Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten skulle tage stilling til, om en lønmodtager ([A]) har krav på éngangskompensation for en konkurrenceklausul, når arbejdsgiveren ([B]) opsiger ansættelsesforholdet på grund af virksomhedens forhold og efterfølgende opsiger klausulen, men fratrædelsen sker mere end 6 måneder efter klausulopsigelsen. Flertallet fandt, at ansættelsesklausullovens § 11, stk. 1, indebærer, at klausulen bortfalder ved opsigelsen uden rimelig anledning, og at kompensationskravet derfor følger direkte af § 8, stk. 3, uden hensyn til tidsbetingelserne i § 10, stk. 2. Mindretallet stemte for frifindelse med henvisning til, at § 11 skal ses i sammenhæng med § 10's tidsgrænser. [A] fik dermed medhold i kravet om 85.301 kr.
Sagsøger: Ledernes Hovedorganisation som mandatar for [A] (advokat Sophie Becher)
Sagsøgte: Dansk Erhverv som mandatar for [B] (advokat Anja Gudbergsen)
Sagen blev behandlet af dommer Peter Juul Agergaard og de sagkyndige medlemmer Niels Grøn og Ane Kristine Lorentzen.
Påstande:
[A] var ansat som Områdedirektør for Produktion hos [B] ifølge ansættelseskontrakt gældende fra 1. september 2017. Den 10. september 2018 indgik parterne en konkurrenceklausul som bilag til kontrakten.
Klausulen indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:
Konkurrenceklausul bilag til ansættelseskontrakt
I forbindelse med at du i din stilling som Områdedirektør for Produktion har adgang til konfidentielle oplysninger om virksomheden og at du løbende i din funktion indgår i projekter, hvor du opnår indsigt i fortrolig viden om virksomheden indgås nærværende aftale om konkurrenceklausul for dig i din stilling.
Under ansættelsen og i en periode på 6 måneder fra din fratrædelse må du hverken direkte være beskæftiget med produktion eller udrulning af [...].
Konkurrenceklausulen finder ikke anvendelse, hvis du opsiges uden at have givet rimelig anledning dertil, eller hvis du selv fratræder din stilling, hvor Selskabets misligholdelse har givet dig gyldig grund dertil. I dette tilfælde modtager du ingen kompensation.
Som kompensation for konkurrenceklausulen modtager du hver måned, fra fratrædelsestidspunktet og så længe forpligtelsen gælder, et beløb svarende til 40 procent af din månedsløn på fratrædelsestidspunktet. Kompenstationen for de første 2 måneder udbetales dog som et engangsbeløb på fratrædelsestidspunktet, såfremt konkurrenceklausulen er gældende på tidspunktet for fratrædelse. Der udbetales som minimum 16 % af lønnen på fratrædelsestidspunktet i hele bindingsperioden afhængig af, om der er indtægter fra andet passende arbejde.
Selskabet kan opsige konkurrenceklausulen med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Du har dog ret til engangsbeløbet på fratrædelsestidspunktet, hvis du fratræder inden 6 måneder, efter at Selskabet har opsagt din konkurrenceklausul, og fratrædelsen skyldes grunde, der ville have gjort Selskabet berettiget til at gøre konkurrenceklausulen gældende.
Forløbet var herefter:
| Dato | Hændelse | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 26. april 2022 | [B] opsiger [A]'s ansættelsesforhold | Begrundet i strategisk fokusskifte (virksomhedens forhold). Varsel: 7 måneder til fratræden 30. november 2022. [A] fritstilles. |
| 6. maj 2022 | [B] opsiger konkurrenceklausulen | Opsigelse med 1 måneds varsel; klausulen bortfalder 6. juni 2022. E‑mailen anførte, at [A]s fratrædelse lå mere end 6 måneder efter opsigelsen, og at kompensation derfor bortfaldt efter lov om ansættelsesklausuler § 10, stk. 2. |
| 30. november 2022 | [A] fratræder | Fratrædelse sker mere end 6 måneder efter klausulopsigelsen. |
| 1. september 2022 | [A] tiltræder ny stilling | Administrerende direktør i [D] – direkte efter fritstillingsperiodens udløb. |
Sagen blev anlagt den 13. februar 2023 ved Retten i Næstved. Retten henviste ved kendelse af 25. maj 2023 sagen til behandling ved Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejelovens § 227, stk. 1.
