Sø- og HandelsrettenSagen mellem J.J. Jacobsen L.P. (og Henrik Klimek) mod A.H. Riise Spirits ApS drejede sig om ejerskabet til 13 EU-varemærker for de kendte spiritusmærker A.H. Riise, Santos Dumont og Tranquebar, deres domæne- og selskabsnavne samt krav om licensvederlag og erstatning efter ophævelse af en licensaftale fra 2016. Sø- og Handelsretten gav JJJLP medhold i, at selskabet fortsat ejede rettighederne, og at AHRS havde registreret mærkerne i strid med licensaftalen. Retten udmålte et samlet vederlag på 5 mio. kr. til JJJLP, men frifandt AHRS for Henrik Klimeks personlige krav om betaling af ældre fakturaer, der blev anset for forældede.
Sagsøgerne var Henrik Klimek (HK) og hans skotske selskab J.J. Jacobsen L.P. (JJJLP), mens sagsøgte var A.H. Riise Spirits ApS (AHRS), tidligere United Spirits Brands ApS og B Rum ApS.
JJJLP blev stiftet i Skotland i 2009 med det beliziske selskab Nordic Duty Free Ltd. (ejer og direktør: HK) som General Partner og dermed eneberettiget til at tegne selskabet. HK havde siden 2005 registreret en lang række danske varemærker, herunder ord- og figurmærker for A.H. Riise, Santos Dumont og Tranquebar, med JJJLP som indehaver. I 2016 indgik HK – som repræsentant for JJJLP – en licensaftale med det dengang nystiftede B Rum ApS (senere AHRS), ejet af Michael Bielefeldt. Ifølge aftalen fik licenstager en global, eksklusiv udnyttelsesret til varemærkerne, mens samtlige immaterielle rettigheder forblev hos JJJLP. Aftalen indeholdt en royaltybestemmelse med 3 % af salgsprisen op til 5 mio. EUR, stigende til 10 % for omsætning over 10 mio. EUR, samt en option for licenstager til at købe mærkerne tidligst i 2020.
Samarbejdet brød sammen i 2017, da HK blev bortvist fra sin stilling i selskabet under påstand om illoyal bonusaftale i Kina. Efterfølgende opdagede HK, at AHRS uden hans vidende havde registreret en række EU-varemærker for de samme brands i eget navn, og at AHRS havde overtaget kontrollen med domænerne. Den 15. juni 2018 ophævede HK på vegne af JJJLP licensaftalen med henvisning til manglende royaltybetaling og krænkelse af varemærkerettigheder.
Sagsøgernes påstande (endeligt):
AHRS’ påstande:
AHRS’ anbringender:
Sagsøgernes anbringender:
AHRS gjorde gældende, at JJJLP ikke længere eksisterede eller var under AHRS’ kontrol. Centralt stod en række dokumenter og dispositioner fra 2017–2018, der skulle vise, at HK havde overdraget sine aktier i Nordic Duty Free Ltd. til Sulaiman Abrahams, og at denne herefter havde overført varemærkerne til AHRS. Retten fandt imidlertid, at disse dokumenter – herunder et "Minutes of General Meeting" dateret 17. marts 2017 og en "Agreement on the Assignment of Trademarks" af 4. august 2017 – ikke var troværdige. Det blev tillagt afgørende vægt, at hverken Sulaiman Abrahams eller Jesper Madsen (central rådgiver for AHRS) afgav forklaring. Den grafologiske erklæring om HK’s underskrift var baseret på kopier og indhentet ensidigt af Jesper Madsen, hvilket svækkede bevisværdien. Retten lagde til grund, at JJJLP fortsat var registreret og aktivt, og at HK havde disponeret over selskabet i hele perioden, herunder efter 2018.
HK ophævede licensaftalen den 15. juni 2018 under henvisning til manglende royaltybetaling og uretmæssig registrering af EU-varemærker. AHRS bestred, at der var sket misligholdelse, og anførte, at licensaftalen allerede var ophørt ved overdragelsen af varemærkerne i august 2017. Retten fandt det dog godtgjort, at AHRS aldrig havde betalt licensafgift med frigørende virkning, og at registreringerne af EU-varemærker i AHRS’ eget navn skete i strid med licensaftalens pkt. 2, der krævede, at sådanne registreringer skulle foretages i licensgivers navn. Ophævelsen var derfor berettiget, idet AHRS ikke rettede forholdene efter påkrav.
