Sø- og HandelsrettenGanni A/S begærede midlertidigt forbud mod Lulu’s Fashion Lounge, LLC’s salg af Steve Madden-skoene Graya Ballerina og Sandria Sandal, idet Ganni gjorde gældende, at skoene krænkede ophavsretten, markedsføringsloven og designretten til Gannis designs Buckle Ballerina og Buckle Sandal. Sø- og Handelsretten fandt, at Buckle Ballerina nød markedsføringsretlig beskyttelse, og at Graya Ballerina var en slavisk efterligning, hvilket begrundede et forbud mod salg i Danmark, mens Sandria Sandal på grund af væsentlige designforskelle ikke krænkede Gannis rettigheder. Forbuddet mod Graya Ballerina blev nedlagt uden sikkerhedsstillelse, og Lulu’s Fashion Lounge blev pålagt at betale 41.850 kr. i sagsomkostninger.
Ganni A/S er en dansk modevirksomhed, der designer og sælger skoene Buckle Ballerina og Buckle Sandal. Lulu’s Fashion Lounge, LLC er en amerikansk onlineforhandler, der bl.a. sælger Steve Madden-skoene Graya Ballerina og Sandria Sandal.
Skodesignet blev skabt i 2020‑2021 af Emmelie Karlström, ansat i det franske Ganni SAS. Skoen har en lav hæl, spids snude, to brede remme med store sølvfarvede dobbeltspænder, synlige metal eyets og dekorative syninger samt en sort fremtrædende ydersål. Den blev lanceret i november 2021 og havde pr. juni 2024 en dansk omsætning på over 13,8 mio. kr. Skoen er desuden genstand for en EF‑designregistrering, men denne er ikke gjort gældende i sagen.
Designet i 2023 af samme designer som en variant af Buckle Ballerina. Skoen har to remme med spænder, rund snude, lav hæl og ingen hælrem. Den blev lanceret i november 2023 og har en dansk omsætning på ca. 1,1 mio. kr. Den er omfattet af EU‑designregistrering nr. 015051087‑0003.
Graya Ballerina er en Steve Madden sko med et lignende design som Buckle Ballerina: lav hæl, spids snude, to brede remme med metaleyets og spænder samt sort fremtrædende ydersål. Sandria Sandal er en sandal med to remme og spænder, men med firkantet snude, hælrem og tyndere sål. Begge sko formidles af Lulu’s Fashion Lounge på det danske marked.
Ganni gjorde gældende, at rettighederne til Buckle Ballerina og Buckle Sandal var overdraget fra designeren Emmelie Karlström til Ganni SAS og derfra videre til Ganni A/S. Lulu’s Fashion Lounge bestred dette under henvisning til ansættelseskontraktens franske ret og hævdede, at Ganni ikke havde godtgjort en gyldig overdragelse.
Retten fandt det imidlertid godtgjort, at Ganni A/S var påtaleberettiget:
Efter administrerende direktør hos Ganni SAS Louise Koustrups forklaring og erklæring af 11. september 2024 fra hende, erklæringer af 28. august og 10. september 2024 fra tidligere senior design manager hos Ganni SAS Emmelie Karlström samt erklæring af 13. september 2024 fra tidligere praktikant hos Ganni SAS Sara Santarelli lægger retten til grund, at Buckle Ballerina og Buckle Sandal blev designet af Emmelie Karlström alene under hendes ansættelse hos Ganni SAS, og at Emmelie Karlström har overdraget sine rettigheder til skoene til Ganni SAS, der har givet Ganni A/S ret til at påtale krænkelser af rettigheder til skoene.
Ganni hævdede, at Buckle Ballerina nød ophavsretlig beskyttelse som brugskunst, idet designet var udtryk for designerens frie og kreative valg. Lulu’s Fashion Lounge henviste til EU-Domstolens dom i C-683/17 (Cofemel) og Højesterets dom i U.2020.2817 H (Ilse Jacobsen) og gjorde gældende, at skoen som et modeprodukt sammensat af velkendte elementer ikke havde den fornødne originalitet.
Efter EU-Domstolens praksis, navnlig Cofemel‑dommen, skal et modeprodukt for at være et værk af brugskunst opfylde et originalitetskrav: det skal være ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, der afspejler frie og kreative valg. En særegen visuel effekt er ikke tilstrækkelig. Højesteret har i Ilse Jacobsen‑sagen fastslået, at det gælder tilsvarende for fodtøj.
Retten fandt det ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina opfyldte originalitetskravet:
Retten finder det ikke sandsynliggjort, at Buckle Ballerina skoen opfylder kravet om originalitet, som er en betingelse for, at skoen kan kvalificeres som et værk af brugskunst efter ophavsretsloven. Retten bemærker herved, at skoen fremstår som en sammensætning af kendte designelementer, at de valg, som er foretaget i designprocessen, må anses for sædvanlige i en designproces i modeverdenen, og at der samlet set ikke er tale om en sådan nyskabelse, at skoen kan anses som en intellektuel frembringelse.