Sagen rejser spørgsmål om samspillet mellem ansættelsesklausullovens § 10, stk. 2, og § 11, stk. 1.
Ansættelsesklausulloven (lov nr. 1565 af 15. december 2015) trådte i kraft 1. januar 2016 og samlede reguleringen af konkurrence- og kundeklausuler. De centrale bestemmelser lyder:
§ 8, stk. 3:
Kompensationen efter stk. 1 og 2 for de første 2 måneder efter fratrædelsen udbetales senest ved fratrædelsen som et engangsbeløb, uanset om lønmodtageren får andet passende arbejde.
§ 10:
En arbejdsgiver kan opsig en aftale som omhandlet i kapitel 3 med 1 måneds varsel til udløbet af en måned.
Stk. 2. Lønmodtageren har ved opsigelse efter stk. 1 krav på det i § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2, nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen, på betingelse af at fratrædelsen sker, senere end 3 måneder efter at lønmodtageren har tiltrådt ansættelsesforholdet, og inden 6 måneder efter at arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og fratrædelsen skyldes forhold, der ville have gjort arbejdsgiveren berettiget til at gøre aftalen gældende.
§ 11, stk. 1:
Opsiger arbejdsgiveren ansættelsesforholdet, uden at lønmodtageren har givet rimelig anledning hertil, eller fratræder lønmodtageren selv sin stilling, og har arbejdsgiverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser givet gyldig grund hertil, er en aftale om en konkurrenceklausul, jf. § 5, og konkurrenceklausuldelen af en kombineret klausul, jf. § 7, ikke gyldig, og lønmodtageren vil have krav på engangsbeløbet efter § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2.
Af forarbejderne fremgår bl.a.:
Bestemmelsen [§ 10] har til formål at begrænse brugen af ansættelsesklausuler generelt, hvilket understøttes af, at det skal være let for en arbejdsgiver at komme af med en ansættelsesklausul.
Det foreslås i stk. 1, at en arbejdsgiver kan opsige en aftale som omhandlet i kapitel 3 med en måneds varsel til udløbet af en måned. Det foreslås, at opsigelsen kan foretages på et hvilket som helst tidspunkt under såvel ansættelsen som efter fratrædelsen.
Om § 10, stk. 2:
Det foreslås endvidere, at det er en betingelse, at fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og fratrædelsen skyldes forhold, der ville have gjort arbejdsgiveren berettiget til at gøre aftalen gældende. Det følger omvendt heraf, at såfremt en arbejdsgiver opsiger en konkurrence-, kunde- eller kombineret klausul på et tidligere tidspunkt end 6 måneder før lønmodtagerens fratrædelse, har lønmodtageren ikke krav på noget engangsbeløb.
Om § 11, stk. 1:
Ovenstående medfører, at såfremt arbejdsgiveren opsiger et ansættelsesforhold, uden at lønmodtageren har givet rimelig anledning til opsigelsen, eller arbejdsgiveren har misligholdt sine forpligtelser i en ansættelseskontrakt, som indeholder en konkurrence- eller en kombineret ansættelsesklausul, så kan arbejdsgiver ikke håndhæve konkurrenceklausulen eller konkurrencedelen af en kombineret ansættelsesklausul, og lønmodtageren vil ikke have ret til løbende kompensation. Lønmodtageren vil dog have ret til engangsbeløbet på to måneders løn, da ansættelsesklausulen må opfattes som opsagt fra arbejdsgivers side.
Formålet med § 11, stk. 1: videreførelse af retstilstanden fra aftalelovens § 38, stk. 2.
