Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten tog stilling til, om forbrugere, der købte varer på webshopperne buuks.dk, pluus.dk og sayve.dk, samtidig havde indgået bindende løbende abonnementsaftaler, og om selskaberne bag skulle tilbagebetale alle opkrævede abonnementsbetalinger. Retten fandt, at oplysningskravene i ikke var opfyldt, hvorefter forbrugerne ikke var bundet af aftalerne, men frifandt selskaberne for tilbagebetalingskravet.
Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og Sayve ApS (alle ejet af Person 1 og Person 2) drev webshopperne buuks.dk (bøger), pluus.dk (parfume/kosmetik) og sayve.dk (parfume til mænd) – hertil svenske versioner. Varerne blev solgt til indkøbspris, men for at opnå disse priser skulle forbrugeren tegne et løbende abonnement til 89 kr./md. (senere hævet til 119 kr./md. og i en periode 219 kr./md. på Buuks). Selskabernes eneste indtjening lå i abonnementsindtægterne. Medlemskabet gav adgang til alle tre fordelsklubber i "Pluus-familien". Abonnementet havde en binding på en måned og kunne derefter opsiges når som helst. Første 40 dage fik nye medlemmer for 30 dages pris.
Forbrugerombudsmanden havde pr. stævningens indgivelse 30. oktober 2020 modtaget over 450 klager (200+ over Buuks, 130+ over Pluus, 120+ over Sayve). Forbrugerne gav udtryk for, at de ikke var blevet oplyst om abonnementsaftalen under købet og først opdagede de månedlige træk på deres konti efterfølgende. Flere klagede over, at de aldrig havde modtaget loginoplysninger til "Min konto", nyhedsbreve eller adviseringer om træk. Selskaberne fremhævede deres 460.000 abonnenter og anførte, at kun ca. 1 promille havde klaget, samt at ca. 23 % af kunderne valgte normalpris (uden abonnement).
Allerede i oktober 2017 indledte Forbrugerombudsmanden dialog med Group Buy om mangelfulde oplysninger på pluus.dk. Trods flere designændringer, bl.a. tilføjelse af pop-up og mouseover, fastholdt Forbrugerombudsmanden, at oplysningerne ikke var tilstrækkeligt tydelige. I april 2020 traf Forbrugerombudsmanden beslutning om at kræve tilsagn om tilbagebetaling af alle abonnementsbetalinger, hvilket selskaberne afviste. Herefter blev sagerne anlagt.
Parterne var enige om, at forløbet frem til ordresiden i det væsentligste havde set ens ud for alle webshops i perioden. Retten lagde derfor en videogennemgang af buuks.dk pr. 22. september 2020 til grund.
På forsiden vistes et roterende banner med teksten: "Køb bøger til indkøbspris som medlem af Buuks' fordelsklub. DE FØRSTE 10 DAGE ER GRATIS EFTERFØLGENE 89,- PR. MND. INGEN BINDING EFTER 1 MND." Desuden åbnede en pop-up med en længere tekst, der forklarede medlemskonceptet, prisen og opsigelsesmuligheden. I senere versioner (maj 2022) var pop-up teksten ændret til at fremhæve, at der oprettes et medlemskab ved køb til medlemspris. Selskaberne havde indstillet pop-up'en, så den kom hver gang, en ny forbruger besøgte siden.
På produktsiden var medlemsprisen angivet med fed sort skrift og normalprisen i grå. Ved "mouseover" på medlemsprisen kom en lille boks med oplysning om abonnementspris og binding. I indkøbskurven fremgik det, at varerne var bestilt til medlemspris, og at der ville blive oprettet et medlemskab.
Umiddelbart før den endelige bestilling ("Gennemfør ordren") vistes en ordreside med et ordreresumé. Her var oplysningen om abonnementet typisk placeret under produktoplysningerne i én eller to linjer, f.eks.:
Medlemspriserne på Buuks.dk er kun for medlemmer. Du melder dig automatisk ind ved køb til medlemspriser. Første 40 dage får du for 30 dages pris, herefter 89 kr./md.
Brugeren skulle afkrydse "JEG ACCEPTERER" handels- og medlemsbetingelser. Betalingssiden indeholdt ikke en samlet pris, der inkluderede abonnementsudgiften – kun varens pris med fragt. Ved brug af en e-mailadresse, der tidligere var registreret, forsvandt abonnementsoplysningen helt fra ordresiden i visse perioder (jf. skærmbilleder fra april 2022).
Selskaberne foretog løbende ændringer – bl.a. tekstjusteringer, særskilt accept af medlemsbetingelser på svensk side fra 2021, og pr. maj 2022 kom abonnementsoplysningerne tilbage på ordresiden også for kendte kunder. Forbrugerombudsmanden fastholdt imidlertid, at selv de seneste versioner (fra april/maj 2022) ikke overholdt lovens krav.
Sagerne (BS-42547/2020, BS-42553/2020 og BS-42558/2020) blev behandlet i forening. Forbrugerombudsmanden nedlagde i hver sag fem påstande, mens selskaberne påstod frifindelse.
Påstand 1: Anerkendelse af, at forbrugere, der havde købt varer via de i bilag viste ordresider i bestemte perioder, ikke er bundet af abonnementsaftalerne. Påstand 2: Forbud mod at opkræve abonnementsbetalinger fra disse forbrugere (principalt alle, subsidiært dem der havde gjort indsigelse). Påstand 3: Påbud om at tilbagebetale samtlige modtagne abonnementsbetalinger med procesrente (principalt fra opkrævning, subsidiært fra sagens anlæg). Påstand 4: Påbud om at orientere forbrugerne om, at de ikke er bundet af aftalerne. Påstand 5: Forbud mod at sælge og markedsføre abonnementsaftaler, når ordresiden så ud som i de nævnte bilag.
