Sø- og HandelsrettenRiGO Trading S.A. (en del af Haribo-koncernen) anlagde sag ved Sø- og Handelsretten til prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers stadfæstelse af Patent- og Varemærkestyrelsens afslag på at designere det tredimensionelle figurmærke »Guldbamsen« for konfekturevarer i Danmark. Det centrale spørgsmål var, om bamseformen havde fornødent særpræg – enten iboende eller opnået ved indarbejdelse – og dermed kunne registreres. Retten frifandt Ankenævnet for påstanden om umiddelbar registrering, men hjemviste sagen til fornyet behandling, fordi en ny spørgeundersøgelse udgjorde en væsentlig ny oplysning om indarbejdelsen.
RiGO Trading S.A. er indehaver af den internationale varemærkeansøgning MP 1408424, der vedrører et tredimensionelt figurmærke i form af en buttet bjørn med ører, fremadvendte arme og ben samt ansigtstræk og prikker på maven – kendt som »Guldbamsen«. Ansøgningen omfatter konfekturevarer i klasse 30 og blev indgivet den 16. maj 2018.
Patent- og Varemærkestyrelsen meddelte afslag under henvisning til Varemærkeloven § 13, stk. 1, nr. 2, idet styrelsen vurderede, at mærket manglede både iboende særpræg og opnået særpræg ved indarbejdelse. Ankenævnet for Patenter og Varemærker stadfæstede afslaget den 6. september 2023.
RiGO anlagde herefter sag ved Sø- og Handelsretten med påstand om, at Ankenævnet skulle anerkende registreringen (principalt) eller at sagen skulle hjemvises (subsidiært). Ankenævnet påstod frifindelse, subsidiært hjemvisning.
RiGO gjorde gældende, at Guldbamsen havde iboende særpræg allerede ved ibrugtagningen i Danmark i 1949 (eller senest i 1978, da formen blev endeligt fastlagt), og at dette særpræg ikke kunne fortabes, fordi et 3D‑mærke ikke kan degenerere. Subsidiært anførte RiGO, at mærket under alle omstændigheder havde opnået særpræg ved indarbejdelse gennem årtiers intensiv og kontinuerlig brug.
Til støtte herfor fremlagde RiGO omfattende dokumentation:
Guldbamsen havde en omsætning i Danmark på over 172 mio. kr. i perioden 1999‑2019. Produktet var blandt Haribos top-10 produktserier og har været genstand for betydelige markedsføringsindsatser, herunder kampagner på sociale medier og i detailhandlen. Guldbamsen sælges i gennemsigtige poser, så forbrugeren direkte konfronteres med formen ved købet.
RiGO indhentede erklæringer fra to brancheorganisationer – DI Fødevarer og MLDK Mærkevareleverandørerne. Begge erklæringer bekræftede, at Guldbamsen igennem en menneskealder har været et stærkt indarbejdet kendetegn for Haribo, og at den relevante kundekreds fortsat forbinder formen med netop Haribo.
RiGO fremlagde to markedsundersøgelser:
Global Brand Tracking 2023: Viste, at 78 % af de danske respondenter, der kendte Guldbamsen, forbandt den med Haribo i 2018.
Kantar Public spørgeundersøgelse (oktober/november 2023): 1.564 repræsentativt udvalgte personer deltog. Undersøgelsen anvendte en tretrins‑metode:
| Spørgsmål | Resultat |
|---|---|
| 1. Har du set et fødevareprodukt med dette udseende tidligere? | 62 % svarede »Ja« |
| 2. Hvilket mærke eller virksomhed kommer du til at tænke på? (åbent spørgsmål) | 62 % nævnte spontant Haribo |
| 3. Mener du, at produktet kommer fra ét bestemt varemærke/virksomhed? | 55 % svarede, at det kommer fra ét bestemt mærke |
RiGO argumenterede for, at disse resultater klart dokumenterede, at Guldbamsen var indarbejdet som kendetegn for Haribo, og at domstolen skulle foretage en fuld prøvelse af Ankenævnets skøn.
