Sag om ulovlig import af varemærkeforfalskede produkter – Erhvervsmæssig karakter vs. privat brug

Parternes principale påstande

Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga (BS‑1073/2022‑SHR) krævede anerkendelse af, at suspension og destruktion var lovlig, samt betaling af vederlag efter varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1: henholdsvis 13.400 kr., 38.200 kr. og 6.500 kr. med procesrente.

Chanel (BS‑2960/2022‑SHR) krævede anerkendelse af krænkelse og destruktion uden erstatning.

Prada (BS‑2754/2022‑SHR) krævede anerkendelse af suspensionens lovlighed og destruktion uden erstatning.

Mohammad Hussein El‑Abbassi påstod frifindelse i alle sager.

Det retlige grundlag

Varemærkelovens § 4 giver indehaveren en eneret og ret til at forbyde erhvervsmæssig brug af tegn uden samtykke.

Toldforordningens præambel, punkt 4, fastsætter:

Denne forordning bør ikke finde anvendelse på varer, der medbringes af passagerer i deres personlige bagage, forudsat at disse varer er til deres eget personlige brug, og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel.

Retten understregede, at undtagelsen skal fortolkes indskrænkende.

Stridens kerne: Erhvervsmæssig eller privat indførsel?

Sagsøgerne gjorde gældende, at indførslen var erhvervsmæssig. De fremhævede:

• De mange ensartede varer (f.eks. 14 jakker, 20 huer) oversteg langt privat forbrug eller gaver.
• Produkterne var påført hangtags og stregkoder og dermed salgsklare.
• Gaver til andre end en selv opfylder ikke “egen personlig brug”.
• Sagsøgte havde ikke løftet bevisbyrden for fordelingen; kvitteringer dækkede ikke alle varer.
• Han havde tidligere (2019) importeret et lignende parti Moncler‑kopivarer.

Sagsøgte anførte:

• Han købte varerne som gaver til familie og til eget brug; WhatsApp‑korrespondancen viste familiens ønsker.
• Værdien lå under den toldmæssige bagatelgrænse på 3.250 kr., som vejledninger fra forbrugermyndighederne opstillede for privat indførsel.
• Varemærkeloven § 4 forbyder kun erhvervsmæssig brug, ikke privat.
• Retspraksis om internetkøb (f.eks. ROLEX‑dommen) var ikke relevant, da dette var en rejsendes bagage.
• Der var intet bevis for videresalgshensigt.

Rettens vurdering og begrundelse

Retten lagde til grund, at undtagelsen om personlig brug skal fortolkes indskrænkende.

Retten finder, at der må ske en vurdering af det samlede antal produkter under et, når der skal tages stilling til, om der er tale om indførsel af erhvervsmæssig karakter.

Der blev lagt afgørende vægt på:

• Det betydelige antal (over 50 produkter).
• Produkternes ensartethed i karakter, men med forskellige størrelser.
• At varerne var påført hangtags ved indførslen, hvilket indikerede salgsegnethed.
• At Mohammad Hussein El‑Abbassi hverken kunne fremlægge fyldestgørende dokumentation for fordelingen mellem familiemedlemmer eller fuldt dækkende kvitteringer for købene.

På den baggrund fandt retten det ikke nødvendigt at tage stilling til den konkrete værdi af hvert produkt. Indførslen ansås for erhvervsmæssig, og sagsøgte havde dermed krænket sagsøgernes rettigheder efter varemærkelovens § 4 og EU‑varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra a og b.

Rettens afgørelse

Sø‑ og Handelsretten gav sagsøgerne medhold i det væsentlige.

Anerkendelse og destruktion

Mohammad Hussein El‑Abbassi skal anerkende, at suspensionen af frigivelsen var lovlig, og at produkterne afstås til statskassen til destruktion uden erstatning eller kompensation. Dette gjaldt for alle fem mærkers varer.

Rimeligt vederlag

Retten tilkendte skønsmæssigt vederlag efter varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1 under hensyn til kopivarernes antal, kvalitet og omsættelighed:

Sagsomkostninger

Efter artikel 14 i Retshåndhævelsesdirektivet skal en væsentlig del af de vindende parters rimelige omkostninger bæres af den tabende part. Sagsomkostningerne blev fastsat sådan:

Alle sagsomkostningsbeløb forrentes efter rentelovens § 8 a.