Indtil ansættelsesklausullovens ikrafttræden fandtes reglerne i funktionærlovens § 18 og aftalelovens § 38. Disse bestemmelser er ophævet, men danner baggrund for forståelsen af den nugældende lov.
Den dagældende funktionærlovs § 18, stk. 2, bestemte:
En arbejdsgiver kan opsige en aftale som nævnt i stk. 1. Dette skal ske med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Funktionæren har dog krav på det i stk. 1, 5. pkt., nævnte engangsbeløb ved fratrædelsen på betingelse af, at fratrædelsen sker inden 6 måneder efter, at arbejdsgiveren har opsagt aftalen, og fratrædelsen skyldes grunde, der ville have gjort arbejdsgiveren berettiget til at gøre aftalen gældende.
Aftalelovens § 38, stk. 2, lød:
Har nogen, der er ansat i en forretning eller anden virksomhed, overfor dennes indehaver påtaget sig en forpligtelse af det ovenfor angivne indhold, som skal gælde efter ansættelsens ophør, bliver forpligtelsen uvirksom, hvis han opsiges eller afskediges uden at have givet rimelig anledning dertil, eller han selv fratræder sin stilling, og indehaverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser har givet ham gyldig grund dertil.
Kombinationen af disse regler indebar, at en konkurrenceklausul bortfaldt, hvis opsigelsen skyldtes virksomhedens forhold, men lønmodtageren havde ikke i den situation krav på kompensation, medmindre fratrædelsen skete inden 6 måneder efter en eventuel opsigelse af klausulen.
Parternes procedure er gengivet i to hovedlinjer.
Samtlige dommere lagde til grund, at der forelå en gyldig konkurrenceklausul, at opsigelsen af ansættelsen var begrundet i virksomhedens forhold, og at afgørelsen afhang af fortolkningen af samspillet mellem §§ 10 og 11.
Retten bemærkede, at hverken ordlyd eller forarbejder direkte tager stilling til samspillet mellem bestemmelserne. Spørgsmålet har ikke tidligere været afgjort.
Efter bestemmelsernes ordlyd tager § 10, stk. 2, og § 11, stk. 1, sigte på to forskellige situationer. Betingelserne for kompensation efter de to bestemmelser skal forstås uafhængigt af hinanden.
§ 10 regulerer den situation, at en klausul opsiges af arbejdsgiveren under et ansættelsesforhold, fordi den ikke længere er nødvendig. Kompensation kræver da, at fratrædelsen sker inden 6 måneder, og at den skyldes forhold, der ville berettige til at opretholde klausulen.
§ 11, stk. 1, retter sig mod opsigelser af ansættelsesforholdet, der ikke er begrundet i lønmodtagerens forhold, eller mod misligholdelse. I disse tilfælde bortfalder klausulen – den er ugyldig – og lønmodtageren får et selvstændigt kompensationskrav.
Afgørende for flertallet var, at betingelsen i § 10, stk. 2, om, at fratrædelsen skal kunne begrunde klausulens opretholdelse, aldrig kan være opfyldt i en § 11-situation. § 11 udgør dermed en særregel, der ikke er underlagt § 10's tidsgrænser.
Det savner i øvrigt mening, at man skulle kunne opsige en aftale, der ikke længere er gyldig.
Da [B]s opsigelse af ansættelsesforholdet ubestridt skyldtes virksomhedens forhold, blev klausulen ugyldig ved opsigelsen, og [A] havde derfor krav på engangsbeløbet.
Mindretallet anførte, at en ren ordlydsfortolkning af § 11 isoleret set kunne give sagsøger medhold, men at lovens systematik og formål krævede en sammenhængende læsning med § 10.
Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. [B] pålægges at betale 85.301 kr. til [A] med tillæg af procesrente fra 30. november 2022.
Dansk Erhverv som mandatar for [B] skal inden 14 dage betale 30.750 kr. i sagsomkostninger til Ledernes Hovedorganisation som mandatar for [A]. Beløbet dækker advokatudgifter med 30.000 kr. og retsafgift med 750 kr.