Selskaberne gjorde gældende, at oplysningskravene i forbrugeraftaleloven § 12 var opfyldt, idet forbrugerne gennem hele bestillingsforløbet modtog tydelige oplysninger. De anførte, at forbrugerne aktivt accepterede medlemsbetingelserne, og at kravene længere tilbage end tre år før sagsanlæg var forældede. Endelig argumenterede de for, at et tilbagebetalingskrav ville være uforholdsmæssigt og true selskabernes eksistens.
Retten tog udgangspunkt i forbrugeraftaleloven, som finder anvendelse på aftaler indgået ved fjernsalg, jf. lovens § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1.
Forbrugeraftaleloven § 12, stk. 1, 1. pkt., bestemmer:
Indgås en fjernsalgsaftale ved hjælp af elektroniske midler, og pålægger aftalen forbrugeren en betalingsforpligtelse, skal dette være angivet klart og tydeligt på det sted, hvor bestillingen afgives.
Efter 2. pkt. skal den erhvervsdrivende umiddelbart før forbrugeren afgiver sin bestilling tydeligt og i fremhævet form gøre forbrugeren opmærksom på de oplysninger, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1, 5, 6, 17 og 18 (før lovændring pr. 28. maj 2022). Disse oplysninger omfatter bl.a. varens eller tjenesteydelsens væsentligste egenskaber, den samlede pris inklusive skatter og afgifter, aftalens varighed og opsigelsesvilkår. Oplysningerne skal gives "i nærhed af den bekræftelse, der kræves for at afgive ordren" (præambelbetragtning 39 til forbrugerrettighedsdirektivet 2011/83/EU).
Det påhviler den erhvervsdrivende at bevise, at oplysningspligten er opfyldt, jf. forbrugeraftaleloven § 7, stk. 1, 2. pkt.. Er kravene ikke overholdt, er aftalen ikke bindende for forbrugeren, jf. § 12, stk. 2 (pr. 28. maj 2022: § 12, stk. 3).
Forbrugerombudsmanden støttede endvidere sine påstande på markedsføringsloven § 32, stk. 1 (forbud og påbud), (genoprettelse), samt (uautoriserede betalinger). Selskaberne påberåbte sig til støtte for forældelsessynspunktet.
Retten lagde til grund, at der forelå en fjernsalgsaftale indgået ved hjælp af elektroniske midler, og at forbrugeraftaleloven fandt anvendelse, jf. § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1.
Retten fastslog, at det er ordresiden, der er det sted, "hvor bestillingen afgives", og at oplysningskravene i § 12, stk. 1 skal overholdes dér. Det er ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne kan findes i handels- eller medlemsbetingelser, eller at de er givet på tidligere sider i købsforløbet. Oplysningerne skal angives klart, tydeligt og i fremhævet form umiddelbart før bestillingen.
Retten fandt, at oplysningerne om abonnementsaftalen – herunder den månedlige udgift, bindingsperioden, opsigelsesvilkår og den samlede pris – på ordresiderne blev præsenteret på en uklar, uforståelig og utydelig måde. Særligt kritiseredes:
Samlet set havde selskaberne ikke levet op til den skærpede informationspligt.
For alle tre sager gav retten medhold i:
Påstand 3 (tilbagebetalingskravet) blev forkastet.
Buuks.dk ApS, Group Buy ApS og Sayve ApS skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Forbrugerombudsmanden med i alt 60.000 kr. med tillæg af procesrente efter renteloven § 8 a.
Da selskaberne ikke havde løftet bevisbyrden for, at oplysningerne var givet i overensstemmelse med loven, fandt retten, at abonnementsaftalerne ikke var bindende for forbrugerne, jf. forbrugeraftaleloven § 12, stk. 2. Denne vurdering gjaldt alle tre sager og omfattede også de svenske webshops (da selskaberne er etableret i Danmark og dermed under dansk tilsynskompetence, jf. e-handelsloven § 3, jf. § 2, nr. 8).
Forbrugerombudsmanden havde nedlagt påstand om, at selskaberne skulle tilbagebetale alle modtagne abonnementsbetalinger med henvisning til markedsføringsloven § 24, stk. 1 og EU-rettens krav om effektiv sanktion ved urimelige kontraktvilkår. Retten afviste imidlertid denne påstand og frifandt selskaberne. Retten fandt, at et så vidtgående påbud ikke var nødvendigt for at genoprette retstilstanden. Retten lagde vægt på, at selskaberne havde foretaget betydelige ændringer af hjemmesiderne, at en meget stor del af kunderne tilsyneladende havde forstået og accepteret abonnementsvilkårene, og at en samlet tilbagebetaling ville have uforholdsmæssige konsekvenser. Retten bemærkede desuden, at forbrugerne havde mulighed for selv at kræve betalingen tilbage i individuelle søgsmål.
Forbrugerombudsmanden havde subsidiært påberåbt sig aftaleloven § 30 (svig) og § 38 c, jf. § 36 (urimelige kontraktvilkår). Retten fandt ikke anledning til at tage stilling hertil, da aftalerne allerede var tilsidesat efter forbrugeraftaleloven.
