Afgørelse om forlodsret for Garantifonden i konkursboet Alpha Insurance A/S vedrørende arbejdsulykkesforsikringer

Parternes principale påstande

Garantifonden nedlagde en række principale og subsidiære anerkendelsespåstande, der i det væsentlige gik ud på:

• At konkursboet var forpligtet til at overdrage kapitaler for 488.294.464,76 kr., enten i kontanter eller i form af registrerede aktiver, med forlodsret forud for øvrige anmeldte krav i de registrerede aktiver.
• At kravet skulle have status som separatistkrav, massekrav eller et krav direkte efter ASL § 54, alt med tillæg af procesrente fra henholdsvis 31. maj 2018 eller anmeldelsestidspunktet.
• Subsidiært, at retten skulle give Garantifonden valgfrihed mht. hvilke aktiver, der skulle overdrages, eller fastlægge en rækkefølge.

Konkursboet påstod frifindelse.

Retligt grundlag

Arbejdsskadesikringslovens § 54 og FIL § 250

Den dagældende ASL § 54 (lovbek. nr. 216 af 27. februar 2017) bestemte:

Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal alle skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Samtidig overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de kapitaler, som selskabet har reserveret i henhold til lov om finansiel virksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.

FIL § 250, stk. 2 (lovbek. nr. 1140 af 26. september 2017) angav:

Er de påbudte foranstaltninger ikke truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabet skal træde i likvidation. Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til § 54 i lov om arbejdsskadessikring.

Registrerede aktiver og ligebehandling af forsikringskreditorer

Efter FIL § 167, stk. 4 skulle aktiverne i registrene alene tjene til fyldestgørelse af forsikringstagere og begunstigede. Forarbejderne beskrev ordningen som en kollektiv separatiststilling, der gav alle forsikringskreditorer lige ret til de samlede registrerede aktiver. Der gælder et grundlæggende konkursretligt princip om ligebehandling af kreditorer i samme klasse, hvilket retten lagde afgørende vægt på.

Parternes argumentation

Garantifondens hovedsynspunkter

Garantifonden argumenterede for, at ASL § 54 var en lex specialis, der fandt anvendelse uanset konkurs. Bestemmelsen pålagde både AES at overtage forpligtelserne og samtidig at modtage de reserverede kapitaler – en naturlig sammenhæng, der også var understøttet af lovhistorikken. Særligt fremhævedes Betænkning nr. 1282 af 1994, som omtalte bestemmelsen under overskriften ”erstatninger i tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke kan opfylde forsikringspligten (insolvens)”.

Det gøres således sammenfattende gældende, at bestemmelsen i Ulykkesforsikringslovens § 15, stk. 12 (og senere Arbejdsskadesikringslovens § 54 som var gældende i maj 2018) efter almindelige lovfortolkningsprincipper er lex specialis i forhold til almindelige regler i Konkursloven og lov om finansiel virksomhed (dengang som nu).

Herudover anførtes, at Beskæftigelsesministerens fortolkningsbidrag af 31. maj 2018 bekræftede, at kapitalerne skulle overføres til AES, og at det var tilfældigt, om tilladelsen blev inddraget før eller efter konkurs. Garantifonden påberåbte sig også EU-retten, idet Solvens II-direktivet (art. 275-277) gav medlemsstaterne mulighed for at indføre rangordner blandt forsikringskreditorer. Endelig gjorde fonden gældende, at den under alle omstændigheder skulle stilles, som om tilladelsen var inddraget før konkursen, da betingelserne var opfyldt.

Konkursboets hovedsynspunkter

Konkursboet fastholdt ligebehandlingsprincippet som afgørende. ASL § 54 henviste til FIL § 250, stk. 2, der efter sin ordlyd alene omhandlede likvidation, og bestemmelsens formål var at lette en solvent afvikling – ikke at forfordele kreditorer i en konkurs. Boet fremhævede, at den efterfølgende lovændring i 2019 og 2021 netop præciserede, at der ved konkurs ikke skal ske overdragelse af aktiver, men at Garantifonden alene anmelder sit krav i boet.

For at kunne give Garantifonden medhold, og samtidig fravige grundlæggende konkurs- og forsikringsretlige ligebehandlingsprincipper, må det kræves, at der enten i arbejdsskadesikringslovens § 54, stk. 1’s, ordlyd eller i bestemmelsens forarbejder eller i andre retskilder, er fuldstændig sikre og entydige holdepunkter for at fastslå, at bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde af konkurs...

Konkursboet afviste også, at Finanstilsynets eventuelt for tidlige inddragelse havde betydning, og understregede, at en tidligere inddragelse i en insolvent situation kunne have været omstødelig.

Skifterettens begrundelse

Krav om klare holdepunkter for at fravige ligebehandlingsprincippet

Retten indledte med at fastslå, at der gælder et grundlæggende konkursretligt princip om ligebehandling af kreditorer i samme klasse, og at forsikringskreditorerne efter FIL § 167, stk. 4 var tillagt en kollektiv separatistret til de registrerede aktiver. På denne baggrund udtalte retten:

Henset til ligebehandlingsprincippet og til de særlige rettigheder der blev tillagt forsikringskreditorerne som gruppe i medfør af den dagældende lov om finansiel virksomhed § 167, må det kræve klare holdepunkter for at fastslå, at Garantifonden har en særlig ret til en del af de registrerede aktiver forud for de øvrige forsikringskreditorer.

Ordlyd og sammenhæng: henvisningen til § 250, stk. 2, omhandler likvidation

Retten lagde vægt på, at den dagældende ASL § 54, stk. 1, 2. pkt., alene aktiverede overdragelsespligten, når en bestand blev taget under administration ”efter § 250, stk. 2” i FIL. Bestemmelsen i FIL § 250, stk. 2 omhandlede foranstaltninger over for selskabet – herunder muligheden for at sætte selskabet i likvidation – og var placeret i kapitlet om krisehåndtering. Ordlyden gav således ikke grundlag for at anvende reglen i konkurssituationer.

Forarbejdernes uklarhed og den efterfølgende lovændring

Retten bemærkede, at heller ikke forarbejderne gav klare holdepunkter for anvendelse ved konkurs. Tværtimod pegede den efterfølgende ændring af ASL § 54 i 2019 på, at den tidligere bestemmelse var uklar. I lovforslagets bemærkninger (L 211 af 27. marts 2019) hed det:

I forbindelse med konkursen viste det sig, at bestemmelsen og dens forarbejder på flere områder er uklare i forhold til bestemmelsens rækkevidde, herunder i forhold til de forpligtelser og rettigheder, som bestemmelsen indebærer for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Finanstilsynets eventuelle tidligere tilbagekaldelse

Garantifondens subsidiære argument om at blive stillet, som om tilladelsen var inddraget før konkursen, blev afvist som liggende uden for skifterettens kompetence i en fordringsprøvelsessag.

Samlet konklusion

På denne baggrund fandt retten, at Garantifonden ikke havde godtgjort hjemmel til den påståede forlodsret. Konkursboet blev derfor frifundet.

Afgørelse

Retten frifandt herefter Alpha Insurance A/S under konkurs for alle Garantifondens påstande.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber blev pålagt at betale sagsomkostninger til konkursboet med 600.000 kr. inden 14 dage. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.