Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten tog stilling til, om Maxplay ApS' produktion og opsætning af udendørs fitnessredskaber ved CPH Highline og Scanport krænkede NOORD ApS' designrettigheder efter EU-designregistrering og markedsføringsloven. Redskaberne var baseret på Noords "Spirerne"-design med to parallelle, forskudte rør, som var afbildet i udbudsmaterialet. Retten fandt designkrænkelse for fire produktnumre, idet helhedsindtrykket var det samme, men afviste markedsføringsretlig beskyttelse på grund af manglende dokumentation for markedsposition. Maxplay blev pålagt forbud, tilbagekaldelse og destruktion samt betaling af 75.000 kr., idet krænkelsen var mindst uagtsom.
NOORD ApS (Noord), stiftet 2012, designer, producerer og sælger udendørs fitnessredskaber under navnet "Spirerne". Redskaberne er udviklet af Steffen Svendsen som et arkitektonisk koncept med to sammensvejste, parallelle rør, der forskydes i højden, hvilket giver en organisk, skulpturel form. Noord markedsfører produkterne globalt og sælger direkte til kunder, herunder via samarbejde med landskabsarkitekter.
Maxplay ApS (Maxplay), ejet af Søren Mittag, leverer legepladser og sportsløsninger, primært under mærket LAPPSET. Maxplay anvender underleverandøren Chrisko Stål 2017 ApS til metalproduktion, og Noles A/S til produktion af især træredskaber (begge kontrolleret af Mittag).
Sagen drejer sig om to byggeprojekter i København: CPH Highline og Scanport. Bygherren Skanska A/S ønskede fitnessredskaber, og Maxplay indgik aftale om levering og montering. For CPH Highline havde Skanska anvendt udbudsmateriale fra Bisgaard Landskabsarkitekter, hvori Noords Spirer-produkter var afbildet. For Scanport bad Skanska om at få magen til, hvad der var anvendt ved CPH Highline. Maxplay producerede herefter – via Chrisko Stål – redskaber baseret på skitser og oplysninger fra udbudsmaterialet, hvorefter de opsatte dem på stedet.
Chrisko Stål var oprindeligt sagsøgt, men sagen mod dem blev udsat til senere behandling. Nærværende dom omhandler alene Maxplays ansvar.
Det centrale i designet "Spirerne" er brugen af to parallelle, svejste rør, der bøjes organisk og forskydes i højden, så redskaberne kan anvendes af personer i forskellige højder. Konceptet er udtryk for, at "noget vokser op af jorden". Højdeforskellen på 13 cm svarer til gennemsnitsforskellen mellem mænd og kvinder.
Steffen Svendsen opnåede den 19. november 2012 en EF-designregistrering med nummer 002138362-0001, der grafisk gengives som fire billeder: sideview, frontview, topview og perspektivtegning. Registreringen viser to parallelle linjer med forskellig højde og en organisk form i toppen, især tydeligt i sideview.
Designet dækker bl.a. følgende produktnumre fra Noords program:
Yderligere produkter som NO-001 (SPIRER 110), NO-011 (SPIRER MONKEY) og NO-012 (SPIRER INCLINE BENCH) indgik under påstanden om markedsføringsretlig beskyttelse.
Maxplay fremlagde i sagen en præsentation fra februar 2021 til Skanska, der viste LAPPSET-redskaber i træ – et helt andet formsprog. Skanska ønskede dog de mere enkle fitnessredskaber, som allerede fandtes ved CPH Highline. Det afgørende materiale for produktionen var udbudsmaterialet, hvori Noords Spirer-produkter var afbildet.
For CPH Highline tegnede Maxplays medarbejder Lars Tranberg håndskitser (uden mål) ud fra teksten og billederne i udbudsmaterialet. Han sendte skitserne til Jes Hansen (ansvarlig for produktion i Noles), som sammen med smedemester Christian Skovsted fra Chrisko Stål fastlagde mål og udformning. Der blev produceret to sæt: et svejset sæt til CPH Highline (rustfrit stål) og et senere sæt til Scanport (galvaniseret og malet), hvor der blev anvendt en standard rørbukker (à 4.000 kr.) i stedet for specialværktøj.
De leverede redskaber havde visse variationer i udtrykket: Ved CPH Highline fremstod redskaberne mere industrielle og rå, mens de ved Scanport var mere buede og malede. Begge var dog konstrueret med to rør, der i toppen forskydes, og med plader for at undgå halsklemfælder, jf. sikkerhedsstandarden EN 16630.
Noord nedlagde tre principale påstande mod Maxplay (senere også mod Chrisko Stål, men denne del af sagen blev udsat):
Maxplay påstod principalt afvisning (under henvisning til manglende retlig interesse), subsidiært frifindelse, mere subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Der blev afgivet forklaring af Steffen Svendsen, Søren Mittag, Christian Skovsted, Peter Berg, Lars Tranberg og Jes Hansen. Maxplay fremlagde en revisorerklæring, der viste en fortjeneste på i alt 6.319 kr. på de to projekter.
Retten fastslog, at den fremlagte designregistrering dækker produktnumrene NO-002, NO-008, NO-009 og NO-010. Ved vurderingen af beskyttelsens omfang tog retten udgangspunkt i registreringens fire billeder:
Set i sammenhæng viser billederne, at designet består af to parallelle linjer, som har forskellig højde, og hvorimellem der er en vis afstand. Designet illustrerer samlet en organisk form i toppen, som tydeligst fremgår af sideview.
Teknisk betinget? Retten afviste Maxplays argument om, at redskabernes udseende var bestemt af tekniske funktioner, jf. designlovens § 8, stk. 1, nr. 1. Den lagde vægt på, at udendørs fitnessredskaber med samme funktion kan designes på flere måder, hvilket understøttedes af fremlagte billeder af forskelligt udstyr på markedet.
Krænkelsesvurdering, jf. designlovens § 9, stk. 2 (samme helhedsindtryk):
Når fitnessredskaberne ved CPH Highline og ved Scanport sammenholdes med Noords produkter, finder retten, at designudtrykket ligger tæt på hinanden. Begge typer af produkter består således af to rør, som i toppen forskydes fra hinanden, og som er i forskellige højde. De mindre forskelle, der umiddelbart kan konstateres, når produkterne ses ved siden af hinanden, i form af navnlig rørenes bue, redskabernes dimensioner og farve, ændrer ikke på, at det samlede helhedsindtryk er det samme.
Retten fandt på den baggrund, at den informerede bruger vil få samme helhedsindtryk, og at Maxplay derved havde krænket Noords designret, designlovens § 9, stk. 1.
For de produkter, der ikke var omfattet af designregistreringen (NO-001, NO-011, NO-012), påberåbte Noord sig markedsføringslovens § 3, stk. 1. Retten anerkendte, at disse produkter havde fornødent særpræg på grund af deres organiske udformning. Det afgørende var imidlertid, om Noord havde en tilstrækkelig markedsposition:
For at opnå beskyttelse efter markedsføringsloven kræves, at Noords produkter har fornødent særpræg, samt at produkterne har opnået en markedsposition på det pågældende marked.
Ud over en brochure med billeder og Steffen Svendsens forklaring om 55 fitnessområder i Danmark og internationale salg, fremlagde Noord ingen årsrapporter, omsætningstal eller anden dokumentation for markedsposition. Retten fandt derfor, at det ikke var godtgjort, at Noord besad en tilstrækkelig markedsposition for udendørs fitnessredskaber i Danmark til at nyde markedsføringsretlig beskyttelse. Maxplay frifandtes derfor for denne påstand.
Afsætningstab – Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at Noord som led i sin salgsstrategi sælger direkte til kunder og i 2019 havde afvist at sælge til Maxplay. Derfor ville Noord heller ikke have solgt de pågældende fitnessredskaber til Maxplay til de aktuelle projekter. Der kunne derfor ikke tilkendes erstatning for tabt afsætning.
Markedsforstyrrelse, vederlag og godtgørelse – Retten lagde vægt på, at de opsatte redskaber var påfaldende ens i udtrykket, og at det var usandsynligt, at de var produceret ud fra primitive skitser uden kendskab til Noords design:
Henset hertil og særpræget ved Noords produkter finder retten det usandsynligt, at redskaberne fra Maxplay er produceret ud fra primitive skitser og uden kendskab til designet af Noords produkter. Retten finder på den baggrund, at krænkelsen må tilregnes Maxplay som i hvert fald uagtsom.
Retten bemærkede også, at produktionen var sket uden kendskab til sikkerhedsstandarden EN 16630, hvilket understregede den manglende omhu. På den baggrund fastsatte retten skønsmæssigt erstatning for markedsforstyrrelse, vederlag for udnyttelse, jf. designlovens § 37, stk. 1, og godtgørelse for ikke-økonomisk skade, jf. designlovens § 37, stk. 3, til i alt 75.000 kr.
Retten tog Noords påstand om forbud og tilbagekaldelse/destruktion til følge for de krænkende redskaber, idet hensynene i designlovens § 38, stk. 4 ikke var til hinder herfor. Forbuddet omfattede de i bilagene viste redskaber (bilag 11, 12, 13, 14, 18, 19, 20 og 21), svarende til de fire registrerede produkter.
Sagsomkostninger blev fastsat efter direktiv 2004/48/EF, artikel 14, til 51.500 kr. (50.000 kr. til advokatbistand og 1.500 kr. i retsafgift), da Noord måtte anses for at have fået mest medhold.
Resultat:
