Sø- og Handelsrettenandelcph ApS, et rådgiverkollektiv inden for bæredygtig byudvikling, anlagde sag mod energikoncernen Andel Holding A/S og Andel A.M.B.A. med påstand om, at disses brug af navnet "Andel" krænkede varemærke- og markedsføringsretten. Sø- og Handelsretten frifandt de sagsøgte, da andelcph ApS ikke havde godtgjort opnåelse af varemærkerettigheder ved ibrugtagning, og navneskiftet hos Andel-koncernen hverken var forveksleligt eller i strid med god markedsføringsskik.
Sagsøger – andelcph ApS
Sagsøgte – Andel Holding A/S og Andel A.M.B.A. ("Andel-koncernen")
andelcph ApS og dets stiftere påbegyndte i 2016 at anvende navnet og kendetegnet "Andel" for deres konsulentydelser inden for bæredygtig byudvikling. Andel-koncernen registrerede i maj 2019 ordmærket "Andel" for en bred vifte af energirelaterede klasser. Den 25. august 2020 offentliggjorde Andel-koncernen sit navneskifte fra SEAS-NVE til Andel, og den nye brand blev lanceret med en massiv kampagne.
Allerede den 4. september 2020 protesterede andelcph ApS skriftligt og rejste krav om ophør med brugen af "Andel" under henvisning til varemærke- og markedsføringslovgivningen. Efter forgæves dialog blev sag anlagt ved Sø- og Handelsretten den 18. juni 2021. Retten behandlede sagen under sagsnummer BS-23449/2021-SHR.
andelcph ApS' påstande:
Andel Holding A/S og Andel A.M.B.A.s påstande:
Sagen rejste spørgsmål om ibrugtagne varemærkerettigheder efter Varemærkeloven § 3, stk. 1, nr. 3 og krænkelse efter § 4, stk. 2, nr. 2, samt om markedsføringsrettens generalklausul i Markedsføringsloven § 3, stk. 1 og den særlige bestemmelse om illoyal brug af en andens navn eller forretningskendetegn i § 22. Derudover indgik varemærkerettens almindelige prioritetsprincip og vurderingen af forvekslingsrisiko på grundlag af mærke- og varelighed samt kundekredsens opmærksomhed.
Retten tog stilling til, om andelcph ApS havde opnået varemærkebeskyttelse gennem ibrugtagning, og om Andel-koncernens adfærd var i strid med markedsføringsloven.
Retten bemærkede, at ”Andel” i sig selv må betegnes som et mærke med begrænset særpræg, som kræver en betydelig markedsføringsindsats for at opnå beskyttelse:
Retten bemærker, at ”Andel” i sig selv må betegnes som et mærke med be-grænset særpræg, også når det som af andelcph ApS anvendes suggestivt. Der kræves således en betydelig markedsføringsindsats for at kunne opnå varemærkebeskyttelse.
Andelcph ApS’ dokumentation for ibrugtagning bestod primært af udaterede skærmprint fra egen hjemmeside, fakturaer udstedt af stifternes enkeltmandsvirksomheder samt enkelte konferenceprogrammer. Retten fandt, at denne dokumentation var utilstrækkelig. Der forelå ingen oplysninger om hjemmesidebesøg, forbrugerundersøgelser eller nævneværdige markedsføringsbeløb. Desuden kom selskabets kunder primært gennem anbefalinger, og der var ingen dokumenterede kundeforvekslinger. Retten konkluderede derfor:
Det fremgår videre af de afgivne forklaringer, at andelcph ApS’ kunder primært udgøres af kommuner, pensionsselskaber og større boligforeninger, og der er i den forbindelse ikke fremlagt konkrete eksempler på kundeforvekslinger. På denne baggrund finder retten, at det ikke er godtgjort, at der af andelcph ApS er blevet stiftet en varemærket ved ibrugtagning af ordet ”Andel”.
