Sø- og HandelsrettenGarde Hvalsøe A/S og Scharling Woodwork ApS indgik i 2020 et forlig, der forpligtede Scharling Woodwork til ikke at producere køkkener, der var "fremtoningsmæssigt identiske" med tre af virksomhedens egne afbildede køkkener. Garde Hvalsøe krævede anerkendelse af misligholdelse og forbud mod ni andre køkkendesigns, men Sø- og Handelsretten frifandt, fordi retten efter en fortolkning af forligsaftalen og forhandlingshistorikken fandt, at Scharling Woodwork kun havde forpligtet sig til ikke at fremstille køkkener, der var helt identiske med de tre referencekøkkener, og at den påståede krænkelse ikke var bevist.
Garde Hvalsøe A/S er et anerkendt dansk snedkerfirma, etableret i 1990, der blandt andet designer og producerer eksklusive snedkerkøkkener. Virksomheden markedsfører designmodellerne Lundgaard Tranberg, Minimal og Dinesen med karakteristiske træk som massivt træ, synlige tapsamlinger, "svævende" skuffer og fravær af greb.
Scharling Woodwork ApS er et nyere snedkerfirma, stiftet i 2011, der ligeledes fremstiller individuelle snedkerkøkkener efter kundens ønsker. Virksomheden har på sin hjemmeside og Instagram vist en række køkkener, der ligeledes anvender klassiske snedkerteknikker.
Allerede i 2017 havde parterne en uofficiel aftale om et køkken, som Garde Hvalsøe mente krænkede deres design, og i december 2019 fremsatte Garde Hvalsøe et formelt krav om krænkelse af ophavs- og markedsføringsret ved advokat.
Efter forhandlinger indgik parterne den 10. marts 2020 en forligsaftale. Aftalen indebar, at Scharling Woodwork fjernede billeder af tre af sine egne køkkener (benævnt Køkken 1, 2 og 3), og erklærede:
Scharling Woodwork erklærer, at de ikke fremover vil producere, markedsføre, sælge eller montere
a. køkkener, som fremtoningsmæssigt er identiske med køkken 1, således som det er vist ovenfor på side 4 (hvormed forstås at (i) køkkener, der afviger i fremtoningsmæssig identitet, men indeholder identiske funktionelle elementer eller teknikker, samt (ii) benyttelsen af enkeltelementer, eksempelvis fingertapning, ikke omfattes af nærværende forpligtelse), samt
b. … identiske med køkken 2 … samt
c. … identiske med køkken 3 … i kombination med et understel af jern
Forliget var "til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav parterne imellem" og uden tidsbegrænsning, og indeholdt en bestemmelse om, at Garde Hvalsøe ved misligholdelse frit kunne kræve vederlag og erstatning.
Under forhandlingerne havde Garde Hvalsøe oprindeligt foreslået et vidtgående forbud, der dækkede køkkener med "samlede overordnede karakteristika" fra deres egne designs (Lundgaard Tranberg, Minimal, Dinesen). Scharling Woodwork afviste dette og insisterede på en snæver forpligtelse, der alene omfattede køkkener, der var helt identiske med de tre konkrete egne køkkener.
I en e-mail af 26. februar 2020 fra Scharling Woodworks advokat hed det:
I forhold til pkt. 3 har vi – som udslag af at I har slettet “helt” – indsat en alternativ formulering, som reelt siger det samme. Vi kan leve med både denne formulering eller “helt”, men en af de to skal med. Ellers bliver der ikke noget forlig.
Garde Hvalsøe accepterede den alternative formulering (med "fremtoningsmæssigt identisk" kombineret med præciseringerne i parentes), og forliget blev underskrevet uden ordet "helt", men med den forståelse, som Scharling Woodwork havde givet udtryk for.
Allerede en uge efter forliget krævede Garde Hvalsøe, at Scharling Woodwork fjernede yderligere ni køkkendesigns fra sin markedsføring, idet de efter Garde Hvalsøes opfattelse var "fremtoningsmæssigt identiske" med de tre forligsomfattede køkkener. Scharling Woodwork afviste, da man mente, at de omtvistede køkkener ikke var identiske med referencekøkkenerne, men alene anvendte almindelige snedkerteknikker.
Garde Hvalsøe nedlagde fire påstande:
Scharling Woodwork påstod frifindelse over for alle påstande.
Hovedsynspunkter:
Under sagen blev der gennemført syn og skøn, hvor skønsmanden sammenlignede Garde Hvalsøes designs med Scharling Woodworks design. Skønsmanden fandt både ligheder (f.eks. massivt træ, synlige tapsamlinger, "svævende skuffer") og klare forskelle (f.eks. luft mellem elementer, brug af skyggenot, bordpladetyper). Skønsmanden konkluderede, at lighederne skyldtes sammenfaldende brug af almindeligt kendte håndværksmæssige teknikker, og at designene ikke var "helt identiske".
Retten fandt dog senere, at skønserklæringen ikke var nødvendig for sagens afgørelse, idet den sammenlignede Garde Hvalsøes og Scharling Woodworks køkkener og ikke de forligsomfattede køkkener med de omtvistede.
Retten udtalte, at afgørelsen afhang af fortolkningen af forligsaftalens punkt 3, som skulle ske under hensyn til de forudgående forhandlinger og den omstændighed, at de omtvistede køkkener allerede var afbilledet på Scharling Woodworks medier før forligets indgåelse.
Retten lagde afgørende vægt på, at Scharling Woodwork under forhandlingerne klart havde tilkendegivet, at man kun ville acceptere en forpligtelse om ikke at producere helt identiske køkkener. På den baggrund fandt retten:
… at der ikke er tilstrækkeligt sikre holdepunkter for at forstå forliget som anført af Garde Hvalsøe, men at punkt 3 i forligsaftalen må forstås således, at punktet vedrører de tre afbildede køkkener og køkkener, der er identiske med disse.
Da de fremlagte billeder af de påståede misligholdende køkkener kun viste større eller mindre udsnit, og da forligsteksten ikke indeholdt en nærmere angivelse af de tre referencemodellers karakteristika, var det ikke muligt at fastslå, at de omtvistede køkkener var identiske med forligets køkkener. Scharling Woodwork blev derfor frifundet.
Scharling Woodwork ApS blev frifundet for alle Garde Hvalsøes påstande.
Vedrørende sagsomkostninger bestemte retten:
