Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten fastslog, at Tryg Forsikrings aftalevilkår, der kun forpligtede selskabet til at varsle "væsentlige" prisstigninger, var ugyldigt. Vilkåret gav Tryg en ensidig og arbitrær mulighed for at gennemføre uvarslede forhøjelser over for privatkunder i strid med aftalelovens § 38 c og god skik. Tryg havde i perioden marts 2016 – februar 2020 systematisk hævet priserne uden varsel, og retten pålagde derfor tilbagebetaling til de berørte kunder.
Tryg ændrede i begyndelsen af 2016 sine generelle forsikringsbetingelser efter indførelsen af god skik-bekendtgørelsens § 19 (dengang § 34). Det tidligere vilkår, som krævede varsling af alle ændringer, blev erstattet af følgende:
Vi varsler væsentlige ændringer af betingelserne og/eller prisen senest 30 dage før forsikringsperioden udløber. Når du betaler for forsikringen for en ny periode, accepterer du samtidig ændringerne, og forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris.
Tryg fortolkede udtrykket "væsentlige" således, at prisstigninger under 5 % (udover indeksregulering) ikke var væsentlige og derfor kunne gennemføres uden særskilt varsel. Selskabet baserede denne praksis på en mundtlig tilkendegivelse fra Finanstilsynet, viderebragt af brancheorganisationen Forsikring & Pension.
Baggrunden for sagen var en whistleblower-henvendelse i december 2019, som Forbrugerombudsmanden fulgte op med en undersøgelse. Det kom frem, at Tryg i årene 2017-2020 havde gennemført uvarslede prisstigninger på mellem 7 % og 32 % af privatkundebestanden årligt, med en gennemsnitlig stigning på 3,1-3,8 % (ca. 105 kr. pr. police).
Tryg offentliggjorde følgende statistik for de uvarslede, ikke-indeksbaserede prisstigninger:
| År | Andel af privatkunder berørt | Gennemsnitlig prisstigning pr. police |
|---|---|---|
| 2017 | 31 % | 3,8 % |
| 2018 |
| 28 % |
| 3,6 % |
| 2019 | 32 % | 3,6 % |
| 2020 | 7 % | 3,1 % |
Den gennemsnitlige årlige stigning i kroner var 105 kr., svarende til ca. 8,75 kr. pr. måned. Kun 4,9 % af Trygs privatpolicer modtog to på hinanden følgende prisstigninger, der tilsammen oversteg 5 %.
De forhøjede præmier blev alene kommunikeret via den årlige opkrævning – typisk i betalingsserviceoversigter eller på girokort – med en kort tekst:
Vi har indekseret og reguleret din pris.
Ingen opdeling mellem den sædvanlige indeksregulering og den skønsmæssige prisforhøjelse fremgik. Kunderne havde dog adgang til "Min Side" på Trygs hjemmeside, hvor den samlede pris kunne ses. Tryg fastholdt, at betaling af opkrævningen udgjorde accept af den nye pris for den næste etårige forsikringsperiode.
Forbrugerombudsmanden nedlagde syv anerkendelsespåstande, der i hovedtræk gik på:
Tryg påstod frifindelse og nedlagde egne påstande om, at markedsføringslovens §§ 3 og 4 ikke fandt anvendelse, og subsidiært at der ikke var overtrædelse heraf.
Sagen forløb med sædvanlig skriftveksling og mundtlig hovedforhandling, og byretten havde tre juridiske dommere og to sagkyndige medlemmer, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3 og § 16, stk. 3. Forinden havde parterne indgået en suspensionsaftale om forældelse mv.
Sagen rejste spørgsmål om anvendelsen af de forbrugerbeskyttende ugyldighedsregler i aftalelovens kapitel IV. Afgørende var navnlig:
Tryg anførte, at aftalevilkåret afspejlede den bindende administrative bestemmelse i god skik-bekendtgørelsens § 19, og at direktivets artikel 1, stk. 2 derfor undtog vilkåret fra direktivets anvendelsesområde. Retten afviste dette med den begrundelse, at bekendtgørelsen er offentligretlig adfærdsregulering og ikke tilsigtet at udgøre aftalevilkår.
Retten fandt, at det omtvistede vilkår gav Tryg et uigennemsigtigt og ensidigt redskab, der skabte en betydelig skævhed:
En formulering som i det omtvistede aftalevilkår er et uigennemsigtigt, bredt, ensidigt og arbitrært redskab for Tryg i fortolkningen af, hvad der er væsentligt for at gennemføre en ændring uden varsel. Desuden vil et sådant vilkår kunne medføre betydelige uvarslede forhøjelser set over flere år. Dette er efter rettens opfattelse i strid med aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36, stk. 1.
Vilkåret havde ikke været genstand for individuel forhandling og blev derfor tilsidesat i sin helhed, jf. § 38 c, stk. 2. Retten understregede, at meddelelserne på betalingsoversigter eller girokort ikke udgjorde en egentlig varsling:
En meddelelse nederst på en betalingsoversigt eller et girokort sammen med adskillige andre oplysninger med teksten ”Vi har indekseret og reguleret din pris” eller ”Vi har indekseret og justeret din pris” udgør ikke en varsling, idet det alene fremgår, at der er foretaget en regulering/justering, men ikke hverken begrundelsen herfor eller forholdet mellem den sædvanlige indeksregulering og den ekstraordinære regulering.
Retten afviste Trygs påstand om, at vilkåret afspejlede en almindelig branchestandard:
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at alene en mindre del af samtlige forsikringsselskaber har indført et vilkår, som svarer til det omtvistede vilkår. Det kan ikke lægges til grund, at de øvrige forsikringsselskaber, der havde indført et vilkår med inspiration fra god skik-bekendtgørelsens § 19, har gennemført uvarslede ikke-væsentlige prisstigninger. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at der på tidspunktet for Trygs indførelse af aftalevilkåret i 2016 bestod en branchesædvane.
Eftersom Tryg havde handlet i strid med aftalelovens ugyldighedsregler, forelå der også en overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1.
Tryg opkrævede uretmæssigt penge, og forbrugerne havde derfor krav på tilbagebetaling, medmindre kravene var ophørt. Retten fastslog, at forældelsesfristen var suspenderet efter forældelseslovens § 3, stk. 2, fordi kunderne hverken vidste eller burde have vidst, at de betalte for ulovlige prisstigninger. Hverken betalingen af fakturaen eller oplysning om den samlede pris på "Min Side" eller forsikringsoversigter gav kunderne tilstrækkeligt kendskab til kravet.
Retten gav Forbrugerombudsmanden medhold i de væsentligste påstande:
Tryg Forsikring A/S skal til Forbrugerombudsmanden betale sagsomkostninger med 100.750 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
