Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten tog stilling til, om Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS krænkede Ann Vibeke Lokdams varemærke "Kokkedal Slot" ved at anvende "Kokkedal Slot Copenhagen" for hotel- og restaurationsdrift i Hørsholm. Retten fandt, at der forelå en krænkelse af varemærkerettighederne for klasse 43, idet der var risiko for forveksling mellem de to slotshoteller, og anvendelsen var i strid med god markedsføringsskik. Lokdam blev tilkendt 2 mio. kr. i vederlag og erstatning, mens krav om destruktion af markedsføringsmateriale ikke blev taget til følge.
Kokkedal Slot v/Ann Vibeke Lokdam (Lokdam) har siden 1988 drevet hotel- og restaurationsvirksomhed fra ejendommen Kokkedal Slot i Brovst (Nordjylland). Lokdam registrerede den 14. december 2008 ordmærket "Kokkedal Slot" (VR 2008 04492) for klasse 35, 41 og 43.
De sagsøgte, Kokkedal Slot ApS (Ejendomsselskabet) og Slotshotellet ApS (Driftsselskabet), er søsterselskaber ejet af M. Goldschmidt Ejendomme A/S. Ejendomsselskabet ejer ejendommen Kokkedal Slot i Kokkedal (Hørsholm), der har båret navnet siden 1963. Driftsselskabet drev hotel- og konferencevirksomhed fra slottet fra 2013 til 2020 under navnet "Kokkedal Slot Copenhagen". Selskabets restaurant blev drevet under navnet "Slotskælderen". Efter 2020 bortforpagtedes hotel- og restaurationsdriften til en uafhængig tredjepart, Kokkedal Hospitality Group.
Der er en geografisk afstand på ca. 461 km mellem de to slotte.
Sagen blev anlagt den 10. februar 2017 ved Sø- og Handelsretten. Forud var gået en længere strid om varemærket, herunder:
Lokdam nedlagde følgende principale påstande:
De sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært delvis frifindelse.
Sagen rejste spørgsmål om krænkelse efter varemærkeloven og markedsføringsloven.
Lokdams vigtigste synspunkter:
De sagsøgtes hovedargumenter:
Sagen behandledes primært efter varemærkelovens regler, navnlig:
Markedsføringslovens bestemmelser om god skik (§ 3) og beskyttelse af forretningskendetegn (§ 22) indgik subsidiært.
Forældelseslovens § 3, stk. 1 og § 16 var relevante for forældelsesspørgsmålet.
Retten lagde til grund, at varemærket "Kokkedal Slot" havde opnået særpræg gennem indarbejdelse for klasse 43, men at der var tale om et relativt svagt varemærke med begrænset beskyttelsesomfang.
Vedrørende forvekslingsrisiko udtalte retten:
Retten finder, at kendetegnet "Kokkedal Slot Copenhagen" ligner varemærket "Kokkedal Slot". Det er uomtvistet, at der er artslighed mellem ydelserne, da begge parter har drevet eller driver restaurant og hotelvirksomhed.
Det er på denne baggrund rettens vurdering, at der er en vis forvekslingsrisiko. Forvekslingsrisikoen må dog antages at være af begrænset omfang henset til den geografiske afstand mellem Nordjylland og Nordsjælland.
Der er imidlertid også en risiko for, at den relevante omsætningskreds kan være af den opfattelse, at de to hoteller er del af samme hotelkæde, når der fremgår stedsangivelsen "Kokkedal Slot Copenhagen", hvilken fremstår som navnet på en ejendom og en geografisk betegnelse.
Retten fandt derfor, at anvendelsen af "Kokkedal Slot Copenhagen" udgjorde en krænkelse af varemærket for klasse 43, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 2.
For så vidt angår god markedsføringsskik henviste retten til varemærkelovens § 10, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og udtalte:
Kravet om god markedsføringsskik medfører, at erhvervsmæssig anvendelse af eget navn skal ske på en måde, der efter en konkret vurdering ikke er illoyal, utilbørlig eller skadelig i forhold til indehaveren af varemærket.
Da der er risiko for forveksling af ydelser med artslighed, hvilket de sagsøgte er bekendt med, er anvendelsen af betegnelsen "Kokkedal Slot Copenhagen" for hotel- og restaurantvirksomheden ikke i overensstemmelse med god markedsføringsskik.
Krænkelsen blev således også anset for at stride mod markedsføringslovens §§ 3 og 22.
De sagsøgtes registrerede figurmærke (VR 2013 02157) indeholdt teksten "Kokkedal Slot" fremtrædende, mens "Copenhagen" var angivet med mindre skrift. Retten fandt, at det visuelt ikke adskilte sig tilstrækkeligt fra Lokdams ordmærke og ophævede derfor registreringen for klasse 43, jf. varemærkelovens § 33. Registreringen opretholdtes for klasse 41.
Retten frifandt de sagsøgte for påstanden om tilbagekaldelse og destruktion af markedsføringsmateriale, idet Driftsselskabet var ophørt med driften i 2020, og der ikke var holdepunkter for, at de på nuværende tidspunkt havde relevant krænkende materiale.
Retten fastslog, at Lokdam var berettiget til rimeligt vederlag og erstatning efter varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1-2, og § 43, stk. 2.
Forældelsesindsigelsen blev delvist taget til følge: Krav, der lå forud for 10. februar 2014 (3 år før anlæggelsen den 10. februar 2017), var forældede, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og § 16.
Retten fastsatte vederlag og erstatning skønsmæssigt til 2.000.000 kr. under hensyn til:
Beløbet forrentes med sædvanlig procesrente af 100.000 kr. fra 10. februar 2017 og af 1.900.000 kr. fra 29. november 2021.
Sagsomkostninger: Retten fandt, at parterne hver for en del havde tabt og vundet, men at Lokdam samlet set havde fået mest medhold. De sagsøgte skulle derfor betale delvise sagsomkostninger på 286.625 kr. til Lokdam (200.000 kr. til advokatbistand, 48.300 kr. i retsafgift og 38.325 kr. til syn og skøn).
