Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten behandlede en sag, hvor en privatperson ved indrejse fra Tyrkiet havde medbragt over 50 forfalskede luksusvarer fra mærkerne Louis Vuitton, Moncler, Balenciaga, Prada og Chanel. Retten fandt, at indførslen havde erhvervsmæssig karakter og derfor var ulovlig. Varerne blev konfiskeret til destruktion uden erstatning, og sagsøgte blev pålagt at betale et skønsmæssigt vederlag på i alt 30.000 kr. samt sagsomkostninger på ca. 117.000 kr.
Den 4. november 2021 ankom sagsøgte til Københavns Lufthavn fra Tyrkiet. Toldstyrelsen tilbageholdt en samlet bagage indeholdende følgende varemærkeforfalskede produkter:
Sagsøgte var en privatperson bosiddende i Danmark, der tidligere havde drevet et lille iværksætterselskab, som var gået konkurs. Han havde i 2019 fået tilbageholdt tilsvarende kopivarer (37 Moncler-produkter), som ved en fejl blev udleveret uden destruktion.
Sagsøgerne – de fem luksusmærker – nedlagde påstand om, at suspensionen af frigivelsen af varerne var lovlig, at varerne skulle afstås til statskassen og destrueres uden erstatning, og at sagsøgte skulle betale vederlag til Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga efter varemærkeloven § 43, stk. 1, nr. 1.
Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse og anførte, at produkterne var købt til eget brug og som gaver til familiemedlemmer, samt at han havde holdt sig under toldværdigrænsen på 3.250 kr.
Det centrale retsgrundlag udgjordes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 (Toldforordningen), særligt betragtning 4, og varemærkeloven § 4.
Louis Vuitton, Moncler og Balenciaga krævede vederlag efter varemærkeloven § 43, stk. 1, nr. 1, beregnet som en hypotetisk licensafgift på 20 % af originalpriserne:
| Sagsøger | Produkttype | Antal | Originalpris (EUR) | Påstået vederlag (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| Louis Vuitton | Taskesæt | 5 | 9.050,00 | 13.400 |
| Moncler | Jakker, huer, tøj | 42 | 25.700,00 | 38.200 |
| Balenciaga | Trøjer | 4 | 4.400,00 | 6.500 |
Af Toldforordningens betragtning 4 fremgår:
Denne forordning bør ikke finde anvendelse på varer, der medbringes af passagerer i deres personlige bagage, forudsat at disse varer er til deres egen personlige brug, og der ikke er tegn på, at der er tale om erhvervsmæssig handel.
Endvidere følger det af varemærkelovens § 4, at eneretten giver indehaveren ret til at forbyde tredjemands erhvervsmæssige brug af varemærket.
Sagsøgerne gjorde gældende, at indførslen havde erhvervsmæssig karakter. De henviste til:
Sagsøgte hævdede derimod, at han havde orienteret sig om reglerne og overholdt beløbsgrænsen på 3.250 kr. Han fremlagde en WhatsApp-korrespondance med sine søskende for at bevise, at varerne var bestilt som gaver. Han understregede, at han aldrig havde modtaget betaling, og at et familiemedlems tilbud om selv at betale blot var en høflig gestus. Han anførte endvidere, at varemærkeloven ikke indeholder kvantitative grænser for privat import, og at retspraksis om internetkøb (f.eks. Højesterets ROLEX-dom) ikke fandt anvendelse på rejsebagage.
Retten indledte med at fastslå, at undtagelsen om indførsel til egen personlig brug i Toldforordningen skal fortolkes indskrænkende.
Retten lagde til grund, at der var tale om varemærkeforfalskede produkter, og at sagsøgte ikke havde bestridt dette. Det var ubestridt, at sagsøgte indførte mere end 50 produkter som en samlet bagage.
Retten vurderede den samlede import under ét. Allerede det betydelige antal produkter skabte en formodning for erhvervsmæssig karakter.
Uanset forklaringerne afgivet af Sagsøgte, Vidne 2 og Vidne 1 finder retten særligt på baggrund af det betydelige antal af indførte produkter, at indførslen af disse produkter må anses som værende af erhvervsmæssig karakter.
Retten lagde yderligere vægt på, at produkterne var ens i karakter men i forskellige størrelser, at de var påført hangtags, og at sagsøgte ikke kunne fremlægge fyldestgørende dokumentation for fordeling som gaver eller dækkende kvitteringer.
Sagsøgte bar bevisbyrden for, at produkterne var købt til egen personlig brug. Retten fandt, at den fremlagte WhatsApp-korrespondance og vidneforklaringerne ikke kunne afkræfte formodningen for erhvervsmæssig import. Det bemærkedes, at nogle af billederne i chatten stammede fra russiske hjemmesider, hvilket svækkede bevisværdien.
Retten fandt derfor, at sagsøgte havde overtrådt varemærkeloven § 4 samt artikel 9, stk. 2, litra a og b, i varemærkeforordningen (EU) 2017/1001.
Retten fastslog, at sagsøgte havde krænket sagsøgernes varemærkerettigheder, og at de derfor havde krav på rimeligt vederlag efter . Vederlaget blev fastsat skønsmæssigt under hensyn til antal, kvalitet og omsættelighed.
Retten gav sagsøgerne medhold i alle påstande:
| Sagsøger | Påstået (kr.) | Tilkendt (kr.) |
|---|---|---|
| Moncler S.p.A | 38.200 | 15.000 |
| Louis Vuitton Malletier S.A. | 13.400 | 10.000 |
| Balenciaga | 6.500 | 5.000 |
| I alt | 58.100 | 30.000 |
Da sagsøgerne havde vundet sagerne, skulle sagsøgte betale sagsomkostninger. Retten henviste til artikel 14 i Retshåndhævelsesdirektivet (2004/48/EF) og Højesterets dom af 30. november 2020 i sag BS-25678/2019 (Ørsted) og fastsatte omkostningerne således, at en væsentlig del af de faktiske udgifter dækkedes:
Samlede sagsomkostninger: ca. 102.250 kr. (ekskl. moms).