Sag om midlertidigt forbud og påbud vedrørende overtrædelse af lov om forretningshemmeligheder og markedsføringsloven i forbindelse med salg og markedsføring af service- og vedligeholdelsesaftaler for software.

Sagens konkrete begivenheder og kontakter med IBS’ kunder

I marts/april 2022 havde AlarmPeople kontakt med to IBS-kunder:

• Nordjyllands Beredskab: Efter møde og tilbud underskrev beredskabet en supportaftale med AlarmPeople den 31. marts 2022. Aftalen specificerede, at AlarmPeople ikke havde ret til ISM’s kildekode, og at udvikling eller ændring af kildekoden ikke var en del af aftalen. Den 27. april 2022 bad Nordjyllands Beredskab om annullering, efter at IBS havde sendt et varsel om sagsanlæg, og aftalen blev ophævet med øjeblikkelig virkning.
• Sydøstjyllands Brandvæsen: Der blev forhandlet om en tilsvarende aftale, men prisen blev anset for for høj, og kunden var utilfreds med tidligere support fra IBS. Ingen aftale blev indgået.

Derudover havde AlarmPeople udført et mindre omfang ad hoc-supportopgaver for IBS-kunder efter disses anmodning, med en samlet omsætning på under 20.000 kr.

Forbudspåstande og hovedsag

IBS nedlagde følgende påstande:

Påstand 1 – forbud:

• Principalt: Forbud mod at sælge og markedsføre service- og vedligeholdelsesaftaler vedrørende ISM-produktet.
• Subsidiært: Forbud i det omfang, sådanne aftaler indebærer service på Tier 3 eller Tier 4.
• Mere subsidiært: Forbud i det omfang, aftaler indebærer service på Tier 4 kildekode.

Påstand 2 – påbud: At alarmpeople annullerer enhver aftale vedrørende ISM-produktet.

Forbud og påbud begæredes nedlagt uden sikkerhedsstillelse. IBS anlagde samtidig en hovedsag, hvis udfald forbuddet skulle afvente.

De sagsøgte påstod afvisning af påstandene (særligt for bredde) samt frifindelse, da forbudsbetingelserne i retsplejeloven ikke var opfyldt. Der blev særligt fremhævet, at de sagsøgte respekterede IBS’ rettigheder, at de manglede teknisk kompetence til Tier 3/4 (undtagen Jesper Chrautwald Hald og Stig Anders Porsgaard), og at IBS’ egen strategiske beslutning var årsag til kundernes frustration.

IBS’ hovedanbringender: krænkelse af forretningshemmeligheder og markedsføringsloven

IBS argumenterede for krænkelse af lov om forretningshemmeligheder § 2 og markedsføringslovens § 3. Kernepunkter:

• Service og vedligeholdelse på Tier 3 og 4 kræver adgang til og brug af IBS’ forretningshemmeligheder (kildekode, database-scripts), som de sagsøgte alene har opnået kendskab til under deres ansættelse hos IBS.
• En undersøgelse foretaget af CTO Kevin Smith viste, at 22,5 % af supportsagerne i IBS nødvendiggjorde adgang til Tier 3 og/eller 4. Det var derfor højst sandsynligt, at tredjepartssupport ville indebære krænkelse.
• AlarmPeoples adfærd medførte, at kunderne brød licensaftalerne, som forbød modifikation af kildekode og oprettelse/ændring af tabeller (niveau 3 og 4).
• Det var i strid med god markedsføringsskik at udnytte IBS’ forretningshemmeligheder til at overtage kunderelationer.
• IBS’ supportforretning udgjorde 76 % af omsætningen, og et tab af kunder ville være uopretteligt.

IBS henviste til en række trykte domme, herunder UfR.2016.3478.VLK (Bilinfo) og UfR.2015.837.VLD (Total Wind Blades), som støtte for, at misbrug af data fra konkurrentens forretningsmodel kunne forbydes, og at tidligere ansattes målrettede overtagelse af kunder var ulovlig.

De sagsøgtes modargumenter

For de sagsøgte blev det gjort gældende:

• Der var ingen konkrete beviser for krænkelse. Den eneste indgåede aftale (Nordjyllands Beredskab) var straks annulleret, og ad hoc-opgaverne havde karakter af simple netværks- eller konfigurationsproblemer, som kunne løses på Tier 1 og 2.
• Aftalevilkårene i supportaftalen udelukkede udtrykkeligt arbejde med kildekode (Tier 4), og de sagsøgte ville henvise kunderne til IBS, hvis problemer krævede ændringer i kildekoden.
• De tidligere ansattes erfaring og branchekendskab var individuelle færdigheder, ikke beskyttede forretningshemmeligheder, og ingen af dem var bundet af klausuler.
• Kun Jesper Chrautwald Hald og Stig Anders Porsgaard havde overhovedet kompetencen til at foretage ændringer i kildekoden; de øvrige kunne ikke krænke på Tier 3/4.
• IBS havde selv truffet beslutningen om at udfase ISM, opsagt udviklerne og dermed skabt kundernes bekymring. En række eksterne konsulenter (f.eks. Janne Muurtaki i Finland) havde allerede i årevis supporteret IBS’ kunder uden indgriben fra IBS.
• IBS havde hverken sikret forretningshemmelighederne ved konkrete foranstaltninger over for medarbejderne eller ved overvågning hos kunderne.

De sagsøgte påberåbte sig, at forbudsinstrumentet ikke kunne anvendes til at afgøre et generelt retsspørgsmål, og at retsplejelovens § 413 og § 414 ikke var opfyldt, herunder fordi sagen havde verseret i mere end et år uden nye krænkelser.

Rettens begrundelse for at nægte forbud

Retten lagde til grund, at der kun forelå begrænsede oplysninger om AlarmPeoples faktiske adfærd: én indgået, men annulleret supportaftale, samt et mindre omfang ad hoc-opgaver. Påstand 2 om påbud kunne allerede derfor ikke tages til følge.

Herefter vurderede retten, at:

IBS hverken har godtgjort eller sandsynliggjort, at AlarmPeoples adfærd nødvendiggør, at der meddeles forbud, jf. retsplejelovens § 413, nr. 2.

Vægten blev lagt på:

• De dokumenterede aftalevilkår i supportaftalerne, som anerkendte IBS’ rettigheder og udtrykkeligt fravalgte kildekodearbejde.
• De sagsøgtes forklaringer om, at de ville henvise kunder til IBS ved Tier 3/4-problemer.
• Den oplyste enighed mellem parterne om grænserne for retmæssig og retsstridig service (Tier-definitioner).

Oplysningerne af generel karakter om, at en vis support skulle kræve Tier 3- og Tier 4-kompetencer, kan ikke på nogen afgørende måde ændre denne vurdering.

Heller ikke de tidligere ansættelsesforhold og den viden, de sagsøgte 2-7 havde fået hos IBS uden konkurrence- eller kundeklausuler, kunne i sig selv begrunde et forbud. Retten bemærkede desuden, at alene Jesper Chrautwald Hald og Stig Anders Porsgaard havde viden og kompetencer til at foretage ændringer i IBS’ kildekode.

Afgørelse og sagsomkostninger

Sø- og Handelsretten nægtede samtlige IBS’ påstande om forbud og påbud fremme.

IBS blev pålagt at betale sagsomkostninger inden 14 dage med:

Samlet sagsomkostningsbeløb: 255.000 kr. (ekskl. moms for selskabet, inkl. moms for privatpersoner). Omkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.