Sø- og HandelsrettenKg BidCo ApS anmodede Sø- og Handelsretten om aktindsigt i interne lydoptagelser af to skønspersoners afhjemling i en sag om værdiansættelse af Gram-koncernen. Selskabet gjorde gældende, at rettens skriftlige protokollat var mangelfuldt, og at lydfilerne var nødvendige i ankesagen for Østre Landsret. Modparterne Procritas og Tomas Therén protesterede. Retten afslog anmodningen med henvisning til, at optagelserne udgjorde interne dokumenter omfattet af undtagelsen i retsplejelovens § 41 d, stk. 3, og at hverken særlige omstændigheder eller princippet om meroffentlighed kunne begrunde udlevering.
Hovedsagen for Sø- og Handelsretten drejede sig om et formodet erstatningskrav vedrørende købet af Gram-koncernen, hvor Kg BidCo ApS (Kg BidCo) mente at have lidt et tab. Under sagens forberedelse havde retten udmeldt syn og skøn om værdiansættelse af Gram pr. 31. december 2017. Skønsmændene Juha Karttunen, Jochen Wierz og Vibeke Düring Reyes Jensen afgav en skønserklæring den 24. januar 2023 samt supplerende erklæringer.
Kg BidCo, repræsenteret af advokaterne Søren Lundsgaard og Henriette Gernaa, var sagsøger i flere af de konsoliderede sager. På den modsatte side stod Procritas Partners AB (advokat Frank Bøggild), Procritas Capital Investors IV GP Limited i forskellige egenskaber (advokat Tomas Ilsøe Andersen), PCI IV Co-Investment AB, Tomas Håkan Therén (advokat Frank Bøggild), Jens Nørgaard Andresen (beskikket advokat Morten Boe Jakobsen) og Lasse Viegand Hansen (advokat John Korsø Jensen). Sagen omfattede tillige Svenn Ryberg Hansen (advokat Mikkel Mathias Steinø) og GRAM EQUIPMENT A/S (advokat Søren Lundsgaard).
Sø- og Handelsretten afsagde dom i hovedsagen den 3. november 2023. Dommen blev anket af Kg BidCo til Østre Landsret ved ankestævning af 16. november 2023. Under hovedforhandlingen (13.-14. juni 2023) afhjemledes skønsmændene, og retten tilkendegav, at den optog lyd af deres forklaringer som et internt arbejdsværktøj til brug for den efterfølgende protokollering. Den 21. februar 2024 anmodede Kg BidCo retten om at få udleveret kopi af lydoptagelserne ("Lydfilerne"), subsidiært en afskrift heraf, under henvisning til retsplejelovens § 41 d om aktindsigt og § 41 h om meroffentlighed. Retten gav de øvrige parter frist til den 6. marts 2024 til at komme med bemærkninger. Procritas Partners AB og Tomas Håkan Therén fremsendte indsigelse pr. e-mail, mens Procritas Capital Investors IV GP, PCI IV Co-Investment AB og Tomas Håkan Therén indgav et fælles indlæg med en detaljeret argumentation imod udlevering. Jens Nørgaard Andresen, Lasse Viegand Hansen, Svenn Ryberg Hansen og GRAM EQUIPMENT A/S fremkom ikke med bemærkninger.
Kg BidCo gjorde gældende, at den protokollerede forklaring kun fyldte 9 sider, men at skønsmændene under afhjemlingen havde kvalificeret, uddybet og begrundet deres erklæringer i langt større detalje. Selskabet identificerede seks temaer, hvor protokollatet angiveligt var ufuldstændigt:
Kg BidCo anførte, at Lydfilerne var afgørende for (i) Østre Landsrets bedømmelse af tabet, (ii) behandlingen af begæringen om nyt syn og skøn, og (iii) kravet om bortfald eller nedsættelse af skønsmændenes honorar. Anmodningen støttede sig på retsplejelovens § 41 d, stk. 1, idet selskabet havde en individuel og væsentlig interesse. Subsidiært påberåbtes § 41 h, stk. 1 om meroffentlighed, da Lydfilerne ikke indeholdt fortrolige oplysninger og derfor kunne udleveres. Det fremhævedes, at lovgivers overvejelser i L 168 (2006) om at tilføje § 186, stk. 3-6, der gav parter adgang til lydoptagelser, udtrykte en almindelig grundsætning, selv om bestemmelserne endnu ikke var sat i kraft.