Selv hvis andelcph ApS havde opnået rettigheder, bemærkede retten supplerende, at parternes ydelser adskilte sig væsentligt:
Retten bemærker supplerende, at Andel-koncernens rådgivningsydelse vedrører anvendelse af energi, navnlig distribution af lys, gas og internet, samt vedrører muligheden for energibesparende og intelligent lysdæmpning i bygninger og på offentlige veje. Selv om både andelcph ApS og Andel-koncernen rådgiver om bæredygtighed, smart cities og grøn omstilling, sker denne rådgivning indenfor forskellige områder og på forskellige stadier af en byggeproces, hvorfor Andel-koncernens anvendelse af sit registrerede varemærke ikke ville kunne udgøre en krænkelse af andelcph ApS’ varemærke, såfremt dette i tilstrækkelig grad var blevet taget i bruk.
Om markedsføringsloven lagde retten til grund, at Andel-koncernen valgte navnet ”Andel” som en reference til sin ejerform som andelsselskab, og at der ikke var handlet illoyalt:
På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten, at der ikke er grundlag for at anse Andel-koncernens handlinger i forbindelse med navneskiftet som værende i strid med markedsføringslovens § 22 eller i øvrigt i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3.
Navneskiftet var resultatet af en selvstændig proces med eksterne rådgivere, og retten fandt det ikke godtgjort, at Andel-koncernen havde kendskab til andelcph ApS eller havde spekuleret i at udnytte sagsøgers goodwill.
Retten bemærkede, at ”Andel” i sig selv må betegnes som et mærke med begrænset særpræg, som kræver en betydelig markedsføringsindsats for at opnå beskyttelse:
Retten bemærker, at ”Andel” i sig selv må betegnes som et mærke med be-grænset særpræg, også når det som af andelcph ApS anvendes suggestivt. Der kræves således en betydelig markedsføringsindsats for at kunne opnå varemærkebeskyttelse.
Andelcph ApS' dokumentation for ibrugtagning bestod primært af udaterede skærmprint fra egen hjemmeside, fakturaer udstedt af stifternes enkeltmandsvirksomheder samt enkelte konferenceprogrammer. Retten fandt, at denne dokumentation var utilstrækkelig. Der forelå ingen oplysninger om hjemmesidebesøg, forbrugerundersøgelser eller nævneværdige markedsføringsbeløb. Desuden kom selskabets kunder primært gennem anbefalinger, og der var ingen dokumenterede kundeforvekslinger. Retten konkluderede derfor:
Det fremgår videre af de afgivne forklaringer, at andelcph ApS' kunder primært udgøres af kommuner, pensionsselskaber og større boligforeninger, og der er i den forbindelse ikke fremlagt konkrete eksempler på kundeforvekslinger. På denne baggrund finder retten, at det ikke er godtgjort, at der af andelcph ApS er blevet stiftet en varemærket ved ibrugtagning af ordet ”Andel”.
Selv hvis andelcph ApS havde opnået rettigheder, bemærkede retten supplerende, at parternes ydelser adskilte sig væsentligt:
Retten bemærker supplerende, at Andel-koncernens rådgivningsydelse vedrører anvendelse af energi, navnlig distribution af lys, gas og internet, samt vedrører muligheden for energibesparende og intelligent lysdæmpning i bygninger og på offentlige veje. Selv om både andelcph ApS og Andel-koncernen rådgiver om bæredygtighed, smart cities og grøn omstilling, sker denne rådgivning indenfor forskellige områder og på forskellige stadier af en byggeproces, hvorfor Andel-koncernens anvendelse af sit registrerede varemærke ikke ville kunne udgøre en krænkelse af andelcph ApS' varemærke, såfremt dette i tilstrækkelig grad var blevet taget i bruk.
Om markedsføringsloven lagde retten til grund, at Andel-koncernen valgte navnet ”Andel” som en reference til sin ejerform som andelsselskab, og at der ikke var handlet illoyalt:
På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten, at der ikke er grundlag for at anse Andel-koncernens handlinger i forbindelse med navneskiftet som værende i strid med markedsføringslovens § 22 eller i øvrigt i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3.
Navneskiftet var resultatet af en selvstændig proces med eksterne rådgivere, og retten fandt det ikke godtgjort, at Andel-koncernen havde kendskab til andelcph ApS eller havde spekuleret i at udnytte sagsøgers goodwill.
Andel Holding A/S og Andel A.M.B.A. frifindes for samtlige af andelcph ApS’ påstande.
Sagsomkostninger:
Beløbene forfalder til betaling inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.