Skoen nød således ikke ophavsretlig beskyttelse.
Da ophavsretten ikke fandt anvendelse, behandlede retten, om Buckle Ballerina nød beskyttelse efter markedsføringslovens § 3, og om Graya Ballerina krænkede denne.
Retten fastslog, at Buckle Ballerina havde fornødent særpræg og en tilstrækkelig markedsposition:
Efter en sammenholdelse af Buckle Ballerina skoen med de sko, som i øvrigt er forevist under sagen, samt omtale af skoen i modemagasiner mv. kan det lægges til grund, at Buckle Ballerina skoen har fornødent særpræg til at nyde markedsføringsretlig beskyttelse. […] herunder en oplyst omsætning på over 13 mio. kr. […] at Buckle Ballerina skoen også har den fornødne position på markedet.
Ganni havde investeret betydeligt i markedsføring, og skoen var en bestseller.
Retten fandt, at Graya Ballerina visuelt fremstod som en nærmest slavisk efterligning:
I sin visuelle fremtoning fremstår Graya Ballerina skoen som en nærmest slavisk efterligning af Buckle Ballerina skoen. Allerede derfor nødvendiggør markedsføringen af Graya Ballerina skoen, at der nedlægges forbud mod Lulu’s Fashion Lounges markedsføring heraf. De meget små nuanceforskelle i skoernes design kan ikke føre til en anden vurdering.
Den nære lighed – herunder identisk antal metal eyets, syninger, farve på sål og indersål – understregede kopieringen.
Retten vurderede, at betingelserne i retsplejelovens § 413 for midlertidigt forbud var opfyldt. Gannis ret, at Lulu’s adfærd nødvendiggjorde et forbud, og at der ellers ville ske omsætningsskade:
Lulu’s Fashion Lounge uden nedlæggelse af et forbud ikke vil være afskåret fra fortsat markedsføring af Graya Ballerina skoen til yderligere væsentlig skade for Ganni. Derfor findes også betingelsen i retsplejelovens § 413, nr. 3, opfyldt.
Endvidere fandtes lovens almindelige erstatningsregler ikke at yde tilstrækkeligt værn. Forbuddet blev meddelt uden sikkerhedsstillelse efter retsplejelovens § 415, da Ganni havde godtgjort sin ret.
Ganni påstod, at Sandria Sandal krænkede både Buckle Sandal og Buckle Ballerina. Retten vurderede imidlertid, at der var væsentlige forskelle.
Sandria Sandal adskilte sig markant: den havde en firkantet snude og hæl, hælrem (slingback), farvet indersål med påtrykt Steve Madden‑logo og en tynd ydersål, mens Buckle Sandal havde rund snude, ingen hælrem, lys indersål præget med Ganni‑logo og tykkere ydersål. De ens spænder var ikke tilstrækkelige:
Når Sandria Sandal skoen sammenholdes med Buckle Sandal skoen ses de væsentligste forskelle at være […] Det er sådanne væsentlige forskelle, at der trods de meget ens spænder efter en helhedsvurdering ikke findes at være tale om en nærgående efterligning, som kan være i strid med ophavsretsloven, markedsføringsloven eller designlovgivningen.
Også her var forskellene afgørende: Sandria Sandal er en åben sandal med firkantet snude, farvet indersål med logo, mens Buckle Ballerina er en delvist lukket sko med spids snude og lys indersål med Ganni. Skoene var ikke substituerbare. Retten konkluderede:
Herefter og efter en helhedsvurdering findes skoene at være så forskellige, at der trods de meget ens spænder og hælrem ikke er tale om en nærgående efterligning, som er i strid med Gannis rettigheder efter markedsføringsloven til Buckle Ballerina skoen.
Samlet fandt retten ikke, at markedsføringen af Sandria Sandal nødvendiggjorde et forbud.
På ovenstående grundlag bestemte retten:
Lulu’s Fashion Lounge, LLC forbydes at udbyde, markedsføre, sælge, eksportere og importere skoen afbilledet i bilag 3 og bilag 43 – uanset farve, mønster og materiale – i, fra og til Danmark.
Lulu’s Fashion Lounge frifandtes for påstand 2 (vedrørende Sandria Sandal).
I sagsomkostninger pålagdes Lulu’s Fashion Lounge at betale 41.850 kr. til Ganni A/S, heraf 40.000 kr. ekskl. moms til advokatbistand, 750 kr. i retsafgift og 1.100 kr. til prøvekøb af Graya Ballerina. Omkostningerne forrentes efter renteloven.
Retten bemærkede, at da forbuddet alene byggede på markedsføringsloven (og ikke immaterialrettigheder), var direktiv 2004/48/EF (IPRED) ikke anvendeligt, og omkostningerne fastsattes efter almindelige principper.
