Sø- og HandelsrettenSø- og Handelsretten tog stilling til, om en voldgiftsklausul i en rammeaftale om transport mellem Hydro Aluminium Rolled Products AS (senere Speira) og Leman Norway A/S skulle føre til afvisning af en erstatningssag anlagt af Berkshire Hathaway Specialty Insurance, der var subrogeret i Speiras krav. Retten fandt, at et konkret CMR-fragtbrev ikke tilsidesatte rammeaftalens voldgiftsbestemmelse, og at kravene i CMR-lovens § 42 for gyldig voldgiftsaftale var opfyldt. Sagen blev afvist, og Berkshire idømt 20.000 kr. i sagsomkostninger.
Sagen er anlagt af Berkshire Hathaway Specialty Insurance (herefter Berkshire), der som subrogeret forsikringsselskab for Speira AS (tidligere Hydro Aluminium Rolled Products AS) krævede erstatning for skader på aluminiumspoler under en transport udført af Leman Norway A/S (herefter Leman).
Leman er et norsk transportselskab. Sagen blev oprindeligt anlagt ved Retten i Odense den 1. juli 2022 og henvist til Sø- og Handelsretten den 20. september 2022. Spørgsmålet om, hvorvidt der er indgået en gyldig voldgiftsaftale, er udskilt til særskilt behandling i henhold til retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2.
Hydro Aluminium Rolled Products AS (herefter Speira) og Leman indgik den 1. juli 2020 en overordnet rammeaftale (Road Transport Agreement), der regulerede alle Lemans transportydelser for Speira. Rammeaftalen indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:
"All disputes arising out of or in connection with this Agreement shall be finally settled by one arbitrator from the Arbitration and Dispute Resolution Institute of the Oslo Chamber of Commerce under the rules of arbitration in the Norwegian Arbitration Act of 2004. The place of arbitration shall be Oslo and the language of the arbitration shall be English."
Parterne var enige om, at den norske lov om vegfraktavtaler (NRFA) stemmer med CMR-konventionen.
Ved transporten af aluminiumspolerne den 28. juni 2021 fra Norge til Danmark udstedte Leman et fragtbrev (CMR-fragtbrev), hvori følgende bl.a. var anført:
"This conveyance is regulated by the convention on freight agreements regarding international road transport (C.M.R), according to Norwegian law of 31.01.1969, irrespective of other agreements."
Fragtbrevet angav således, at transporten var undergivet CMR-konventionen uanset andre aftaler.
Berkshire påstod sagen fremmet til fortsat behandling. Selskabet gjorde gældende, at fragtbrevet af 28. juni 2021 udgjorde en præceptiv CMR-fragtaftale, som tilsidesatte rammeaftalens voldgiftsbestemmelse. CMR-loven var præceptiv, og rette værneting var derfor Retten i Odense, jf. CMR-lovens § 39, stk. 1. Voldgiftsbestemmelsen i rammeaftalen var ugyldig, fordi den fraveg de præceptive værnetingsregler.
Desuden henviste Berkshire til, at Leman i medfør af rammeaftalens eget pkt. 7.2.1 havde forpligtet sig til at følge gældende lov, herunder CMR-konventionen.
Leman påstod afvisning af sagen i medfør af voldgiftslovens § 8. Leman anførte, at der var indgået en gyldig voldgiftsaftale i rammeaftalens pkt. 26.2, som Berkshire var bundet af som subrogeret. Fragtbrevet tjente alene som bekræftelse af den konkrete transport og ændrede ikke på rammeaftalens vilkår.
Leman fremhævede, at CMR-lovens § 42 gav mulighed for at aftale voldgift, når det samtidig var bestemt, at voldgiftsretten skulle anvende CMR-konventionen eller en hermed stemmende lov. Rammeaftalen bestemte, at tvister skulle afgøres efter norsk ret (lov om vegfraktavtaler), der stemmer med CMR-konventionen, og dermed var betingelserne opfyldt.
Henvisningen i fragtbrevet til CMR-konventionen bekræftede i øvrigt, at voldgiftsretten skulle anvende CMR-reglerne.
Retten fastslog, at rammeaftalen af 1. juli 2020 gælder for alle Lemans transportydelser, og at den ikke indeholder specifikke transporter. Fragtbrevet af 28. juni 2021 for den konkrete transport kunne ikke anses for at fravige rammeaftalens voldgiftsbestemmelse i pkt. 26.2, idet fragtbrevet alene bekræftede aftalen og ikke ændrede dens vilkår.
Retten henviste til forarbejderne (Betænkning nr. 319/1962), hvorefter CMR-konventionens artikel 33 (gennemført ved CMR-lovens § 42) åbner mulighed for voldgiftsaftaler, netop for at undgå de meget vidtgående værnetingsregler. Værnetingsreglerne i CMR-lovens § 39 var således ikke til hinder for at henskyde tvisten til voldgift i Oslo.
Betænkningen udtalte:
"Ved denne bestemmelse, der må antages at kunne få stor betydning i praksis, er der åbnet mulighed for på forhånd at undgå uheldige virkninger af konventionens meget vidtgående værnetingsregler med valg mellem flere mulige værneting."
Retten fandt, at rammeaftalens pkt. 3, jf. pkt. 2.2 og 9, bestemte at tvister skulle afgøres efter den norske lov om vegfraktavtaler, der er stemmende med CMR-konventionen. Der var ikke krav om, at bestemmelsen om anvendelse af CMR-konventionen skulle stå i direkte sammenhæng med voldgiftsbestemmelsen. Samlet set var det dermed samtidig med voldgiftsbestemmelsen bestemt, at voldgiftsretten skulle anvende en med CMR-konventionen stemmende lov, jf. CMR-lovens § 42.
Retten udtalte:
THI KENDES FOR RET:
Sagen afvises.
Berkshire Hathaway Specialty Insurance skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Leman Norway A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
"Henset hertil, og idet der ikke ses at være krav om, at den samtidige bestemmelse om anvendelse af CMR-konventionen eller en hermed stemmende lov i CMR-lovens § 42 skal være udtrykkelig eller stå i direkte sammenhæng med bestemmelsen om voldgift, finder retten, at det samtidig med rammeaftalen punkt 26.2 om voldgift er bestemt, at voldgiftsretten skal anvende en lov stemmende med CMR-konventionen, jf. CMR-lovens § 42."
Der var derfor indgået en gyldig voldgiftsaftale, og sagen skulle afvises fra domstolene i medfør af voldgiftslovens § 8, stk. 1.