Procritas Partners AB og Tomas Håkan Therén anførte, at en "meget klar landsretspraksis" udelukkede parters adgang til sådanne optagelser, og at anmodningen bar præg af taktiske hensyn. Procritas Capital Investors-enhederne og Tomas Håkan Therén indgav en fælles udførlig indsigelse. De gjorde gældende:
Optagelserne er sket uden særskilt hjemmel i retsplejeloven og må sidestilles med noter, som rettens medlemmer har taget under hovedforhandlingen.
De fremhævede, at retsformanden under hovedforhandlingen eksplicit havde tilkendegivet, at optagelserne var et internt arbejdsværktøj. Udlevering ville skabe en "alternativ" udgave af forklaringen ved siden af retsbogen, hvilket ville underminere rettens protokolleringsprærogativ efter rettsplejelovens § 186 og retssystemets integritet. Parterne henviste til retspraksis, herunder UfR 2006, side 378 V, UfR 1996, side 438/1V, UfR 1995, side 118Ø, FM 2014, side 107Ø, UfR 1996, side 1129S og UfR 2020, side 1008 H, der alle afviste aktindsigt i lignende interne dokumenter. De påpegede, at Kg BidCo under afhjemlingen havde haft rig lejlighed til at stille spørgsmål og anmode om protokollering af bestemte udsagn, og at den rette vej frem var at indkalde skønsmændene til supplerende afhjemling i ankesagen. Det bestredes, at de endnu ikke ikrafttrådte bestemmelser i § 186 kunne udgøre en alment gældende grundsætning; tværtimod måtte det forhold, at bestemmelserne i over 10 år ikke var trådt i kraft, tyde på et bevidst valg fra lovgivers side. Afslutningsvis advaredes mod, at en udlevering ville skabe præcedens for krav om aktindsigt i alle lydoptagelser fra hovedforhandlingen.
Sagens retlige ramme udgjordes af retsplejelovens § 41 d og § 41 h. Efter § 41 d, stk. 1, kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, forlange aktindsigt i dokumenter, der vedrører en borgerlig sag, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af spørgsmålet. Dog omfatter retten til aktindsigt ikke interne dokumenter, jf. stk. 3. § 41 h, stk. 1 pålægger retten at overveje, om der kan gives aktindsigt i videre omfang (meroffentlighed), medmindre det vil stride mod anden lovgivning.
Det er i teori og retspraksis antaget, at noter, som rettens medlemmer tager – herunder noter vedrørende vidneforklaringer – udgør interne dokumenter. I 2006 tilføjedes § 186, stk. 3-6 til retsplejeloven, der giver parterne adgang til at gennemse billed- eller lydoptagelser af vidneforklaringer, som retten har besluttet at foretage, samt mulighed for at forlange udskrift. Disse bestemmelser er imidlertid aldrig trådt i kraft.
Retten (dommer Peter Juul Agergaard) bemærkede, at lydoptagelserne var foretaget alene af hensyn til rettens arbejde med protokolleringen, hvilket var oplyst under hovedforhandlingen. Den fandt, at optagelserne måtte anses for et internt dokument omfattet af undtagelsen i retsplejelovens § 41 d, stk. 3.
Retten finder, at lydoptagelserne har karakter af et internt dokument, som er omfattet af undtagelsen i retsplejelovens § 41 d, stk. 3.
Retten konstaterede, at de ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 indførte, men endnu ikke ikrafttrådte bestemmelser i § 186 om parters adgang til lydoptagelser, ikke kunne antages at udtrykke en alment gældende grundsætning om, at sådanne optagelser skal kunne anvendes af parterne.
Disse bestemmelser er dog ikke blevet sat i kraft. Retten finder på denne baggrund, at disse bestemmelser ikke kan antages at være udtryk for en alment gældende grundsætning om, at lydoptagelser af vidneforklaringer skal kunne anvendes af de parter, der har en retlig og berettiget interesse heri.
Retten fandt heller ikke, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet. Efter en samlet vurdering, og under hensyn til sagens karakter samt parternes anbringender, var der ikke grundlag for at give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i § 41 h, stk. 1, jf. § 41 d, stk. 3.
Anmodningen fra Kg BidCo ApS om aktindsigt i rettens lydoptagelser af skønspersonernes afhjemling blev ikke taget til følge.
