Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten tog stilling til, om Besmir Ismailis udgivelse af 2016-versionen af 'Nede Mette' krænkede Mohammad Reza Khanis ophavsret til de originale demoversioner fra 2012, og om Reza Khani havde krav på en andel af ophavsrettighederne og de tilhørende KODA-indtægter.
Sagsøgeren, Mohammad Reza Khani (herefter Reza Khani), og sagsøgte, Besmir Ismaili, er begge aktive i musikbranchen som komponister og producere. Reza Khani var i 2012 tilknyttet kollektivet Flexmusic, som Besmir Ismaili drev.
Musikværket "Nede Mette" blev skabt i 2012 af Reza Khani og tekstforfatteren Henrik Blak i to demoversioner, benævnt Version 2012A og Version 2012B. Demoerne blev sendt til Besmir Ismaili den 15. december 2012. Reza Khani og Blak havde et tæt samarbejde, og Reza Khani stod for den instrumentale komposition og produktion, mens Blak leverede tekst og vokal.
I 2016 udgav Besmir Ismaili og Henrik Blak en ny, kommercielt succesfuld version af "Nede Mette" (Version 2016). Ismaili registrerede rettighederne hos KODA med en fordeling på 50 % til Ismaili og 50 % til Blak. Reza Khani blev ikke nævnt. Han gjorde gældende, at 2016-versionen var en bearbejdelse af hans ophavsretligt beskyttede 2012-værk og krævede andel i rettigheder og KODA-indtægter. Ismaili afviste kravet og anså 2016-versionen som et nyt, selvstændigt værk.
Under sagen blev lektor, ph.d. Henrik Marstal udmeldt som skønsmand. Han afgav skønserklæringer i april 2020 og maj 2021.
Skønsmanden fandt, at begge 2012-versioner havde fuld værkshøjde:
A … har karakter af at være et fuldt gennemarbejdet værk, det vil sige med et klart defineret musikalsk og tekstligt forløb. … de tre forhold: At der foreligger et gennemarbejdet værk dels harmonisk/melodisk … dels tekstligt … og dels karaktermæssigt … betyder dermed, at værket indiskutabelt må siges at have værkshøjde.
Version 2012B vurderedes ligeledes at have fuld værkshøjde, da den lå tæt på 2012A.
Skønsmanden gennemgik en række parametre og fandt afgørende ligheder:
Skønsmanden konkluderede:
De to værker er forvekslelige hvad angår alle disse forhold: tekst, melodi, akkordforløb, tempo (tilnærmet) og form.
Skønsmanden fremhævede, at produktionen i 2016-versionen var væsensforskellig fra 2012-demoerne. 2016-versionen er i genren Tropical House med en karakteristisk synkoperet synthfigur, nyt beat og et gennemarbejdet lyddesign. Disse produktionsmæssige ændringer var efter skønsmandens opfattelse afgørende for, at sangen blev et hit. Alligevel ændrede det ikke ved den grundlæggende vurdering:
At produktionen af B kan være lavet helt fra bunden og adskiller sig nok så meget fra A, ændrer ikke ved, at værkshøjden er fuld genkendelig i A, og at værkets elementer (fraregnet produktionen) kun i begrænset bearbejdet form går igen i B.
Skønsmanden fastslog, at 2016-udgaven ikke kunne være skabt uden et indgående kendskab til 2012-udgaven.
På baggrund af analysen fandt skønsmanden, at 2016-versionen klart er en bearbejdelse af 2012-versionerne, jf. Ophavsretsloven § 4, stk. 1.
Reza Khani gjorde gældende, at han som medskaber af originalværket har ophavsret efter Ophavsretsloven § 1. 2016-versionen er en bearbejdelse, jf. § 4, stk. 1, og udgivelsen uden tilladelse er en krænkelse, jf. § 2, stk. 1. Han krævede anerkendelse af mindst 33,33 % af rettighederne og KODA-indtægterne, subsidiært halvdelen af Ismailis 50 %.
Ismaili påstod frifindelse. Han anførte, at 2016-versionen var et nyt og selvstændigt værk, da alt musik under toplinjen var komponeret fra bunden. Han henviste til skønsmandens svar om, at de instrumentale elementer er selvstændige og ikke indgår i 2012-versionerne, jf. Ophavsretsloven § 4, stk. 2. Subsidiært gjorde han gældende, at en anerkendelsespåstand var forældet, fordi den først blev nedlagt i februar 2022, mens Reza Khani havde kendskab til registreringerne senest i maj 2018.
Retten lagde til grund, at Reza Khani har ophavsret til 2012-versionerne, jf. Ophavsretsloven § 1. Udgivelsen af 2016-versionen skete uden Reza Khanis tilladelse, og da retten efter skønserklæringerne og de afspillede lydfiler fandt, at 2016-versionen var en bearbejdelse af 2012-værket, jf. Ophavsretsloven § 4, stk. 1, forelå der en krænkelse af Reza Khanis eneret, jf. § 2, stk. 1.
Retten fastslog, at Reza Khani måtte have et økonomisk krav i form af vederlag og erstatning efter Ophavsretsloven § 83, men at han ikke havde nedlagt påstand herom. De nedlagte påstande tilsigtede at fastslå en procentuel andel af ophavsrettighederne til 2016-versionen og KODA-indtægterne. Retten udtalte:
… findes de anførte forhold imidlertid ikke at kunne føre til, at Reza Khanis påstande, der, som de foreligger, tilsigter at fastslå en procentuel andel af ophavsrettighederne for Reza Khani til 2016-udgaven af ”Nede Mette” og en tilsvarende andel, subsidiært en mindre andel, af KODA-indtægterne til dette værk fra udgivelsen i 2016, kan tages til følge.
Påstanden om, at Ismaili maksimalt har en arrangørandel på 16,67 %, blev ligeledes afvist. Forældelsesspørgsmålet blev ikke selvstændigt behandlet, idet påstandene allerede afvistes på det materielle grundlag.
Besmir Ismaili blev frifundet for alle Reza Khanis påstande. Reza Khani blev pålagt at betale sagsomkostninger på 65.000 kr. til Ismaili.
THI KENDES FOR RET: Besmir Ismaili frifindes. I sagsomkostninger skal Mohammad Reza Khani inden 14 dage betale 65.000 kr. til Besmir Ismaili. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
