Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten behandlede en tvist mellem Nadi Holding GmbH (ret indehaveren til Nadi-varemærkerne) og Euro Foods ApS, der havde importeret 27,5 tons ris påført disse varemærker uden tilladelse. Retten fandt, at suspensionen ved Toldstyrelsen var lovlig, og at risene skulle destrueres uden erstatning, men frifandt Euro Foods for krav om vederlag på 50.000 kr. og pålagde dem at betale delvise sagsomkostninger.
Nadi Holding GmbH er en tysk fødevarevirksomhed, som siden 1994 har handlet med ris og er eksklusiv licenshaver til følgende EU-varemærker registreret af indehaveren Person:
Euro Foods ApS er et dansk selskab, hvis formål bl.a. er køb og salg af fødevarer. Selskabet har også handlet med Nadi Holding GmbH som kunde siden 2019.
Indehavererklæring: Person havde i 2021 bekræftet at have givet brugsrettighederne til Nadi Holding GmbH for de to førstnævnte mærker, og i 2022 at han også var indehaver af NADI-ordmærkerne.
Den 15. marts 2023 afgav Euro Foods ApS en ordre hos den pakistanske leverandør Super Foods (PVT) Ltd. via faktura nr. 786/SF/1777. Ordren omfattede:
Den 12. maj 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 27,5 tons ris mærket Nadi i Aarhus Havn, mistænkt for at være varemærkeforfalskede. Toldstyrelsen orienterede Euro Foods ApS den 22. maj 2023 og Nadi Holding GmbH den 24. maj 2023, og den 30. maj 2023 blev frigivelsen suspenderet i medfør af forordning (EU) nr. 608/2013 (toldforordningen) artikel 17.
Nadi Holding GmbH nedlagde følgende påstande:
Euro Foods ApS påstod:
Sagsøgeren gjorde gældende, at importen udgjorde en klar varemærkekrænkelse efter forordning (EU) 2017/1001 (EU-varemærkeforordningen) artikel 9, stk. 2, litra a, og varemærkelovens § 4, stk. 2, nr. 1, idet de importerede varer var identiske med de varer, varemærket beskyttede, og tegnet var identisk med varemærket. Selve importsituationen er en krænkelse, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 3, litra c, og varemærkelovens § 4, stk. 3, nr. 3.
Ifølge toldforordningens artikel 2, stk. 5, litra a, er varerne varemærkeforfalskede, da de uden tilladelse er forsynet med identiske mærker.
Sagsøgeren anførte, at suspensionen var lovlig i henhold til toldforordningens artikel 17, 19 og 23, og at varerne derfor skulle destrueres uden erstatning. Der blev henvist til, at varerne var af ringere kvalitet end originalen: emballagen var blegere og af dårligere materiale, adressen var forældet og stavet forkert, og risene var en blanding af forskellige (lavere) kvaliteter.
Sagsøgeren hævdede, at Euro Foods ApS handlede i ond tro, da 27,5 tons ris næppe kunne fejlpakkes utilsigtet, samt at varerne var gemt bagerst i containerne bag andre produkter – en indikation for bevidst skjul. Desuden havde Super Foods i 2021 været involveret i en tilsvarende sag i Tyskland over for Nadi Holding GmbH.
Vederlagskrav på 50.000 kr. blev støttet på varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1 (forsætlig eller uagtsom krænkelse), og beløbet blev anset for proposportionalt henset til rispartiets værdi (ca. 491.000 kr. i grossistpris). Sagsøgeren påberåbte sig endvidere Retshåndhævelsesdirektivet (2004/48/EF) artikel 3, stk. 2, som kræver effektive og proportionale sanktioner.
Sagsøgeren bestred muligheden for ompakning, da varemærkerne ikke kunne fjernes fra emballagen uden at ødelægge indholdet, og henviste til U 2010.1908 H og U 2010.228 H som praksis for destruktion. Desuden ville ompakning uden sporbarhed af oprindelse være i strid med bl.a. Fødevareinformationsforordningen (EU) nr. 1169/2011 artikel 26, stk. 2, litra a og markedsføringslovens § 5.
Sagsøgte gjorde gældende, at der alene var grundlag for destruktion af emballagen og ikke risene, under henvisning til varemærkelovens § 44, stk. 1 og Retshåndhævelsesdirektivets artikel 10, stk. 3, som indebærer, at den mindst indgribende foranstaltning skal vælges. En destruktion af 27,5 tons ris ville være disproportional, idet krænkelsen skyldtes en fejlpakning hos Super Foods, og varerne var ikke kommet i omsætning.
Euro Foods bestred, at de havde handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. varemærkelovens § 43, da de i god tro bestilte ris under mærkerne "Multi", "DAN FOOD" og "EURO FOODS", og at den krænkende brug skyldtes en fejl hos tredjemand. Derfor var der intet grundlag for vederlag.
Sagsøgte anerkendte, at emballagen krænkede varemærkerne, og tog derfor bekræftende genmæle over for sagsøgers subsidiære påstand om destruktion af emballagen, men fastholdt, at risene kunne ompakkes. Sagsøgte anførte, at dialogen med fødevaremyndighederne var indledt, og at retten ikke skulle tage stilling til fødevareregulering, som hørte under et forhold mellem sagsøgte og myndighederne.
Retten fandt, at Euro Foods ApS ved indførelsen af de 27,5 tons ris påført Nadi Holding GmbHs varemærker havde overtrådt varemærkelovens § 4 og EU-varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra a. Dette støttede sig på Pers erklæring af 13. oktober 2023 samt Euro Foods' egen erkendelse af, at emballagen bar sagsøgers varemærke.
Retten finder, at Euro Foods ApS ved indførelsen af risene har overtrådt varemærkelovens § 4 og artikel 9, stk. 2, litra a, i varemærkeforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/1001 af 14. juni 2017).
Suspensionen af frigivelsen blev anset for lovligt foretaget og forfulgt i medfør af toldforordningens artikel 17.
Retten indledte med at bemærke, at fjerntelsen af de ulovligt anbragte varemærker (ompakning) efter varemærkelovens § 44, stk. 1, nr. 5 umiddelbart kunne være en mindre indgribende foranstaltning end destruktion af fødevarerne, jf. proportionalitetshensynet i § 44, stk. 4.
Euro Foods ApS havde henvist til dialog med Fødevarestyrelsen, men der var ikke fremlagt dokumentation herfor. Vidnet Vidne 4, fagkonsulent i Toldstyrelsen, oplyste, at lageret, hvor risene befandt sig, formentlig ikke var fødevaregodkendt, og at forholdene (bl.a. åbent lager) gav mulighed for skadedyr. Der forelå heller ingen oplysninger om opbevaringsforholdene siden maj 2023.
Retten finder dog henset til den manglende dokumentation fra sagsøgte for mulighederne for ompakning og manglende dokumentation for de fysiske forhold under lageropbevaringen af risene, at de 27,5 tons ris mærket NADI og påført Nadi Holding GmbHs varemærker må tilintetgøres uden erstatning eller kompensation til Euro Foods ApS, jf. varemærkelovens § 44, stk. 1, nr. 3, ligesom Euro Foods ApS skal afholde opbevarings- og destruktionsomkostninger i forbindelse hermed.
Retten fulgte således sagsøgers principale påstand 2 om destruktion af såvel ris som emballage uden erstatning.
Retten påpegede, at vederlag efter varemærkelovens § 43, stk. 1, nr. 1 forudsætter, at krænkeren har handlet forsætligt eller uagtsomt.
Super Foods' direktør Vidne 5's forklaring om en fejlpakning blev tilsidesat som utroværdig, bl.a. fordi Super Foods i 2021 i Tyskland havde været involveret i en lignende sag om varemærkeforfalskning over for Nadi Holding GmbH. Retten fandt imidlertid, at Vidne 3's (Euro Foods' direktør) forklaring om, at selskabet i god tro havde bestilt ris under mærket "Euro Foods", og at det ikke havde deltaget i pakningen, ikke kunne tilsidesættes. Der var heller ikke bevis for, at Euro Foods kendte til den tidligere tyske sag.
Herefter finder retten efter en samlet vurdering, at det ikke på det foreliggende grundlag er tilstrækkelig godtgjort, at Euro Foods ApS har handlet hverken uagtsomt eller forsætligt ved krænkelsen af Nadi Holding GmbHs varemærkerettigheder.
Manglende imødekommelse af opfordring til at fremlægge e-mailkorrespondance kunne ikke ændre vurderingen, da Vidne 3 forklarede, at bestillingen var sket telefonisk. Euro Foods ApS blev derfor frifundet for vederlagskravet.
Da Nadi Holding GmbH i det væsentlige havde fået medhold, og under hensyn til Retshåndhævelsesdirektivets artikel 14 som fortolket af EU-Domstolen i sag C-57/15 (United Video Properties), blev Euro Foods ApS pålagt at betale delvise sagsomkostninger, således at en væsentlig og passende del af de rimelige udgifter båret af vinderen afholdes af taberen. Sagsomkostningerne blev fastsat til:
Sø- og Handelsretten afsagde følgende dom:
