Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten skulle afgøre, om en bådejer, der under sejlads i mørke og tåge på Grønlands vestkyst påsejlede et undersøisk skær, havde udvist grov uagtsomhed efter forsikringsbetingelsernes definition. Retten fandt, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed, og idømte fuld dækning på 876.000 kr.
Sagsøger, Hans Kristian Jensen Høj, er en erfaren sejler fra Grønland. Han ejede en ca. 11 meter lang motorbåd, som havde været i hans besiddelse i 10 år. Båden var kaskoforsikret hos Chubb European Group (sagsøgte) med en forsikringssum på 900.000 kr. og en selvrisiko på 24.000 kr., jf. policen.
Sagsøger var om bord på båden den 16. september 2022, da den forliste; han krævede efterfølgende udbetaling af differencen mellem sum og selvrisiko, dvs. 876.000 kr. Sagsøgte afviste dækning med den begrundelse, at forliset skyldtes sagsøgers grove uagtsomhed, jf. forsikringsbetingelsernes § 6.
Om aftenen den 16. september 2022 sejlede Hans Kristian Jensen Høj fra Nuuk mod Fiskenæsset ad Sisak-ruten – en af politiets loggede ruter, der er almindeligt benyttet af sejlere i området. Han havde seks personer om bord: sig selv, to voksne venner, sin datter, datterens veninde og to hunde. Vejret var vindstille med havblik, men det var mørkt, tåget og regnede; sigtbarheden var kun 5-7 meter, når projektøren var tændt.
Sagsøger anvendte bådens moderne navigationsudstyr: GPS (elektronisk søkort), radar, ekkolod og en projektør. Farten lå på 15-16 knob; han havde tidligere på turen sejlet op til 22-24 knob, men havde sat farten ned på grund af sigtbarheden. Han og de to voksne gæster var alle i styrehuset; Nicolaj Grauert overvågede GPS’en og radaren, mens Frederik assisterede.
Pludselig lød et kraftigt brag – båden havde ramt et undersøisk skær. Alle om bord blev forskrækkede. Hans Kristian Jensen Høj løftede dørkpladerne og så, at båden tog vand ind. Han forsøgte at bakke fri og sejle mod land, men motoren druknede i vand. Han kaldte MAYDAY over VHF, men mistede strømmen, inden han kunne opgive koordinater.
De fik redningsflåden (en lukket 6-personers VIKING-flåde) og gummibåden i vandet. Sagsøger hentede proviant, petroleumsovn og tæpper, og alle kom sikkert over i redningsflåden. De roede mod land, mens de affyrede nødraketter, og efter 1-2 timer blev de samlet op af en privat sejlende, der havde set nødblussene. Alle overlevede uden fysiske skader.
Sagsøger anmeldte skaden til Chubb European Group, der afslog dækning under henvisning til grov uagtsomhed. Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring, der den 30. august 2023 afsagde kendelse med følgende konklusion:
Selskabet, Chubb European Group SE v/Pantaenius, skal anerkende, at klageren ikke har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med forliset den 16/9 2022. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen og skal udbetale erstatning til klageren i overensstemmelse med aftalegrundlaget.
Nævnet lagde vægt på, at sagsøger sejlede på Sisak-ruten under anvendelse af GPS, at han var en erfaren sejler, og at selskabet ikke havde godtgjort, at hans sejlhastighed var hovedårsag til grundstødningen.
Chubb fulgte imidlertid ikke kendelsen, og sagsøger anlagde derfor den 5. december 2023 sag ved Sø- og Handelsretten.
Sagsøgers påstand:
Sagsøgtes påstand:
Forsikringsbetingelsernes § 6 giver selskabet ret til at afslå eller nedsætte erstatning, hvis sikrede har fremkaldt forsikringsbegivenheden ved grov uagtsomhed. Begrebet defineres i betingelsernes ordliste:
Der foreligger grov uagtsomhed, hvis en person væsentligt undlader at udøve den nødvendige omhu, der er påkrævet af omstændighederne som helhed, undlader at gøre sig de mest enkle overvejelser og/eller undlader at tage højde for ting, der burde være åbenbare for en fornuftig person under de givne omstændigheder.
