Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten afgjorde, at det litauiske selskab UAB Dofita (sagsøgte) skal betale 107.530 kr. til Værftet A/S (sagsøger) svarende til et skattekrav, som Skattestyrelsen havde efteropkrævet hos Værftet for manglende indeholdelse af A-skat, arbejdsudlejeskat og AM-bidrag i 2018 og 2019. Retten fandt, at parternes samarbejdspraksis og aftale indebar, at Dofita skulle afholde omkostningerne ved de indberettede og indeholdte skatter, og at risikoen for fejl i oplysningsgrundlaget og medarbejdernes skatteforhold lå hos Dofita.
Sagen angik et mellemværende mellem Værftet A/S (herefter Værftet), et dansk selskab, og UAB Dofita (herefter Dofita), et litauisk selskab, der udlejede arbejdskraft til Værftet. Parterne havde samarbejdet i mange år, hvor Dofita stillede medarbejdere til rådighed for Værftet til overfladebehandling af skibe.
Samarbejdet blev formaliseret i en hovedkontrakt af 1. marts 2019 med tilbagevirkende kraft for 2018. Aftalens punkt 10.3 pålagde Dofita månedligt at oplyse Værftet om de enkelte medarbejderes løn. Punkt 10.4 forpligtede Værftet til at indberette og indbetale arbejdsudlejeskat (30 %) og arbejdsmarkedsbidrag (8 %) til de danske skattemyndigheder på grundlag af Dofitas oplysninger. Det fremgik ikke udtrykkeligt af aftalen, at Dofita skulle refundere beløbene, men retten lagde efter bevisførelsen til grund, at parterne havde aftalt, at skatter, der var beregnet, indberettet og indbetalt i henhold til aftalen, skulle afholdes af Dofita. Ordningen havde fungeret i praksis ved, at Værftet modregnede det indbetalte skattebeløb i Dofitas fakturaer.
Skattestyrelsen traf to afgørelser over for Værftet:
Afgørelserne skyldtes to forhold:
Skattestyrelsen fandt, at Værftet havde udvist forsømmelighed efter Kildeskatteloven § 69, stk. 1, og at selskabet derfor hæftede for de manglende beløb.
Værftet nedlagde påstand om betaling af 107.530 kr. med procesrente af 93.629 kr. fra 10. marts 2021 og af 13.901 kr. fra stævningens indlevering. Dofita påstod frifindelse.
Retten gennemgik hvert tvistepunkt.
Retten fandt, at parternes flerårige samarbejde og den fremlagte aftale indebar, at Dofita skulle afholde omkostningerne for indberettet og indeholdt skat.
Retten lægger på baggrund af de fremlagte "Report for AM/TAX for Enterprise contracts for Værftet" samt parternes enstemmige forklaringer herom til grund, at parterne havde aftalt, at skatter, der er beregnet, indberettet og indbetalt i henhold til aftalens punkt 10.3 og 10.4, skal afholdes af Dofita.
Risikoen for fejl i opgørelsen af bruttogrundlaget og for medarbejdernes skatteforhold (183-dages reglen) lå hos Dofita, da fejlene skyldtes Dofitas mangelfulde oplysninger, og Værftet var uvidende herom.
Retten fandt, at Værftet ikke havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved at undlade at klage over Skattestyrelsens afgørelser, da afgørelserne primært beroede på oplysninger fra Dofita, som Værftet ikke havde anledning til at bestride.
Værftet havde heller ikke pligt til at søge regres direkte mod de enkelte lønmodtagere:
Henset til indholdet af parternes aftale og forløbet af parternes mangeårige samarbejde, herunder navnlig, at Værftet indgik aftale med Dofita og ikke de enkelte medarbejdere, at Dofita havde kontakten og kontrollen med de enkelte medarbejdere, samt løbende har viderefaktureret/fratrukket de pågældende skattebeløb i medarbejdernes løn, finder retten, at Værftet havde en berettiget forventning om, at kravet skulle rettes mod Dofita.
UAB Dofita blev tilpligtet at betale 107.530 kr. med tillæg af rente fra den 18. november 2022 samt sagsomkostninger på 44.199 kr.
Forældelsesfristen var 3 år, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 1. Retten vurderede, at Værftet hverken var eller burde have været bekendt med Dofitas mangelfulde oplysninger i 2018 og 2019. Forældelsesfristen skulle derfor regnes fra tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelser (januar og november 2021), jf. § 3, stk. 2.
På det foreliggende grundlag må forældelsesfristen derfor i stedet regnes fra tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis den 18. januar 2021 og 30. januar 2021 - og under alle omstændigheder tidligst fra den 9. december 2020, hvor afgørelsen ifølge sagsnotatet blev sendt i høring hos Værftet.
Da sagen var anlagt den 18. november 2022, var kravet rettidigt. Der var heller ikke indtrådt retsfortabende passivitet.
Værftet havde fremsat krav om refusion den 10. februar 2021, men Dofita afviste straks. Sagen blev anlagt først den 18. november 2022, og der var ikke dokumenteret yderligere påkrav i mellemtiden. Retten afviste derfor renter forud for sagens anlæg, jf. Renteloven § 3, stk. 2.