AHRS påberåbte sig en overdragelsesaftale fra august 2017, underskrevet af Sulaiman Abrahams, og at betaling herfor var sket via overførsler til CelticGold AG. Retten fastslog, at Sulaiman Abrahams ikke havde legitimation til at handle med bindende virkning for JJJLP. Aftalen var desuden ufuldstændig, idet den kun var underskrevet af AHRS’ side. Overførslerne til en tysk guldhandler kunne ikke anses som betaling for en retskraftig overdragelse. Varemærkerne forblev derfor hos JJJLP.
Retten indledte med at fastslå, at sagens særegne omstændigheder, herunder de manglende vidneforklaringer fra Sulaiman Abrahams og Jesper Madsen, indgik i bevisvurderingen. Desuden var Sulaiman Abrahams’ erklæringer fra januar 2018, hvori han afviste at have givet Jesper Madsen adkomst til at benytte hans pas og underskrift, tillagt vægt.
Retten fastslog, at JJJLP havde partsevne, idet selskabet fortsat var registreret i Skotland. Det kunne ikke anses for ophørt, og de dispositioner, der involverede Sulaiman Abrahams, kunne ikke føre til, at AHRS havde overtaget kontrollen. Dokumentet "Minutes of General Meeting" af 17. marts 2017 fandtes ikke at bevise en overdragelse af aktier til Sulaiman Abrahams, og de grafologiske erklæringer blev tillagt begrænset vægt. Retten henviste til sin egen tidligere kendelse af 22. maj 2019 (sag BS-21034/2018-SHR), hvori JJJLP ligeledes var anset for at have partsevne.
Retten lagde til grund, at AHRS ikke havde betalt licensafgift med frigørende virkning. Ophævelsesbrevet af 15. juni 2018, der var stilet til AHRS’ ledelse, måtte anses for bindende for JJJLP, selv om HK ikke længere var General Partner på papiret; HK havde reelt disponeret over selskabet. AHRS havde ikke rejst indsigelser mod ophævelsen, og der var derfor grundlag for at ophæve aftalen på grund af væsentlig misligholdelse.
AHRS’ registrering af de 13 EU-varemærker i eget navn skete i strid med licensaftalens pkt. 2.3, der krævede, at sådanne registreringer skulle foretages i licensgivers navn. Da JJJLP på ansøgningstidspunkterne fortsat havde de tilsvarende danske varemærker registreret, og AHRS handlede illoyalt, fandt retten, at betingelserne i EU-varemærkeforordningens artikel 21 var opfyldt. Retten afviste AHRS’ indsigelse om, at JJJLP manglede ældre rettigheder, idet de danske registreringer bestod. Der henvistes til, at handlemåden udgjorde en tilsidesættelse af kontraktlige forpligtelser og god markedsføringsskik.
Retten fastsatte erstatningen skønsmæssigt til 5.000.000 kr. til JJJLP samlet for både vederlag for brug i licensperioden og efter ophævelsen samt for afsætningstab. Ved udmålingen indgik licensaftalens royaltysatser og AHRS’ væsentlige indtjening, men beløbet blev nedsat under hensyn til JJJLP’s egen passivitet, idet der gik mere end to år fra ophævelsen til sagsanlæg i juli 2020, og til at JJJLP ikke selv havde genoptaget brugen af mærkerne. Retten fandt, at kravet ikke var bortfaldet ved passivitet, men udmålte et lavere beløb.
Henrik Klimeks personlige erstatningskrav på grundlag af ophavsret og markedsføringslov blev afvist, da der ikke var tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag for ophavsretten.
HK’s krav på 2.754.562,48 kr., der hidrørte fra transporterede fakturaer udstedt i 2016 og 2017 af A.H. Riise LLC, blev frifundet. Retten fastslog, at ingen af fakturaerne var retsforfulgt inden udløbet af forældelsesfristen på 3 år, jf. forældelsesloven § 3. Hverken fremlæggelsen i den tidligere forbudssag (BS-21034/2018) eller fogedsagen afbrød forældelsen, jf. § 20.
Retten afsagde dom med følgende konklusion:
