Sø- og HandelsrettenSagen for Sø- og Handelsretten omhandlede, om den af European Energy A/S (moderselskab) stillede garanti over for Risen Energy Co., Ltd. (den kinesiske sælger) var en uafhængig anfordringsgaranti, der kunne kræves udbetalt ved simpel anmodning og uafhængigt af det underliggende kontraktforhold mellem datterselskabet EE Construction DK ApS og Risen Energy. Kravet lød på betaling af USD 7.178.254,73 for leverede, men ubetalte solcellemoduler. Retten fandt, at garantiens ordlyd ikke utvetydigt angav en anfordringsgaranti, og frifandt European Energy, idet den samtidig pålagde Risen Energy at betale sagsomkostninger på 1.250.000 kr.
Risen Energy Co., Ltd. (herefter »Risen Energy«) er en kinesisk børsnoteret producent af solcellemoduler. European Energy A/S (herefter »European Energy«) er et dansk selskab, der udvikler og driver vedvarende energiprojekter. European Energy ejede datterselskabet EE Construction DK ApS (herefter »EE Construction«), stiftet i 2020 med en selskabskapital på 40.000 kr. og negativ egenkapital.
I 2021 indgik Risen Energy og EE Construction en kontrakt om levering af solcellemoduler til i alt 86,3 MW (»86MW-kontrakten«) til en samlet købesum på ca. USD 20 mio. Betalingen skulle ske ved 5% forudbetaling og resten inden 60 dage efter udstedelse af konnossement. Kontrakten indeholdt bestemmelser om force majeure og voldgift ved Voldgiftsinstituttet.
For at sikre betalingen af købesummen – og for at opnå en forøget kreditforsikring hos det kinesiske statsforsikringsselskab SINOSURE – anmodede Risen Energy om, at European Energy stillede en moderselskabsgaranti. Den 7. maj 2021 udstedte European Energy en garanti (»Garantien«), der var baseret på en tidligere garanti fra et Hanstholmvej-projekt i 2019. Garantien var på engelsk og underlagt dansk ret med dansk værneting.
De centrale bestemmelser i Garantien var:
Risen Energy leverede ca. 54 MW under 86MW-kontrakten, men EE Construction betalte ikke fakturaerne, idet EE Construction hævdede modregning med erstatningskrav på grund af manglende levering af resten og manglende produktegenskaber.
Risen Energy og dets datterselskab Risen Energy (Changzhou) kunne ikke levere alle modulerne under de fire kontrakter. Risen Energy påberåbte sig force majeure som følge af den kinesiske regerings »dual control of energy consumption policy«, der pålagde fabrikslukninger, samt Covid-19. EE Construction afviste dette og ophævede 86MW-kontrakten for de ikke-leverede mængder og fremsatte erstatningskrav mod Risen Energy.
Risen Energy afviste modregningen og anmodede den 21. december 2021 European Energy om betaling under Garantien på USD 7.178.254,73. European Energy afviste betalingen med henvisning til, at Garantien ikke var en anfordringsgaranti, og at der efter modregning ikke bestod nogen skyldig betalingsforpligtelse.
Risen Energy gjorde gældende:
European Energy bestred:
Retten indledte med at fastslå, at en anfordringsgaranti er den mest forpligtende garanti, og at den kun kan antages at foreligge, når der foreligger en utvetydig erklæring herom.
Herefter vurderede retten Garantiens ordlyd:
... overskriften »GUARANTEE« er neutral. Overskriften henviser ikke til, at der er tale om en »on demand«-garanti (anfordringsgaranti). Den nærmere forståelse af garantien må derfor findes i selve teksten heri. I garantiens præambel anvendes igen den neutrale betegnelse »guarantee«. Det fremgår af præamblens pkt. B, at betaling garanteres af European Energy: »of the purchase price due to the Beneficiary pursuant to the Sales agreement«. Supplerende fremgår det af pkt. 1.1, at Risen Energy garanteres betaling: »of any amount which are payable and due by the Buyer under the Sales agreement to the Beneficiary.« Opfyldelse af garantien er således betinget af, at beløbet er forfaldent og skyldigt. Endeligt er det i pkt. 2.2 anført, at betalingsforpligtelsen under garantien er betinget af, at: »the Beneficiary has made statement to the Guarantor that Buyer failed to perform any payment under the Sales agreement«, hvilket dog ikke i sig selv ændrer betingelsen om, at fordringen skal være: »payable and due by the Buyer under the Sales agreement«, som det er angivet i pkt. 1.1. Uanset at det ikke har afgørende betydning, at pkt. 2.2 er anført under afsnittet »Limitation of Liability«, finder retten, at ordlyden af garantien nødvendiggør en vurdering, som er uforenelig med en anfordringsgaranti. Henset til den uklare ordlyd i garantien, og da der må ske en indskrænkende fortolkning heraf på grund af en anfordringsgarantis indgribende natur, finder retten herefter, at garantien vedrørende 86MW-kontrakten ikke er en anfordringsgaranti.
Retten lagde således vægt på, at Garantiens henvisning til det underliggende kontraktforhold gjorde betalingsforpligtelsen afhængig af en konstatering af, at beløbet var forfaldent og skyldigt under kontrakten. Denne betingelse var uforenelig med en anfordringsgaranti. Den uklare ordlyd førte til en restriktiv fortolkning til skade for den, der hævdede den byrdefulde forpligtelse (Risen Energy).
Herefter frifandt retten European Energy, da Risen Energy alene havde støttet sit krav på, at Garantien var en anfordringsgaranti.
Sagsomkostningerne blev fastsat skønsmæssigt til 1.250.000 kr. til dækning af European Energys udgifter til advokatbistand, under hensyntagen til sagens værdi, omfang og kompleksitet samt den afholdte hovedforhandling, der strakte sig over én hel og to halve retsdage med afhøring af fire vidner. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.
