Sag om påstået overtrædelse af forretningshemmeligheder og markedsføringsloven ved hvervning af kunder

Påstande

• Sagsøger (RA): De tre sagsøgte/adciterede in solidum, subsidiært hver for sig, tilpligtes at betale 2.663.613 kr. med procesrente.

  • Hovedkravet byggede på, at SS havde overtrådt ejeraftalens kundeklausul og sin loyalitetspligt, og at sagsøgte havde medvirket hertil i strid med markedsføringsloven og forretningshemmelighedsloven.

• Sagsøgte 1 og 2 samt adciterede:

  • Principalt: Afvisning (rettens kompetence til at tage stilling til kundeklausulen, der var undergivet voldgift).
  • Subsidiært: Frifindelse.
  • Mere subsidiært: Frifindelse for tiden (indtil gyldigheden af kundeklausulen var afklaret ved voldgift).
  • Mest subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Parternes hovedsynspunkter

Sagsøgers (RA’s) argumenter

RA gjorde gældende, at SS og de sagsøgte selskaber sammenblandede deres virksomhed og optrådte som én enhed. Man fremhævede:

• SS havde i strid med kundeklausulen i ejeraftalen og sin loyalitetspligt kontaktet og betjent RA’s tidligere kunder.
• Kundernes oplysninger var forretningshemmeligheder, jf. Forretningshemmelighedsloven § 4, som SS uretmæssigt havde anvendt.
• De sagsøgte vidste eller burde vide, at SS handlede retsstridigt, bl.a. fordi René Aagesen (ejer af RéVision+) var bestyrelsesmedlem i Loyola Bro ApS og dermed bekendt med ejeraftalen.
• Det tidsmæssige sammenfald mellem SS’ fratræden og kundeskiftene skabte en formodning for ulovlig hvervning; det påhvilede derfor sagsøgte at bevise, at kunderne var hvervet retmæssigt.
• Tabsopgørelsen baserede sig på en kundelevealder på 5 år (jf. bilag 64), et dækningsbidrag på 45 % (som SS selv realiserede i 2019 for sine kunder) og årlig omsætning iflg. honorarbetaling. Man støttede sig på en tilsvarende beregning i Sø- og Handelsrettens dom af 7. januar 2014 (ISS Facility Services A/S mod SSG A/S m.fl.).

De sagsøgtes argumenter

De sagsøgte afviste ethvert ansvar:

• Kundeklausulen i ejeraftalen var ugyldig, da SS kun var minoritetsejer uden reel indflydelse, jf. Sø- og Handelsrettens dom BS-6713/2019-SHR. Retten kunne under alle omstændigheder ikke prøve klausulens gyldighed på grund af voldgiftsbestemmelsen.
• Der var intet bevis for, at sagsøgte havde taget initiativ til kontakten. Kunderne havde selv henvendt sig til SS, hvilket underbyggedes af forklaringerne fra Anders From og Henrik Lassen Leth.
• SS’ telefonopkald til kunder under sygemeldingen var ikke ensbetydende med illoyal adfærd; der kunne være tale om tilbagekald eller andet.
• RA’s tabsopgørelse var urealistisk. En dækningsgrad på 45 % tog ikke højde for, at SS i 2020 havde budgetteret med 32 %. Levetidsbetragtningen var overdrevet. RA havde selv kun betalt kurs 75 (under 1 mio. kr.) for porteføljen, og tab kunne derfor højst sættes til købesummen (ca. 1 mio. kr.).
• Sagsøgte 1 (ReVision+ Statsautoriseret Revisionsaktieselskab) var et holdingselskab uden kundebetjening og skulle allerede derfor frifindes.
• Sagsøger burde have afklaret kundeklausulens gyldighed ved voldgift, inden sagen mod sagsøgte blev gennemført. Sagsøgers undladelse indebar, at frifindelse for tiden var påkrævet.