Ankenævnet fastholdt, at vurderingen af såvel iboende som opnået særpræg skal foretages på baggrund af forholdene på ansøgningstidspunktet (2018). På dette tidspunkt var bamseformen almindelig anvendt i konfekturebranchen, og det ansøgte mærke adskilte sig ikke væsentligt fra branchens normer. Ankenævnet fandt endvidere, at RiGO ikke havde godtgjort, at omsætningskredsen opfattede formen som en angivelse af konfekturevarer fra netop Haribo. Brancheerklæringerne blev tillagt begrænset bevisværdi, fordi de var ensidigt indhentet og organisationerne repræsenterede RiGO/Haribo.
Ankenævnet gjorde gældende, at domstolsprøvelsen var begrænset: Retten kan kun tilsidesætte Ankenævnets skønsmæssige vurderinger, hvis der foreligger et »sikkert grundlag«, i overensstemmelse med dansk retspraksis for prøvelse af administrative afgørelser – herunder Vestre Landsrets dom af 7. februar 2024 i sag BS‑19396/2023‑VLR.
Sø- og Handelsretten fastslog indledningsvist, at prøvelsen af Ankenævnets afgørelse omfatter det faktuelle grundlag og retsanvendelsen fuldt ud, mens en tilsidesættelse af skønsmæssige vurderinger kræver et sikkert grundlag.
Retten tilsluttede sig Ankenævnets retsanvendelse. Det følger af EU‑Domstolens praksis, at der for formmærker gælder, at formen skal adskille sig væsentligt fra branchens normer og sædvaner for at have iboende særpræg, og at vurderingen skal ske på baggrund af forholdene på ansøgningstidspunktet, jf. blandt andet C‑144/06 P, Henkel, og de forenede sager C‑344/10 P og C‑345/10 P, Freixenet. For så vidt angår indarbejdelse, kræves det, at en betydelig del af omsætningskredsen opfatter mærket som en angivelse af varernes kommercielle oprindelse, og der kan tages hensyn til en række faktorer, jf. Windsurfing Chiemsee-dommen og Oberbank‑dommene.
Retten afviste RiGOs argument om, at iboende særpræg skulle vurderes på ibrugtagningstidspunktet, og tilsluttede sig, at ansøgningstidspunktet er det relevante.
På baggrund af de oplysninger, der forelå for Ankenævnet, fandt Sø- og Handelsretten ikke et sikkert grundlag for at tilsidesætte skønnet om, at mærket manglede fornødent særpræg. Retten bemærkede, at Ankenævnets skøn var udøvet inden for den korrekte retlige ramme og under inddragelse af relevante faktiske oplysninger. Ankenævnet blev derfor frifundet for den principale påstand om umiddelbar registrering.
RiGO havde for retten fremlagt en online spørgeundersøgelse udarbejdet af Kantar Public efter Ankenævnets afgørelse (data indsamlet oktober/november 2023). Retten fandt, at undersøgelsen udgjorde en væsentlig ny oplysning, der bør indgå i vurderingen af, om mærket har opnået særpræg ved indarbejdelse. Selvom undersøgelsen var gennemført efter ansøgningstidspunktet, kunne den ifølge fast praksis bruges til at belyse situationen på ansøgningstidspunktet, jf. blandt andet præmis 60 i Oberbank-dommene og præmis 49 i T‑137/08, BCS SpA.
Retten bemærkede dog en mulig svaghed ved undersøgelsens opbygning: Rækkefølgen af spørgsmål 2 og 3 kunne have påvirket besvarelsen af spørgsmål 3, fordi respondenterne først blev bedt om at nævne et mærke i et fritekstfelt, inden de blev spurgt, om produktet kommer fra én bestemt virksomhed. Ikke desto mindre fandt retten, at resultaterne – navnlig at 55 % angav, at produktet kommer fra ét bestemt mærke, og at 969 af 1.101 respondenter spontant nævnte Haribo – var så markante, at undersøgelsen skulle inddrages.
»På denne baggrund finder Sø- og Handelsretten, at spørgeundersøgelsen udgør en væsentlig ny oplysning i sagen, der bør indgå som et element i vurderingen af, om det i sagen omtvistede figurmærke har fornødent særpræg til at kunne registreres.«
Retten tog herefter parternes sammenfaldende subsidiære påstande om hjemvisning til følge.
Sø- og Handelsretten afsagde dom den 8. januar 2025:
