Sø- og HandelsrettenCoop Danmark A/S fik ved Sø- og Handelsretten medhold i et midlertidigt forbud mod Artpusher Gallery ApS og kunstneren Love Partys anvendelse af de velkendte varemærker Irmapigen, Irma og Coop på et omfattende sortiment af plakater, t-shirts, krus mv. Retten fandt det sandsynliggjort, at den systematiske kommercielle udnyttelse af varemærkernes tiltrækningskraft uden samtykke udgjorde en utilbørlig udnyttelse efter varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3. Hensynet til kunstnerisk ytringsfrihed og den samfundsmæssige debat kunne efter en konkret afvejning ikke begrunde den massive, kontinuerlige kommercielle udnyttelse, og forbud og påbud blev nedlagt.
Coop Danmark A/S (Coop) ejer dagligvarekæderne Irma, SuperBrugsen m.fl. og er indehaver af de registrerede ordmærker IRMA (VR 1949 00653) og COOP (VR 2002 00847) samt to figurmærker af Irmapigen (VR 2010 01401 og VR 2011 0022). Irmapigen er en af Danmarks ældste og stærkeste ”love brands”, kendt for høj kvalitet, ansvarlighed og ordentlighed, og har været genstand for adskillige kontrollerede kunstsamarbejder.
Artpusher Gallery ApS er et galleri stiftet i 2018, der sælger kunst og merchandise via fysisk butik i Store Kongensgade, København, webshop og sociale medier. Selskabets omsætning i 2022 var ca. 2,1 mio. kr. Love Party (tidl. Søren Vilhelm Bryld Nielsen) er kunstner, direktør og hovedanpartshaver i Artpusher Gallery. Han arbejder inden for pop art-genren og anvender ofte velkendte brands i sin kunst.
I juni 2022 begyndte Love Party at markedsføre motiver med Irmapigen på krus, t-shirts, bøllehatte mv. i forbindelse med Roskilde Festival. Motiverne viste bl.a. Irmapigen med cigaret, øl og lydboks.
Coop reagerede den 29. juni 2022 med en e-mail fra kædedirektør Jan Larsen, hvori man bad Love Party indstille brugen og fjerne opslag og produkter. Efter en dialog inviterede Irma til et møde, hvor muligheden for et fremtidigt samarbejde om en moderniseret Irmapige blev drøftet – under den klare forudsætning, at den eksisterende kommercielle brug ophørte. Der blev imidlertid aldrig indgået nogen aftale, og Coop accepterede på intet tidspunkt Love Partys brug.
Da Coop den 31. januar 2023 offentliggjorde, at Irma-butikkerne ville blive omdannet eller lukket, eskalerede Artpusher Gallerys markedsføring dramatisk. Allerede den 2. februar 2023 lanceredes ”FUCK COOP”-plakaten, som skabte enorm efterspørgsel. Herefter udvidedes sortimentet løbende med adskillige nye versioner af Irmapigen, der solgtes som plakater, lærredstryk, krus, t-shirts, bøllehatte, hoodies m.m. Varerne markedsførtes samlet under fanen ”Irma” på webshoppen og med formuleringer som ”Irma X Artpusher” på sociale medier, hvor Irma og Coop ofte taggedes.
Coop nedlagde følgende påstande:
Artpusher Gallery og Love Party påstod frifindelse.
Coop støttede sin begæring på varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 3, hvorefter indehaveren af et velkendt varemærke kan forbyde erhvervsmæssig brug af et identisk eller lignende mærke, hvis brugen uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg eller renommé.
For at nedlægge et midlertidigt forbud kræves efter retsplejelovens § 413, at (1) den begærende part har en ret, der kan begrunde et forbud, (2) den anden parts adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, og (3) muligheden for at opnå sin ret ellers vil forspildes.
Indledningsvist afviste retten indsigelsen om retsfortabende passivitet. Efter Coops offentliggørelse den 31. januar 2023 eskalerede Artpusher Gallerys markedsføring markant, og den efterfølgende periode på knap fem måneder frem til stævning var ikke i sig selv tilstrækkelig til at anse passivitet for indtrådt.
Herefter fandt retten det godtgjort, at Coops mulighed for at opnå sin ret ville forspildes, hvis man afventede en almindelig retssag, jf. retsplejelovens § 413, nr. 3. Der blev lagt vægt på den løbende og omfattende markedsføring af Irma-produkterne.
Retten konstaterede, at de fire omhandlede varemærker utvivlsomt er velkendte her i landet, og at alle motiverne i bilag 51, nr. 1‑30, indeholdt elementer af disse mærker – ofte som det centrale element. Markedsføringen med reference til Irma skabte en sammenhæng, og motiverne lignede varemærkerne i varemærkelovens forstand.
Videre fandt retten, at varemærkerne ikke blot var anvendt som udsmykning, men som et led i markedsføringen af varerne, dvs. i forbindelse med varer, jf. bestemmelsen.
Retten lagde herefter til grund, at der forelå en systematisk kommerciel udnyttelse af varemærkernes tiltrækningskraft uden aftale med Coop, hvilket udgør en utilbørlig udnyttelse af særpræget.
Ved bedømmelsen af, om udnyttelsen var sket ”uden rimelig grund”, inddrog retten Love Partys egne udtalelser i P1 Kulturen den 7. marts 2023:
”… Plus at det også er ærgerligt, man ødelægger et af landets bedste logoer, så jeg tænkte, at det overtager jeg da bare, jeg adopterer da bare Irmapigen. Det kan være betaling for, at jeg ligesom har arbejdet seks måneder for det…”
Retten fandt, at hovedformålet med udnyttelsen var kommercielt. Den systematiske, kontinuerlige kommercielle udnyttelse havde et så massivt omfang, at hensynet til ytringsfriheden og den samfundsmæssige relevans, som visse motiver kunne have, ikke kunne begrunde udnyttelsen, når det afvejedes over for Coops rettigheder og interesser. Det var derfor uden rimelig grund, jf. VML § 4, stk. 2, nr. 3.
Retten afviste Coops påstand om beslaglæggelse (påstand 2c), idet Love Party havde erklæret, at salget ville ophøre, hvis brugen blev anset for ulovlig. Betingelserne i retsplejelovens § 423, stk. 1 var derfor ikke opfyldt.
Påstanden om at påbyde Love Party at foretage handlinger til efterlevelse af forbuddet i påstand 1 blev afvist som uklar og uegnet til tvangsfuldbyrdelse. Den del af påstanden, der vedrørte efterlevelse af påbuddet om fjernelse (påstand 2b), blev derimod taget til følge, da Love Party som indehaver og administrator af de relevante domæner og profiler var den rette til at foretage det nødvendige.
Retten afsagde følgende kendelse:
Artpusher Gallery ApS og Love Party dømtes in solidum til at betale Coop Danmark A/S 201.549 kr. i sagsomkostninger inden 14 dage.
