Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten afviste Dansk Boligforsikring A/S’ (DBF) begæring om midlertidigt forbud og påbud mod WIA I/S og Willis Towers Watson I/S. DBF krævede, at WIA og WTW forbydes enhver håndtering af forsikringstilbud og rapporter udstedt i perioden 1. januar – 7. december 2022, som ifølge DBF var baseret på uberettiget brug af DBF’s eksklusive brugerdata. Retten fandt forbudspåstandene for brede og uklare til at opfylde kravet i retsplejelovens § 411, stk. 1, og påbudspåstanden umulig, da tilbagekaldelse af tilbud forudsatte accept fra Alm. Brand Forsikring. DBF pålagdes at betale 150.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte.
Sagen angik en begæring om midlertidigt forbud og påbud efter retsplejelovens kapitel 40.
Sagsøger: Dansk Boligforsikring A/S (DBF)
Sagsøgte: WIA I/S (WIA) og Willis Towers Watson I/S (WTW), begge repræsenteret ved advokat Rasmus Vang.
DBF er et forsikringsselskab, der udbyder ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer. WIA er et forsikringsagentur, der formidler salg af sådanne forsikringer. Parternes samarbejde begyndte i 2003 og ophørte med udgangen af 2021. Efter ophøret indgik WIA et nyt samarbejde med Alm. Brand Forsikring A/S (ABF).
Tvisten drejede sig om, hvorvidt WIA og WTW efter ophøret uberettiget havde anvendt DBF’s brugerdata (oplysninger om ejendomsmæglere, boligadvokater m.fl.) til at overføre DBF’s kundekreds til ABF, og om DBF kunne forbyde enhver håndtering af de forsikringsprodukter, der var udstedt i perioden 1. januar – 7. december 2022, med den begrundelse, at de var ”kontaminerede” af den ulovlige brug.
Parternes seneste samarbejdsaftale var dateret 12. juni 2015. Aftalen regulerede blandt andet:
I forbindelse med ophøret indgik parterne den 12. oktober 2021 en aftale om en afløbsperiode frem til 30. september 2022, hvorefter WIA skulle håndtere allerede udstedte tilbud og aflevere data til DBF. En supplerende driftsaftale af 17. december 2021 præciserede bl.a. sletning og levering af historiske data.
DBF’s brugerdata omfattede ifølge det i sagen omtalte bilag 9 (agentliste af 20. december 2021) bl.a. AgentID, butiksnummer, navn, adresse, e-mail, CVR-nr., kontonummer, loginoplysninger og kædetilhørsforhold for ca. 1.500 brugere.
Parternes konflikt havde affødt flere retssager:
Efter byrettens forbud iværksatte WIA en omfattende deaktiverings- og sletningsproces, dokumenteret af IT-konsulentvirksomheden Trifork i en række rapporter.
DBF nedlagde påstand om:
1.1 Principalt: Forbud mod, at WIA og WTW foretog ”aktiviteter af nogen art” vedrørende tekniske rapporter, ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer baseret på forespørgsler modtaget i perioden 1. januar – 7. december 2022 fra brugere i DBF’s brugerdata, uanset om sagerne var under ekspedition, udestod som tilbud eller havde ført til indgåede aftaler. Subsidiært: Forbud mod at ”ekspedere accepter” af forsikringstilbud udstedt i samme periode under anvendelse af DBF’s data.
1.2 Påbud: WIA og WTW skulle foranledige, at endnu ikke accepterede tilbud udstedt i perioden tilbagekaldes.
DBF støttede kravene på samarbejdsaftalens punkt 4.8, lov om forretningshemmeligheder (FHL) § 8, markedsføringslovens § 3 og § 24, samt et synspunkt om, at produkterne var ”kontaminerede” af den ulovlige brug af brugerdata.
WIA og WTW påstod principalt afvisning, subsidiært at forbud og påbud nægtedes fremme. De gjorde gældende:
WIA fremlagde tre rapporter fra Trifork:
Sø- og Handelsretten tog de sagsøgtes afvisningspåstande til følge og afviste alle DBF’s påstande.
Forbudspåstandene (1.1):
DBF’s principale påstand er meget bred og uklar. Påstanden indeholder ingen nærmere afgrænsning af, hvilke bestemte handlinger, som i givet fald skal undlades. Påstanden indeholder således alene en angivelse af, at DBF og WIA skal forbydes at foretage ”aktiviteter af nogen art” …
DBF’s subsidiære påstand angår et forbud mod at ”ekspedere accepter” … Påstanden indeholder ingen nærmere kvalificering eller præcisering af, hvilke bestemte handlinger der konkret er forbundet med at ”ekspedere accepter”.
Retten fandt påstandene for brede og uklare til at danne grundlag for et strafsanktioneret midlertidigt forbud, jf. Retsplejeloven § 411, stk. 1.
Påbudspåstanden (1.2):
… en opfyldelse af påstanden forudsætter en accept fra Alm. Brand Forsikring, da de udstedte forsikringstilbud som påstanden angår, er afgivet af Alm. Brand Forsikring som tilbudsgiver. Påstanden kan på denne baggrund ligeledes ikke danne grundlag for en afgørelse om midlertidigt påbud, hvis overtrædelse er sanktioneret med straf.
Sagsomkostninger: DBF pålagdes at betale 75.000 kr. til WIA og 75.000 kr. til WTW, i alt 150.000 kr., svarende til rimelige advokatudgifter ekskl. moms.
