Sø- og HandelsrettenSagen angik kurator for S ApS under konkurs's begæring om at pålægge den tidligere eneejer og direktør X konkurskarantæne i tre år, fordi hun ved groft uforsvarlig forretningsførelse havde påført kreditorerne tab og gjort sig uegnet til at lede en erhvervsvirksomhed. Det centrale spørgsmål var, om X's sammenblanding af selskabets og egen økonomi, manglende bogføring og undladelse af at dokumentere hævninger i perioden op til konkursen udgjorde en sådan grovhed. Sø- og Handelsretten fandt, at X havde handlet groft uforsvarligt og pålagde hende konkurskarantæne i tre år samt sagsomkostninger på 40.000 kr.
Sagsøger: S ApS under konkurs (kurator, advokat Christian Elmer) Sagsøgte: X (beskikket advokat Ole Larsen)
Selskabet S ApS blev stiftet 30. juni 2006 af X med en anpartskapital på 125.000 kr. X var eneejer og direktør frem til tvangsopløsningen 17. november 2013. Selskabets formål var almindelig rengøring.
Årsrapporterne for 2006–2011 viste en markant forværring af selskabets økonomi. Ifølge årsrapporten for 2011 havde selskabet et driftsunderskud på 744.000 kr., primært som følge af nedskrivninger på 900.000 kr. på finansielle anlægsaktiver – et tilgodehavende hos X. Pr. 31. december 2011 var dette tilgodehavende bogført til 1.755.000 kr., men revisor nedskrev det med 92 %, hvilket gjorde egenkapitalen negativ. Revisor påpegede, at lånet var i strid med Selskabsloven § 210 og kunne være ansvarspådragende. Mellemregningen mellem X og selskabet udviklede sig således:
| Dato | Mellemregningens størrelse (ulovligt anpartshaverlån) |
|---|---|
| 31. december 2006 | 0 kr. |
| 31. december 2007 | 530.318 kr. |
| 31. december 2008 | 1.031.905 kr. |
| 31. december 2009 | 1.287.340 kr. |
| 31. december 2010 | 1.369.000 kr. |
| 31. december 2011 | 1.755.000 kr. |
X havde ikke afleveret årsrapporter efter 2011. Bogførings- og regnskabsmateriale for 2012–2013 blev ifølge X opbevaret i hendes og ægtefællens bolig. Efter en skilsmisse medio 2013 og tvungen fraflytning, bortskaffede viceværten – ifølge X – hendes ejendele, herunder regnskabsmaterialet. X kunne ikke dokumentere dette, og retten fandt det ikke godtgjort, at materialet var gået tabt uden hendes skyld.
Den relevante periode for karantænebedømmelse var 20. august 2012 – 17. november 2013 (fristdag 20. august 2013). Kurator fremlagde kontoudtog, der viste betydelige kontante hævninger og køb, herunder cafébesøg, frisørbesøg og indkøb i Sportsmaster, der tydede på privatforbrug. X forklarede, at beløbene var anvendt til rengøringsartikler, arbejdstøj og frokost i forbindelse med driften. Kurator opgjorde de kontante hævninger alene til mindst 350.000 kr. (senere nedjusteret til uspecificerede kontante hævninger på ca. 100.000 kr. i den sidste del af perioden). SKAT’s efterfølgende afgørelse af 10. december 2014 fastslog et momstilsvar på 170.690 kr. for 2012–2013, hvilket indikerede betydelig omsætning og momsunddragelse.
X forklarede, at hun led af en kronisk smertesygdom (kronisk selvmordshovedpine), der tiltog i 2012, samt at skilsmissen medio 2013 medførte, at hun ikke kunne passe forretningen. Hun gjorde gældende, at disse omstændigheder undskyldte manglerne.
Årsrapporterne for 2006–2011 viste en markant forværring af selskabets økonomi. Ifølge årsrapporten for 2011 havde selskabet et driftsunderskud på 744.000 kr., primært som følge af nedskrivninger på 900.000 kr. på finansielle anlægsaktiver – et tilgodehavende hos X. Pr. 31. december 2011 var dette tilgodehavende bogført til 1.755.000 kr., men revisor nedskrev det med 92 %, hvilket gjorde egenkapitalen negativ. Revisor påpegede, at lånet var i strid med Selskabsloven § 210 og kunne være ansvarspådragende. Mellemregningen mellem X og selskabet udviklede sig således:
| Dato | Mellemregningens størrelse (ulovligt anpartshaverlån) |
|---|---|
| 31. december 2006 | 0 kr. |
| 31. december 2007 | 530.318 kr. |
| 31. december 2008 | 1.031.905 kr. |
| 31. december 2009 | 1.287.340 kr. |
| 31. december 2010 | 1.369.000 kr. |
| 31. december 2011 | 1.755.000 kr. |
X havde ikke afleveret årsrapporter efter 2011. Bogførings- og regnskabsmateriale for 2012–2013 blev ifølge X opbevaret i hendes og ægtefællens bolig. Efter en skilsmisse medio 2013 og tvungen fraflytning, bortskaffede viceværten – ifølge X – hendes ejendele, herunder regnskabsmaterialet. X kunne ikke dokumentere dette, og retten fandt det ikke godtgjort, at materialet var gået tabt uden hendes skyld.
