Frifindelse i sag om påstået krænkelse af ophavsret og markedsføringsloven ved salg af gaslanterner

5.1Sagsøgers synspunkter

Sagsøger gjorde gældende, at Varemærke 2 havde værkshøjde og beskyttelse som brugskunst. Produktet var resultatet af en selvstændig skabende indsats og afspejlede ophavsmandens personlighed gennem frie kreative valg (design uden dekoration, to cylinderdele i metal og glas, proportioner, småsten, lige linjer). Designet var ikke rent teknisk bestemt, idet markedet viste stor designmæssig diversitet. Der blev henvist til en sagkyndig erklæring fra industriel designer Vidne 2, som vurderede, at Varemærke 2 var en nyskabelse, og at Varemærke 1 i sit designudtryk lå tæt op ad Varemærke 2, således at der var risiko for forveksling.

Sagsøger fandt også, at Varemærke 1 krænkede markedsføringslovens § 3, da begge henvendte sig til samme omsætningskreds, Sagsøgte var i ond tro, og der var kommerciel adskillelsesevne opnået gennem markedsføring (fx 25.461 visninger på Google Ads i 2022).

5.2Sagsøgtes synspunkter

Sagsøgte bestred enhver krænkelse. Varemærke 2 manglede værkshøjde og var i vidt omfang teknisk bestemt: cylinderform bestemt af gasflaske og sikkerhedskrav (DS/EN521), regulatorknap påkrævet, afskærmning nødvendig, småsten et standardelement. Der forelå ingen original skabende indsats. Under alle omstændigheder var et eventuelt beskyttelsesomfang snævert, og hanken udgjorde et markant element, der adskilte produkterne.

Markedsføringsretligt havde Varemærke 2 ingen kommerciel position i Danmark (kun ca. 100 enheder solgt), og produkterne var ikke forvekslelige: forskellig farve (sort vs. mørkegrå), topmateriale (glas vs. perforeret metal), hank, og en prisforskel (Varemærke 2 kostede 733-935 kr., Varemærke 1 299-549 kr.). Sagsøgte havde ikke handlet i ond tro.

6.1Ophavsret

Retten fandt, at Varemærke 2 var en variant af et enkelt, velkendt produkt, hvis funktion var bundet op på gasflaskens form og størrelse samt tekniske sikkerhedsregler. Det nye bestod i, at lys-/flammekilden kom fra et campinggasblus. Mange lignende produkter havde benyttet en sammenstilling af to cylinderforme med en gennemsigtig top, eksempelvis Erik Magnussens design fra 2001. Der var ikke fremlagt skriftligt materiale (tegninger o.l.), der dokumenterede en selvstændig skabende indsats. Retten udtalte:

Det er […] ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at der herved blev udført en selvstændig skabende indsats, som bærer præg af ophavsmandens identitet og er udtryk for en egen intellektuel frembringelse.

Varemærke 2 havde derfor ikke værkshøjde og nød ikke ophavsretlig beskyttelse.

6.2Markedsføringsloven

Retten anerkendte, at Varemærke 2 havde et – om end begrænset – fornødent særpræg (især den enkle udformning kombineret med den let genkendelige hank). Salget i Danmark var dog beskedent (ca. 100 stk. / 4.000 EUR), og markedsføringsindsatsen var sparsom. Derfor havde Sagsøger ikke opnået en tilstrækkelig markedsposition.

Hertil kom, at Varemærke 1 ikke var en slavisk eller nærgående efterligning, og der var ikke risiko for forveksling. Retten lagde vægt på:

• Begge lanterner fulgte et velkendt designudtryk med to cylinderforme.
• Overdelene var forskellige (glas vs. perforeret metal).
• Varemærke 2 havde en let genkendelig hank, som Varemærke 1 manglede.
• Der var en tydelig prisforskel.
• Sagsøgte havde ikke handlet i ond tro eller direkte efterlignet Varemærke 2.

Retten konkluderede:

Det er […] ikke hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at Sagsøgte A/S har handlet i strid med markedsføringslovens § 3.

6.3Forbudsbetingelser

Da Sagsøger hverken havde sandsynliggjort en ophavsret eller en overtrædelse af markedsføringsloven, var betingelserne for midlertidigt forbud i Retsplejelovens § 413 ikke opfyldt.