Sag om mangler ved levering af båd - Sø- og Handelsrettens dom af 24. november 2023

Parterne og sagens baggrund

Sagen er rejst af 11 internationale forsikringsselskaber (sagsøgerne), der efter en forsikringsudbetaling på 52.797,04 EUR er indtrådt i Fugro Germany Marine GmbH’s (Fugro) erstatningskrav mod det danske værft Tuco Yacht Værft ApS (Tuco). Sagen angår en brugt demonstrationsbåd, Fugro Surveyor 1, af typen C-Guard 2901, som Tuco i 2013 selv havde bygget og siden udchartret, og som i maj 2019 blev solgt til Fugro med henblik på geologiske undersøgelser ud for Vestafrikas kyst. Sagsøgerne er hverken momsregistrerede i Danmark eller har et fast forretningssted her.

Købsaftalen og bådens levering

Aftalen af 10. maj 2019 omfattede en nettopris på 227.200 EUR og diverse ekstraudstyr. Som led i aftalen skulle Tuco foretage en række tilpasninger, herunder montering af ekstra løftepunkt, generator og skrogmonteret sonar. Aftalen byggede på Tucos tilbud af 6. maj 2019 med tilhørende Delivery Terms & Conditions, som indeholdt en garanti:

Except for the conservation, Tuco Yacht Værft ApS guarantees the equipment during a period of 12 months from handover of the ship to the owners, however with a maximum of 18 months from delivery, whichever comes first. The above period does not relate to those integrated parts, which are liable to normal wear and tear.

Båden blev overleveret den 24. september 2019 i Faaborg. En repræsentant for Fugro gennemgik båden og deltog i en sejltest; der blev hverken konstateret vand eller rustskader i motorrummet. Herefter blev båden transporteret med lastbil til Vigo i Spanien, taget ombord på moderskibet Fugro Supporter og sejlet til Vestafrika.

Vandindtrængning, reklamation og efterfølgende kommunikation

Fugro opdagede den 4. november 2019 vand i motorrummet. Først antog man, at vandet stammede fra moderskibets kølvandsafledning, men da vandet vendte tilbage efter udpumpning, mistænkte man en lækage ved agterdrev eller skroggennemføringer. Undersøgelserne var vanskelige, fordi årsagen kun kunne fastslås, når båden var ude af vandet.

Fugro reklamerede formelt over vandindtrængningen den 26. november 2019 med et garantikrav. Tuco svarede den 27. november, at man under inspektionen i Faaborg ikke havde set tegn på lækage, og at Fugro måtte undersøge sagen nærmere. I den efterfølgende dialog (bl.a. ved telefonmøde den 11. februar 2020) anmodede Tuco gentagne gange om yderligere oplysninger og billeder, men afviste at anerkende ansvar. Den 24. januar 2020 meddelte Fugro, at man ville lade manglerne afhjælpe af tredjemand for Tucos regning, hvis Tuco ikke selv greb ind.

Reparation hos Astican, forsikringsskade og regreskrav

Fugro sejlede båden til skibsværftet Astican i Las Palmas, Gran Canaria. Her blev det konstateret, at vandindtrængningen skyldtes:

• manglende eller defekte pakninger på z-drevet (Bravo III), og
• en defekt skroggennemføring (transom piece), der var utæt, når båden lå stille.

Reparationen omfattede bl.a. demontering og renovering af motor, z-drev og styresystem samt udskiftning af korroderede dele. Astican udstedte fakturaer på i alt 55.029 EUR (13. maj 2020) og 4.770 EUR (15. maj 2020) for de nødvendige arbejder. Fugro lod skaden opgøre af surveyfirmaet Doldrums B.V., som i rapport af 23. oktober 2020 vurderede de rimelige reparationsomkostninger til 46.608,50 EUR plus transport- og deviationsomkostninger, i alt 62.797,04 EUR. Forsikringsselskaberne udbetalte efter fradrag af selvrisiko 52.797,04 EUR til Fugro og overtog herefter dennes krav mod Tuco.