Den relevante periode for karantænebedømmelse var 20. august 2012 – 17. november 2013 (fristdag 20. august 2013). Kurator fremlagde kontoudtog, der viste betydelige kontante hævninger og køb, herunder cafébesøg, frisørbesøg og indkøb i Sportsmaster, der tydede på privatforbrug. X forklarede, at beløbene var anvendt til rengøringsartikler, arbejdstøj og frokost i forbindelse med driften. Kurator opgjorde de kontante hævninger alene til mindst 350.000 kr. (senere nedjusteret til uspecificerede kontante hævninger på ca. 100.000 kr. i den sidste del af perioden). SKAT’s efterfølgende afgørelse af 10. december 2014 fastslog et momstilsvar på 170.690 kr. for 2012–2013, hvilket indikerede betydelig omsætning og momsunddragelse.
X forklarede, at hun led af en kronisk smertesygdom (kronisk selvmordshovedpine), der tiltog i 2012, samt at skilsmissen medio 2013 medførte, at hun ikke kunne passe forretningen. Hun gjorde gældende, at disse omstændigheder undskyldte manglerne.
Skifteretten indledte 8. august 2014 en konkurskarantænesag på kurators foranledning. Kurator nedlagde påstand om tre års konkurskarantæne. X’s beskikkede advokat påstod frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode. Sagen blev behandlet skriftligt, idet X ikke anmodede om mundtlig forhandling.
Karantænereglen i Konkursloven § 157, stk. 1 indebærer, at en person, der har drevet virksomhed groft uforsvarligt, kan pålægges konkurskarantæne, hvis pågældende herved har påført kreditorerne tab og af den grund er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Efter stk. 2 kan karantæne pålægges, hvis det skønnes rimeligt under hensyn til handlemåden og omstændighederne i øvrigt. Længden er op til tre år, jf. § 158, stk. 1.
Kurator gjorde gældende, at X havde drevet virksomheden groft uforsvarligt ved:
X bestred, at der forelå groft uforsvarlig forretningsførelse, og anførte:
Retten lagde til grund, at X i den relevante periode havde foretaget betydelige hævninger og køb fra selskabets konto, herunder cafébesøg og frisørsalon. En del heraf måtte anses for privatforbrug. Der var således sket en ikke ubetydelig sammenblanding af selskabets og X's økonomi.
Retten lægger som ubestridt til grund, at X i perioden den 20. august 2012 og fremefter har foretaget betydelige hævninger og køb betalt fra selskabets bankkonto. ... en del af disse køb, således som påstået af kurator, findes at måtte have privat karakter. Der er dermed sket en ikke ubetydelig sammenblanding af selskabets og X's økonomi.
Den nærmere dokumentation for, hvilke beløb der reelt vedrørte selskabet, og hvilke der udgjorde privatforbrug, manglede. Retten pegede på, at X havde afskåret muligheden for at afklare forholdene ved ikke at anmode om mundtlig forhandling og dermed forklare sig under strafansvar. Samtidig havde hun afskåret muligheden for at fremlægge vidneforklaring fra sin tidligere ægtefælle. Retten fandt derfor ikke grundlag for at fastslå, at hun ikke bar ansvaret for det bortkomne materiale.
X har imidlertid valgt ikke at anmode om mundtlig forhandling og har dermed afskåret sig – og kurator – muligheden for en forklaring under strafansvar. Tilsvarende har X afskåret sig muligheden for, at hendes tidligere ægtefælle kunne afgive en forklaring under strafansvar om bortkomsten af de manglende bilag. Retten finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at X ikke har ansvaret for det tilsyneladende bortkomne bogførings- og regnskabsmateriale.
Retten fastslog, at det private forbrug i den relevante periode udgjorde mindst 100.000 kr., og at SKAT’s opgørelse viste et tab på mindst 100.000 kr. i samme periode. Samlet havde X’s adfærd påført kreditorerne ikke ubetydelige tab.
Retten lægger ... til grund, at det private forbrug i den relevante periode udgør et beløb på ikke under 100.000 kr. ... Samlet set har X's adfærd påført kreditorerne ikke ubetydelige tab, hvorfor hun findes at være uegnet til at deltage i ledelse af en erhvervsvirksomhed.
Herefter, og under hensyn til hendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt, fandt retten det rimeligt at pålægge konkurskarantæne i tre år, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og 2 og § 158, stk. 1.
X pålægges konkurskarantæne i tre år, regnet fra kendelsens endelige dato. X skal inden 14 dage betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen.