Uberettiget bortvisning og privilegeret konkursfordring — Godtgørelseskrav efter ligebehandlingsloven afvist som ny selvstændig påstand

Ansættelsesforholdet og bortvisningens grundlag

A blev ansat hos X den 1. september 2023 i en fuldtidsstilling. Arbejdet skulle udføres fra X's adresse, jf. ansættelseskontraktens § 2, men det var i praksis almindeligt med hjemmearbejdsdage, og A arbejdede i gennemsnit 1-2 dage hjemmefra pr. 14. dage.

I foråret 2024 opstod en privatretlig konflikt om salget af A's kærestes andelsbolig til kollegaen C, som udviklede sig til advokatinvolvering og uenigheder om inventar og mangler. Konflikten påvirkede samarbejdet med C, hvis arbejde var tæt forbundet med A's salgsopgaver.

Den 19. juni 2024 afholdt B (Head of Unit) et møde med A om konflikten. Parterne er uenige om forløbet: A beskriver mødet som konstruktivt og med konkrete løsningsforslag, mens B forklarer, at A var ophidset og truende — herunder at A udtalte, at han kunne finde på at vente på C efter arbejde. B bad A om at gå hjem og udarbejde en plan for samarbejdets fremtid.

Den 20. og 21. juni 2024 mødte A ikke fysisk på kontoret, men udførte ifølge sin forklaring arbejde hjemmefra. B kontaktede ikke A disse dage. Ved e-mail dateret 22. juni 2024 og modtaget den 26. juni 2024 blev A bortvist med henvisning til:

1. Manglende fremmøde den 20.–21. juni 2024
2. Uacceptabel og truende adfærd på mødet den 19. juni 2024

Bortvisningen skete med råd fra Dansk Industri og X's Group CEO og bestyrelsesformand. X gik konkurs den 30. juli 2024.

Kravets anmeldelse og fordringsprøvelsen

Ved e-mail af 26. februar 2025 anmeldte A's advokat et krav på i alt 484.375,59 kr. som konkursloven § 95-krav i konkursboet. Kravet bestod af:

Anmeldelsen oplyste, at LG dækkede 160.000 kr., og anmodede om at kravet blev optaget i gældbogen med fradrag heraf, dvs. netto 324.375,59 kr.

Kurator registrerede kravet til 324.375,59 kr. og indstillede det til afvisning. Fordringsprøvelsesmødet afholdtes den 7. maj 2025, og kurator fastholdt indstillingen om afvisning trods A's indsigelse.

Sagens anlæg og påstandsforhøjelse — den processuelle tvist

Den 4. juni 2025 — præcis fire uger efter fordringsprøvelsesmødet — anlagde A sag ved Københavns Byret med påstand om betaling af 136.077 kr. (løn i opsigelsesperioden og manglende løn for juni 2024). Sagen blev henvist til Sø- og Handelsretten ved kendelse af 7. november 2025 i medfør af retsplejeloven § 232, stk. 2.

I replikken af 23. september 2025 ændrede A påstanden til en anerkendelsespåstand og forhøjede den til 484.375,59 kr., nu inkl. godtgørelseskravet efter ligebehandlingsloven.

Konkursboets afvisningspåstand: Den del af påstanden, der overstiger 136.077 kr., er en ny og selvstændig påstand fremsat efter udløbet af fireugers-fristen i konkursloven § 133, stk. 1, jf. U.2018.3683 V (Lufthansa/Cimber Sterling). Da den skifteretlige kompetence er begrænset til det fordringsprøvede krav, kan A under alle omstændigheder ikke nedlægge påstand for mere end 324.375,59 kr., jf. U.2019.2816 Ø.

A's modargumenter: Begge krav udspringer af én og samme bortvisning og udgør ét samlet krav — til forskel fra Lufthansa-sagen, der vedrørte to separate krav. Forhøjelsen er alene en gentagelse af det i boet anmeldte samlede krav.

Skifterettens afgørelse — afvisning af ligebehandlingskravet og anerkendelse af erstatningskravet

Ad afvisningspåstanden:

Skifteretten bemærker, at det følger af konkursloven § 133, stk. 1, at en fordringsprøvelsessag skal anlægges ved skifteretten inden fire uger efter fordringsprøvelsesmødet, og at kurators indstilling er endelig, hvis fristen ikke overholdes, jf. konkursloven § 133, stk. 2.

Uanset at kravet på løn i opsigelsesperioden og kravet på godtgørelse efter ligebehandlingsloven begge udspringer af bortvisningen, er der tale om to forskellige krav, som hviler på forskelligt grundlag. Den udvidede påstand om godtgørelse efter ligebehandlingsloven § 9 er en ny selvstændig påstand, der først blev nedlagt i replikken af 23. september 2025 — efter udløbet af fireugers-fristen. Kurators indstilling om afvisning af dette krav er derfor endelig. Afvisningspåstanden tages til følge for den del af påstanden, der overstiger 136.077 kr.

Ad bortvisningens berettigelse:

Skifteretten lægger på grundlag af forklaringerne til grund, at A havde mulighed for at arbejde hjemmefra og i et vist omfang benyttede sig heraf. Det er ikke alene på baggrund af B's forklaring bevist, at A på mødet den 19. juni 2024 blev pålagt at møde fysisk den 20. og 21. juni. Der er ikke grund til at betvivle, at A udførte sit arbejde hjemmefra de pågældende dage. Det er herved ikke godtgjort, at A ulovligt udeblev fra arbejdet.

For så vidt angår den påståede uacceptable adfærd: Ifølge begge parters forklaringer om mødet den 19. juni 2024 endte mødet med, at A blev sendt hjem med besked om at komme med løsningsforslag. Det er ikke godtgjort, at A udviste en adfærd, der berettigede til bortvisning. Skifteretten tillægger det tillige vægt, at bortvisningen af A først skete en uge efter den angiveligt uacceptable adfærd.

Bortvisningen den 26. juni 2024 var herefter uberettiget, og A har krav på erstatning for uberettiget bortvisning i form af tre måneders løn samt manglende løn for juni 2024 — i alt 136.077 kr. som privilegeret krav efter .