Chubb påberåbte sig tillige Søvejsreglerne (bekendtgørelse nr. 1083 af 20. november 2009), især:
Chubb mente, at kombinationen af 15-16 knob og 5-7 meters sigtbarhed udgjorde en tilsidesættelse af disse regler og dermed grov uagtsomhed.
Parternes anbringender om denne centrale tvist opsummeres nedenfor.
Sagsøger fastholdt, at hans sejlads var helt sædvanlig og ikke uagtsom. De væsentligste argumenter var:
Chubb European Group byggede især på følgende argumenter for at statuere grov uagtsomhed:
Indledningsvis bemærkede retten, at Søvejsreglerne – som Chubb påberåbte sig – er antikollisionsregler, der primært skal forebygge sammenstød mellem skibe, og at de derfor ikke fandt direkte anvendelse på almindelig sejladsplanlægning og kontrol af position:
Søvejsreglerne – som Chubb European Group har henviset til – knytter sig til ”Convention on the International Regulation for Preventing Collisions at Sea” og således er antikollisionsregler og vedtaget for at forhindre kollisioner i mødet mellem to skibe. Søvejsreglerne finder derimod ikke direkte anvendelse i forhold til almindelig sejladsplanlægning, herunder navigatørens løbende kontrol af fartøjets position i henhold til sejladsplanlægningen.
Retten lagde efter bevisførelsen følgende faktum til grund:
På den baggrund konkluderede retten, at Chubb ikke havde godtgjort, at sagsøger havde udvist grov uagtsomhed. De springende punkter var:
Under disse omstændigheder er det ikke godtgjort, at Hans Kristian Jensen Høj som følge af sejlrutens, nedsat sigtbarhed på grund af tåge, vejrforholdene i øvrigt, bådens fart eller andre forhold har udvist grov uagtsomhed som beskrevet i forsikringsbetingelserne. Efter sin egen og Nicolaj Grauerts forklaring foretog Hans Kristian Jensen Høj derimod både før og efter forliset relevante handlinger.
Herefter bestemte retten:
Retten bestod af vicepræsident Jette-Marie Sonne og de sagkyndige medlemmer Bjarne C. Skinnerup og Sune Blinkenberg.
Der var enighed om, at Sisak-ruten er en registreret track-baseret rute, der almindeligvis benyttes i området. Chubb anfægtede imidlertid, at den kunne kategoriseres som et opmålt søterritorium, og hævdede, at man ikke sikkert kunne navigere efter ruten i dårlig sigtbarhed. Sagsøger fremlagde omvendt videomateriale og mailkorrespondance med Maniitsoq Tour Boat ApS, der viste, at ruten – og lignende ruter – rutinemæssigt besejles med hastigheder på 25-27 knob, også i tåge. Sagsøger fremlagde endda en billet fra Grønlands Landsrets transport på selvsamme rute som bevis på, at sejladsen er fuldt accepteret.
Angående stedet for påsejlingen anførte Chubb, at redningsstedet lå langt fra Sisak-rutens spor, hvilket modbeviste sagsøgers påstand om, at han sejlede på ruten. Sagsøger og vidnet Grauert forklarede, at redningsflåden efter forliset drev med strømmen, mens de roede mod land i op til to timer, hvilket flyttede dem betydeligt. Retten accepterede denne forklaring.
Chubb gjorde gældende, at netop den høje fart forhindrede sagsøger i at reagere på ekkolodsmålinger eller i at se skæret med projektøren, ligesom farten direkte forværrede kollisionens følger. Sagsøger bestred dette: skæret var helt undersøisk og kunne ikke ses, uanset hastighed, og ekkoloddet nåede ikke at alarmerne, fordi skæret – som er typisk for grønlandske farvande – rejste sig brat fra bunden. Desuden anførte sagsøger, at en lavere hastighed i den strømsatte passage ville have givet strømmen større indflydelse på båden og dermed mindsket styreevnen, hvilket kunne have gjort navigationen farligere.
Retten uddybede:
På den baggrund fandt retten, at Chubb var forpligtet til at betale fuld forsikringsdækning.