Parternes påstande og hovedsynspunkter

Sagsøgerne (forsikringsselskaberne) nedlagde påstand om betaling af 52.797,04 EUR med tillæg af rente fra 4. april 2021. De gjorde gældende:

• Båden var mangelfuld ved levering, idet z-drevets pakning allerede da manglede eller var defekt.
• Manglen var omfattet af Tucos garanti, da pakningen er en statisk bestanddel og ikke en almindelig sliddel.
• Fugro havde reklameret rettidigt i henhold til Købeloven § 52, stk. 1, henset til de vanskelige undersøgelsesforhold.
• Tuco havde forspildt retten til at påberåbe sig manglende rettidig reklamation ved passivitet.
• Der var ikke udvist egen skyld; tværtimod havde Fugro iværksat nødvendige reparationer for at tabsbegrænse.
• Erstatningsopgørelsen svarer til den faktiske forsikringsudbetaling.

Tuco (sagsøgte) påstod frifindelse og gjorde gældende:

• Fugro havde reklameret for sent; kravet var bortfaldet.
• Det var ikke bevist, at manglen eksisterede ved levering.
• Pakninger er almindelige slidddele og dermed undtaget garantien; garantien er ikke objektivt ansvar.
• Fugro havde udvist egen skyld ved ikke straks at tage båden op efter konstatering af vandindtrængning, hvilket forårsagede de omfattende rustskader (manglende tabsbegrænsning).
• Eventuel erstatning skulle reduceres med fradrag for “nyt for gammelt”, da båden var brugt.

Rettens bedømmelse: Mangel, garanti og reklamation

Flertallet (dommer Peter Juul Agergaard og det sagkyndige medlem Kaare Wagner Christoffersen) udtalte:

• Vandindtrængningen opstod få dage efter, at båden første gang blev sat i vandet af Fugro. Det var efter de foreliggende oplysninger usandsynligt, at skaden på pakningen opstod under transporten til Vestafrika. Derfor måtte pakningen have været mangelfuld eller helt fraværende allerede ved overdragelsen den 24. september 2019.
• Pakningen på z-drevet er en statisk bestanddel, ikke en bevægelig sliddel. Det understøttes af, at pakningen ikke blev efterset under overleveringen. Den var derfor omfattet af garantien, der efter sin brede ordlyd dækker “equipment”.
• Reklamation skete den 26. november 2019, 22 dage efter opdagelsen. Under hensyn til, at båden opererede ud for Afrikas vestkyst med begrænsede værftsfaciliteter, og at årsagen var vanskelig at fastlægge, indrømmedes Fugro en rimelig undersøgelsestid. Desuden understøttede Tucos gentagne anmodninger om yderligere oplysninger, at reklamationen måtte anses for rettidig. Fugros mangelsbeføjelser var derfor ikke fortabt.

Rettens bedømmelse: Erstatningsopgørelse og tabsbegrænsning

Flertallet fandt, at Tuco skulle afholde omkostningerne til udbedring af selve z-drevet, men at følgeskaderne på motoren måtte vurderes særskilt.

Rustskaderne på motoren havde et sådant omfang, at de ikke ville være opstået, hvis båden var taget ud af vandet straks efter, at Fugro konstaterede vandindtrængning. Retten lagde til grund:

Omfanget af skaderne på motoren må derfor skyldes, at der har stået saltvand i motorrummet i en længere periode, uden at Fugro tog hånd om det.

Derfor bar Fugro (og dermed forsikringsselskaberne) en del af ansvaret for skadernes omfang. Tuco skulle skønsmæssigt alene betale halvdelen af reparationsomkostningerne til motoren, men fulde omkostninger til z-drev og transport. Den samlede erstatning blev herefter opgjort til 34.951,47 EUR, jf. følgende beregning:

Sagens afgørelse og sagsomkostninger

Tuco Yacht Værft ApS blev pålagt at betale 34.951,47 EUR med tillæg af rente efter Renteloven § 3, stk. 2 fra den 4. april 2021 til de 11 forsikringsselskaber. I sagsomkostninger skulle Tuco betale 53.500 kr. til sagsøgerne fordelt på 40.000 kr. til advokatbistand, 4.000 kr. til vidneførsel og 9.500 kr. i retsafgift. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a. Beløbene skal betales inden 14 dage.