Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten skulle tage stilling til, om informationsudveksling mellem producenten HUGO BOSS Nordic ApS og forhandlerne Axel Kaufmann ApS samt Ginsborg ApS havde karakter af en horisontal samordnet praksis med konkurrencebegrænsende formål. Retten fandt, at de udvekslede oplysninger om fremtidige priser, rabatter, mængder og tidspunkter for udsalg i HUGO BOSS' egne butikker udgjorde en overtrædelse af konkurrencelovens § 6 og TEUF artikel 101, stk. 1, da oplysningerne var strategiske, individualiserede og fremtidige og dermed egnede til at reducere den strategiske usikkerhed mellem konkurrenter. Konkurrencerådets afgørelse og Konkurrenceankenævnets kendelser blev derfor stadfæstet, og HUGO BOSS blev frifundet for påstandene.
HUGO BOSS Nordic ApS (herefter Hugo Boss) er leverandør og detailforhandler af beklædningsgenstande af mærket Hugo Boss. Virksomheden har 11 egne butikker i Danmark og sælger desuden til uafhængige forhandlere.
Axel Kaufmann ApS (Kaufmann) er detailforhandler af herretøj med 17 butikker og webshop. Virksomheden forhandler bl.a. Hugo Boss blandt mange andre mærker.
Ginsborg ApS og Ginsborg Frederiksberg Centret ApS (Ginsborg) er en detailforhandler med to butikker i Storkøbenhavn, der bl.a. sælger Hugo Boss.
Hugo Boss indførte omkring 2013/2014 et parallelt distributionssystem, hvor selskabet både optrådte som producent/grossist i en vertikal relation til forhandlerne og som detailkonkurrent i en horisontal relation. Forhandlerne indkøbte Hugo Boss-varer engros og konkurrerede samtidig med Hugo Boss' egne butikker om slutkunderne.
Konkurrencerådet fandt, at Hugo Boss i perioderne 28. januar 2014 – 30. november 2017 (med Kaufmann) og 5. december 2014 – 19. april 2018 (med Ginsborg) løbende havde udvekslet oplysninger af strategisk karakter. Udvekslingen skete typisk på forhandlernes forespørgsel og omfattede detaljerede lister med:
Eksempelvis fremsendte Hugo Boss den 5. april 2016 en liste med 838 varelinjer over varer til Super Bazaar i Magasin med angivelse af førpriser, rabatter og antal. Tilsvarende fik Ginsborg oplyst, at Hugo Boss deltog i VIP-aften med 20 % rabat på de aktuelle kollektioner Pre Fall/Fall Winter, men undtog NOS-varer.
Hugo Boss påstod principalt, at Konkurrenceankenævnets kendelser og Konkurrencerådets afgørelser skulle ophæves, subsidiært hjemvises, mere subsidiært ændres. Konkurrencerådet påstod frifindelse.
Sagen er reguleret af konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. stk. 3, der forbyder aftaler og samordnet praksis, som har til formål eller følge at begrænse konkurrencen. Tilsvarende forbud findes i TEUF artikel 101, stk. 1. Derudover var Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 (den dagældende vertikale gruppefritagelse) relevant for spørgsmålet om, hvorvidt informationsudvekslingen var fritaget som en vertikal aftale, jf. artikel 2, stk. 4, litra a, og artikel 1, stk. 1, litra a.
Hugo Boss gjorde gældende, at informationsudvekslingen var en naturlig del af det vertikale leverandør-forhandler-samarbejde med det formål at opretholde tillid og sikre bæredygtig forretning. Oplysningerne angik efter selskabets opfattelse udgåede sæsonvarer og var ikke strategisk følsomme i et horisontalt konkurrentforhold.
Sø- og Handelsretten afviste dette med følgende begrundelse:
De udvekslede oplysninger vedrørte Hugo Boss' salg på detailmarkedet og ikke betingelserne for parternes køb, salg eller videresalg. Oplysningerne var fortrolige og angik bl.a. priser, rabatter, mængder og tidspunkter for fremtidige udsalg. At Hugo Boss tillige havde et vertikalt samarbejdsforhold med Kaufmann og Ginsborg fratager ikke oplysningerne deres altovervejende horisontale karakter.
Retten fandt derfor, at der forelå en samordnet praksis af horisontal karakter, som ikke var omfattet af den vertikale gruppefritagelse. Den indhentede skønserklæring ændrede ikke på denne vurdering.
For at konstatere en formåls-overtrædelse kræves ifølge Højesterets dom UfR 2020.524 H (Vejstribesagen), at tiltaget objektivt bedømt i sin markedsmæssige sammenhæng rummer et sådant potentiale af konkurrenceskadelige virkninger, at faktisk indtrådte skadevirkninger ikke behøver bevises.
Retten lagde vægt på følgende:
Retten konkluderede:
Informationsudvekslingen var egnet til at fjerne eller væsentligt reducere den strategiske usikkerhed, som Kaufmann og Ginsborg ellers skulle agere under. Den havde dermed til formål at begrænse konkurrencen, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1.
Det var således unødvendigt at påvise faktiske konkurrenceskadelige virkninger.
Retten vurderede, at de enkelte informationsudvekslinger – uanset perioder på op til 1 år mellem kontakterne – forfulgte det samme konkurrencebegrænsende formål med de samme parter og fremgangsmåde. Derfor forelå der både i relationen Hugo Boss/Kaufmann og Hugo Boss/Ginsborg én samlet, sammenhængende overtrædelse i hver relevante periode.
Hugo Boss anførte, at Konkurrencerådet ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, herunder betydningen af parallel distribution. Retten bemærkede, at det – da der var tale om en formåls-overtrædelse – ikke var nødvendigt at foretage en fuld effektanalyse. Konkurrencerådet havde desuden i sine afgørelser inddraget den vertikale relation. Der var derfor hverken grundlag for at ophæve eller hjemvise afgørelserne.
Sø- og Handelsretten frifandt Konkurrencerådet og stadfæstede Konkurrenceankenævnets kendelser. HUGO BOSS Nordic ApS skal betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Konkurrencerådet samt halvdelen af udgifterne til syn og skøn.
