 24. marts 2020 – efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelse – blev markedsdelingsvilkåret slettet.
ECIT Account havde en central administrativ rolle i NOX. Flemming Snejstrup var bestyrelsesformand fra 2004-2012, og Ivan Nielsen overtog posten 2012-2016. Begge var partnere i ECIT Account. ECIT Account varetog referatskrivning, mødeledelse, udformning af aftalegrundlag og bistod med print og udsendelse af dokumenter. ECIT Account var tillige totaladministrator for NOX og havde en stor del af medlemmerne som kunder. Først i 2013/2014 blev vilkåret om, at medlemmer skulle være kunder hos ECIT Account, fjernet.
Diskotekerne og NOX vedtog i november/december 2021 udenretlige bødeforlæg og erkendte overtrædelse af konkurrencelovens § 6. Sagerne mod dem blev dermed afsluttet.
Konkurrencerådet fandt, at:
Rådet påbød ECIT Account at ophøre med tilsvarende adfærd og indbragte sagen for domstolene med påstand om civil bøde, idet der ikke forelå fast dansk praksis for bødeudmåling over for facilitatorer.
ECIT Account A/S
Konkurrencerådet
ECIT Account gjorde gældende:
Konkurrencerådet fastholdt:
Domsstolsprøvelsen omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen. Tilsidesættelse af et konkurrencemæssigt skøn kræver et sikkert grundlag, jf. Højesterets praksis, herunder U.2020.524H (Vejstribesagen).
Aftalen var en uformaliseret markedsdelingsaftale fra tiden før NOX, som med aftalegrundlaget af 1. november 2004 blev formaliseret som en "gentlemanaftale". Den var urelateret til indkøbssamarbejdet og indebar en geografisk opdeling, der i sig selv var skadelig for den horisontale konkurrence. Den begrænsede blandt andet brugernes valgmuligheder på markedet for diskoteksydelser i Danmark. Aftalen havde derfor til formål at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, og stk. 3.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund:
Retten fandt, at ECIT Account således havde ydet et aktivt og centralt bidrag til formaliseringen og opretholdelsen af den retsstridige markedsdelingsaftale. Adfærden var forsætlig.
Betingelserne for facilitatoransvar – bidrag, kendskab og hensigt – var dermed opfyldt. Retten så ikke grundlag for at stille krav om et særskilt væsentlighedskriterium, men fandt under alle omstændigheder, at bidraget var væsentligt.
Retten fastslog, at overtrædelsen var alvorlig og af meget lang varighed (ca. 15 år). Grundbeløbet lå i intervallet 4-20 mio. kr., og med et tillæg på 10 % pr. år over 5 år (dvs. 155 % for 15 år) ville bøden ligge mellem ca. 10 og 50 mio. kr. Der skulle desuden tages hensyn til koncernomsætningen.
Omsætningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, jf. § 3, nr. 1 og 2, medførte, at ECIT Account var en del af ECIT-koncernen, fordi moderselskabet ECIT AS besad 70 % af kapitalen og stemmerettighederne. Begrebet "økonomisk enhed" fra konkurrencelovens § 23 a fandt ikke anvendelse ved bødeudmåling. Koncernomsætningen var ca. 2 mia. kr.
Retten lagde vægt på:
Retten nedsatte herefter skønsmæssigt bøden til 20 mio. kr. (ud fra en påstand på ikke under 30 mio. kr.).
Bøden på 20 mio. kr. blev anset for at stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og varighed og havde afskrækkende virkning, samtidig med at der var taget hensyn til de formildende omstændigheder.
Der var ikke grundlag for strafbortfald eller symbolsk bøde; en længere sagsbehandlingstid og manglende dansk praksis ændrede ikke herpå.
Domsstolsprøvelsen omfatter fuldt ud det faktuelle grundlag og retsanvendelsen. Tilsidesættelse af et konkurrencemæssigt skøn kræver et sikkert grundlag, jf. Højesterets praksis, herunder U.2020.524H (Vejstribesagen).
Aftalen var en uformaliseret markedsdelingsaftale fra tiden før NOX, som med aftalegrundlaget af 1. november 2004 blev formaliseret som en "gentlemanaftale". Den var urelateret til indkøbssamarbejdet og indebar en geografisk opdeling, der i sig selv var skadelig for den horisontale konkurrence. Den begrænsede blandt andet brugernes valgmuligheder på markedet for diskoteksydelser i Danmark. Aftalen havde derfor til formål at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, og stk. 3.
Retten lagde efter bevisførelsen til grund:
Retten fandt, at ECIT Account således havde ydet et aktivt og centralt bidrag til formaliseringen og opretholdelsen af den retsstridige markedsdelingsaftale. Adfærden var forsætlig.
Betingelserne for facilitatoransvar – bidrag, kendskab og hensigt – var dermed opfyldt. Retten så ikke grundlag for at stille krav om et særskilt væsentlighedskriterium, men fandt under alle omstændigheder, at bidraget var væsentligt.
Retten fastslog, at overtrædelsen var alvorlig og af meget lang varighed (ca. 15 år). Grundbeløbet lå i intervallet 4-20 mio. kr., og med et tillæg på 10 % pr. år over 5 år (dvs. 155 % for 15 år) ville bøden ligge mellem ca. 10 og 50 mio. kr. Der skulle desuden tages hensyn til koncernomsætningen.
Omsætningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, jf. § 3, nr. 1 og 2, medførte, at ECIT Account var en del af ECIT-koncernen, fordi moderselskabet ECIT AS besad 70 % af kapitalen og stemmerettighederne. Begrebet "økonomisk enhed" fra konkurrencelovens § 23 a fandt ikke anvendelse ved bødeudmåling. Koncernomsætningen var ca. 2 mia. kr.
Retten lagde vægt på:
Retten nedsatte herefter skønsmæssigt bøden til 20 mio. kr. (ud fra en påstand på ikke under 30 mio. kr.).
Bøden på 20 mio. kr. blev anset for at stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og varighed og havde afskrækkende virkning, samtidig med at der var taget hensyn til de formildende omstændigheder.
Der var ikke grundlag for strafbortfald eller symbolsk bøde; en længere sagsbehandlingstid og manglende dansk praksis ændrede ikke herpå.
Konkurrencerådet frifindes.
ECIT Account A/S betaler en civil bøde på 20 mio. kr. til statskassen.
ECIT Account A/S betaler sagsomkostninger med 504.500 kr. til Konkurrencerådet.
Beløbene forfalder inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter renteloven.
