Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten behandlede en tvist mellem Dainichi-Invest Corporation og THORNICO A/S om, hvilken lov der skulle gælde for to garantierklæringer udstedt som sikkerhed for tidsbefragtningscertepartier. Garantierne indeholdt ingen lovvalgsklausul, mens certepartierne var underlagt engelsk ret. Retten fastslog, at engelsk ret fandt anvendelse, idet garantierne var nært knyttet til certepartierne, og at Romkonventionens formodningsregel om anvendelse af dansk ret derfor måtte vige.
Sagsøger: Dainichi-Invest Corporation (advokat Steffen Hebsgaard Muff)
Sagsøgte: THORNICO A/S (advokat Mikkel Mathias Steinø)
Parternes forhold: Thorco Shipping A/S (nu under konkurs) indgik certepartier med Vega Carriers Corporation S.A., som er ejet af Dainichi. Thornico, der ejer Thorco Shipping gennem et holdingselskab, stillede garantierne.
Thorco Shipping A/S indgik den 16. december 2013 og den 30. januar 2014 to tidsbefragtningscertepartier med Vega Carriers Corporation S.A.
Som sikkerhed for betaling i henhold til certepartierne udstedte Thornico to garantierklæringer:
Garantierklæringerne indeholder ingen oplysninger om lovvalg. Certepartierne indeholdt en lovvalgsaftale om anvendelse af engelsk ret.
Den 26. februar 2021 transporterede Vega Carriers Corporation S.A. sit krav på garantisummen til Dainichi. Dainichi gjorde herefter kravet gældende mod Thornico.
Dainichi krævede følgende beløb:
| Valuta | Beløb |
|---|---|
| USD | 1.905.000 |
| JPY | 45.000.000 |
Dainichi anlagde sag ved stævning af 9. marts 2021 med påstand om betaling af 1.905.000 USD og 45.000.000 JPY med tillæg af procesrente fra den 15. februar 2021.
Sø- og Handelsretten traf delafgørelse om lovvalg i medfør af retsplejelovens § 253 på skriftligt grundlag uden medvirken af sagkyndige medlemmer.
Dainichis påstand:
Thornicos påstand:
Da garantierklæringerne blev udstedt i 2013-2014, fandt Romkonventionen (konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser) anvendelse. Rom I-forordningen trådte først i kraft senere og var ikke bindende for Danmark på tidspunktet.
Konventionens relevante bestemmelser:
Artikel 3: En aftale er underkastet den lov, som parterne har vedtaget. Lovvalget kan være udtrykkeligt eller fremgå med rimelig sikkerhed af kontraktens bestemmelser eller omstændighederne i øvrigt.
Artikel 4, stk. 1: I mangel af et gyldigt lovvalg er aftalen underkastet loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til.
Artikel 4, stk. 2: Der gælder en formodning for, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, der skal præstere den karakteristiske ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl (eller for selskaber: hovedsæde).
Artikel 4, stk. 5: Formodningen i stk. 2 fraviges, hvis det af omstændighederne som helhed fremgår, at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land.
Retten fastslog, at der ikke forelå nogen udtrykkelig aftale om lovvalg, og at et stiltiende valg ikke med rimelig sikkerhed kunne udledes af omstændighederne, jf. Romkonventionens artikel 3. Spørgsmålet skulle derfor afgøres efter artikel 4.
Efter formodningsreglen i artikel 4, stk. 2, ville lovvalget umiddelbart pege på dansk ret, da Thornico som garantistiller præsterer den karakteristiske ydelse og har hjemsted i Danmark.
Retten fandt imidlertid, at formodningsreglen måtte vige i medfør af artikel 4, stk. 5, idet aftalen som helhed havde en nærmere tilknytning til England. Retten lagde herved afgørende vægt på følgende:
At Thornico ikke efter en konkret fortolkning af indholdet af svarsskriftet og den efterfølgende skriftveksling kan antages at have erklæret eller tiltrådt lovvalg efter engelsk ret – men derimod alene gjort gældende, før spørgsmålet om lovvalg blev sat på spidsen – at afgørelse skulle træffes efter engelsk ret,
At certepartierne, som er indgået mellem Thorco Shipping A/S og Vega Carriers Corporation S.A. om tidsbefragtning af to skibe, indeholder en lovvalgsaftale om anvendelse af engelsk ret,
At garantierne, som er udstedt af Thornico til fordel af Dainichi, er indgået få dage før certepartierne og indholdsmæssigt knytter sig til certepartierne, idet garantierne angiveligt eksplisit henviser til certepartierne, og at der ikke er omstændigheder, som tyder på, at lovvalget skulle være forskelligt,
At parterne i certepartierne og parterne i garantierklæringerne gennem både ejerskab og interesse er nært forbundne, og
At Romkonventionens formodningsregel i artikel 4 (2), derfor må vige for den individualiserede metode til bestemmelse af lovvalg i artikel 4 (1).
Retten konkluderede derfor, at Dainichis krav på betaling af garantisummerne skulle afgøres efter engelsk ret.
Sø- og Handelsretten bestemte:
Dainichis krav på betaling af garantisummer i henhold til garantierklæring af 12. december 2013 og garantierklæring af 23. januar 2014 skal afgøres efter engelsk ret.