Rettens begrundelse og resultat

Voldgiftsklausulens betydning

Retten fastslog, at den ikke kunne tage stilling til kundeklausulens gyldighed, da tvister herom ifølge ejeraftalens pkt. 14 skulle afgøres ved voldgift:

Da der er rejst tvivl om kundeklausulens gyldighed, og da retten ikke under denne sag kan tage stilling til gyldigheden, eftersom tvister om spørgsmålet skal afgøres ved voldgift, vil retten i vurderingen af, om [de sagsøgte] har handlet ansvarspådragende, ikke tage kundeklausulen i betragtning.

Frifindelsespåstanden om afvisning kunne heller ikke tages til følge, da en afvisning ikke ville afslutte sagen. Retten behandlede derfor realiteten.

Ansvarsgrundlaget – forretningshemmeligheder og markedsføring

Retten lagde til grund, at SS i kraft af sin stilling havde adgang til oplysninger om RA’s kunder og disses omsætning, hvilket måtte anses som forretningshemmeligheder. Retten fandt imidlertid ikke, at det var godtgjort, at de sagsøgte selskaber uretmæssigt havde tilegnet sig eller anvendt disse:

Retten finder det på baggrund af bevisførelsen imidlertid ikke godtgjort, at ReVision+ Hovedstaden som følge af Søren Søndergaards særlige tilknytning til selskabet uberettiget har tilegnet sig eller anvendt ovenstående forretningshemmeligheder til at sælge eller søge at sælge egen service til kunderne og derved har overtrådt lov om forretningshemmeligheder § 4, stk. 1 og 2.

Tilsvarende fandtes der ikke at være handlet i strid med god markedsføringsskik:

… bevisførelsen giver heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der fra ReVision+ Hovedstadens side … er handlet i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1, derved, at der … på illoyal vis skulle have været taget kontakt til [RA’s] kunder med henblik på at hverve dem …

Betydningen af kundeforklaringerne

Retten lagde vægt på, at to kunder (Anders From og Henrik Lassen Leth) forklarede, at de selv havde kontaktet SS for at skifte revisor. Dette sås i sammenhæng med, at Bjarne Albrechtsen aktivt havde informeret kunderne om SS’ ophør, og at SS tidligere havde betjent en del af kunderne, inden han kom til RA.

Når dette sammenholdes med, at Bjarne Albrechtsen havde skrevet ud til Søren Søndergaards kunder om hans ophør, og at en del af kunderne havde haft Søren Søndergaard som revisor allerede før, han blev ansat i Revisionsfirmaet Albrechtsen, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at det var Søren Søndergaard, der først tog kontakt til kunderne.

Oplysningen om det enkelte forsøg på at “connecte” via LinkedIn ændrede ikke ved denne vurdering.

Forholdet til RéVision+ Regnskab, Rådgivning og SKAT

Under henvisning til René Aagesens forklaring (at SS ved sin tiltræden var instrueret om ikke at tage uopfordret kontakt til RA’s kunder) fandt retten heller ikke, at dette selskab havde overtrådt hverken forretningshemmelighedsloven eller markedsføringsloven.

ReVision+ Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (holdingselskab)

Retten lagde efter René Aagesens forklaring til grund, at dette selskab alene var et holdingselskab uden kundebetjening, og frifandt det allerede af den grund.

Afgørelse

Retten frifandt alle tre sagsøgte/adciterede.

ReVision+ Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, ReVision+ Hovedstaden ApS og RéVision+ Regnskab, Rådgivning og SKAT Statsautoriseret Revisionsaktieselskab frifindes.

Sagsøger (RA) blev pålagt at betale sagsomkostninger:

I sagsomkostninger skal Revisionsfirmaet Albrechtsen Statsautoriseret Revisionsaktieselskab betale ReVision+ Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 80.000 kr., ReVision+ Hovedstaden ApS 80.000 kr. og RéVision+ Regnskab, Rådgivning og SKAT Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 80.000 kr.

Beløbene kan inddeles således:

Beløbene forfaldt til betaling inden 14 dage med tillæg af procesrente efter rentelovens § 8 a.